Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold

En marketingkoordinator blev afskediget under sin forældreorlov. Afskedigelsen var begrundet i en omstrukturering af indklagedes virksomhed. Indklagede gjorde gældende, at klager var mindre egnet end en anden medarbejder til at varetage det fremtidige arbejde som marketingkoordinator i den pågældende division. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i klagers fravær grundet orlov. Indklagede havde således ikke i tilstrækkeligt omfang begrundet, hvorfor de anså den anden medarbejder for bedre egnet end klager, eller hvorfor klager ikke var kompetent til en stilling som marketingkoordinator i en anden division eller til at varetage en anden stilling i organisationen.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 300.000 kr., svarende til ca. ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som marketingkoordinator, mens hun holdt forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som marketingkoordinator hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 300.000 kr. med procesrente fra den 17. september 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager har været ansat som marketingkoordinator hos den indklagede virksomhed siden 13. februar 2006. Indklagede er en virksomhed / et brand under modern divisionen i koncern B.

Klager gik på barselorlov i juni 2011. Det var planen, at klager skulle vende tilbage til arbejdet den 25. juni 2012.

Den 25. april 2012 varslede indklagede flytning af arbejdsstedet for alle medarbejdere fra X by til Y by.

Den 27. april 2012 blev klager sagt op til fratræden den 30. september 2012. Opsigelsen var begrundet i faldende aktivitetsniveau på indklagedes markeder.

Klagers fagforbund korresponderede med indklagedes advokat omkring opsigelsens saglighed i forhold til ligebehandlingsloven, men der kunne ikke opnås enighed.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet afskediget i strid med ligebehandlingsloven, fordi hun blev sagt op, mens hun var på orlov.

Klager arbejdede på indklagedes kontor i X by, hvor den anden marketingkoordiantor, medarbejder 1, udførte de samme opgaver som klager. Pr. 1. juni 2012 blev indklagedes tre kontorer lagt sammen til én lokation i Y by. Dermed er det kontor, som klager arbejdede på, en del af en større marketingafdeling med flere sammenlignelige medarbejdere.

Klager bestrider ikke nødvendigheden af sammenlægningen af afdelingerne, men hun bestrider, at hun var den, der bedst kunne undværes i forbindelse med omstruktureringen.

Klager gør gældende, at hun var mindst lige så egnet til stillingen som marketingkoordinator i modern divisionen som medarbejder 1. Klager har ikke kun beskæftiget sig med ét af indklagedes brand. Klager har i løbet af sin ansættelse udført arbejde på mange forskellige af indklagedes brands. Blandt andet var hun i en længere periode hovedansvarlig for ét af disse. Klager har været ansvarlig for alle messer på alle husets brands i alle lande. De sidste halvandet år op til barslen er det korrekt, at hun kun var beskæftiget med ét bestemt brand.

Indklagedes brands kan ikke umiddelbart sidestilles, da det brand som klager arbejdede med havde 180 konceptbutikker, hvorimod de brands som medarbejder 1 arbejdede med, kun havde ca. 20 konceptbutikker.

Klager har erhvervserfaring fra en salgsvirksomhed, som butiksassistent i et stormagasin i fire år, og hun har en international bachelorgrad i sprog (engelsk og tysk), økonomi, marketing og kommunikation, hvilket har været relevant for udførelsen af klagers opgaver. Klagers kompetencer blev brugt til engelske og tyske oversættelsesopgaver i forbindelse med blandt andet marketingkampagner, tekstmæssige budskaber i diverse kampagner samt ad hoc-opgaver.

Selvom det norske marked er det største marked for det brand, som klager arbejdede med op til hendes barsel, har klager stået for partnermøder, oprettelse af kundeklub og kampagneplanlægning på det svenske marked. Klager har håndteret medieplanlægning, salgskampagner og husstandsomdelte tryksager på det danske marked samt haft ansvaret for planlægning af messer og deltagelse heri på det tyske, spanske, hollandske, engelske, italienske, svenske og irske marked.

