Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

En gravid sygeplejerske blev afskediget i prøvetiden på grund af for højt sygefravær. Klager blev afskediget, efter hun havde haft fem sygeperioder i løbet af de første to måneders ansættelse. Klager var efter en måneds ansættelse, blevet advaret om at sygefraværet kunne få betydning for ansættelsen. Da klager var gravid på afskedigelsestidspunkt, lå bevisbyrden hos indklagede. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 150.000 kr., svarende til omkring seks måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en gravid sygeplejerske blev afskediget i prøvetiden som følge af for stort sygefravær.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt fra stillingen som sygeplejske.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 150.000 kr. med procesrente fra den 6. november 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev fra den 1. juli 2012 ansat som sygeplejerske i den indklagede region. Klager skulle indtil videre gøre tjeneste ved et lunge-/endokrin. sengeafsnit.

De første tre måneder af ansættelsesforholdet var prøvetid, hvor der var et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage.

Ved brev af 7. september 2012 blev klager varslet om påtænkt afskedigelse med et opsigelsesvarsel på 14 dage. Baggrunden for den påtænkte afskedigelse var klagers ustabile fremmøde siden ansættelsen den 1. juli 2012, idet klager havde haft fem fraværsperioder med sygefravær henholdsvis den 5. juli 2012, den 8. juli 2012, den 16. /17. juli 1202, den 25. juli 2012 og den 5. august 2012.

Det fremgik videre af brevet om den påtænkte afskedigelse, at der havde været holdt samtaler om klagers sygefravær den 10. juli 2012 og den 6. august 2012. Ved den første omsorgssamtale den 10. juli 2012 blev klager orienteret om, at det kunne få betydning for ansættelsen, hvis det ustabile fremmøde fortsatte. Der havde været afholdt tjenstlig samtale den 7. september 2012.

Ved brev af 14. september 2012 modtog klager den endelige afskedigelse.

Afdelingsledelsen vurderede på baggrund af det ustabile fremmøde, at klager ikke havde udvist den stabilitet, som blev efterlyst/tilkendegivet ved ansættelsessamtalen, hvorfor afdelingsledelsen påtænkte at afskedige klager i prøvetiden.

Af referat af samtalen den 10. juli 2012 fremgår, at klager i løbet af den første uge af ansættelsen havde haft to sygeperioder. Afdelingssygeplejersken vidste fra reference, at klager i sin tidligere ansættelse havde haft en del sygefravær. Klager forklarede, at hun havde haft halsbetændelse og ikke var blevet helt rask. Det blev pointeret over for klager, at der var meget fokus på sygefravær i hele medicinsk afdeling, da afsnittene ikke tålte for meget fravær på grund af stort arbejdspres.

Af referatet af samtalen den 6. august 2012 fremgår, at klager havde oplyst, at der ikke var noget i afsnittet, der var medvirkende til sygefraværet og derfor heller ikke noget, som afsnittet kunne hjælpe klager med. Klager fortalte under samtalen den 6. august 2012, at hun var gravid i 8. uge, og at hun derfor ikke havde kunnet tage sin sædvanlige medicin i forbindelse med migrænen. Det fremgår videre, at oversygeplejersken ville tage kontakt til HR, da situationen var uholdbar.

Af referat af den tjenstlige samtale den 7. september 2012 fremgår blandt andet, at afdelingsledelsen på baggrund af det ustabile fremmøde vurderede, at klager ikke havde udvist den stabilitet, som blev oplyst/tilkendegivet ved ansættelsen, og at afdelingsledelsen derfor påtænkte afskedigelse i prøvetiden.

Klager oplyste blandt andet, at sygefraværet havde været begrundet i halsbetændelse og forkølelse samt migræne. Klager oplyste også, at det var den 26. juli 2012, at hun havde meddelt, at hun var gravid, og ikke den 31. juli 2012. Klager oplyste i øvrigt, at hun ikke ofte var syg med feber og forkølelse, men at hun af hensyn til patienterne syntes, at hun ikke kunne gå på arbejde, når hun var syg.

Der var den 8. oktober 2012 forhandling mellem indklagede og klagers faglige organisation i anledning af den påtænkte afskedigelse.

Af referat heraf fremgår, at den faglige organisation oplyste at være bekendt med klagers fravær i prøvetiden, men mente, at det kunne godtgøres, at det alene var på grundlag af klagers graviditet, at indklagede havde besluttet at afskedige hende.

