Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

En ejendomsmægler blev afskediget kort før, han skulle afholde fædreorlov. Klager, fik til at begynde med ingen årsag til afskedigelsen. Det viste sig senere, at der blandt andet var uenighed mellem parterne om kørepenge og klagers motivation. Indklagede var også utilfreds med klagers manglende omsætning. Nævnet fandt, at klager havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen helt eller delvist skyldtes klagers ønske om, at afholde forældreorlov. Nævnet lagde vægt på, den korte periode mellem klagers afskedigelse og start på orlov, og at klager ikke før afskedigelsen havde modtaget klager over sit arbejde.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 300.000 kroner, svarende til ni måneder løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse forud for udnyttelsen af retten til fædreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager den 27. september 2012 blev afskediget fra ansættelsen hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 300.000 kr. med procesrente fra den 19. februar 2013, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet

Sagsfremstilling

Den 1. juli 2011 blev klager ansat som vurderingschef og ejendomsmægler hos indklagede.

I mail af 10. august 2012 varslede klager afholdelse af fædreorlov:

"Jeg skal hermed give virksomheden lovens varsel ifm. afholdelse af barsel, at jeg forventer at afholde 14 dages barsel ifm. at [navn] er sat til ordinær fødselstermin pr. den 10. oktober 2012. Der er dog en mulighed for, at der planlægges kejsersnit foreløbig den 1. oktober, hvorfor denne dato kan blive den aktuelle".

I mail af 25. august 2012 skrev indklagede til klager:

"øvrigt er du ansat til at vare tage firmaets kunders interesser. Ikke andre mægleres interesse. Og argumenter om at "så får udlejer kun en aftale på 1 år i stedet 5 år hvis han ikke vil betale yderligere honorar. Skal du ALDRIG bringe på banen."

Klager svarede hertil:

"Naturligvis.

Hvilket jeg også gør.

Jeg refererer til dig, hvad der er blevet antydet i sagen. Det var ikke mig der bragte 50 % på banen eller reduktion fra 5 år eller en kortere aftale. Eller andre elementer. Du ved selv hvordan der handles med ting. Hvis jeg ikke skal bringe dele af sager på bane, så fortier jeg jo dele af fakta. Og det bryder jeg mig ikke om og det er uærligt.

[. . . ]

I øvrigt har jeg jo også LOYALT nævnt 5 år for [navn]. Så lad være med at sige at jeg er uærlig eller uhæderlig ift [indklagede] interesser. Jeg har som altid lagt alt frem, ærligt og redeligt i den dialog der har været.

Jeg er temmelig sikkert generelt lige så ærlig som dig i alle sammenhænge.

[. . . ]

Jeg kan ikke begribe at tonen altid skal være sådan her. Nærer du stor mistro til mig?

Apropos aftaler og bringe ting på banen, så troede jeg f.eks. også at aftalen at du betalte mit internet var på plads. Men det ønskede du at ændre for at spare 225 kr. Pr mnd. Det blev jeg SKUFFET over, at du bragte på banen."

I september 2012 aftalte parterne mundtligt, at fædreorloven skulle afholdes fra og med den 1. oktober 2012.

Der er fremlagt mailkorrespondance mellem parterne vedrørende afregning af kørselsregnskab.

Den 27. september 2012 blev klager afskediget. Der fremgik ikke nogen begrundelse. Klager blev suspenderet i opsigelsesperioden.

Ved brev af 29. oktober 2012 til klagers forbund begrundede indklagede afskedigelsen af klager:

"Begrundelsen for opsigelsen er, at virksomheden har behov for en stærkere sælger, der kan øge virksomhedens omsætning. [Klager] har overfor [indklagede] udtalt, at 90% af virksomhedens portefølje, efter han opfattelse, er "usælgelige ejendomme". Med denne indstilling til arbejdet er det [indklagedes] opfattelse, at [klager] ikke er den rette sælger og at [klager] spreder en dårlig stemning på arbejdspladsen.