Klager blev ikke tilbudt anden ansættelse i organisationen. Klager kunne have bestridt en af stillingerne som marketingkoordinator i young divisionen. Tilsvarende er én af de tidligere marketingkoordinatorer blevet flyttet til en stilling som brandkoordinator i salgsafdelingen (medarbejder 4), ligesom den tidligere medarbejder inden for visual merchandising (medarbejder 7) er blevet ansat som brandkoordinator. Klager ville også kunnet have bestridt sådanne stillinger.

Klager havde en fast månedsløn på 31.000 kr. med tillæg af pension på 8 procent. Klager mener, at godtgørelsen for overtrædelse af loven passende kan fastsættes svarende til 12 måneders løn.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for ulovlig forskelsbehandling.

I starten af 2012 indledtes der forhandlinger mellem koncern A omkring køb af aktier og aktiver i flere selskaber i koncern B, som indklagede var en del af. Koncern B var på daværende tidspunkt opdelt i tre divisioner: Classic, modern og young. Der var tale om tre selskaber med hver deres cvr.nr. samt selvstændig organisation og ledelse. Koncern B ønskede fremadrettet alene at fokusere på aktiviteterne i classic divisionen og dermed udskille aktiviteterne i modern og young divisionerne. Dette skyldtes betydelig omsætnings- og indtjeningsnedgang.

Samtidig med disse forhandlinger blev der arbejdet på en slankning af balancen i selskaberne under koncern B, herunder forberedelse af kollektive afskedigelser.

Den 19. april 2012 blev hovedessensen i aftalen omkring koncern A's køb af en del af koncern B's aktiviteter offentliggjort. Salget af aktiviteterne svarede til over halvdelen af koncern B's balance.

Den 25. april 2012 varslede indklagede ændring af ansættelsessted for samtlige medarbejdere, der havde arbejdssted andre steder end i Y by. Alle indklagedes aktiviteter skulle herefter samles i ét center i Y by, hvor én af virksomhederne i koncern B blev drevet fra.

Klager blev opsagt den 27. april 2012. Opsigelsesskrivelsen til klager var identisk med de opsigelser, der blev sendt til samtlige opsagte medarbejdere i modern og young divisionerne. Opsigelserne skete i overensstemmelse med reglerne om kollektive afskedigelser og blev forestået af indklagedes arbejdsgiverorganisation. Udvælgelsesproceduren blev forestået af ledelsen hver af de tre divisioner.

Indklagede har fremlagt organisationsdiagrammer, der viser managementafdelingerne i modern og young divisionerne før 1. juli 2012 og efter sammenlægningen den 1. juli 2012.

Young divisionen før 1. juli 2012:

Modern divisionen

før

1. juli 2012:

Marketingsafdelingen

efter

1. juli 2012:

Før 1. juli 2012 var der tre marketingkoordinatorer i young divisionen: medarbejder 2,

medarbejder 3 og medarbejder 4.

Efter 1. juli 2012 er der to marketingkoordinatorer: Medarbejder 3 og medarbejder 5, der tidligere var marketingmanager.

Før 1. juli 2012 var der to marketingkoordinatorer i modern divisionen. Dette skyldtes, at der kun var tre brands i denne division mod fire brands i young divisionen.

Mens klager var på orlov var medarbejder 6 ansat som barselvikar. Hendes ansættelse ophørte som planlagt den 30. juni 2012.

Medarbejder 4 er efter 1. juli 2012 flyttet til salgsafdelingen, hvor hun nu er brandkoordinator.

Medarbejder 7 som før 1. juli 2012 arbejdede med visual merchandising i young divisionen blev opsagt i forbindelse med omstruktureringen til fratræden den 30. september 2012. Ansættelsen blev efterfølgende forlænget til 31. december 2012.

