Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - ej medhold

En socialpædagog blev afskediget efter afholdt barsel- og forældreorlov på grund af faldende børnetal. I løbet af opsigelsesperioden lykkedes det klager at finde et nyt job efter kort tid, således at afskedigelsen blev fastholdt. De børn klager arbejdede med led af psykosociale problemer, og valget faldt på klager, på grund af et kriterium om manglende børnekontakt. Afskedigelsen var derfor ikke i strid med ligebehandlingsloven.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en socialpædagog blev varslet om påtænkt afskedigelse, da hun vendte tilbage til arbejdet efter at have haft orlov uden løn for at passe sit barn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede varslede klager om påtænkt afskedigelse fra stillingen som pædagog.

Sagsfremstilling

Klager, der er socialpædagog, blev 1. august 2003 ansat som pædagogisk assistent ved M-gården.

Som følge af sammenlægning af institutioner blev klagers ansættelsesområde 1. maj 2005 ændret til institutionen V Børne- og familiecenter med lokaliteterne V og M-gården. Klagers hovedarbejdssted var M-gården.

Klager var fra slutningen af august 2007 og omkring to måneder frem sygemeldt på grund af arbejdsrelateret stress.

Klager blev sygemeldt den 19. december 2007 på grund af bækkenløsning. Klager, der fødte den 18. april 2008, holdt herefter barsel- og forældreorlov samt ferie. Fra den 8. juni 2009 til den 31. december 2009 holdt klager orlov uden løn for at passe sit barn.

Da klager den 1. januar 2010 vendte tilbage til arbejdet efter orloven, blev hun tilknyttet døgnafdelingen H.

Klager var sygemeldt fra den 13. januar 2010 til den 22. januar 2010 og fra den 4. marts 2010 til den 11. marts 2010.

Klager blev sygemeldt på grund af graviditetsgener fra den 25. marts 2010. Klager, der fødte den 2. november 2010, havde herefter barsel- og forældreorlov. Hun holdt orlov uden løn til pasning af barnet fra den 1. november 2011 til den 31. oktober 2012 og omsorgsdage til og med den 6. november 2012.

Klager blev i maj 2012 orienteret om, at hun efter endt orlov skulle være tilknyttet M-gårdens interne skole. Umiddelbart før klagers tilbagevenden til arbejdet meddelte skolelederen, at hun skulle fungere som vikar/flyver i skolen.

Da klager vendte tilbage til arbejdet den 7. november 2012, modtog hun brev af samme dag underskrevet af den fungerende forstander, hvoraf fremgik, at man på grund af faldende børnetal og dermed nødvendige besparelser måtte indstille klager til afskedigelse fra stillingen som pædagog.

Klager modtog samtidig brev om påtænkt opsigelse med et opsigelsesvarsel på seks måneder.

Begrundelsen for den påtænkte opsigelse var budgetmæssige besparelser på grund af faldende børnetal. Valget var faldet på klager ud fra en konkret vurdering. I vurderingen var indgået de kriterier, der var aftalt i det lokale MED, hvorefter der skulle foretages en samlet vurdering i forhold til faglighed, stabilitet, engagement, ansvarlighed, personalesammensætning samt smertegrænse i forhold til direkte børnekontakt.

Klager meddelte i mail af 29. november 2012 indklagede, at hun havde fået nyt job, og at hun derfor opsagde sin stilling ved årsskiftet. Klager havde søgt denne stilling den 29. oktober 2012.

Indklagede meddelte i mail af 29. november 2012, at man på baggrund af klagers opsigelse ikke fandt grundlag for at fastholde den påtænkte afskedigelse.

Klagers faglige organisation ønskede forhandling om den påtænkte afskedigelse. Indklagede afslog den 29. november 2012 anmodningen om forhandling under henvisning til, at klager havde opsagt sin stilling. Indklagede fandt derfor ikke grundlag for at opsige klager. Indklagede fandt derfor heller ikke grundlag for en nærmere uddybning i forhold til kriterierne.

Parternes bemærkninger

Klager ønsker at få Ligebehandlingsnævnets vurdering af, om den varslede afskedigelse var i strid med ligebehandlingsloven, og klager ønsker i så fald en godtgørelse.

Klager mener, at afskedigelsen er i strid med ligebehandlingsloven og henviser til, at hun ikke selv havde søgt et andet job, hvis hun ikke var blevet varslet om afskedigelsen.

Klager henviser videre til, at den fungerende forstander i forbindelse med varslingen oplyste, at klager skulle afskediges på grund af manglende børn. Klager, der var den eneste pædagoguddannede, der skulle afskediges, var blevet valgt ud fra kriteriet manglende relationer til børnene.

