Medarbejderaktier - bruttotrækordning
Spørgsmål
-
Det er hensigten at indgå aftale mellem et aktieselskab og
medarbejderne om, at medarbejderne modtager gratisaktier til en værdi af
enten kr. 10.000 eller kr. 20.000 mod en nedsættelse af den kontante
bruttoløn, der helt eller delvis modsvarer værdien af de tildelte aktier.
Aktietildelingen ønskes omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2.
Vil den beskrevne ordning medføre, at kontantlønnedgangen kan anses for
effektiv, således at værdien af de modtagne aktier ikke skal beskattes som
en del af den løbende løn?
-
Vil det ændre besvarelsen af spørgsmål 1, at lønnedgangen sker i en
enkelt måned, således at eksempelvis oktoberlønnen, der kommer til
udbetaling ultimo oktober 2004, reduceres i henhold til den aftalte
lønnedgang for de pågældende medarbejdere med et krav om, at den enkelte
medarbejder skal have en månedsløn på mindst kr. 12.000?
-
Vil det ændre på besvarelsen af spørgsmål 2, hvis der åbnes mulighed
for at erhverve for kr. 5.000, kr. 10.000 henholdsvis kr. 20.000 aktier
sammenholdt med, at kravet om, at den enkelte medarbejder skal have en
månedsløn på mindst kr. 12.000, udgår?
-
Ved fastlæggelsen af, hvor mange aktier, der skal leveres, tages
udgangspunkt i den vægtede gennemsnitskurs for A-aktier i selskabet for
alle handler på Københavns Fondsbørs i en nærmere angiven 4-ugers periode
oprundet til nærmeste kurs, der går op i kr. 10.000 med et helt tal.
Hermed sikres, at der sker tildeling af et helt antal aktier. Hvis den
vægtede gennemsnitskurs f.eks. udgør 275,4, vil afregningskursen blive
277,8 eller en overkurs i dette eksempel på DKK 85,60 ved køb for kr.
10.000. Medarbejderen vil i dette eksempel kunne erhverve 36 stk. aktier.
Vil en kursfastsættelse som den beskrevne være i overensstemmelse med
reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, hvorefter kursværdien af
de udloddede aktier højst må udgøre kr. 20.000?
-
Vil det ændre på besvarelsen af spørgsmål 4, at vurderingen af,
om grænsen på kr. 20.000 er overholdt, sker med udgangspunkt i
gennemsnittet af alle handler på den dag, hvor den enkelte medarbejder
accepterer tilbuddet om deltagelse i ordningen?
Svar
-
Ja - ordningen anses for omfattet af LL § 7A, se
dog sagsfremstilling og begrundelse.
-
Ja - ordningen anses ikke for omfattet af LL § 7A, se dog
sagsfremstilling og begrundelse
-
Nej. Ordningen anses for omfattet af LL § 7A, men opfylder ikke alle
kriterier til en bruttotrækordning, se sagsfremstilling og begrundelse
-
Nej
-
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
En arbejdsgiver
ønsker at indføre en medarbejderaktieordning, hvor medarbejderne i et dansk
moderselskab
og dets danske datterselskaber vederlagsfrit tildeles aktier med en kursværdi
på op til kr. 20.000 pr. medarbejder efter reglerne i ligningslovens (LL) § 7
A, stk.1, nr. 2.
Aktierne
båndlægges i et pengeinstitut i 7 år fra udløbet af det år, hvori de er
tildelt. Båndlæggelsen omfatter tillige eventuelle senere fondsaktier,
tegningsretter og nytegnede aktier, hvis disse vedrører de båndlagte aktier.
Båndlæggelsen omfatter ikke eventuelle udbytter af aktierne.
Aktierne er
A-aktier i moderselskabet. Ingen aktier i selskabet har større stemmeværdi
end
A-aktierne. Aktierne opkøbes på Københavns Fondsbørs til formålet. Aktierne
noteres på navn i selskabets aktiebog.