Medarbejder 2 samt medarbejder 8, som var grafiker, blev afskediget i forbindelse med flytningen til Y by.

Medarbejder 12 var og er brandkoordinator og hun var ikke berørt af omstruktureringen.

Ud over klager blev følgende medarbejdere i modern divisionen opsagt: Medarbejder 9 og medarbejder 10. Medarbejder 11 valgte ikke at flytte med til Y by og er derfor fratrådt.

Indklagede gør gældende, at varslingen den 25. april 2012, hvor indklagede varslede flytning af ansættelsesstedet fra X by til Y by ikke er sket i strid med ligebehandlingsloven, allerede fordi der var tale om en generel varsling i forhold til alle medarbejdere hos indklagede samt alle medarbejdere i young og modern divisionerne.

De organisationsændringer, der fandt sted i forbindelse med overdragelse af aktiviteter til koncern A var planlagt til gennemførelse, uanset om overdragelsen fandt sted eller ej. Formålet var at gøre indklagede til en fremtidig konkurrencedygtig virksomhed. Der blev foretaget ændringer på samtlige organisationsniveauer og ikke blot i forhold til marketingskoordinatorerne.

Medarbejder 3 og medarbejder 4 var før omstruktureringen ansat i young divisionen, og dermed er håndteringen af dem og klager sket i to forskellige selskaber og af to forskellige ledelser. Medarbejder 3 og 4 havde desuden dokumenteret større kapacitet i forhold til at håndtere flere mærker end klager.

Medarbejder 12 var og er fortsat brandkoordinator. Der er tale om en mere salgsorienteret stilling og stillingen er derfor ikke sammenlignelig med klagers daværende stilling eller de andre marketingkoordinatorers stillinger.

I forhold til de brands, som lå i modern divisionen, var det kun klager og medarbejder 1, der udførte sammenlignelige arbejdsopgaver.

Klager var på opsigelsestidspunktet 31 år og havde anciennitet hos indklagede siden 2005. Medarbejder 1 var 45 år og havde anciennitet siden 1997. Klagers og medarbejder 1's løn- og ansættelsesvilkår var identiske, bortset fra, at medarbejder 1 tjente 42.900 kr. om måneden og klager 31.000 kr. om måneden. Denne lønforskel viser, at medarbejder 1 havde betydeligt større knowhow end klager.

Klager havde primært udført arbejdsopgaver i forhold til ét bestemt brand, herunder havde hun udelukkende arbejdet med dette brand i perioden op til sin barsel. Medarbejder 1 havde derimod i betydeligt omfang haft ansvaret for fire brands. De brands, som medarbejder 1 havde arbejdet med, havde en betydelig større omsætning end det brand, som klager havde arbejdet med.

Klager havde adskillige gange anmodet ledelsen om at få bistand i form af en assistent til at håndtere de mærker, hun administrerede, hvorimod medarbejder 1 stedse har kunnet håndtere de mærker, hun administrerede, uden assistance og uden anmodning om yderligere assistance.

Klagers arbejdsopgaver havde i betydelig grad relateret sig til det norske marked, idet der til det brand, som klager havde arbejdet med, var knyttet ca. 180 norske butikker. Medarbejder 1's opgaver havde været relateret til det globale marked.

Medarbejder 1 havde ud over ansættelse hos og erfaring fra en salgsvirksomhed også forudgående erhvervserfaring som såvel butiksekspedient og butikschef.

Det har ikke i forhold til klager haft nogen særskilt betydning, at klager har en international bachelorgrad i sprog, økonomi, marketing og kommunikation. Indklagede er bekendt med klagers uddannelsesmæssige og erhvervserfaringsmæssige baggrund, på samme måde som indklagede har kendskab til de øvrige medarbejderes baggrund.