Hertil kommer, at [indklagede] har modtaget flere klager over [klager] fra virksomhedens kunder, og [indklagede] har mistet tilliden til [klager] på grund af fejl i både kørselsafregninger og ferieindberetning.

Det forhold at [klager] har meddelt, at han afholder 14 dages fædreorlov, har ikke haft indflydelse på opsigelsen. Der henvises til U2001. 123.

For så vidt angår kørselsafregning er det med [klager] aftalt, at kørsel ikke afregnes, før der mellem parterne er enighed om kørslens omfang. Jeg vil snarest vende tilbage herom. [Indklagede] har oplyst, at alle kørselsopgørelser er ved at blive gennemgået."

Ved brev af 19. november 2012 skrev indklagede til klagers forbund:

[Indklagede] har i forbindelse med opsigelsen mundtligt orienteret [klager] om baggrunden for opsigelsen og efter anmodning herom har [klager] nu også fået begrundelsen for opsigelsen på skrift.

[. . . ]

Jeg vedlægger kopi af kundeklager og [indklagedes] opgørelse over de betydelige fejl der har været i [klagers] kørselsopgørelser. Opgørelserne viser at [klager] meget konsekvent har skrevet flere kilometer på end den afstand, der er kørt.

[. . . ]

Grundlæggende set er det min opfattelse, at den skete opsigelse var saglig, da virksomheden havde brug for en medarbejder, der kunne generere en højere omsætning og da tilliden til [klager] pga fejl i kørselsafregninger og ferie samt kundeklager mv var svigtet."

Af mail af 7. december 2012 fra direktør 1 fra selskab A fremgår:

I foråret/sommeren 2011 skete der en stor udskiftnings af personalet hos [indklagede], hvilket helt klart i vores optik fik betydning for udlejningen af ledige lokaler som [selskab] A har. Bl.a. kom [klager] til i sommeren 2011, hvor jeg i forskellige sammenhænge havde møde med [klager] omkring konkrete lejeemner. I flere sammenhænge manglede/søgte jeg mere "drive" fra [klagers] side til at få tingene løst. Det var en noget frustreret periode for os som udlejer, idet vi som nævnt har brugt Q [indehaver af indklagede ] i mange år, men udlejningsresultaterne udeblev ganske enkelt. Hvem der var "skyld" i den manglende udlejning kan altid diskuteres, men jeg nævnte min frustration overfor [indehaver af indklagede], herunder at jeg ikke mente at [klager] kunne "sælge" varerne for os. I de tilfælde hvor der rent faktisk skete udlejning hvor [klager] havde fat i kunden, var jeg med næsten fra starten af lejeforhandlingerne, hvor jeg tog over forhandlingsmæssigt. Jeg ved jo ikke om kontrakterne ville have kommet på plads uden min bistand, men jeg tvivler meget herpå".

Af fremlagt mail af 14. november 2012 fra direktør 2 fremgår:

Ved nærværende skal jeg bekræfte, at jeg har klaget over ovennævnte persons indsats hos [indklagede].

[. . . ]

Denne procedure havde [klager] ingen forståelse for. Han afviste således at foreslå udlejers deltagelse, ligesom han ingen tilbagemelding gav. Selvom vi forklarede ham, at proceduren var en fast del af samarbejdet, betvivlede han vores ord og ville fortsat ikke rette ind.

Hændelsen nødvendiggjorde, at jeg rettede henvendelse til Q [indehaver af indklagede] og forklarede ham, at vi ikke ønskede at samarbejde med [indklagede], hvis [klager] skulle varetage vores udlejningsopgaver".

Af fremlagt mail af 2. december 2011 fra direktør 2 til indklagede fremgår:

"nu er det [klager], der har haft kontakten til kampsportsfolkene. Så synes jeg også, at han skal følge dem til døren. Men alle er vist bedst tjent med, at du fremover allokerer [klager] til nogle andre klienter".

