Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - fertilitetsbehandling - kommuner - ej medhold

En skole skulle på grund af arbejdsmangel opsige en lærer og tre pædagoger. Den afskedigede lærer var under fertilitetsbehandling. Nævnet fandt, at der ikke var noget, der tydede på, at der var sammenhæng mellem fertilitetsbehandling og afskedigelse, men derimod at klager var den, der bedst kunne undværes, da skolen var godt dækket ind i de fag, som klager underviste i.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sit arbejde som lærer, mens hun var under fertilitetsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget under sin fertilitetsbehandling.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. marts 2006 ansat som tilkaldevikar på A Skole i indklagede kommune. Den 1. august 2008 blev hun ansat som "lærer med særlige kvalifikationer" på B Skole. Den 1. august 2009 blev klager ansat som "lærer med særlige kvalifikationer" på C Skole. Et år senere den 1. august 2010 blev klager forflyttet fra denne skole. Hun valgte selv at forflytningen skulle ske til D Skole. Alle skolerne er beliggende i indklagede kommune.

Den 2. februar 2010 blev klager færdig med uddannelsen som meritlærer.

Klager startede i april 2011 et forløb med fertilitetsbehandlinger. Omkring årsskiftet mellem 2011 og 2012 oplyste hun overfor ledelsen på D Skole, at hun var i gang med denne fertilitetsbehandling.

Den 13. marts 2012 blev der afholdt MUS-samtale mellem klager og skolelederen på D Skole. Af et dokument af 8. november 2012 fremgår det, at referaterne for samtaler med 4 medarbejdere, herunder klager, som blev afholdt i marts og april 2012, først blev udsendt i efteråret 2012. 11 andre medarbejdere havde modtaget referat fra deres MUS-samtaler inden for en måned efter samtalen. 2 medarbejdere har endnu ikke modtaget referat fra samtalen. Referat fra klagers samtale blev udsendt den 19. september 2012.

Den 30. april 2012 sendte indklagede et brev til klager for at foretage partshøring i forbindelse med en påtænkt opsigelse. Det fremgår af brevet, at den overordnede begrundelse for den påtænkte opsigelse var arbejdsmangel i forbindelse med planlægningen af det næste skoleår. Det fremgår videre, at den påtænkte opsigelse derfor ikke var blevet aktuel, hvis situationen omkring arbejdsmangel ikke var opstået.

Det fremgår videre af opsigelsen, at der var vedtaget en række kriterier, som skulle anvendes ved stillingsreduktioner i situationer, hvor der ikke er tale om rent bortfald af arbejdsopgaver. Kriterierne var

Ansættelsesform

Formidlingsevne/relationskompetence i forhold til elever og forældre

Faglig bredde og -dybde, herunder uddannelse

Fleksibilitet

Udvist engagement i arbejdet på og for skolen

Anciennitet

Det fremgår af opsigelsen, at klager blev sagt op ud fra en samlet vurdering af opsigelseskriterierne og "hensynet til skolens daglige fremtidige drift". Der henvises til korrespondancen i parthøringsperioden og indklagede konkluderer, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver en formodning for, at der er sket krænkelse af ligebehandlingsloven. Der træffes derfor afgørelse om afskedigelse.

Klager var under partshøringsperioden til 2 samtaler omkring barselvikariater på andre skoler. Den første samtale var den 11. maj 2012. Skolelederen som afholdt samtalen, har i e-mail af 2. november 2012 udtalt:

"[Klager] var til samtale fredag den 11. maj. Hun fik tilbudt stillingen, der var et barselsvikariat med dansk, billedkunst og kristendom i 2. klasse og kristendom og historie i 5. klasse, umiddelbart efter samtalen. [Klager] udbad sig betænkningstid. Jeg sagde, at jeg kunne vente til tirsdag den 15. maj. Vi aftalte, at [klager] skulle give mig besked telefonisk. Jeg måtte selv rykke hende for svar tirsdag. [Klager] spurgte om hun kunne få yderligere nogle dages betænknings tid. Til dette svarede jeg, at jeg havde brug for et svar, da jeg jo skulle videre i processen, hvis hendes svar blev et nej til stillingen. [Klager] sagde så, at så måtte hendes svar være nej. Altså telefonisk tirsdag den 15. maj."