Indklagede henviste til stabilitet, adfærd og mønstret i klagers sygefravær. Oversygeplejersken havde ved begge omsorgssamtaler nævnt, at der var meget fokus på fravær i afdelingen, og at det kunne få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Oversygeplejersken oplyste i øvrigt, at klager var en kompetent sygeplejerske, og at det ikke havde noget med hendes kompetencer at gøre, men hendes adfærd/stabilitet i prøveperioden.

Det fremgår af en af indklagede fremlagt mail, at den ledende oversygeplejerske den 17. juli 2012 havde meddelt HR-afdelingen, at hun havde haft en samtale med klager, da hun allerede i anden uge af ansættelsen havde haft to sygefraværsperioder. Klager havde under samtalen oplyst, at der ikke var noget i afdelingen, der var årsag til fraværet. Oversygeplejersken havde gjort opmærksom på, at afdelingen ikke tålte meget fravær, og at det kunne have følger for den videre ansættelse, hvis det var et tilbagevendende problem.

Det fremgår videre af mailen af 17. juli 2012, at klager nu var sygemeldt igen, og at oversygeplejersken havde brug for at vide, hvordan hun eventuelt kom ud af ansættelsen inden for prøveperioden.

HR-afdelingen svarede i mail af samme dag, at "Jeg regner med at du har lavet referat fra jeres samtale? ? Hvis du fremsender dem til mig, så tænker jeg, at vi blot opsiger hende i prøvetiden? "

Parternes bemærkninger

Klager mener, at der er faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev afskediget, fordi hun var gravid.

Klager henviser til, at hun havde seks sygedage, og at hun den 26. juli 2012, før den sidste sygedag, havde fortalt, at hun var gravid.

Efter den sidste sygedag, den 5. august 2012, kom klager til ny "omsorgssamtale" den 6. august 2012, hvor hun blev gjort opmærksom på, at fraværet kunne føre til afskedigelse. Klager havde ikke yderligere fravær, før hun kom til tjenstlig samtale den 7. september 2012.

Klager kan ikke anerkende indklagedes opfattelse af, at der ved mailen den 17. juli 2012 blev indledt en afskedigelsessag. Det er klagers opfattelse, at der var tale om en generel forespørgsel om reglerne om opsigelse i prøvetiden. Selv om HR-afdelingen svarede, at ". . . så tænker jeg, at vi blot opsiger hende i prøvetiden", fortsatte indklagede reelt ansættelsesforholdet. Der blev desuden gennemført en omsorgssamtale den 6. august 2012. Frem til denne omsorgssamtale, og efter at hun havde meddelt, at hun var gravid, havde klager kun en enkelt sygedag den 5. august 2012.

Klager anser samtalen den 6. august 2012 og den tjenstlige samtale den 7. september 2012 for at være pseudo-samtaler, der skulle begrunde afskedigelse af en gravid medarbejder.

Klagers faglige organisation har ikke kendskab til andre sygeplejersker, der er blevet opsagt efter få sygedage. Indklagede har heller ikke ønsket at udlevere statistiske oplysninger for øvrige prøvetidsansatte, men alene for afdelingen, hvor andre i øvrigt har haft væsentligt mere sygefravær uden at blive opsagt.

Klager og andre har et naturligt forhøjet sygefravær ved start på en ny arbejdsplads med unikke infektionsklimaer.

Indklagede afviser, at klager i forbindelse med afskedigelsen blev udsat for forskelsbehandling, jævnfør ligebehandlingsloven.

Indklagede havde på baggrund af klagers ustabile fremmøde vurderet, at klager ikke havde udvist den stabilitet, som blev oplyst/tilkendegivet ved ansættelsesaftalen.

Indklagede orienterede under ansættelsessamtalerne om, at afdelingen lagde vægt på stabilt fremmøde, og at der var fokus på sygefravær i afdelingen. Baggrunden for den målrettede indsats mod sygefravær var, at der havde været en periode med meget sygefravær, som medførte dårligt arbejdsmiljø og utilfredshed, når medarbejdere ofte sygemeldte sig, således at kolleger akut måtte kaldes på arbejde.

Indklagede havde derfor allerede fra begyndelsen af ansættelsesforholdet fokus på klagers fravær, idet afdelingens drift forudsatte et stabilt fremmøde.