Klagers forbund har forgæves forsøgt at forlige sagen med indklagede. Sagen er derfor indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen. Indklagede har med de angive begrundelser ikke godtgjort, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i det forhold, at klager den 10. august 2012 havde underrettet indklagede om afholdelse af fædreorlov. Klager er berettiget til en godtgørelse på 304.157 kr. svarende til 9 måneders løn med provision, subsidiært en af nævnet fastsat godtgørelse.

Klager fastholder, at sagen kan behandles af Ligebehandlingsnævnet.

Det var aftalt mellem parterne, at klager skulle holde fædreorlov fra den 1. oktober 2012, og afskedigelsen af klager skete den næstsidste dag forud for påbegyndelsen af orloven. Der var således tidsmæssig snæver sammenhæng mellem afskedigesen og fædreorlovens begyndelse.

På tidspunktet for afskedigelsen var indklagede ikke bekendt med, hvorvidt klager ville benytte sig af retten til at afholde hele eller dele af retten til 32 ugers forældreorlov. På grund af suspensionen af ansættelsesforholdet havde klager ikke noget økonomisk incitament til at afholde forældreorlov i den resterende del af opsigelsesperioden.

Fædreorlovens længde skal ikke tillægges selvstændig betydning ved bedømmelsen af, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af ligebehandlingslovens regler. Der henvises til U. 2005.2269V og Østre Landsrets domme af 22. maj 2006 og 3. juli 2007.

Allerede efter klagers tilkendegivelse om afvikling af fædreorlov - og forud for afskedigelsen af klager - havde indklagede til hensigt at ansætte 2 nye medarbejdere med start i oktober 2012. Indklagede inddrog derved fædreorloven i beslutningsgrundlaget for at få besat klagers stilling.

Der er af indklagede henvist til, at man i foråret 2012 traf beslutning om at afskedige klager og i den forbindelse indrykkede stillingsopslag på nettet den 2. maj og den 1. juli 2012. De nævnte jobopslag var allerede indrykket 6 måneder forud for den 2. maj 2012 på indklagedes hjemmeside og fremgik dermed allerede den 1. november 2011 og 1. januar 2012. Der vedlægges udskrift af stillingsopslag for de pågældende dage. De 2 stillingsopslag er i deres indhold identiske med stillingsopslag af 2. maj og 1. juli 2012.

Markedsføringstiltag og andre former for driftsomkostninger påvirker over-/underskuddet ligesom erhvervsejendomsmarkedet har høj og lavsæsoner. Ydermere kan det ikke udelukkes, at aftaler indgået forud for 4. kvartal reelt først blev bogført i 4. kvartal og dermed havde indflydelse på det samlede resultat.

Klager er først under sagens behandling i Ligebehandlingsnævnet blevet bekendt med, at afskedigelsen af ham tillige skyldtes indklagedes økonomiske situation.

Klager har under ansættelsen udført sit arbejde efter bedste evne. Han har ikke modtaget påtaler eller skriftlige advarsler angående hans omsætning - eller kundeklager. Klager modtog ikke specifikke salgstal eller andre mål, der forventedes opfyldt som led i varetagelsen af stillingen. Klager var medvirkende til, at stort set alle lejemålene i 2012 blev udlejet til de forventede lejeniveauer. Det fremgik også af indklagedes hjemmeside. Argumentet om indklagedes behov for en stærkere sælger udgør derfor ikke en legitim begrundelse.

Klager bestrider, at beslutningen om at afskedige klager allerede skulle være truffet i maj 2012. De efterfølgende fremlagte mailkorrespondancer mellem parterne i maj 2012 og fremadrettet understøtter denne formodning.

Kundeklagerne har ikke været foreholdt klager i form af en påtale eller advarsel forud for - eller i forbindelse med - afskedigelsen og kan derfor ikke tillægges betydning vurderingen af afskedigelsen.

Klagen fra direktør 1 er dateret cirka 1 måned efter afskedigelsen af klager.

