Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold

En salgs- og marketingskoordinator i en smykkevirksomhed blev afskediget efter barselsorlov på grund af indklagedes forværrede økonomi. I en situation, hvor indklagede var en lille familievirksomhed, og hvor afskedigelsen af klager, i store træk, måtte anses for at være eneste reelle mulighed for at varetage virksomhedens økonomiske interesser, fandt nævnet, at indklagede ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en salgs- og marketingskoordinator i et smykkefirma blev afskediget omkring tre uger efter, at hun var vendt tilbage fra barsel- og forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra stillingen som salgs- og marketingskoordinator hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. august 2008 ansat som salgs- og marketingskoordinator i den indklagede virksomhed, der på daværende tidspunkt lå i Brøndby.

Det fremgik af ansættelseskontrakten, at klagers primære arbejdsopgaver var:

- udarbejde salgsfremmende markedsføringstiltag

- deltage i forretningsudvikling omkring selskabets markeder/nye markeder

- medvirken for mersalg/salgsdynamik/styrkelse af selskabets produktportefølje

- opfølgning på både nye og eksisterende kunder

- opfølgning/kontakt/support til selskabets salgsagenter

- deltagelse i messer i Danmark samt udland

- mulig deltagelse på udlandsrejser/inspirationsture

Omfanget af de nævnte arbejdsopgaver skulle løbende konkret aftales med ledelsen, og det skulle aftales særskilt, hvordan klager skulle udføre sine primære arbejdsopgaver.

Det fremgik også af ansættelseskontrakten, at lønnen skulle forhandles en gang årligt i august måned.

Det blev i tillæg til ansættelseskontrakten den 1. august 2010 aftalt, at klager havde ret til løn under barselorlov, samt at hun i forbindelse med to årlige messer fik to fridage for hver messeperiode.

Da klager blev ansat, var der udover virksomhedens to ejere A og B ansat en pakkemedarbejder samt et antal provisionslønnede sælgere i virksomheden.

I september 2010 blev ejer A´s ægtefælle C ansat som salgschef.

Klager gik på barselorlov i maj 2011, og hun fødte den 9. juni 2011.

I forbindelse med at klager gik på orlov, sendte hun en mail om fordeling af sine arbejdsopgaver.

I denne mail var der under opgaver om administration blandt andet nævnt taste ordrer, ombytninger, oprette og bogføre kreditnotaer, fakturering (når B ikke var der), sende kataloger, finde ud af, hvilke kunder der skulle inviteres til messer m.v., opgaver i forbindelse med udsolgte varer, oprette kunde login i web, oprette prislister, opdatere debitorlister, kollektionsprøver til sælgerne samt registrere kataloger og ordreblokke.

Under opgaver om salg og marketing var blandt andet nævnt debitorlister til sælgerne, besvare nye kundehenvendelser, tilbud til sælgere og kunder (nu primært overtaget af C), udarbejde brev som sendes med kataloger, udarbejde salgs- og displaypræsentationer, standardbrevpapir, korrekturlæsning på kataloger med videre, udarbejde og sende nyhedsbreve, messeplanlægning, salgsmøder samt materiale til mellemkollektioner.

Under PR var nævnt PR materiale til messer og magasiner samt at sende kataloger til magasiner.

Den indklagede virksomhed flyttede i december 2011 til Herlev, hvilket klager blev orienteret om i oktober 2011.

Klager genoptog arbejdet efter barselorloven den 2. april 2012.

Inden klager vendte tilbage til arbejdet efter orloven, skrev hun i mail af 26. marts 2012 til A: "Nu er min barsel jo ved at være slut, og jeg glæder mig til at komme igang igen. Er det ok, at jeg kommer fra kl. 08.30 til 16.30 på mandag? "

A skrev i mail af 27. marts 2012 til klager: "Mandag er ok med 0830 - men husk mødetiden er som tidligere fra 0800 -1600."

Hertil svarede klager i mail af 28. marts 2012: "Jeg undrer mig lidt over, at du skriver, at min arbejdstid som tidligere er 8-16, da den jo aldrig har været det. Jeg har jo været vant til en fleksibel mødetid, og jeg regnede da med, at det skulle fortsætte sådan - især nu hvor jeg har to børn og en længere transport."

Klager blev den 26. april 2012 afskediget til udgangen af august 2012. Afskedigelsen var begrundet i nødvendig personaleindskrænkning som følge af virksomhedens økonomiske situation.

Den indklagede virksomhed havde et resultat før skat på:

1.737.000 kr. i 2008/09

1.509.753 kr. i 2009/10

332.000 kr. i 2010/11

754.283 kr. i 2011/12.

Parternes bemærkninger

Klager ønsker at få fastslået, at afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven og at få en godtgørelse.