Klager har som øvrige ansatte i afdelingen håndteret arbejdsopgaver i forhold til marketingsinitiativer, herunder afvikling af messer, men klager har ikke i forhold til øvrige medarbejdere haft særligt ansvar eller foretaget arbejde, der eksklusivt var dedikeret til klager. Det er ikke korrekt, at klager har været ansvarlig for alle messer på alle husets brands i alle lande. Alle medarbejdere i marketingsafdelingen har udført arbejde, hvor der aktuelt har været behov for det. Koncern B er en modevirksomhed, hvor aktiviteterne følger kundeudviklingen, og hvor der på det seneste i særlig grad har været fokus på messerne i København, Berlin og i mindre udstrækning messer i Holland, Paris og London. Det er dog kendetegnende for ansættelsesvilkårene i virksomheden, at arbejdsopgaverne må indrette sig efter skiftende markeder.

Fremover skulle der alene være én person, der skulle fungere som marketingkoordinator. Denne medarbejder skulle dække samtlige brands i modern divisionen. Antallet af brands i divisionen blev i den forbindelse reduceret fra fem til fire.

Indklagede havde ikke noget at udsætte på klagers arbejde, men fandt, at medarbejder 1 var den medarbejder, som med de ovenfor nævnte kvalifikationer bedst måtte forventes at kunne bestride stillingen som marketingkoordinator efter den 1. juli 2012. I vurderingen indgik også de løbende evalueringer, som såvel klager som medarbejder 1 havde været udsat for, og som blandt andet havde resulteret i den betydelige lønforskel mellem klager og medarbejder 1.

Medarbejder 1 har fra omstruktureringen i 2012 haft det primære ansvar for tre mærker i modern divisionen, herunder ansvaret for alle marketingsmæssig tiltag i relation til retailafdelingen for så vidt angår de tre mærker.

Såfremt klager får medhold i klagen, gør indklagede gældende, at der ikke efter retspraksis er grundlag for at fastsætte godtgørelsen svarende til 12 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter ligebehandlingsloven.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager på grund af afholdelse af barsel- eller forældreorlov.

Da klager blev afskediget, mens hun var på orlov, er det indklagede, der skal bevise, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers fravær.

Klager har ikke bestridt, at det var nødvendigt at foretage nedskæringer, men derimod kun, at klager var den, der bedst kunne undværes.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i det forhold, at klager var fraværende på grund af orlov.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der efter organisationsændringen var tre stillinger som marketingkoordinator i indklagedes organisation. Indklagede har primært begrundet deres valg af klager, som en af dem, der skulle afskediges, i en sammenligning af klager med medarbejder 1.

Nævnet finder, at det, henset til oplysningerne om klagers og medarbejder 1's kompetencer og erfaring, ikke i tilstrækkeligt omfang er dokumenteret, at medarbejder 1 var bedre egnet til at varetage det fremtidige arbejde som marketingkoordinator i modern divisionen end klager.

Indklagede har ikke i tilstrækkeligt omfang begrundet, hvorfor klager ikke var kompetent til at bestride én af de to stillinger som marketingkoordinator i young divisionen, herunder at der ikke var tale om sammenlignelige arbejdsopgaver.

Indklagede har heller ikke begrundet, hvorfor det ikke var muligt at tilbyde klager en anden stilling i organisationen, herunder i salgsafdelingen, henset til at i hvert fald én medarbejder, som tidligere havde arbejdet som marketingkoordinator, blev flyttet til salgsafdelingen som brandkoordinator efter organisationsændringen.

På denne baggrund har indklagede ikke i tilstrækkeligt omfang begrundet, hvorfor klager var den medarbejder, der bedst kunne undværes. Dermed er den formodning for forskelsbehandling, som den omvendte bevisbyrde medfører, ikke tilbagevist af indklagede.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 300.000 kr., svarende til ca. ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen samt nævnets praksis i lignende sager.

Indklagede skal herefter betale 300.000 kr. til klager med procesrente fra den 17. september 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.