Den anden samtale blev også afholdt den 11. maj 2012. Klager fik afslag på dette vikariat.

Den 15. maj 2012 blev der ved e-mail fra klagers forbund fremsendt kommentarer til den påtænkte opsigelse. Forbundet gjorde opmærksom på, at klager var i fertilitetsbehandling, og at ledelsen på hendes arbejdsplads var bekendt med dette. Forbundet gjorde herefter opmærksom på, at fertilitetsbehandling sidestilles med graviditet efter ligebehandlingsloven, og at der derfor påhviler indklagede den omvendte bevisbyrde.

Indklagede fremsendte herefter en e-mail til D Skole for at undersøge forholdene omkring klagers fertilitetsbehandling og skolelederen sendte den 21. maj 2012 en e-mail, hvori hun skrev:

"Onsdag bad jeg [klager] skaffe dokumentation for, at hun er i fertilitetsbehandling. Hun lovede straks at kontakte sin læge på sygehuset, og jeg håber derfor at dokumentationen kommer i dag eller i morgen.

Jeg var sikker på, at jeg handlede korrekt, idet [klager] var til kontrol på sygehuset i ugen op til de sindede opsigelser, og derpå meddelte os, at hun ikke var gravid.

Vil det være muligt at forflytte [klager] til den omtalte stilling på [navn på skole]? "

Indklagede orienterede herefter klagers forbund om, at der i sager om fertilitetsbehandling ikke gælder omvendt, men derimod delt bevisbyrde.

I brev af 21. maj 2012 oplyste klagers forbund, at man ikke havde bemærkninger til den påtænkte afskedigelse.

Klager blev herefter opsagt ved brev af 29. maj 2012, således at hendes ansættelse ophørte med udgangen af september 2012. I opsigelsen gentog indklagede, at den overordnede begrundelse for opsigelsen var arbejdsmangel.

Der blev i alt afskediget 7 lærere på skolerne i indklagede kommune. Klager var den eneste lærer, som blev afskediget på D Skole. Herudover blev 3 pædagoger afskediget på denne skole. Det fremgår af notat af 24. april 2012, at D skole over for de 3 pædagoger anvendte samme formulering omkring hensynet til driften, som de havde anvendt over for klager.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet opsagt i strid med forbuddet mod afskedigelse på grund af graviditet, barsel eller adoption i ligebehandlingslovens § 9.

Klager gør herefter gældende, at der skal fastsættes en godtgørelse efter § 14.

Klager mener, at det forløb, der har været tale om, skaber en formodning for, at det forhold, at hun var i fertilitetsbehandling og dermed forsøgte at blive gravid, var en del af det beslutningsforløb, der lå forud for afskedigelsen.

Klager henviser til, at ledelsen på D Skole var bekendt med, at hun var i gang med fertilitetsbehandling, og at man fra ledelsens side havde bedt om, at mest muligt fravær i forbindelse med behandlingen blev lagt uden for arbejdstiden.

Klager henviser videre til, at det af indklagedes retningslinier om "tjenestefrihed med løn" fremgår af et punkt om jordemoder og et punkt om diverse undersøger med offentligt tilskud, at medarbejdere får "nødvendig frihed". Det fremgår også, at yderligere frihed skal aftales med lederen ud fra princippet om gensidig imødekommenhed og fleksibilitet. Det forhold, at klager af skoleledelsen blev bedt om at lægge mest muligt fravær i forbindelse med fertilitetsbehandlingen uden for den skemalagte arbejdstid, er en skærpelse af de retningslinier, der i øvrigt gælder for medarbejdere i indklagede kommune. Dette er med til at løfte formodningen for, at fertilitetsbehandlingen har været hel eller delvis årsag til afskedigelsen.

Klager henviser også til, at indklagede i partshøringsforløbet under den påtænkte afskedigelse tog skridt til at afdække, hvor klager var i sit behandlingsforløb.

I relation til begrundelsen for afskedigelsen henviser klager til, at der ud over en henvisning til de fastsatte kriterier, som de ansatte var blevet vurderet ud fra, var angivet endnu en begrundelse. Denne begrundelse var ". . . og hensynet til skolens daglige fremtidige drift." Det er ikke angivet, hvilke forhold hos klager, der gør, at hensynet til skolens drift begrunder, at hun blev valgt, som den, der skulle afskediges. Begrundelsen findes først i opsigelsesbrevet.