Klager anfører, at det har formodningen for sig, at beslutningen om afskedigelse måtte være truffet under barselorloven, da hun blev afskediget blot 24 dage efter at være vendt tilbage fra orlov.

Det er klagers opfattelse, at indklagede ikke har dokumenteret, at dårlig økonomi var årsag til afskedigelsen.

Det er heller ikke dokumenteret, at klagers arbejdsopgaver ikke blev løst under hendes barselorlov, eller at de var bortfaldet på afskedigelsestidspunktet.

Klager henviser til, at hun inden barselorloven satte salgschefen C ind i sine arbejdsopgaver, og det er hendes opfattelse, at salgschefen fortsat varetog klagers arbejdsopgaver efter, at hun kom tilbage fra orlov.

Klagers arbejdsopgaver før orloven bestod for omkring 70 procents vedkommende i at udarbejde nyhedsbreve til indklagedes forhandlere på dansk, engelsk og tysk minimum en gang om måneden, dagligt redigere og opdatere hjemmesiden på dansk, engelsk og tysk, udarbejde og opdatere salgsrepræsentation på dansk, engelsk og tysk samt tilbud, udarbejde brochurer på dansk, engelsk og tysk, kataloger og messeinvitationer i samarbejde med et bureau, deltage i møder med sælgerne samt opsøgende PR i form af kontakt til magasiner, stylister og tv-pro-grammer for at få dem til at vise indklagedes varer.

De øvrige omkring 30 procent af arbejdstiden bestod i ordretastning og besvarelse af kundehenvendelser.

Da klager kort før jul besøgte indklagede i de nye lokaler, fik hun at vide, at der ikke var taget stilling til, hvor hun skulle placeres, når hun kom tilbage fra orlov. Da hun begyndte at arbejde efter orloven, blev hun tildelt et tomt skrivebord og en computer, som blev hentet fra lageret.

I december 2011 gjorde klager opmærksom på, at hun gerne ville med til indklagedes julefrokost, men hun fik af salgschefen C at vide, at hun ikke var inviteret, fordi hun havde barselorlov. Klager fik samtidig at vide, at det havde været den bedste efterårssæson for indklagede længe.

Det forhold, at julefrokosten som anført af indklagede blev holdt i forlængelse af et sælgermøde, har efter klagers opfattelse ikke betydning, da lagerpersonalet, som ikke deltog i sælgermødet, var med til julefrokosten.

Da klager kom tilbage fra barselorlov den 2. april 2012, fik hun besked på, at hun skulle lære det nye økonomisystem at kende, og hun blev derefter sat til at indtaste ordrer og fakturere. Hun spurgte, hvad hun skulle lave fremadrettet, men hun fik ikke noget konkret svar. Dagene gik med fakturering, ordreindtastning, opdatering af mail-adresser samt med at svare på mails.

Den stilling, som klager vendte tilbage til efter orloven, var meget anderledes end hendes stilling før orloven. Stemningen var underlig, og da sælgerne ikke havde fået at vide, at klager var tilbage, henvendte de sig ikke til hende.

Klager forventede at få overleveret sine tidligere arbejdsopgaver, men blev i stedet sat til at lægge nye varer ind på hjemmesiden. Oprettelse af nye varer på hjemmesiden var blandt klagers arbejdsopgaver før orloven.

Klager havde tidligere brugt april måned til salgssupport. Når hun havde hjulpet til med ordretastning, pakning med videre, var det i forbindelse med spidsbelastningsperioder, for eksempel messer i januar/februar og august/september. Klager havde aldrig tidligere brugt hele april til ordreindtastninger.

Det er efter klagers opfattelse ikke rigtigt, at der ikke var andre arbejdsopgaver i den første måned, efter at hun vendte tilbage fra orlov, idet C skrev nyhedsbreve til kunderne og planlagde salgsmøder med sælgerne om næste års kollektion, hvilket tidligere var klagers arbejdsopgaver.

Da der skulle udsendes nyhedsbreve, var det salgschefen C, der sørgede for dette. Da klager kom med forslag til ændringer på hjemmesiden, fik hun besked om, at hun ikke skulle gå op i petitesser, og at der ikke skulle ske noget med hjemmesiden, før der skulle lægges nye varer ind.

Ved en messe i Hamborg deltog klager på lige fod med A, da hun taler flydende tysk. Der var tale om et kombineret messebesøg og sælgermøde, hvor klager skulle gennemgå den handlingsplan, hun havde udarbejdet for det tyske marked med de tyske agenter.

Klagers mødetid i virksomheden havde i øvrigt altid været fleksibel, så længe arbejdstiden var i umiddelbar tilknytning til virksomhedens åbningstid. Det var efter klagers opfattelse ikke en forudsætning for ansættelsen, at hun skulle være til stede præcis i åbningstiden, og det fremgik heller ikke af ansættelseskontrakten, at hun skulle være til stede fra kl. 8 til kl. 16 mandag/torsdag og fra kl. 8 til kl. 15 om fredagen.

