Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - fertilitetsbehandling - ansættelse - medhold - kommune

En lærer var ansat på en skole i fem successive tidsbegrænsede kontrakter. Klager søgte herefter en fast stilling på skolen, men fik afslag fordi hun havde planer om familieforøgelse og skulle i fertilitetsbehandling. Afvisningen af klager var i strid med ligebehandlingsloven.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en midlertidig ansat lærer, der var i fertilitetsbehandling, ikke blev indkaldt til samtale om en fast stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager ikke blev indkaldt til samtale om den ledige stilling som lærer på R skole.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse på 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 1. november 2012, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager afsluttede uddannelsen til lærer den 30. juni 2011.

Klager var fra den 1. januar 2009 ansat i en række tidsbegrænsede stillinger på R skole i den indklagede kommune:

Fra den 1. januar 2009 til den 31. juli 2009 var klager ansat i en tidsbegrænset deltidsstilling som lærer med særlige kvalifikationer i stedet for A, der var på orlov.

Fra den 1. august 2009 til den 31. juli 2010 var klager ansat i en tidsbegrænset deltidsstilling som lærer med særlige kvalifikationer i stedet for B, der var på orlov.

Fra den 1. august 2010 til den 31. juli 2011 var klager ansat i en tidsbegrænset fuldtidsstilling som lærer i stedet for C, der var på orlov.

Fra den 1. august 2011 til den 31. juli 2012 var klager ansat i en tidsbegrænset fuldstilling som lærer i stedet for D, der var på orlov.

Fra den 1. august 2012 til den 31. december 2012 var klager ansat i en tidsbegrænset fuldtidsstilling som lærer i stedet for E, der var på orlov.

Skolelederen afgav den 19. marts 2010 en udtalelse vedrørende klager, hvoraf fremgik, at klager blandt andet havde været tilknyttet specialklasserækken, samt at hun havde læst specialundervisningstimer i almenskolen. Elevgruppen havde profiteret af klagers arbejde, der altid var præget af ildhu og grundighed. I samarbejdet med kollegaer havde klager udvist engagement og ansvarlighed. Klager var en behagelig og pligtopfyldende person. Hun havde et godt forhold til såvel elever, kollegaer, ledelse samt forældre. Det var med beklagelse, at skolelederen ikke kunne garantere klager ansættelse på skolen i det kommende skoleår.

Af udtalelse af 6. december 2012 fra skolelederen fremgik, at forskellige årsager havde gjort, at R skole havde haft mulighed for at tilbyde klager tidbegrænsede ansættelser siden den 1. januar 2009. Klager havde blandt andet været tilknyttet skolens specialklasserække, og hun havde været klasselærer samt undervist i dansk, engelsk og matematik. Elevgruppen havde profiteret af klagers arbejde, der altid var præget af ildhu og grundighed. Hun havde i samarbejdet med kollegaer udvist engagement og ansvarlighed. Hun var en behagelig person, der havde et godt forhold til såvel elever, kollegaer som forældre.

Klager søgte i foråret 2012 en stilling på R skole med henblik på fastansættelse fra den 1. august 2012.

Ifølge klager modtog hun i slutningen af uge 27 en mail fra skolelederen, hvor af fremgik "Håber at du nyder ferien. Vi har nu haft samtaler og ansat [F] i den ledige stilling. Vi har valgt ikke at indkaldt dig til samtale, da vi bl.a. har brug for nye input i afd. B. Dette er ikke et udtryk for, at jeg er utilfreds med din arbejdsindsats for [R skole]. Jeg ved, at du arbejder godt, men set i lyset af skolens økonomiske situation samt dine planer vedr. familieforøgelse, har jeg valgt at prioritere anderledes."

Der har, efter klagen blev indgivet til Ligebehandlingsnævnet, været afholdt forhandling mellem indklagede og klagers faglige organisation.

Det fremgår af referatet af forhandlingen, at indklagede mente, at der alene var tale om en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 2, og at en godtgørelse skulle udmåles efter ligebehandlingslovens § 14.

Klagers faglige organisation foreslog, at sagen kunne løses ved at tilbyde klager en fast stilling. Dette kunne indklagede ikke imødekomme, da ledige stillinger i kommunen skulle besættes med de bedst kvalificerede ansøgere.

Efterfølgende foreslog den faglige organisation en godtgørelse svarende til 4-6 måneders løn. Indklagede tilbød hertil, at sagen kunne afsluttes med en godtgørelse på 35.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at begrundelsen for ikke at indkalde hende til samtale i forbindelse med den opslåede varige stilling er i strid med ligebehandlingsloven. Indklagede skal derfor betale en godtgørelse til klager svarende til ni måneders løn.

Klager har været ansat så længe på skolen, at hun med fuld ret kunne betragte sin ansættelse som varig, og afbrydelsen/den manglende forlængelse af ansættelsesforholdet skyldtes udelukkende, at hun ønskede at udnytte sin ret til fravær i henhold til ligebehandlings- og barselloven.