Klager gør gældende, at det faktum, at skolens ledelse var bekendt med, at hun var i fertilitetsbehandling, skaber en formodning for, at fravær i forbindelse med behandlingen og en mulig barsel ville kunne være et forstyrrende element i forhold til skolens drift. Klager gør gældende, at det er baggrunden for, at hun blev valgt. Hun henviser i den forbindelse til, at man fra skolens side allerede havde givet udtryk for, at behandlingerne var forstyrrende for den daglige drift, idet man havde bedt hende om at gå til behandlingerne uden for den skemalagte arbejdstid. Hun henviser også til, at skolelederen var meget optaget af, om meddelelsen om klagers afskedigelse blev givet, før hun blev gravid, og af at skolelederen dermed havde handlet "korrekt".

Videre henviser klager til, at hun den 13. marts 2012 var til MUS-samtale hos skolelederen. Skolelederen var under denne samtale udelukkende interesseret i, om klager var gravid og understregede, at det var meget vigtigt, at klager straks meddelte det, hvis hun blev gravid. Klager har bedt om at få udleveret referat fra samtalen, men dette er ikke blevet udleveret. Klager bemærker, at hun finder dette stærkt beklageligt, og at det heller ikke stemmer overens med indklagedes retningslinjer.

Klager henviser desuden til en e-mail fra skolens tillidsrepræsentant, hvori repræsentanten giver udtryk for at være overrasket over, at MUS referatet mangler på klager, og at hun ikke har kendskab til, at andre mangler at få deres referat

Efter at have fået referat fra MUS-samtalen udleveret den 19. september 2012 gør klager gældende, at referatet er mangelfuldt og ikke afspejler de drøftelser, som hun havde med skolelederen ved samtalen. Hun bemærker desuden, at referatet ikke indeholder bemærkninger om, at hun ikke levede op til de kompetencer og forventninger, som skolen havde.

Klager meddelte straks efter kontrolundersøgelse, at hun ikke var gravid, hvilket efterlader en formodning for, at klager var blevet bedt om straks at give meddelelse til skolen, hvis hun blev gravid. Dette efterlader videre den formodning, at skoleledelsen udnyttede informationen om, at klager ikke var gravid og er med til at underbygge formodningen for, at fertilitetsbehandlingen var hel eller delvis årsag til afskedigelsen.

Klager henviser desuden til, at hun var den eneste uddannede billedkunstlærer, og at hendes opgaver på dette område efterfølgende blev varetaget af en studerende. Også dette understøtter, at det i forløbet frem mod afskedigelsen ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt, hvem der bedst kunne undværes.

Overfor indklagedes bemærkninger om, at der på D Skole var 5 lærere foruden klager, der havde kompetencer til at varetage billedkunstundervisning, henviser klager til, at tillidsrepræsentanten på skolen overfor hende har bekræftet, at der ud over klager kun var én lærer, der havde linjefag i billedkunst, men som endnu ikke havde færdiggjort sin læreruddannelse.

Klager gør gældende, at det relevante i sagen er, at der blev afskediget én lærer fra D Skole. Det forhold, at der også skete afskedigelser i andre personalegrupper, er ikke relevant i denne sammenhæng.

I relation til indklagedes henvisning til proceduren for tilpasning af personalesituationen i skoleåret 2012 til 2013, gør klager gældende, at dokumentet, der beskriver denne procedure, er dateret den 14. marts 2012. Dokumentets tilstedeværelse er i sig selv udtryk for, at der i kommunen var viden om, at den økonomiske situation kunne føre til afskedigelser. Dette skal ses i sammenhæng med e-mailkorrespondancen, hvor skolelederen på D Skole har fokus på at nå at afskedige klager, inden hun bliver gravid.

I relation til det barselsvikariat, som klager takkede nej til, bemærker hun, at hun var usikker på, hvordan hun skulle forholde sig i forhold til det tilbudte vikariat, når spørgsmålet om saglighed ved afskedigelse under fertilitetsbehandling var rejst over for indklagede. Hun rettede derfor henvendelse til indklagede for at få svar på dette, men fik først svar ved afskedigelsesbrevet af 29. maj 2012, og tilbuddet om vikarstillingen bestod da ikke længere.