Afdelingssygeplejersken havde indhentet en reference på klager, hvoraf fremgik, at klager havde haft meget fravær, men at dette var stabiliseret. Afdelingssygeplejersken havde telefonisk konfronteret klager med denne oplysning. Klager oplyste, at fraværet var begrundet i omstændigheder i et tidligere forhold.

Ved den første omsorgssamtale den 10. juli 2012 blev det pointeret over for klager, at afdelingen havde fokus på sygefravær, da afsnittet ikke tålte meget sygefravær på grund af arbejdspres. Klager blev orienteret om, at det kunne få konsekvenser for ansættelsen, hvis det ustabile fremmøde fortsatte.

Efter den tredje og fjerde sygedag kontaktede oversygeplejersken i mail af 17. juli 2012 HR-afdelingen med henblik på at opsige ansættelsesforholdet i prøvetiden.

Klager orienterede den 31. juli 2012 sin souschef om, at hun var gravid.

Afdelingen havde således allerede ved mailen af 17. juli 2012 til HR-afdelingen besluttet at igangsætte afskedigelsesprocessen, før afdelingen blev bekendt med klagers graviditet.

Indklagede har lavet en manuel opgørelse over sygefraværet i prøvetiden i det afsnit, som klager var ansat i. Indklagede har imidlertid afvist at lave en statistik for sygefravær i prøvetiden for hele sygehuset under henvisning til persondatalovens bestemmelser om datatræk, som ikke er umiddelbart tilgængelige. Indklagede finder i øvrigt ikke, at oplysninger om sygefraværet er relevant, da hver enkelt afskedigelse i forhold til sygdom og ustabilt fremmøde afgøres ud fra en konkret vurdering.

De andre medarbejdere med sygefravær i prøvetiden var henholdsvis en medarbejder, der havde en fraværsperiode i slutningen af den anden ansættelsesmåned, en medarbejder der blev sygemeldt på grund af virus med eksem, samt en medarbejder der havde to fraværsperioder, henholdsvis i slutningen af den første ansættelsesmåned og slutningen af den anden ansættelsesmåned.

Klager havde fem fraværsperioder inden for de første fem uger af ansættelsen. Klagers fraværsmønster var tydeligt mere ustabilt end de øvrige tre medarbejdere med sygefravær i prøvetiden. Afdelingen havde ikke tidligere oplevet et så ustabilt fremmøde og valgte derfor at skride til afskedigelse allerede den 17. juli 2012 i prøvetiden.

Det er naturligt at have højt sygefravær, når man starter på en ny arbejdsplads, men afdelingen har ikke tidligere oplevet et fraværsmønster i prøvetiden som i klagers tilfælde.

Det er i øvrigt indklagedes opfattelse, at der er friere adgang til afskedigelse i prøvetiden, herunder som følge af sygefravær, forudsat at fraværet ikke skyldes graviditet eller graviditetsgener. Der er i den foreliggende sag ikke oplysninger om, at klagers sygefravær relaterede sig til graviditeten.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse med videre (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet.

Klager havde inden varslet om den påtænkte afskedigelse af 7. september 2012 meddelt indklagede, at hun var gravid.

Det påhviler derfor indklagede at godtgøre, at graviditeten ikke helt eller delvist var årsag til, at klager blev afskediget.

Oversygeplejersken var den 17. juli 2012 i kontakt med HR-afdelingen om mulighederne for at afskedige klager i prøvetiden som følge af hendes sygefravær.

Indklagede holdt imidlertid den 6. august 2012 en ny omsorgssamtale i stedet for allerede på dette tidspunkt at skride til afskedigelse, herunder eventuel tjenstlig samtale. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at beslutningen om at afskedige klager blev truffet, før hun meddelte, at hun var gravid.

I perioden fra meddelelsen om graviditeten og indtil omsorgssamtalen den 6. august 2012 havde klager en enkelt sygedag, og i perioden fra omsorgssamtalen og indtil varslingen om den påtænkte afskedigelse den 7. september 2012 havde klager intet sygefravær.

Nævnet finder på denne baggrund, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke var medvirkende årsag til, at hun blev afskediget. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at afskedigelsen skete i prøvetiden.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 150.000 kr., svarende til omkring seks måneder løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 150.000 kr. til klager med procesrente fra den 6. november 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.