Klagen fra direktør 2 af 2. december 2011 blev bilagt den 3. december 2011 under telefonisk drøftelse mellem klager og direktør 2, og der blev i starten af 2012 samarbejdet med selvsamme udlejer. At klagen blev bilagt afspejlede sig ved, at klager i april 2012 udlejede et lejemål for direktør 2 og derved i 2012 ikke var taget af udlejningsopgaverne.

Indklagede har heller ikke på noget tidspunkt påtalt eller afgivet en advarsel på grundlag af afvigelser i kørselsregnskabet.

Regnskabet blev drøftet forud for afskedigelsen, da der var uklarhed om, hvordan det skulle opgøres. Eftersom det af ansættelseskontrakten ikke fremgik, hvordan de kørte kilometer skulle opgøres i kørselsregnskabet, drøftede parterne løbende fra midten af 2012, hvordan det skulle ske.

Der var uenighed om opgørelsesmetoden, og klager gjorde under mundtlige samtaler opmærksom på, at afvigelserne i forhold til indklagedes opgørelse blandt andet skyldtes, at der var anført flere adresser i et felt, idet der den pågældende dag var kørt til og fra kontoret flere gange eftersom møderne for eksempel lå om formiddagen og om eftermiddagen. Der var derfor tale om dagens samlede kørsel og ikke kørsel fra kontoret til en given adresse og derefter videre til en anden og tilbage til kontoret.

Klager bestrider, at han i mail af 13. september 2012 skulle have anerkendt, at han i flere situationer har anført flere kilometer, end han var berettiget til. Klager anfører i den omtalte mail, at i det tilfælde, at parterne måtte blive enige om, at der var udbetalt for meget i kørsel så måtte det naturligvis kunne modregnes i de efterfølgende kørselsafregninger.

Klager var under ansættelsen ikke bekendt med, at der skulle være et problem i forhold til hans ferieindberetning. Det kan derfor ikke tillægges betydning.

Det af indklagede anførte omkring udlejning af lejemålet på adresse X er først fremkommet i forbindelse med sagens behandling i Ligebehandlingsnævnet. Det samme gælder det af indklagede anførte om, at klager spredte en dårlig stemning. Indklagede har under ansættelsen forholdt sig passivt, og det må derfor lægges til grund, at indklagede har vurderet, at forholdene hverken enkeltvis eller samlet gjorde det nødvendigt at tage ansættelsesretlige skridt i form af advarsler eller afskedigelse.

Det bestrides, at tonen i mailkorrespondancen af 25. august 2012 kan tages til indtægt for, at der under hele ansættelsesforholdet var gensidig utilfredshed med samarbejdet. Det bestrides også, at tonen i korrespondancen beviser, at klager ikke havde den rette indstilling til jobbet. Den meningsudveksling, der fremgår, omhandler alene, at klager ønskede at berigtige, hvad han havde sagt under et møde, hvor indklagede ikke deltog. Det fremgår netop af denne korrespondance, at klager arbejdede loyalt for indklagede.

Kørselsregnskabet, tonen i visse sammenhænge og afskaffelsen af det betalte internet var forhold, som klager var mindre tilfreds med. Det medførte dog ikke, at klager var utilfreds med ansættelsesforholdet i sin helhed.

Det bestrides, at det er en forudsætning for at være beskyttet af ligebehandlingsloven, at en lønmodtager har fremsat krav overfor en arbejdsgiver om udnyttelse af retten til fravær. Der henvises til U. 2012.1872H. Indklagede var på afskedigelsestidspunktet bekendt med, at klager ville afholde fædreorlov og således vidende om eller burde vide, at klager havde mulighed for at benytte sig af retten til afholdelse af 32 ugers forældreorlov.

Af den af indklagede fremlagte dokumentation for den økonomiske situation fremgår, at den periodevise økonomiske udvikling har været svingende. I 2. kvartal, indeholdende maj, opnåede indklagede et positivt resultat, der i væsentligt grad reducerede virksomhedens samlede resultat. Den negative udvikling for 2012 har samlet set ikke været af mere varig karakter.