Klager gør gældende, at forløbet i relation til besættelsen af vikariatet bærer præg af, at den interesse indklagede viste for klagers arbejdskraft under opsigelsesvarslet, ikke var reel, og at forløbet således også er med til at løfte formodningen for, at fertilitetsbehandlingen har været hel eller delvis årsag til afskedigelsen.

I relation til bredden i klagers faglige kvalifikationer gør hun gældende, at hun havde klasselærerfunktion og underviste i dansk i indskolingen og mellemtrinnet. En sådan sammensætning fylder traditionelt meget i en lærers arbejde, og er i sig selv et udtryk for bredde i forhold til undervisning i indskolingen og mellemtrinet.

Klager bemærker desuden, at hun også har linjefag i samfundsfag. Klager gør gældende, at dette fremgår af hendes eksamensbevis. Hun sendte sammen med sin ansøgning til indklagede dokumentation for dette og hun gjorde opmærksom på det under MUS-samtalen den 13. marts 2012. Hun fik ved denne lejlighed at vide af skolelederen, at hun ikke kunne undervise i samfundsfag i udskolingen, da hun dannede par med en anden lærer fra udskolingen. Klager har fremsendt eksamensbeviser, hvoraf det fremgår, at hun har bestået samfundsfag som enkeltfag.

I relation til indklagedes henvisning til udtalelser fra skolelederen på C Skole i forbindelse med klagers forflytning mellem C og D Skole i 2010 gør klager gældende, at skolelederens udtalelse er skrevet i september 2012 og derfor ikke har været en del af afskedigelsesgrundlaget. Udtalelsen bærer præg af efterrationaliseringer og kan ikke inddrages i denne sag.

Indklagede påstår, at sagen bør afvises, da den frembyder bevistvivl, som bør afklares ved parts- og vidneforklaringer.

Hvis Ligebehandlingsnævnet finder, at sagen er egnet til behandling i nævnet, påstår indklagede, at der bør ske frifindelse, da der ikke er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at tro, at der er sket krænkelse af ligebehandlingsloven.

Det er herunder indklagedes påstand, at sagen skal vurderes på baggrund af de oplysninger, der forelå, da indklagede traf afgørelse om afskedigelse, og at der på dette tidspunkt ikke forelå oplysninger, der gav anledning til at tro, at opsigelsen var en krænkelse af ligebehandlingsloven.

Indklagede gør gældende, at formuleringen i afskedigelsen ". . . og hensynet til skolens daglige fremtidige drift" ikke skal forstås som en ekstra begrundelse. Indklagede henviser til, at de kriterier som skal anvendes, når en medarbejder indstilles til afskedigelse i forbindelse med arbejdsmangel, er opstillet ud fra en forudsætning om, at udpegningen i henhold til disse kriterier understøtter skolens fremtidige drift. Det er derfor udelukkende de kriterier, som er oplistet i partshøringen og afskedigelsen, som er blevet anvendt ved valget af klager. I øvrigt er der givet samme begrundelse over for de 3 pædagoger, som blev afskediget på samme tidspunkt som klager. Indklagede har som dokumentation for dette fremlagt skolelederens indstilling om afskedigelse af både klager og de 3 pædagoger.

I forhold til valget af klager efter disse kriterier påpeger indklagede, at der var tale om en situation med arbejdsmangel.

Indklagede bekræfter, at skolens ledelse bad om, at klagers fravær i forbindelse med behandlingerne fortrinsvis blev lagt uden for den skemalagte arbejdstid. Indklagede bekræfter i øvrigt, at der ikke har været tale om meget fravær i forbindelse med fertilitetsbehandlingerne, samt at klagers kæreste, som også var lærer på D Skole, ofte har fået fri for at tage med til behandlingerne. Det var heller ikke relevant at lade klagers fravær være omfattet af en § 56-aftale.

Det forhold, at klager blev bedt om at lægge fraværet mest muligt udenfor den skemalagte arbejdstid, er ikke et udtryk for en skærpelse af retningslinjerne om tjenestefrihed med løn. "Nødvendig frihed" som kan afholdes i forbindelse med diverse undersøgelser, er frihed som det ikke er muligt at placere uden for arbejdstiden. Yderligere tjenestefrihed som kan aftales med leder ud fra princippet om gensidig imødekommenhed og fleksibilitet, er rettet mod situationer, som ikke er beskrevet i forvejen, hvor lederen har mulighed for i den konkrete situation at give fri med løn. Denne mulighed for tjenestefrihed er således ikke relevant for klager, som er omfattet af punktet om nødvendig frihed i forbindelse med diverse undersøgelser.