Et par dage efter klagers tilbagevenden blev hun spurgt om, hvordan hun forestillede sig, at hendes arbejdstid skulle være fremover. Klager foreslog fleksibel mødetid, således som hun havde haft det før barslen, hvilket der ikke var indvendinger imod.

Dagen efter blev klager konfronteret af salgschefen C, mens de to ejere var til stede. C sagde, at hun var temmelig "pissed" over den måde, klager havde dikteret sin mødetid på, og at klager var nødt til at være på kontoret mellem kl. 8.00 og kl. 16.00, da det var der, telefonerne ringede, og der var brug for klager. C sagde også, at der ikke var noget for klager at lave uden for åbningstiden. Klager brød herefter grædende sammen.

Der var efter klagers opfattelse tale om en ubehagelig samtale, hvor det blev understreget, at der var behov for, at klager var til stede, når telefonerne var åbne. Dette underbygger efter klagers opfattelse, at salgs- og marketingsopgaverne ikke længere var hendes, da disse opgaver kunne udføres uafhængigt af telefontiden. Klager vendte således ikke tilbage til sine gamle opgaver med salg og marketing, men til en mere sekretærlignende stilling.

Den 26. april 2012, det vil sige 24 dage efter, at hun var vendt tilbage fra orlov, blev klager afskediget under henvisning til virksomhedens økonomiske situation.

Klager henviser i den forbindelse til, at det regnskab, der blev afsluttet pr. 30. april 2012, viste et resultat før skat på 754.283 kr. mod 332.000 kr.i det forrige regnskabsår. Bruttofortjenesten viste desuden en fremgang på 517.000 kr. til 3.103.464 kr.

Det er klagers opfattelse, at hvis resultatet for 2011/12 skal renses for lønrefusion og sparet løn i barselsperioden, bør der også tages højde for den ekstra lønudgift, som ansættelsen af en salgschef havde påført virksomheden. Vedrørende kursreguleringen stiller klager spørgsmål ved, om indklagede var bekendt med dette på afskedigelsestidspunktet.

Det er videre klagers opfattelse, at selv efter korrektion for lønudgifter var resultatet for 2011/2012 bedre end resultatet året før.

Hertil kommer, at der trods oplysningerne om dårlig økonomi blev ansat en person i fleksjob i pakkefunktionen stort set samtidig med, at klager kom tilbage fra barselorlov.

Da klager blev afskediget om torsdagen, spurgte hun om at blive fritstillet, men hun fik at vide, at hun kunne holde sommerferie i juli og blive fristillet i august, og hun fik besked om, at hun kunne holde fri til om mandagen. Mandag efter frokost spurgte klager på ny om at blive fritstillet, hvilket A ville tænke over. Klager fik foreløbig lov til at gå hjem resten dagen. Om tirsdagen skulle klager tælle varer op hele dagen, hvilket hun aldrig tidligere var blevet sat til. Klager blev herefter sygemeldt.

Klager har i øvrigt oplyst, at baggrunden for, at hun søgte andet arbejde, var de mange usikkerheder omkring hendes tilbagevenden efter orloven, herunder at hun ikke blev opfordret til at besøge indklagede på en messe i Bellacentret i januar måned.

Indklagede påstår principalt, at klagen skal afvises af Ligebehandlingsnævnet, da den ikke ifølge sit indhold vedrører forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede gør i den forbindelse gældende, at sagen ikke bør afgøres uden parts- og vidneforklaringer.

Subsidiært påstår indklagede frifindelse, uden at klager får tilkendt en godtgørelse.

Indklagede gør i øvrigt gældende, at afskedigelsen 24 dage efter klagers tilbagevenden fra orlov ikke i sig selv er en krænkelse af ligebehandlingsprincippet. Der er ikke oplyst faktisk korrekte omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Indklagede afviser, at beslutningen om at afskedige klager blev planlagt eller truffet under hendes barselorlov.

Indklagede henviser til, at klager efter sin barselorlov alt i alt vendte tilbage til de samme opgaver som før orloven. Under orloven blev klagers arbejdsopgaver fordelt som ønsket af og aftalt med klager.

Klagers arbejdsopgaver var i øvrigt sæsonbestemte. Dette understøttes af den handlingsplan for lancering af nyt visuelt image samt ny kollektion pr. 1. januar 2011, som klager og C havde udarbejdet i fællesskab. Klager havde også før orloven i flere perioder, for eksempel april, primært været beskæftiget med ordreindtastning og opdatering af mailadresser.