Det er hensigten,
at ordningen holdes omkostningsneutral for moderselskabet samt de deltagende
datterselskaber, således, at den samlede værdi af de tildelte aktier
modsvares
af en kontantlønnedgang hos medarbejderen. Bruttolønnedgangen sker med
virkning
for løn, der endnu ikke er optjent ved udløbet af acceptfristen.
Som kompensation
for reduceret ferietillæg og overkurs afholder moderselskabet samtlige
omkostninger til kurtage ved købet. Oprettelse af depot og evt. bankkonto vil
være omkostningsfrit for medarbejderen.
Omkostningerne ved
ordningen vil for moderselskabet og de deltagende datterselskaber være
omkostningerne
ved etablering af denne del af lønpakken, samt omkostningerne til etablering
og
den efterfølgende administration af ordningen.
Det er frivilligt,
om medarbejderen vil deltage i ordningen. Ordningen vil blive tilbudt de
medarbejdere,
der senest den 1. september 2004 er ansat i uopsagt stilling.
Efter ordningen
tilbydes medarbejderne gratisaktier til en værdi af hhv. kr. 10.000 eller kr.
20.000, der modsvares af en tilsvarende lønnedgang. Selskabet ønsker at vide,
om ordningen er omfattet af LL § 7 A, stk.1, nr. 2, hvis lønreduktionen
gennemføres én gang for alle i lønudbetalingen ultimo oktober 2004 og der
stilles krav om, at medarbejdere skal tjene mere end kr.12.000 ekskl. pension
og ferietillæg for at være omfattet af medarbejderaktieordningen. (spørgsmål
2)
Selskabet ønsker
at vide, om ordningen er omfattet af LL § 7 A, stk.1, nr. 2, hvis
lønreduktionen
gennemføres over to eller flere måneder og uden, at der stilles krav om
minimumsløn for deltagelse. Den enkelte medarbejder skal selv sikre, at der
ikke erhverves flere aktier, end der kan indeholdes i nævnte lønudbetalinger.
(spørgsmål 1.)
Selskabet ønsker
desuden at vide, om ordningen er omfattet af LL § 7 A, stk.1, nr. 2, hvis
lønreduktionen gennemføres én gang for alle i lønudbetalingen ultimo oktober
2004, hvis der efter ordningen tilbydes medarbejderne gratisaktier til en
værdi
af hhv. kr. 5.000, kr. 10.000 eller kr. 20.000, der modsvares af en
tilsvarende
lønnedgang og uden, at der stilles krav om minimumsløn for at deltage
(spørgsmål 3).
Selskabet
vurderer, at ca. 1.500 medarbejdere i de danske selskaber opfylder
betingelserne for at kunne deltage i ordningen. Samtlige danske selskaber
skal
omfattes af ordningen, mens udenlandske datterselskaber ikke skal omfattes.
Dette
sker ud fra et ønske om at lade alle medarbejdere, der er fast beskæftiget i
Danmark, omfatte af medarbejderaktieordningen.
Beskrivelse af aftalen mellem selskabet og medarbejderne
Der vil være tale
om en aftale mellem parterne om omfordeling af lønrammen for den faste del af
medarbejderens løn.
Aftalen vil i
relation til den faste del af lønnen blive lagt til grund i alle henseender
således, at eksempelvis beregning af feriepenge, overtidsbetaling samt
pensionsbidrag sker på baggrund af den i aftalen nedsatte løn.
Det er frivilligt,
om en medarbejder vil deltage i aktieordningen. Det er desuden op til
medarbejderen,
om der i givet fald ønskes aktier for kr. 10.000 eller kr. 20.000. Dog er det
kun muligt at erhverve aktier for hhv. kr. 10.000 eller kr. 20.000, hvis den
pågældendes bruttoløn er stor nok til at rumme lønreduktionen.
Ved død eller
invaliditet m.v. er der mulighed for frigivelse af de båndlagte aktier.
Beskrivelse af værdifastsættelsen af de aktier, der leveres
Ved fastlæggelsen
af, hvor mange aktier, der skal leveres tages der udgangspunkt i den vægtede
gennemsnitskurs for A-aktier i moderselskabet for alle handler på Københavns
Fondsbørs i en nærmere angiven 4-ugers periode i 2004 oprundet til nærmeste
kurs, der går op i kr. 10.000 med et helt tal.