Det er ikke korrekt, at skolelederen var optaget af, at der skulle meddeles afsked inden klager eventuelt blev gravid. Det var derimod vigtig for skolelederen ikke at pege på klager, hvis hun var gravid. Årsagen til dette var, at skolelederen fejlagtigt troede, at det er ulovligt at afskedige gravide medarbejdere.

Indklagede afviser, at fertilitetsbehandlinger eller graviditet har været drøftet i forbindelse med MUS-samtalen den 13. marts 2012. Årsagen til, at klager ikke fik referat fra samtalen umiddelbart efter samtalen, er, at skolelederen har været bagud med renskrivningen af referaterne fra disse samtaler. Også referatet af samtaler med andre medarbejdere var forsinket. Dette fastholder indklagede, selvom tillidsrepræsentanten på D Skole har givet udtryk for, at der ikke var tale om et generelt problem med forsinkede referater. Indklagede henviser til det fremlagte dokument, hvoraf det fremgår, at flere medarbejderes referater tillige var forsinkede.

Skolelederen afviser, at hun skulle have bedt om at få direkte besked, hvis klager blev gravid. Hun har udelukkende udvist almindelig dagligdags lederopmærksomhed i forhold til klagers ønske om at blive gravid.

I relation til det tidsmæssige forløb gør indklagede gældende, at der var beskrevet en procedure for tilpasningen af personalesituationen i skoleåret 2012 til 2013. Inden den 25. april 2012 skulle der udvælges medarbejdere til afskedigelse på de skoler, hvor der efter frivillige og tvungne forflytninger fortsat var overtallige lærere.

Skolerne havde derfor ikke overblik over personalesituationen i marts 2012, og indstillingen om klagers afskedigelse blev først modtaget den 26. april 2012.

For så vidt angår referatet fra MUS-samtalen den 13. marts 2012 henviser indklagede til, at dette blev udfærdiget af skolelederen den 19. september 2012 og herefter sendt til klager. Indklagede fastholder, at referatet er et retvisende billede af de emner, der blev drøftet ved samtalen.

Som svar på klagers bemærkninger om, at det ved MUS-samtalen ikke blev givet til kende, at klager ikke levede op til de kvalifikationer, som skolen forventede, henviser indklagede til ovennævnte procedure for tilpasning af personalesituationen. Det er her beskrevet, at det i forbindelse med uansøgt afskedigelse på grund af arbejds- eller budgetmangel ikke er et formelt krav, at det eller de kriterier, der begrunder afskedigelsen, også tidligere har været genstand for drøftelse med medarbejderen, eller har været påpeget overfor denne. Baggrunden for dette er, at medarbejderens kvalifikationer, som tidligere var tilfredsstillende, ikke længere matcher de fremtidige opgaver.

Indklagede gør i øvrigt gældende, at formålet med en MUS-samtale ikke er at opstille scenarier for, hvad der kan ske i en situation med arbejdsmangel.

Indklagedes forespørgsel hos skolelederen på D Skole om forløbet i klagers fertilitetsbehandling skal ses som et led i sædvanlig sagsoplysning.

Indklagede bestrider, at klager var den eneste uddannede billedkunstlærer på D Skole. Der var 2 andre uddannede lærere med billedkunst som linjefag samt en uddannet lærer, der har kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Herudover har skolen 2 anderledes kvalificerede lærere, der har kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Skolens behov for undervisning i billedkunst dækkes uden problemer af 5 kvalificerede lærere.

Som svar på klagers henvisning til, at hun har fået oplyst af skolens tillidsrepræsentant, at der foruden hende kun var én anden lærer, som havde linjefag i billedkunst, og som endnu ikke havde færdiggjort uddannelsen, fremlægger indklagede uddannelses- og erfaringsoplysninger på de 5 lærere, som kan undervise i faget billedkunst på D Skole. Det fremgår af disse oplysninger, at 2 lærere havde billedkunst som linjefag. En lærer, som er svensk uddannet med undervisningserfaring på D Skole siden 1998, og en anden lærer med undervisningserfaring siden 2008 og eget atelier samt en tredje lærer, som er uddannet i Rusland, har alle kompetencer svarende til linjefag.