Der er af indklagede henvist til, at årsagen til det positive resultat for 4. kvartal 2012 skyldtes salg af en ejendom, der første blev gennemført efter afskedigelsen af klager. Forhandlingerne omkring salget af den pågældende ejendom var allerede i fuld gang inden afskedigelsen, og klager var involveret i processen. Indklagede var derfor på opsigelsestidspunktet bekendt med, at salget af ejendommen reelt kunne blive en realitet.

Indklagede gør gældende, at sagen bør afvises på baggrund af behovet for parts- og vidneforklaringer.

Hvis afvisningspåstanden ikke tages til følge, gøres det gældende, at indklagede ikke har overtrådt ligebehandlingsloven i forbindelse med afskedigelsen af klager. Afskedigelsen var sagligt begrundet på grund af indklagedes økonomiske situation, klagers manglende omsætning og indklagedes manglende tillid til klager på grund af hans håndtering af - og indstilling til - sit arbejde, en række kundeklager og endelig hans manglende påpasselighed i forbindelse med indberetning af kørselsregnskab og ferieafholdelse. Disse forhold blev påtalt over for klager, inden opsigelsen fandt sted, ligesom klager også i forbindelse med afskedigelsen mundtligt blev gjort bekendt med begrundelsen.

På baggrund af den faldende indtjening var indklagede nødt til at være meget fokuseret på fremtidige indtjeningsmuligheder og omkostninger. Der er fremlagt dokumentation for den negative omsætning i de første 3 kvartaler af 2012. At resultatet i sidste kvartal af 2012 endte med at blive positivt skyldtes salg af en ejendom, der først blev gennemført efter afskedigelsen af klager.

Klager havde i løbet af ansættelsen ikke opnået en tilfredsstillende omsætning. Samtidig var det ledelsens opfattelse, at klager ikke havde den ønskede profil og indstilling til at varetage jobbet som vurderingschef og ejendomsmægler på tilfredsstillende vis.

Indklagede havde også modtaget klager fra kunder over samarbejdet med klager. Der henvises til den fremlagte dokumentation i sagen. Herudover modtog virksomheden en klage i forbindelse med klagers arbejde med at udleje et lejemål på adresse X . Klagen førte til, at udlejer opsagde samarbejdet med indklagede.

Endvidere indgik det i beslutningen, at klager ved flere lejligheder havde spredt dårlig stemning blandt kollegerne gennem negative udtalelser om forretningen og sammensætningen af ejendomsporteføljen.

Endelig indgik det, at klager sjuskede med sin kørselsafregning og ferieindberetning. At der var problemer og utilfredshed med klagers kørselsafregninger, blev påtalt over for ham i foråret 2012. Indklagede bad ved den lejlighed klager om at forklare, hvorfor kørselsregnskabet ikke stemte overens med hans opgørelser. Da indklagede ikke fik noget svar, måtteindklagede den 6. september 2012 på revisorens foranledning rykke klager og minde ham om, at han skulle gennemregne kørselsregnskabet.

Gennemgangen af klagers kørselsregnskab førte til ikke uvæsentlige korrektioner, idet klager vedkendte, at han i flere situationer havde påført flere kilometer, end han var berettiget til. Klager accepterede således i fremlagt e-mail af 13. september 2012, at den for meget udbetalte kørselsgodtgørelse kunne modregnes i kørselsgodtgørelsen for den efterfølgende periode. Der er fremlagt en oversigt over differencerne.

Utilfredsheden med forløbet omkring ferieindberetningen opstod fordi klager, der i det første ansættelsesår ikke havde ret til 5 ugers ferie med løn, afholdt 3 ugers sommerferie, men kun indberettede 2 ferieuger til den lønningsansvarlige og først fik indberettet den sidste ferieuge, efter at han i september var blevet bedt om at få det klaret.

Indklagede traf i foråret 2012 beslutning om at afskedige klager. Allerede længe før, at klager meddelte, at han ønskede at holde fædreorlov, startede man med at søge efter en afløser for klager. Der er fremlagt kopi af jobopslag fra internettet af 2. maj 2012 og 1. juli 2012.