Efter orloven arbejdede klager med det nye bogholderisystem for at blive fortrolig med dette. Klager tastede ordrer, oprettede kunder, fakturerede, krediterede, opdaterede mail-adresser og ordnede ombytninger. Derudover opdaterede klager hjemmesiden med nye priser, tilbud og billeder, og hun fjernede udsolgte varer. Indklagede henviser i den forbindelse til den mail om fordeling af arbejdsopgaver, som klager sendte, før hun gik på orlov.

Nyhedsbrevet i april 2012 blev udfærdiget af klager og C i fællesskab med udkast til tekst og billeder fra C. Klager lagde både tekst og billeder på nettet.

Der var ikke planlagt markedsføring af ny kollektion i marts/april, men alene en mindre mellemkollektion, der var opstartet af C, før klager vendte tilbage fra orlov.

Andre arbejdsopgaver var ikke aktuelle i den første måned efter orloven, da opgaverne først skulle udføres tættere på ny sæsonstart. Der var desuden fridage. Klager blev også orienteret om et nyt system til afsendelse af højtopløselige billeder samt sat ind i, hvad der var sket i virksomheden i det forgangne år. Herudover blev klager undervist i et nyt C5-system.

For så vidt angår virksomhedens økonomiske situation, henviser indklagede til, at resultatet for 2011/12 indeholdt barselrefusion på 150.000 kr., sparet lønudgift under klagers barselorlov på 109.500 kr. samt positiv kursregulering på 139.000 kr., som virksomhedens revisor først havde opdaget efter den 26. april 2012.

På afskedigelsestidspunktet var det forventede overskud før skat på cirka 355.000 kr. Dette resultat kan efter indklagedes opfattelse på ingen måde sammenholdes med driftsresultatet i tiden op til regnskabsåret 2009/10, der var opnået efter reduktion af driftsomkostningerne.

For så vidt angår det forhold, at klager oplevede arbejdsklimaet som trykket, kan dette efter indklagedes opfattelse skyldes, at klager også før, hun kom tilbage fra barsel, aktivt søgte andet job. Alle sælgerne var desuden orienteret om, at klager vendte tilbage fra orlov den 2. april 2012.

Det er korrekt, at klager ikke blev indkaldt til lønsamtale under sin barselorlov, men heller ingen af de øvrige ansatte, herunder A og C havde været indkaldt til medarbejdersamtale eller fået lønforhøjelse i denne periode.

Der var efter indklagedes opfattelse ikke aftalt ændring af mødetid efter orloven, og mødetiden var allerede kendt af klager. Før orloven mødte klager således ca. 8.00 til 16.00, og hun deltog sammen med de øvrige på kontoret i pasning af telefonen. Indklagede var dog i rimelig grad fleksibel overfor klager, således at hun blev tilsvarende længere, hvis hun kom 0-30 minutter for sent.

Det er korrekt, at klager ikke blev inviteret med til julefrokosten, da denne blev holdt i forlængelse af et daglangt møde med sælgerne.

Klager var heller ikke med til et sælgermøde, der blev holdt i Manchester den 24. og 25. april 2012, og som var arrangeret og aftalt, før klager vendte tilbage fra barselorlov. Der var ingen sælgermøder i Danmark, fra klager vendte tilbage fra orlov, og indtil hun blev afskediget. Klager havde desuden ikke tidligere deltaget i sælgermøder i udlandet. Under klagers deltagelse under messebesøg i Hamburg blev der ikke holdt sælgermøde.

Da klager i december 2011 var på besøg i virksomhedens nye lokaler, var der endnu ikke indrettet et bord til klager, men der var 3½ måned, til hun kom tilbage fra orlov, og der var rigelig plads i lokalerne. Da klager vendte tilbage fra orlov, var der et nyindkøbt bord til hende. Hun fik samme computer som før orloven, dog med en ny skærm magen til den skærm, de andre havde. Klagers "øvrige kontorredskaber" stod parat i et skab ved arbejdspladsen.

Ansættelsen af en medarbejder i fleksjob i pakkesektionen skete efter, at en anden medarbejder var holdt op i samme funktion.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet og barselorlov.

Klager blev afskediget lidt over tre uger efter, at hun var vendt tilbage til sit arbejde som salgs- og marketingskoordinator. Nævnet finder ikke holdepunkter for at antage, at beslutningen om at afskedige klager blev truffet, mens hun var på barselorlov.

Det forhold, at klager blev afskediget forholdsvis kort tid efter barselorloven, er ikke i sig selv grundlag for at antage, at klager i forbindelse med afskedigelsen blev udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af barselorloven.

I en situation som den foreliggende, hvor der er tale om en meget lille arbejdsplads, og hvor afskedigelsen af klager - bortset fra den ene ejers hustru - må anses for at være den eneste reelle mulighed for at varetage virksomhedens økonomiske interesser, finder nævnet, at der ikke er skabt en formodning for, at afskedigelsen helt eller delvist var begrundet i klagers barselorlov.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.