Årsagen til, at klager var den, der bedst kunne undværes, er, at klager er smal i sin opgavevaretagelse. Hendes fag er dansk og billedkunst, og hun underviser i indskolingen og mellemtrinet, hvilket er 1. til 5. klasse. Faglig bredde og dybde samt fleksibilitet er 2 af de kriterier, som er nævnt i afskedigelsen. D Skole er desuden en lille skole med kun ét spor på de fleste klassetrin. Jo mindre skolen er, jo større krav stilles der til faglig bredde og dermed fleksibilitet, når driften skal hænge sammen.

Skolelederen på D Skole har udtalt, at: "I en fagfordeling er det således at alle opgaver skal fordeles. Kristendom og historie i indskolingen er

fag som naturligt følger klasselæreren, for at denne har så mange timer i sin klasse som muligt. [Klager] er en lærer indenfor de humanistiske fag

samt billedkunst, områder hvor skolen er godt dækket ind. Når vi skulle have alle opgaver løst på bedst mulige vis, var [klager] den af vore lærere, som skolen bedst kunne undvære."

Indklagede beskriver, at klagers skema indeholdt 7 lektioner i dansk, 3 i billedkunst, 1 i historie, 1 i kristendom og 1 lektion i idræt samt 3 rådighedstimer til vikardækning. Lektionen i idræt havde klager modstræbende accepteret at varetage.

Indklagede bestrider, at der ved MUS-samtalen den 13. marts 2012 blev talt om, at klager har linjefag i samfundsfag. Det bestrides også, at dette i øvrigt skulle være blevet oplyst over for skolelederen på D Skole eller indklagede, eller at klager skulle have fremsendt dokumentation for dette i forbindelse med hendes ansøgning hos indklagede. Indklagede bekræfter dog, at der på skolen er intern aftale om, at det til enhver tid tilstræbes, at medarbejdere som danner par privat ikke arbejder tæt sammen.

Indklagede bemærker desuden, at klager ifølge de foreliggende oplysninger ikke har undervisningserfaring i samfundsfag, da hun udelukkende har undervist i indskolingen og på mellemtrinet, men ikke i udskolingen, hvor undervisningen i samfundsfag foregår.

Under forløbet med planlægningen af skoleåret 2012 til 2013 viste der sig at være 2 barselvikariater. Klager blev tilbud samtale i relation til begge vikariater.

I forhold til det ene vikariat meddelte klager efter samtalen, at hun ikke var interesseret.

Indklagede bestrider i relation til dette vikariat, at der skulle være tale om, at klagers forbund har rettet henvendelse til indklagede med forespørgsel om, hvordan klagers retsstilling ville være i forhold til afskedigelsessagen, hvis hun tog imod tilbuddet om vikariatet. Ingen på det personalejuridiske kontor erindrer at have fået en sådan henvendelse. Indklagede henviser til, at klagers forbund ikke har oplyst, hvornår den første henvendelse skulle have fundet sted, men at forbundet rykkede for svar den 22. maj 2012 og igen et tidspunkt mellem den 23. og den 25. maj 2012.

Indklagede henviser videre til, at klager blev tilbudt vikariatet umiddelbart efter samtalen den 11. maj 2012, og at det blev aftalt, at hun skulle give besked om, hvorvidt hun var interesseret i vikariatet senest den 15. maj 2012. Efter først at have bedt om yderligere betænkningstid gav hun til kende, at hun ikke var interesseret. Det forhold, at hun allerede den 15. maj 2012 afslog vikariatet, passer dårligt sammen med, at hendes forbund senere i maj 2012 skulle have henvendt sig til indklagede med en forespørgsel som den beskrevne. Yderligere henviser indklagede til, at forbundet både den 15. og den 23. maj 2012 sendte e-mails til indklagede, hvor den beskrevne forespørgsel ikke var nævnt. Begge e-mails handlede om bevisbyrden i sager om fertilitetsbehandling.

Endelig henviser indklagede til, at klager den 7. maj 2012 tilmeldte sig indklagedes jobbank, og at der på den baggrund ikke var noget i klagers handlemåde, der indikerede, at hun anså den påtænkte afskedigelse for at være i strid med ligebehandlingsloven, og at hun var i tvivl om, hvordan hun skulle forholde sig.