Rådgivers opfattelse
Til spørgsmål 1, 2
og 3:
Det er rådgivers
opfattelse, at det er i overensstemmelse med reglerne i Ligningslovens § 7 A,
stk. 1, nr. 2, at tilbuddet om gratisaktier sammenkædes med en
bruttolønnedgang, jf. princippet i SKM 2004.200 LR.
Der er tale om en
omfordeling af medarbejdernes løn således, at en del af lønrammen udbetales
som
gratisaktier med 7 års båndlæggelse omfattet af Ligningslovens § 7 A, stk. 1,
nr. 2.
Ved beregning af
pensionsbidrag og feriepenge tages udgangspunkt i den lavere bruttoløn. Der
vil
ikke blive beregnet feriepenge af lønreduktionen ved en eventuel fratrædelse
inden 2005/2006, ligesom ferietillæg vil blive reduceret. På den baggrund
finder rådgiver, at lønnedgangen er reel.
Rådgiver har
supplerende bemærket:
Baggrunden for
ønsket om at kunne stille krav om, at lønmodtageren skal have en månedsløn på
mindst kr. 12.000 ekskl. pension og ferietillæg, er begrundet i
administrative
hensyn. Selskabet ønsker at være sikker på, at lønnen er stor nok til at
dække
lønreduktionen på kr. 10.000. En række medarbejdere får således trukket
forskellige udgifter over lønnen, såsom kontingent til sportsforening,
kunstforening, faglige klubber og individuelle pensionsbidrag ud over den
faste
firmapension.
Der skønnes kun at
være ganske få medarbejdere, som har en månedsløn på mindre end kr. 12.000.
Det
vil i alle tilfælde være personer med en løsere tilknytning til virksomheden,
der ikke er på fuld tid, f.eks. studentermedhjælpere og vikarer. Det er
vanskeligt at opgøre antallet af berørte medarbejdere. Der er ikke tale om en
særlig medarbejdergruppe, og det er på ingen måde hensigten at udelukke visse
medarbejdere eller visse medarbejdergrupper fra at anvende ordningen.
Til spørgsmål 4 og
5:
Anvendelsen af en
vægtet gennemsnitskurs for alle handler med selskabets A-aktier i en bestemt
periode er valgt for at undgå, at en enkelt dags eventuelle store kursudsving
skal have afgørende indflydelse på antallet af aktier, der kan tildeles inden
for grænsen på kr. 20.000. Gennemsnitskursen vil blive rundet op, således at
der kan tildeles et helt antal aktier pr. kr. 10.000, som medarbejderen
ønsker.
Metoden er også valgt, for at selskabet kan beregne, hvor mange aktier der
skal
opkøbes i markedet til dækning af medarbejderaktieordningen.
Det vurderes, at
ca. 1.500 medarbejdere opfylder betingelserne for at være med i ordningen.
Hvis
alle 1.500 medarbejdere accepterer tilbuddet om aktier for kr. 20.000, vil
markedsværdien af de båndlagte aktier udgøre kr. 30 mio. Selskabet ønsker, at
vilkårene for de enkelte medarbejderes deltagelse skal være ens, og det
findes
ikke hensigtsmæssigt, at antallet af tildelte aktier sker på baggrund af
kursen
på en tilfældig dag i acceptperioden. Derudover ønsker selskabet ikke at
opkøbe
flere aktier end nødvendigt til opfyldelsen af sin forpligtelse i henhold til
de aftaler, der indgås med pågældende medarbejdere.
Begrundelsen for
kursfastsættelsen:
Formålet er at
sikre, at der sker tildeling af et helt antal aktier. Hvis den vægtede
gennemsnitskurs
f.eks. udgør 275,4 vil afregningskursen blive 277,8 svarende til en overkurs
på
kr. DKK 85,60 ved køb af 36 stk. aktier for kr. 10.000.
Den skatteansættende myndighed (ToldSkat
Selskabsrevisionen)
Selskabsrevisionen
har ingen bemærkninger til de faktiske oplysninger i sagen.
