Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - arbejdsvilkår - ej medhold

En salgskoordinator hos en hotelkæde blev afskediget, mens hun var på barselorlov. Årsagen var, at klagers stilling blev nedlagt på grund af omstruktureringer. Indklagede havde før overdragelsen ikke haft en medarbejder i klagers stilling. Klager fik herefter tilbudt den mest sammenlignelige stilling. Det var en stilling, hun havde haft før virksomhedsoverdragelsen. Da klager takkede nej, blev hun afskediget. Nævnet fandt, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager havde været udsat for forskelsbehandling.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse under barselorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra stillingen som salgskoordinator ved indklagede.

Sagsfremstilling

Den 5. januar 2009 blev klager ansat som salgskoordinator ved hotelkæde X , der også opererede i Norge og Sverige.

Ansættelsessted var på hotelkædens hotel i by 1. Ansættelsen som salgskoordinator indebar salg og administration - dog primært administration.

Den 1. april 2010 blev hotelkæden overdraget til hotelkæde Y. På grund af virksomhedsoverdragelsen blev klager ansat i virksomhed 1 , der ejede de indklagede hoteller.

Klagers anciennitet blev regnet fra den oprindelige ansættelsesdato af 5. januar 2009.

Den 1. august 2011 blev klager sygemeldt. Den 28. oktober 2011 fødte hun sit barn.

Den 14. marts 2012 varslede indklagede en væsentlig ændring af klagers ansættelsesvilkår. &Aelig; ndringen bestod i, at stillingen som salgskoordinator blev nedlagt på grund af omstrukturering af arbejdsopgaverne i salgsafdelingen. Klager blev i stedet tilbudt en stilling som sales manager på et af indklagedes ni hoteller i område A.

Klager afslog tilbuddet og blev herefter afskediget.

Den 17. september 2012 skulle klager være vendt tilbage til arbejdspladsen efter endt barselorlov.

Under klagers orlov blev der ansat en barselvikar.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med varsling af væsentlige vilkårsændringer i ansættelsen og efterfølgende afskedigelse under afholdelse af barselorlov. Klager fastholder, at sagen er egnet til behandling i Ligebehandlingsnævnet.

Afskedigelsen var begrundet i omstruktureringer. Stillingen blev nedlagt, og klager blev tilbudt en stilling, der ikke svarede til den stilling, hun sad i tidligere. Klager var ansat som salgskoordinator og blev tilbudt en stilling som sales manager. Klager accepterede ikke ændringerne og blev følgelig afskediget.

Klager havde tidligere arbejdet som sales manager og ved, at de to stillinger var meget forskellige. Indklagede overtog hotelkæden Y i starten af 2011, og først den 14. marts 2012 fandt indklagede ud af, at man ikke havde brug for en salgskoordinator. Det var først efter, at klager var gået på barselorlov og formentlig var en "klods" om benet, at indklagede fandt ud af, at man ikke havde brug for en salgskoordinator. Indklagede valgte at tilbyde klager en stilling som sales manager fordi de forventede, at klager ville takke nej til den. Ikke fordi den var den mest sammenlignelige med jobbet som salgskoordinator.

Det virker betænkeligt, at man først så længe efter virksomhedsoverdragelsen fandt ud af, at man ikke havde brug for en salgskoordinator. Indklagede havde så valgt at fuldtidsbeskæftige en unødvendig medarbejder i en meget lang periode. Der var oveni købet brug for en vikar, der kunne varetage klagers stilling i en del af barselperioden.

Klager blev ikke på noget tidspunkt gjort opmærksom på, at indklagede ikke havde brug for en salgskoordinator. Tværtimod blev alle medarbejdere ved virksomhedsoverdragelsen forsikret om, at ingen medarbejdere ville blive afskediget. Det var først under barselorloven, at indklagede fandt ud af, at der ikke var behov for en salgskoordinator. Klager mener derfor, at de to ting hænger sammen.

Klager er enig i, at indklagede tilbød en stilling som sales manager med samme lønvilkår som dem, hun arbejdede under som salgskoordinator. Indklagede var dog klar over, at klager som sales manager i hotelkæden X blev aflønnet med fri bil, hvilket udgjorde en betragtelig del af lønnen og gjorde stillingen mere attraktiv. Den tilbudte stilling indeholdt derfor dårligere vilkår end stillingen som salgskoordinator.