I forhold til det andet vikariat var vurderingen af skolelederen på den pågældende skole, at klager ikke ville kunne løfte den opgave, der lå i vikariatet. Han beskrev, at klager matchede fagene, men at hun havde givet udtryk for, at det var svært for hende at samarbejde med forældre, der blander sig. Skolelederen mente, at der var en håndfuld af disse i den klasse, som vikariatet vedrørte. Samtidig var skolelederen bekymret for, at klager havde udtrykt, at hun var blevet uddannet via fjernstudie, for så slap hun for de sociale ting.

Forud for ansættelsen på D Skole var klager ansat på C Skole. I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2010 til 2011 skulle denne skole reducere i medarbejderstaben i mellemtrinet, hvor klager fungerede som lærer. Skolelederen på C Skole udpegede i den forbindelse klager til forflyttelse. Skolelederen har på forespørgsel af indklagede i en e-mail af 21. september 2012 beskrevet begrundelsen for udpegningen af klager til forflytningen:

"Der var 3 faktorer af betydning for min beslutning om at indstille [klager] til forflyttelse: Faglig brede - værdifuldhed vurderet på engagement i forhold til kolleger, skolens trivsel og omdømme samt anciennitet."

Indklagede gør gældende, at der i partshøringsforløbet efter fremsendelsen af den påtænkte opsigelse af klager kun fremkom kommentarer fra klagers forbund, som blev fremsendt den 15. maj 2012, og hvori forbundet gjorde gældende, at en afskedigelse af klager ville være i strid med ligebehandlingsloven, samt at der påhvilede indklagede omvendt bevisbyrde.

Indklagede gjorde herefter klagers forbund opmærksom på, at der i en situation som denne er tale om delt bevisbyrde, og hverken klager eller klagers forbund kom herefter med yderligere bemærkninger i anledning af partshøringen. Der har derfor ikke været mulighed for at føre en forhandling med klager og hendes forbund, da de ikke har oplyst, hvori krænkelsen af ligebehandlingsloven skulle bestå.

Hvis Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede ikke kan frifindes, påstår indklagede, at der skal ske frifindelse mod betaling af et symbolsk beløb.

Indklagede henviser til, at der er tale om et offentligt ansættelsesforhold og en afskedigelse, der er underlagt forvaltningslovens afgørelsesbegreb. Der henvises videre til, at hverken klager eller klagers forbund kom med kommentarer til den påtænkte opsigelse, herunder en begrundelse for at afskedigelsen skulle være i strid med ligebehandlingsloven. Det blev blot fastholdt, at hvis afskedigelsen blev gennemført, ville sagen kunne indbringes for Ligebehandlingsnævnet. Hverken klager eller hendes forbund har således bidraget til at få sagen oplyst, inden der blev truffet afgørelse.

Indklagede gør gældende, at klager og hendes forbund samlet set har udvist rettighedsfortabende passivitet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet, at det ikke er nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Klager var under fertilitetsbehandling, da hun blev afskediget, og indklagede var bekendt hermed. Klager er derfor omfattet af beskyttelsen i ligebehandlingsloven.

Da klager ikke var gravid på opsigelsestidspunktet, påhviler det i første omgang klager at påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede ved opsigelsen af hende helt eller delvist har lagt vægt på, at hun var i fertilitetsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet finder, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder.

Der er enighed om, at der på grund af arbejdsmangel skulle opsiges en række lærere i den indklagede kommune. På D skole, hvor klager arbejdede, skulle der opsiges én lærer og tre pædagoger. Den overordnede begrundelse for opsigelsen af de fire medarbejdere var ens, og der er ikke noget, der tyder på, at kriteriet om "hensynet til skolens daglige fremtidige drift" har haft en særlig betydning ved indklagedes valg af, at klager var den lærer, som man bedst kunne undvære.

Indklagede har oplyst, at klager var smal i sin opgavevaretagelse, og at D Skole var godt dækket ind i forhold til de fag, som klager underviste i.

Herefter, og når henses til sagens øvrige oplysninger, herunder forløbet af klagers ansættelse i den indklagede kommune og sagens tidsmæssige forløb, er der ikke påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at det forhold, at klager var i fertilitetsbehandling helt eller delvist er indgået ved indklagedes vurdering af opsigelsen af klager.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.