Styrelsens indstilling og begrundelse
Helt overordnet
vedrører sagen det generelle spørgsmål, om aftalt lønnedgang kan kombineres
med
en medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 2. Det generelle
spørgsmål behandles og besvares bekræftende (afsnit I).
Spørgsmålet er
dernæst, om den konkrete ordning anerkendes som en aftale om
kontantlønnedgang
i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier (bruttotrækordning)
(afsnit II) og om ordningen opfylder betingelserne for at være omfattet af LL
§
7A, stk. 1, nr. 2 (Afsnit III). Forespørgers spørgsmål 1, 2 og 3 besvares
(afsnit IV).
Spørgsmål 4 og 5,
der vedrører værdifastsættelsen af de erhvervede aktier i forhold til
betingelsen
om, at kursværdien af de udloddede aktier højst må udgøre kr. 20.000
behandles
under afsnit V.
Ad I:
Kan aftalt lønnedgang kombineres med en
medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 2.
Det er ikke afklaret i praksis om aftalt
lønnedgang kan kombineres med en medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7
A,
stk. 1, nr. 2.
Ligningsrådet har imidlertid godkendt en
medarbejderordning, hvor aftalt kontantlønnedgang blev kombineret med
tildeling
af medarbejderobligationer efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 3 (
SKM2004.200.LR
).
Ligningsrådet fremhævede blandt andet, at
det forhold, at medarbejderne selv skulle "betale" for de tildelte
medarbejderobligationer i form af en lønnedgang ikke begrænsede
medarbejderdeltagelsen på en måde, så ordningen faldt udenfor LL §
7A.
På det grundlag anses det ligeledes for
muligt at kombinere aftalt lønnedgang med en medarbejderaktieordning omfattet
af LL § 7 A, stk. 1, nr. 2.
Ad II:
Kan ordningen anerkendes som en aftale om
kontantlønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier
(bruttotrækordning).
Forudsætningen for at anerkende aftaler om
kontantlønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier
(bruttotrækordninger) er, at der er tale om en reel lønnedgangen, hvorved
forstås,
at den kontante lønnedgang skal have virkning i alle relationer bl.a. for
pensionsbidrag og feriepenge.(SKM2004.342.LR,
SKM2004.345.LR
,
SKM2004.346.LR
).
Det er endvidere et krav, at
arbejdsgiveren skal have økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det
indebærer, at arbejdstagerens kontantlønnedgang skal være et på forhånd
fastsat
beløb, der ikke er afhængig af arbejdstagerens forbrug af naturalgodet eller
udviklingen i omkostningerne for arbejdsgiveren.
I den tidligere godkendte sag om
medarbejderobligationer (
SKM2004.200.LR
) blev
medarbejdernes kontante løn nedsat i hele den 1-årige overenskomstperiode.
I denne sag om overdragelse af aktier, er
det styrelsens opfattelse, at betingelserne for at godkende den aftalte
nedsættelse af den kontante løn, er opfyldt, såfremt nedsættelsen omfatter
hele
overenskomstperioden.
En nedsættelse af den kontante løn for en
kortere periode vil efter styrelsens opfattelse medføre, at lønreduktionen
får
karakter af en betaling for de pågældende aktier.
Ad III:
Er
den
konkrete medarbejderaktieordning, som selskabet ønsker at tilbyde
medarbejderne,
omfattet af LL § 7A, stk.1, nr. 2.
Indledningsvis
bemærkes det, at ansatte i udenlandske datterselskaber som udgangspunkt kun
kan
undtages fra en ordning efter LL § 7A, stk. 1, nr. 2, hvis de kriterier, der
lægges til grund er almene og under forudsætning af, at ordningen ikke mister
sin almene karakter, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad
favoriseres.
Selskabets ønsker
at gennemføre lønreduktionen én gang for alle over én måned eller alternativt
over to (eller flere) måneder.
Det rejser særligt
spørgsmålet, i hvilket omfang medarbejdere udelukkes fra at deltage i
ordningen,
fordi deltagelse direkte eller indirekte afhænger af medarbejderens
lønniveau.