Klager bestrider, at stillingen som sales manager var placeret i samme by som salgskoordinatorstillingen. Indklagede har også et hotel i by 2 . Af tilbuddet om en stilling som sales manager fremgår ikke, hvilket hotel klagerville blive placeret på, blot at det var i område A. By 2 ligger i område A, men ikke i centralt i selve by A.

Klager fastholder, at hun telefonisk bad indklagede om at uddybe hvilket hotel, der var tale om, men ifølge brevet om ændring af ansættelsesvilkår, kunne indklagede kun sige, at der var tale om et hotel i område A. Klager ville få endelig besked, når hun vendte tilbage fra barselorlov. Klager fik ikke lovning på, at hun ville blive tilbudt en stilling "geografisk centralt beliggende" i by A. Klager vidste derfor ikke, hvad hun sagde ja til, hvis hun tog imod tilbuddet.

Klager henviser også til det fremsendte tilbud om væsentlig ændring af ansættelsesvilkår, hvoraf fremgik, at der var tale om en stilling i område A.

Da klager tidligere havde været ansat som sales manager på hotellet i by 2 forekom det yderst nærliggende, at hun ville blive placeret der igen. Indklagede har sagt, at de gerne ville gøre brug af klagers kompetencer som sales manager. Dermed var der stor risiko for, at klager ville blive placeret i by 2. Betydeligt længere væk fra bopælen og uden bil.

Klager er enig i, at indklagedes ansatte sales managers ikke har fri bil stillet til rådighed. Dermed var klagers egne vilkår betydeligt bedre, da hun havde fri bil. Stillingen som sales manager hos indklagede var derfor også meget mindre attraktiv, specielt når klager ikke vidste, om hun skulle til by 2 eller 3 , hvor indklagede også havde et hotel. Ud over at skulle køre til og fra arbejde indebar arbejdet som sales manager også rigtig meget kørsel til kunder. Med ansættelsen som sales manager kunne klager derfor også forvente, at hun skulle tage bussen, cyklen eller at hun skulle gå. Det fremgik ikke af tilbuddet fra indklagede, hvordan hun skulle komme til og fra kundemøder.

Tilbuddet om at blive ansat på samme vilkår som salgskoordinator var ukonkret, da lønrammen ikke var fastsat. Klager afleverede bilen efter at hun var gået på barselorlov og ifølge kontrakten med virksomhed 1 skulle hun lønkompenseres for tabet. Det nævnte indklagede ikke noget om, og hun vidste derfor ikke, hvilken løn hun ville få. Af varsling om ændring af ansættelsesvilkår fremgik, at klager ville blive tilbudt en bonusordning, men ikke nærmere oplysning om indholdet heraf. Klager vidste altså hverken hvilken løn eller bonusordning, hun ville få. En bonusordning betyder i øvrigt ikke, at man nødvendigvis opnår en bonus.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, subsidiært at der skal ske frifindelse og mere subsidiært, at der skal ske frifindelse mod betaling af et mindre beløb, fastsat efter nævnets skøn.

Sagen er ikke egnet til nævnsbehandling, da sagsbehandlingen forudsætter en egentlig bevisførelse, herunder afhøring af vidner. Hvis nævnet finder at kunne behandle sagen, gøres det gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager, da der var tale om en omstrukturering, der var berettiget ud fra ud fra et sagligt og driftsmæssigt hensyn.

På grund af virksomhedsoverdragelsen og indklagedes strategi valgte man at foretage omstruktureringer, der blandt andet indebar, at der ikke

skulle være nogen administrative stillinger i indklagedes salgsafdelinger.

Klager blev derfor informeret om, at hendes stilling som salgskoordinator ville blev nedlagt på grund af omstrukturering af arbejdsopgaverne i salgsafdelingen.

Klagers stilling som salgskoordinator indebar salg og administration - dog primært administration.

Da det ikke var muligt at omplacere klager i den virksomhed, hun arbejdede i, blev hun tilbudt den stilling, der var mest sammenlignelig med den, hun sad i, på et af de øvrige hoteller i område A. Samtlige hoteller, hvortil klager blev tilbudt en omplacering, var geografisk centralt beliggende i område A, hvilket stillingen som salgskoordinator også var. Den tilbudte stilling var også placeret tættere på klagers bopælsadresse end den stilling, hun besad som salgskoordinator.