R skole opslog i foråret en fast stilling pr. 1. august 2012. Klager havde i samme periode orienteret skolelederen om, at hun skulle i gang med en fertilitetsbehandling. Det fremgår af mailen fra skolelederen, at klagers planer om familieforøgelse indgik i skolelederens begrundelse for ikke at indkalde hende til samtale.

Tidsbegrænsede ansatte eller andre har principielt ikke krav på at blive indkaldt til en samtale, som de har søgt. De har dog krav på at blive oplyst om, at der er opslået en ledig stilling på den skole, hvor de er ansat i en tidsbegrænset stilling. Der må dog ikke på nogen måde ske forskelsbehandling begrundet i ansøgers planer om familieforøgelse.

Skolelederen har med sin begrundelse for ikke at indkalde klager til samtale begået en skærpet overtrædelse af ligebehandlingsloven. Klager var således i samme situation som alle andre kvinder i den fødedygtige alder, der bevidst eller ubevidst kan forsøge at blive gravid. Skolederen havde brugt sin viden om, at klager forsøgte at blive gravid, via sit kendskab til at klager forsøgte at blive gravid ved kunstig befrugtning, til at begrunde, at han ikke indkaldte hende til samtale.

Klager havde været ansat 4½ år på R skole, hvor hun gik fra at være ansat som timelønnet vikar uden en læreruddannelse til at være månedslønnet lærer med tunge og ansvarsfulde arbejdsopgaver.

Klager var først ansat som timelønnet tilkaldevikar fra 1. august 2008 til 31. december 2008. På grund af skolens vurdering af klagers kvalifikationer i det halve år, blev hun ansat på månedsløn, selvom hun ikke på dette tidspunkt var uddannet lærer.

Da klager blev ansat på R skole som månedslønnet pr. 1. januar 2009, var der gennem en årrække fravær af lærere på grund af barsel, orlov og sygdom, som gav skolen mulighed for sagligt at ansætte tidsbegrænset. Klagers tidsbegrænsede ansættelse blev forlænget fra den 1. august 2009 til den 31. juli 2010, hvor klager stadig var under uddannelse til lærer.

Forud for den tredje forlængelse for skoleåret 2010/11 havde klager afsluttet læreruddannelsen den 30. juni 2011. Klager fik i dette skoleår klasselærerfunktion. Klasselæreren har det overordnede ansvar for skolens trivsel og tegner skolen overfor klassens forældre. Det er klagers opfattelse, at klasselærerfunktionen er en kerneopgave, der kun gives til en lærer, der kan leve op til det store ansvar.

Ved at give klager klasselærerfunktionen, allerede inden hun blev færdig med uddannelsen, havde ledelsen på R skole vurderet, at klager var en yderst dygtig og ansvarsfuld lærer. Klager var desuden tovholder på en række ansvarsfulde opgaver på skolen, som normalt ikke gives til en vikar. Dette bekræftes af udtalelserne fra marts 2010 og december 2012 fra skolelederen.

Efter at have færdiggjort uddannelsen blev klager for fjerde gang forlænget i en tidsbegrænset ansættelse for skoleåret 2011/12, hvor hun fortsatte med de samme klasser, ligesom hun fortsat varetog klasselærerfunktionen.

Klager blev for femte gang forlænget i en tidsbegrænset ansættelse fra den 1. august 2012 til den 31. december 2012. Da klager forlod skolen var forældre, elever og lærer uforstående over for, at hendes ansættelse ophørte.

Lærerskift sker normalt ved overgangen fra det ene skoleår til det andet, da et lærerskift midt i et skoleår giver uro blandt eleverne og forstyrrer læringsplanen i det pågældende skoleår. Hvis R skole havde fortsat ansættelsen af klager, havde det pædagogisk ukloge skift af lærer ikke været nødvendigt.

Klager havde været ansat så længe på R skole, at hun med fuld ret kunne betragte ansættelsen som varig, og afbrydelsen/den manglende forlængelse af ansættelsesforholdet skyldtes udelukkende, at hun ønskede at udnytte sin ret fravær efter ligebehandlings- og barselloven. Indklagede skal derfor løfte bevisbyrden for, at den manglende fortsatte ansættelse ikke var begrundet i klagers ønske om graviditet, jævnfør dom fra Østre Landsret af 8. september 2008.

Tidsbegrænset ansættelse på det kommunale område er reguleret af kollektiv overenskomst mellem KTO og KL - Rammeaftale om tidbegrænset ansættelse - der er en implementering af direktivet om rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse. Ansættelsen er ikke omfattet af loven om tidsbegrænset ansættelse, men funktionærlovens retspraksis for tidsbegrænset ansættelse er gældende.

Der blev i starten af 2013 ansat en lærer i en tidsbegrænset stilling året ud, fordi en tidsbegrænset ansat lærer på skolen fik en fast stilling. Det er klagers opfattelse, at de lærere, der blev ansat i henholdsvis den tidsbegrænsede og den varige stilling, ikke havde kvalifikationer, der var væsentligt anderledes end klagers kvalifikationer.