Ordninger omfattet
af LL § 7A, stk. 1, nr. 2 skal opfylde en række betingelser.
Aktierne skal have
mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst
stemmeværdi,
og være båndlagt i 7 år fra udløbet af det år, hvori de er tildelt. Som
ordningen er beskrevet er det styrelsens opfattelse, at de nævnte betingelser
er opfyldt.
Indkomstfritagelsen
omfatter desuden højst en udlodning på kr. 20.000 årligt til hver ansat.
Virksomhedens
spørgsmål 4 og 5, der vedrører spørgsmålet om værdifastsættelsen i relation
til
20.000kr.-grænsen behandles under afsnit V.
Der stilles
desuden krav om, at ordninger omfattet af LL § 7 A, stk.1 skal være
generelle,
dvs. at de som udgangspunkt tilbydes alle ansatte. Gruppen af ansatte kan dog
afgrænses efter almene kriterier under forudsætning af, at ordningen ikke
mister sin almene karakter, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad
favoriseres.
I praksis sondres
mellem betingelser, der helt udelukker en konkret medarbejdergruppe fra
deltagelse
i ordningen og betingelser, der regulerer omfanget af aktier, der tildeles de
deltagende medarbejdergrupper.
Sagen rejser
særligt spørgsmålet, i hvilket omfang medarbejdere kan udelukkes fra at
deltage
i ordningen, fordi deltagelse direkte eller indirekte afhænger af
medarbejderens lønniveau.
Selskabet ønsker
at tilbyde gratisaktier til en værdi af hhv. kr. 10.000 eller kr. 20.000, der
skal modsvares af en tilsvarende lønnedgang.
Kombinationen har
den konsekvens, at medarbejdere reelt udelukkes fra ordningen, hvis
medarbejderens
bruttoløn ikke kan rumme en lønreduktionen svarende til den mindste
aktieportion,
der tilbydes.
I hvilket omfang
kan en gruppe medarbejdere udelukkes fra en ordning omfattet af LL § 7A.
Efter ordlyden i
Ligningslovens § 7 A, stk. 2 er det en betingelse, at adgangen til at
erhverve
aktier står åben for alle ansatte i virksomheden. Der opstilles dog krav om,
at
medarbejderen på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i
selskabet. Desuden kan begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier
anerkendes.
Muligheden for at
udelukke en gruppe medarbejdere fra at deltage i ordningen er ikke præciseret
nærmere i lovbestemmelsen.
I forarbejderne
til loven står der, at alle ansatte som udgangspunkt skal have adgang til at
erhverve aktier, så ingen gruppe ansatte favoriseres. Begrænsninger, der er
fastsat efter almene kriterier kan dog anerkendes.
I forarbejderne er
et kriterium, nemlig om vedkommende har været ansat i en vis kortere tid,
medtaget
som eneste eksempel på en betingelse, der kan anvendes til at udelukke
medarbejdere
fra at deltage i en medarbejderaktieordning.
I forarbejderne er
det anført, at det er muligt at variere den mængde af aktier, som
medarbejdere
fra forskellige grupper kan erhverve. Det anføres, at grupperne kan være
opdelt
efter tilknytningen til virksomheden (moderselskab/datterselskab), efter
arbejdets varighed (heltid/deltid), efter anciennitet, efter aflønning eller
efter en kombination af disse kriterier.
I
Ligningsvejledningen under afsnit A.B.1.10 præciseres det, at begrænsninger,
der er fastsat efter almene kriterier efter en konkret vurdering kan
anerkendes
under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene karakter og, at de
øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres.
Når gratisaktier
efter LL § 7A stk. 1, nr. 2 kombineres med en aftalt lønnedgang, er
konsekvensen,
at medarbejderen reelt er udelukket fra ordningen, hvis medarbejderens
bruttoløn ikke kan rumme lønreduktionen.