Den tilbudte stilling bestod udelukkende af salgsarbejde, herunder opsøgende salg. Klager var tidligere ansat som sales manager ved hotelkæden X , og havde derfor både kendskab og kompetencer til at bestride denne stilling. Det var derfor naturligt at tilbyde klager en omplacering til stillingen som sales manager.

Tilbuddet til klager om en stilling som sales manager var på nøjagtig samme vilkår som stillingen som salgskoordinator. Det indebar, at arbejdstid, løn, pension, bærbar PC, mobiltelefon, internetforbindelse og øvrige medarbejdervilkår forblev uændrede i forbindelse med omplaceringen. Det bestrides derfor fra indklagedes side, at man havde en forventning om, at klager ville takke nej tak til jobtilbuddet som sales manager.

På grund af omstruktureringen skete der samtidig en afvikling af den medarbejder, der vikarierede for klager under hendes barselorlov. Indklagede havde hverken før eller efter virksomhedsoverdragelsen stillinger som den, klager besad hos hotelkæden X.

Indklagede fastholder, at klager udtrykkeligt blev tilbudt en stilling i by A under samtalen med indklagede. Hotellet i by 2 var ikke på noget tidspunkt på tale overfor klager, ligesom by 2 ikke er geografisk placeret i hverken by A eller område A.

Det bestrides, at tilbuddet om omplacering var ukonkret, da klager tidligere havde været ansat som sales manager og dermed med rette måtte antages at være klar over tilbuddets indhold.

Der har ikke på noget tidspunkt forud for virksomhedsoverdragelsen eksisteret en stilling som salgskoordinator hos indklagede, hvilket klager da også indirekte selv oplyser i et af sine indlæg i sagen.

Virksomhedsoverdragelsen indebar en overtagelse af 12 hoteller, personale og en stor salgsafdeling. Med en så omfattende virksomhedsoverdragelse må det forventes, at potentielle omstruktureringer ikke sker indenfor en meget kort periode, men derimod efterhånden som indklagede påbegyndte den markant forøgede drift, medarbejderstab og faciliteter. Beslutningen om at nedlægge salgskoordinatorstillingen berørte også hotellerne i Norge og Sverige, der i dag heller ikke har salgskoordinatorer ansat.

Ingen af de ansatte sales managers hos indklagede havde adgang til firmabil. Derfor fik klager det heller ikke tilbudt. Stillingen som salgskoordinator indebar heller ikke adgang til firmabil.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Indklagede varslede den 14. marts 2012 en ændring af klagers ansættelsesvilkår, herunder ville der ske en ændring af klagers titel og arbejdsindhold, ligesom der også blev tale om et nyt ansættelsessted. Klager valgte ikke at acceptere ændringen og blev derved afskediget.

Nævnet har lagt til grund, at klager i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse den 1. april 2011 blev ansat ved indklagede. Klager fortsatte med at arbejde som salgskoordinator frem til det tidspunkt, hvor hun gik på graviditetsbetinget orlov. I midten af marts 2012 modtog klager en varsling om væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene.

Da klager var på barselorlov på tidspunktet for varslingen, skal indklagede godtgøre, at ændringen af arbejdsvilkårene hverken helt eller delvist var begrundet i det forhold, at klager var på barselorlov.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede forud for virksomhedsoverdragelsen ikke havde haft en salgskoordinator ansat, at klagers stilling som salgskoordinator blev overført til indklagede i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen, og at indklagede i forbindelse med en senere omstrukturering ønskede at nedlægge de administrative stillinger i salgsafdelingerne. Det berørte klager, da hendes stilling som salgskoordinator både indebar administration og salg.

Nævnet har også lagt vægt på, at klager tidligere var ansat netop som sales manager, og at indklagede i forbindelse med varslingen tilbød klager denne form for stilling ud fra en betragtning om, at det var den mest sammenlignelige stilling med den, som hun besad som salgskoordinator, ligesom klager også havde kompetencer til at bestride stillingen, da hun tidligere havde arbejdet som sales manager.

På den baggrund finder nævnet, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at varslingen af de ændrede ansættelsesvilkår ikke var begrundet i klagers graviditet og orlov.

Det kan ikke medføre en ændret vurdering, at varslingen skete på et senere tidspunkt end i umiddelbar forlængelse af virksomhedsoverdragelsen, og at klager på dette tidspunkt var på barselorlov.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.