For så vidt angår de stillinger, der efterfølgende blev slået op, havde klager ikke søgt stillingen efter den lærer, der gik på efterløn, da den interne kandidat, der blev ansat i stillingen, i løbet af efteråret havde oplyst klager om, at skolelederen havde lovet vedkommende stillingen. Klager søgte ikke den timelønnede stilling, da der var tale om ansættelse på daglejervilkår med ansættelse fra dag til dag.

Indklagede er enig i, at afslaget på at indkalde klager til samtale er i strid med ligebehandlingsloven, da skolelederen direkte havde henvist til klagers planer om familieforøgelse, på et tidspunkt hvor klager var i fertilitetsbehandling.

Godtgørelsen skal fastsættes til 25.000 kr. Indklagede har herved henvist til Højesterets praksis i afgørelserne U. 2012.511H og U. 2008.857. H.

Indklagede afviser, at det er en skærpende begrundelse, at skolelederen henviste til sin viden om klagers fertilitetsbehandling i forbindelse med begrundelsen for ikke at indkalde hende til samtale.

Der er ansat 55 lærere på R skole, heraf 35 kvinder, hvoraf 22 er inden for den af Danmarks Statistik fastsatte fertile periode (15-49 år). Den person, der fik den stilling, som klager ikke blev indkaldt til samtale om, var en kvinde i den fertile alder.

Det er indklagedes opfattelse, at der er objektive begrundelser for, at klager har været tidsbegrænset ansat og forlænget som tidsbegrænset ansat. Baggrunden for de tidsbegrænsede ansættelser af klager var barselorlov hos andre lærere på R skole. Det er i øvrigt indklagedes opfattelse, at der er tale om fire forlængelser, idet den oprindelige ansættelse pr. 1. december 2009 ikke kan tælle med som en forlængelse.

For så vidt angår det af klager anførte om, at det ud fra en pædagogisk betragtning er problematisk, at en lærer fratræder midt i et skoleår, henviser indklagede til, at klager var tidsbegrænset ansat for lærer E, der skulle vende tilbage fra barselorlov den 31. december 2012. Klager havde selv bedt om at blive forlænget, da hun gerne ville følge den klasse, som hun var klasselærer for. Dette var for, at klassen ikke skulle opleve først at få en vikar i seks måneder og derefter i samme skoleår at få en ny lærer, der kom tilbage fra barsel. Da skolelederen var enig i denne betragtning, valgte han at forlænge klager med yderligere seks måneder frem til afslutningen af den anden lærers barselorlov.

Indklagede er uenig i, at den tidsbegrænsede ansættelse kunne sidestilles med en varig ansættelse for klager. Indklagede henviser i den forbindelse til, at den lokale lærerkreds og den faglige organisation har bekræftet, at betingelserne for, at der kunne ansættes tidsbegrænset, ikke kan anfægtes.

Indklagede fastholder derfor, at det er berettiget, at klager var ansat i en tidsbegrænset ansættelse, der udløb den 31. december 2012. Der er ikke omstændigheder i sagen, som gør, at klager kunne betragte sin ansættelse som varig.

Det er rigtigt, at der opstod forskellige ledige stillinger på R skole inden for de sidste seks måneder af klagers ansættelse, og at der fra 1. august 2012 skulle ansættes en lærer i en fast stilling. Klager havde inden da fået forlænget sin tidsbegrænsede ansættelse. Hun havde oplyst skolelederen om, at hun gerne ville søge den ledige stilling, men at hun ikke havde mulighed for at komme til de fastsatte samtalerunder, da hun var på ferie. Skolelederen valgte at besætte stillingen med den bedste af de kandidater, der var til samtale.

En anden lærer oplyste i løbet af efteråret at ville gå på efterløn pr. 31. januar 2013. Klager valgte ikke at søge den stilling, der blev slået op som følge heraf. Klager søgte heller ikke en stilling som timelønnet lærer.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Det er ubestridt af parterne, at skolelederen som begrundelse for ikke at indkalde klager til samtale, henviste til klagers planer om familieforøgelse, hvilket medførte, at hun skulle i fertilitetsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn i forbindelse med, at hun søgte en fast stilling som lærer på R skole.

Indklagede har ikke bestridt, at spørgsmålet om klagers fertilitetsbehandling indgik ved beslutningen om ikke at indkalde hende til samtale om den faste stilling som lærer.

Indklagede overtrådte derfor ligebehandlingsloven, da klager ikke blev indkaldt til samtale med henblik på fortsat ansættelse.

Godtgørelse

Nævnet lægger til grund, at klager fem gange i perioden 2009-2012 blev ansat i tidsbegrænsede stillinger som lærer på R skole. Da hun ikke blev indkaldt til samtale, var hun i slutningen af sin fjerde periode. Det er ubestridt, at hendes successive tidsbegrænsede ansættelser er i overensstemmelse med bestemmelserne i Rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse mellem KL og KTO. Under disse omstændigheder finder Ligebehandlingsnævnet ikke, at det forhold, at klager ikke blev indkaldt til samtale, skal bedømmes som en afskedigelsessag, jævnfør ligebehandlingslovens § 9.

Klager tilkendes herefter en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra 1. november 2012, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.