Ved vurdering af,
hvilke medarbejdere, der udelukkes fra ordningen, får størrelsen af de
portioner
aktier, der tilbydes, betydning. Derudover har det betydning ved vurdering
af,
hvilke medarbejdere, der reelt er udelukket fra ordningen, om lønreduktionen
gennemføres én gang for alle over én måned eller alternativt over to (eller
flere) måneder.
Virksomheden
ønsker som udgangspunkt at åbne mulighed for, at medarbejderne kan erhverve
gratisaktier
til en værdi af kr. 10.000 og kr. 20.000.
Ad. IV:
Selskabets spørgsmål 1, 2 og 3.
Selskabets
spørgsmål 1
vedrører en ordning med lønreduktionen gennemført over to eller flere
måneder:
Gennemføres lønreduktionen
over to eller flere måneder er den bruttoløn, der skal oppebæres for at rumme
lønreduktionen af en beskeden størrelse.
Kun medarbejdere,
der ikke kan rumme en lønreduktion svarende til kr. 5.000 (halvdelen - eller
mindre - af kr. 10.000) udelukkes fra at deltage i ordningen.
Ordningen anses
således for omfattet af LL § 7A, stk. 1, nr. 2.
Styrelsen
indstiller på det grundlag at svare ja til spørgsmål 1 under forudsætning af,
at lønreduktionen fordeles over hele overenskomstperioden.
Selskabets
spørgsmål 2
vedrører en ordning med lønreduktionen gennemført på en måned samt et
minimumskrav til medarbejderens indtjening:
Hvis
lønreduktionen gennemføres over en måned og der stilles krav om, at
medarbejderen skal tjene mere end kr. 12.000 ekskl. pension og ferietillæg
for
at være omfattet af ordningen resulterer det i, at gruppe medarbejdere
risikerer at blive udelukket alene med henvisning til størrelsen af deres
løn.
Der findes ikke
praksis, hvor der stilles minimumskrav til medarbejdernes bruttoløn for at
deltage
i en medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7A.
Det har ikke været
muligt for virksomheden at oplyse, hvor mange ansatte, der reelt ville være
udelukket
fra at deltage i ordningen.
I mangel af andre
oplysninger er det styrelsens opfattelse, at betingelsen kan medføre, at en
stor gruppe deltidsansatte med mere end 18 timer ugentlig arbejdstid vil
blive
holdt udenfor ordningen.
Også ud fra en
mere generel betragtning må det antages, at der er en større gruppe af
deltidsansatte
i danske virksomheder, der tjener under kr. 12.000 pr. måned.
På det grundlag
vil styrelsen være betænkelig ved at acceptere betingelsen som et generelt
kriterium.
Den i spørgsmål 2
beskrevne ordning anses således ikke for omfattet af LL § 7A, stk. 1, nr.
2.
Da lønreduktionen
tillige ønskes gennemført på ad én gang på en måned opfylder den heller ikke
forudsætningerne for at blive anerkendt som en bruttotrækordning.
Styrelsen
indstiller på den baggrund, at spørgsmål 2 besvares med ja. Den skitserede
ordning opfylder ikke de krav, der skal opfyldes for at en aftalt lønnedgang
kan kombineres med en medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7 A, stk. 1,
nr.
2.
Selskabets
spørgsmål 3
vedrører en ordning med lønreduktionen gennemført på en måned uden
minimumskrav
til indtjening og med tilbud om at erhverve aktier til en værdi af hhv. kr.
5.000, kr. 10.000 og kr. 20.000:
Selvom
lønreduktionen på 5.000,00 gennemføres over en måned er den bruttoløn, der
skal
oppebæres for at rumme lønreduktionen, af beskeden størrelse.
En ordning, som
den i spørgsmål 3 anses således for omfattet af LL § 7A, stk. 1, nr. 2.
Da lønreduktionen
imidlertid ønskes gennemført på ad én gang på en måned opfylder den ikke
forudsætningerne
for at blive anerkendt som en bruttotrækordning.
Styrelsen indstiller
på den baggrund, at spørgsmål 3 besvares med nej. Den skitserede ordning
opfylder
ikke de krav, der skal opfyldes for at en aftalt lønnedgang kan kombineres
med
en medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 2.