Den fungerende forstander havde i den forbindelse oplyst, at den eneste grund til, at afskedigelsen eventuelt ikke ville blive effektueret var, hvis der blev indskrevet tre nye børn.

Klager henviser videre til, at det må være hendes egen sag, at hun sendte en ansøgning, før hun vendte tilbage til arbejdet på M-gården. Indklagede var ikke bekendt med denne ansøgning, da man udpegede klager til afskedigelse. Klagers ansøgning kan derfor ikke på nogen måde haft indflydelse på afskedigelsesgrundlaget.

Det er klagers opfattelse, at der ikke blev set på hendes kvalifikationer, da hun som den eneste pædagog blev udpeget til afskedigelse. Der blev derimod peget på hende på grund af hendes fravær som følge af fødsler, barselorlov og orlov til pasning af eget barn. Orloven til pasning af eget barn var bevilget af M-gården og medvirkende årsag til de manglende relationer, som lå til grund for afskedigelsen.

Indklagede afviser, at varslingen om påtænkt afskedigelse af klager var i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede henviser til, at klager ikke blev afskediget, da hun inden, indklagede traf den endelige beslutning om uansøgt afsked, selv havde opsagt sin stilling, fordi hun havde fået anden beskæftigelse i kommunen. Indklagede meddelte derfor klager, at man ikke fandt grundlag for at fastholde den påtænkte afskedigelse.

Indklagede henviser videre til, at klager havde søgt den nye stilling den 29. oktober 2012, altså inden at hun blev orienteret om den påtænkte afskedigelse.

Indklagede afviser, at forstanderen den 7. november 2012 havde oplyst klager om, at hun var afskediget. Forstanderen havde derimod oplyst klager om, at M-gården så sig nødsaget til at indstille hende til afsked, og at hun ville høre nærmere herom fra kommunen.

Indklagede henviser videre til, at M-gården er et behandlingshjem for børn med svære psykosociale problemer, der som følge heraf har vanskeligheder med at indgå i givende relationer med andre mennesker. Børnene kan have været udsat for omsorgssvigt og understimulering, have tilknytningsforstyrrelser og/eller neuropsykiatriske problemstillinger som ADHD, Tourettes Syndrom, OCD.

M-gården er afhængig af brugerbetaling for de visiterede børn. M-gården havde gennem 2012 haft fald i antallet af børn med deraf følgende behov for at tilpasse personalenormeringen til budgettet. Der blev afskediget to medarbejdere i juli 2012, og der var behov for yderligere reducering med fire faste medarbejdere i november 2012.

En del af metoden til at behandle de anbragte børn er at skabe grundlæggende struktur i hverdagen, hvor børnene oplever forudsigelighed og genkendelighed. Det er særligt vigtigt at undgå unødvendigt medarbejderskift, så børnene kan bevare deres tilknytning til de medarbejdere, som de har opbygget relationer til.

Hvis indklagede havde valgt at indstille en anden medarbejder til afskedigelse frem for klager, ville det betyde, at børnene skulle forholde sig til en ny voksen, ligesom deres forældre skulle forholde sig til en ny behandler.

Klager havde ikke haft tilknytning til institutionen de sidste fire år. På grund af den lange periode, hvor klager ikke havde haft tilknytning til institutionen, havde hun ikke det samme kendskab til og indsigt i børnenes problemstillinger og behandlingsplaner som de øvrige medarbejdere. Dette var medvirkende til, at valget faldt på klager.

Indklagede anfører i øvrigt, at klager ikke blev indstillet til afskedigelse i forlængelse af barselorloven. Hvis klager havde genoptaget arbejdet efter barselorloven den 1. november 2011, ville hun efter indklagedes opfattelse have haft de samme relationer og det samme kendskab til børnene og deres forældre som de øvrige medarbejdere.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter loven om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i ligebehandlingsloven, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.

Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige ved afskedigelse.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at afvise sagen, fordi indklagede ikke fastholdt afskedigelsen, da klager søgte og fik en anden stilling.

Nævnet finder, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede udsatte klager for indirekte forskelsbehandling på grund af hendes køn og familiemæssige stilling ved i forbindelse med varslingen om den påtænkte afskedigelse at henvise til et kriterium om direkte børnekontakt.

Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at klagers manglende børnekontakt skyldtes hendes langvarige fravær fra arbejdet som socialpædagog, herunder fravær som følge af graviditet og barsel.

Nævnet vurderer imidlertid, at kriteriet om direkte børnekontakt er objektivt begrundet i et sagligt formål, herunder særligt hensynet til og behandlingen af de anbragte børn med særlige behov, og at midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Klagers påstand om, at den varslede afskedigelse var i strid med ligebehandlingsloven, tages derfor ikke til følge.