Indklagede havde en stillingsannonce på nettet i november 2011 og januar 2012 for at undersøge markedet for egnede kandidater til jobbet, men det var først efter annonceringen i maj og juli 2012, at der blev ansat en afløser for klager.

Indklagede bestrider, at klager ikke var bekendt med, at de nævnte forhold lå til grund for beslutningen om, at han blev opsagt. Der henvises til mailkorrespondancen af 25. august 2012 mellem klager og indklagede.

I forbindelse med opsigelsen den 27. september 2012 fik klager mundtlig besked om, at opsigelsen skyldtes manglende indtjening og behov for stærkere sælgere, samt manglende tillid til ham, idet han spredte negativ stemning og generelt sjuskede med kørselsafregning og ferieindberetning.

Den omstændighed at klager skulle være fraværende under 2 ugers fædreorlov, havde ingen betydning for opsigelsen. Ulempen ved at klager skulle afholde 2 ugers fædreorlov var meget beskeden for indklagede, hvilket understøttes af, at klager var suspenderet/ fritstillet i opsigelsesperioden. Der henvises til U2001. 550H og U2011. 2987V.

Klager havde ikke på noget tidspunkt ytret ønske om at benytte sig af retten til at holde 32 ugers forældreorlov. Den omstændighed at han potentielt havde mulighed for at afholde forældreorlov kan ikke tillægges betydning ved vurderingen af, hvad der var årsag til, at klager blev afskediget fra stillingen hos indklagede, ligesom det heller ikke automatisk giver en beskyttelse efter ligebehandlingslovens regler.

Klagers forklaring om, at han i forbindelse med indberetningen af sin kørsel angav den samlede kørsel for den pågældende dag i stedet for at angive hver enkelt tur for sig er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Klager oplyste hver enkelt tur i forbindelse med aflæggelsen af kørselsregnskabet, hvilket fremgår af de fremlagte oplysninger i sagen. Problemet var, at han generelt anført et forkert antal kilometer for de enkelte ture. Forskellen mellem klagers og indklagedes beregning udgjorde således 17 %.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter ligebehandlingsloven.

Det fremgår af denne lov, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov påhviler det arbejdsgiveren og godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Fædres beskyttelsesperiode løber under moderens graviditet uanset om der er varslet fædreorlov. Det er derfor reglerne om omvendt bevisbyrde der finder anvendelse.

Det er ubestridt, at klager den 10. august 2012 havde orienteret indklagede om, at hans kone var gravid, og at parterne havde aftalt, at klager skulle afholde 14 dages fædreorlov fra den 1. oktober 2012.

Klager blev afskediget den 27. september 2012. Der blev i opsigelsen ikke angivet nogen oplysninger om, hvorfor netop klager blev udvalgt til afskedigelse.

Indklagede har i forbindelse med sagens behandling for Ligebehandlingsnævnet oplyst, at afskedigelsen var begrundet i den økonomiske situation og i manglende tillid til klager efter en række kundeklager og manglende påpasselighed i forbindelse med indberetning af kørselsregnskab og ferieafholdelse.

Indklagede har også oplyst, at de nævnte forhold både blev påtalt over for klager både forud for - og i forbindelse med - afskedigelsen. Indklagede har henvist til den fremlagte dokumentation i form af mailkorrespondance mellem parterne, oversigt over kørselsregnskab samt kundeklager.

Klager har bestridt, at han på noget tidspunkt har fået mundtlige eller skriftlige advarsler.

Ligebehandlingsnævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at afholdelsen af fædreorlov hverken helt eller delvist blev tillagt betydning ved beslutningen om af at afskedige klager.

Nævnet har herved navnlig lagt vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem påbegyndelsen af fædreorlov og afskedigelsen af klager, at opsigelsen ikke angav nogen opsigelsesgrund, samt det forhold at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klager forud for afskedigelsen havde modtaget påtale eller advarsler for ikke at udføre sit arbejde godt nok.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 300.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 300.000 kr. til klager med procesrente fra den 19. februar 2013, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.