Ad.V:
Værdifastsættelsen af de erhvervede aktier i
forhold til betingelsen om, at kursværdien af de udloddede aktier højst må
udgøre kr. 20.000
Værdien af de
aktier, der udloddes efter LL § 7A må højst udgøre kr. 20.000.
For så vidt angår
medarbejderaktieordninger efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 2 anses udlodningsdagen
som anskaffelsestidspunktet, Ligningsvejledningen Afsnit A.B.1.10.2.
Ligningslovens §
7A, stk. 1, nr. 2 vedrører udlodning af udbytteandele i form af
medarbejderaktier.
Beskatningstidspunktet
for udbytte er normalt retserhvervelsestidspunktet, d.v.s. tidspunktet, hvor
udbyttet fastsættes ved selskabets generalforsamling.
For mange
selskaber gælder det, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at
udlodde udbytteandele i form af medarbejderaktier.
Ligningsrådet har
på den baggrund i en tidligere sag udtalt, at udlodningstidspunktet i LL § 7
A,
stk. 2 er tidspunktet for bestyrelsens beslutning om udlodning af
medarbejderaktier (
SKM2002.316.LR
).
Selskabet ønsker
en medarbejderaktieordning, hvor udlodning efter LL § 7A kombineres med en
aftalt lønnedsættelse.
Medarbejderen skal
acceptere selskabets tilbud om, at erhverve aktier for en værdi af hhv. kr.
10.000 eller kr. 20.000.
Retserhvervelsestidspunktet
må på den baggrund anses for at være tidspunktet for medarbejderens accept af
tilbudet.
Udgangspunktet må
således være, at der ved beregning af det maksimale antal aktier, den enkelte
medarbejder kan erhverve tages udgangspunkt i aktiernes handelskurs på det
tidspunkt,
hvor der indgås endelig aftale om, at medarbejderen erhverver de pågældende
aktier.
Værdiansættelsen
af børsnoterede aktier ansættes til kursværdien svarende til den noterede
kurs
på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt.
I spørgsmål 4
spørges der, om
vurderingen af, om grænsen på kr. 20.000 er overholdt, kan ske med
udgangspunkt
i den vægtede gennemsnitskurs for A-aktier i moderselskabet for alle handler
på
Københavns Fondsbørs i en nærmere angiven 4-ugers periode i 2004 oprundet til
nærmeste kurs, der går op i kr. 10.000 med et helt tal.
Selskabet har
oplyst, at det ønsker at anvende metoden for at undgå, at en enkelt dags
eventuelle
store kursudsving skal have afgørende indflydelse på antallet af aktier, der
kan tildeles inden for grænsen på kr. 20.000. Metoden er også valgt, for at
selskabet kan beregne, hvor mange aktier der skal opkøbes i markedet til
dækning af medarbejderaktieordningen.
Styrelsen anser
det for betænkeligt at fravige retserhvervelsestidspunktet som det afgørende
tidspunkt for værdiansættelsen af aktier, der udloddes efter en ordning
omfattet af LL § 7A, stk. 1, nr. 2.
Styrelsen
indstiller på det grundlag, at der svares nej til spørgsmål 4.
I spørgsmål 5
spørges der, om
vurderingen af, om grænsen på kr. 20.000 er overholdt, kan ske med
udgangspunkt
i gennemsnittet af alle handler på den dag, hvor den enkelte medarbejder
accepterer tilbuddet om deltagelse i ordningen, oprundet til nærmeste kurs,
der
går op i kr. 10.000 med et helt tal.
Styrelsen
indstiller, at der svares ja til spørgsmål 5.
Det bemærkes
afslutningsvis, at styrelsen ikke er blevet bedt om at forholde sig til de
skattemæssige konsekvenser af, at selskabet efter det oplyste, som
kompensation
for reduceret ferietillæg og overkurs afholder samtlige omkostninger til
kurtage ved købet og, at oprettelse af depot og evt. bankkonto vil være
omkostningsfrit for medarbejderen.
Ligningsrådet
tiltrådte styrelsens indstilling.