Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - uddannelse - medhold

En HF-elev havde klaget over, at censor forinden mundtlig eksamen i matematik havde bedt matematiklæreren om at orientere eleverne om, at censor af religiøse årsager ikke giver hånd til kvinder. Nævnet fandt, at indholdet af den besked, eleverne modtog forud for deres mundtlige eksamen, er omfattet af ligebehandlingslovens regler om chikane. Beskeden blev videreformidlet af læreren til eleverne på censors anmodning. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr., der betales af hendes egen skole og censorens arbejdsgiver in solidum.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager inden sin matematikeksamen fik oplyst, at censor ikke giver hånd til kvinder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var forskelsbehandling på grund af køn, at det forinden en matematikeksamen blev meddelt, at censor ikke giver hånd til kvinder.

Indklagede 1 og indklagede 2 skal i forening betale godtgørelse til klager på 2.500 kr. med procesrente fra den 28. juni 2013, hvor klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager, der er en kvinde, er elev på HF (indklagede 1). Få dage før klagers matematikeksamen i juni 2013 fik hun og de andre elever en besked fra deres matematiklærer om, at censor til den kommende eksamen ikke giver hånd til kvinder.

Beskeden havde følgende ordlyd:

"Emne : Censor vil ikke give hånd til kvinder

Tekst: Vedrørende eksamen i matematik

Vores censor har meddelt mig, at han ikke ønsker at give hånd til kvinder. Så det vil nok være en god idé ikke at forsøge at give ham hånden. I hvert fald er I nu advarede, så I ikke i eksamenssituationen skal blive forvirrede over det.

Held og lykke med eksamen.

hilsen

[lærerens navn]"

Den pågældende censor er lærer på en anden skole (indklagede 2), som har indstillet ham til hvervet som censor. Censorer beskikkes af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen (indklagede 3), som er en styrelse under Undervisningsministeriet.

Parternes bemærkninger

Klager oplyser, at sagen ikke handler om tolerance mellem mennesker eller accept af andre religiøse praksisser. Det centrale aspekt er, at en censors funktion er at være elevens neutrale garant imod en lærers sym- og antipatier. Derfor må der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved en censors neutralitet. Censor og elev er naturligvis ikke lige; en censor er bemyndiget til at deltage i at vurdere eleven fagligt - ikke omvendt. En censor er der for elevens skyld - til at beskytte eleven.

En censor er til for, at eksaminator ikke kan bedømme eleven subjektivt ud fra de oplevelser, der eventuelt er foregået i klasseværelset. En censor er altså til for udelukkende at dømme eleven på hans/hendes faglige evner. Det er i en eksamenssituation også dette, der skal bedømmes, og betragtninger vedrørende elevens køn, udseende, race eller politiske overbevisning skal ikke ytres, da det intet har med den faglige præstation at gøre. En censor skal derfor, for at beskytte eleven, og være neutral i eksamenssituationen, uanset hvilke private holdninger, denne måtte have. En censor skal ikke bringe egne holdninger og synspunkter ind i eksaminationen, men må lade disse ligge i det private. Dette deler en censor med en række andre offentlige embeder, for eksempel politi, domstole og ansatte i offentlige kontorer, der for at sikre lighed for loven skal behandle alle efter samme forskrifter og ikke favorisere nogen på andres bekostning. På grund af, at det neutrale i denne situation er så vigtigt, går det ikke, at en censor på forhånd meddeler, at han vil behandle eleverne forskelligt på grund af køn.

Derudover er det vigtigt, at der ikke kommer en personlig melding op til eksamen, da det skaber en uro hos eleverne. I klagers tilfælde har forberedelsen til eksamen været forstyrret, og alene af den grund er det et problem, at en censor kommer med en personlig ytring. Det tilsvarende ville være, hvis en censor havde meddelt, at han ikke ville give hånd til sorte, japanere eller andre. Dette sætter tvivl ved, hvorvidt censor er i stand til at bevare den neutralitet, han/hun har til opgave.

Klager ønsker, at der bliver taget stilling til, hvorvidt censors behov skal vægtes højere end elevens. I den pågældende situation er det censors behov, der er blevet vægtet højest. I en eksamenssituation er eleven den svage, og censor er til for at bedømme objektivt og give eleven en behagelig oplevelse til eksamen. Klager ønsker, at der kommer klare linjer for, hvad eleven kan forvente i og op til en eksamenssituation.

Klager har ikke besvaret nævnets henvendelser efter fremsendelse af svarene fra de indklagede.

Indklagede 1 er den skole, hvor klager er elev på HF.

Ledelsen hos indklagede 1 blev først bekendt med, at den pågældende censor havde bedt matematiklæreren om at meddele eleverne, at han ikke ønsker at give hånd til kvinder, efter at den pågældende matematikeksamen var i gang. Det skete ved, at tre elever henvendte sig til uddannelseschefen og sagde, at de gerne ville klage over eksamen på baggrund af den udmelding censor var kommet med forud for eksamen.

Skolens ledelse kontaktede Ministeriet for Børn og Undervisning, der vurderede, at ytringen var ubetydende for eksaminationens forløb. På baggrund af dels Ministeriets vurdering, den manglende lovhjemmel til at skride ind og afbryde en eksamen, der må formodes at foregå efter forskrifterne samt hensynet til at kunne afvikle elevernes eksamen planmæssigt i sommerterminen, besluttede skolens ledelse at gennemføre eksaminationen som planlagt. Det blev endvidere understreget over for eleverne, at der var adgang til at klage over eksaminationsforløbet, hvis de på nogen måde under eksaminationsforløbet oplevede at blive miskrediteret.

Under hele eksamensforløbet fulgte ledelsen både lærerens og elevernes oplevelse af selve eksamen tæt, og tilbagemeldingerne var entydige. Der var ikke noget at udsætte på den pågældende censors bedømmelse, attitude eller fremtoning. Han blev flere gange omtalt som "rar". Skolen har efterfølgende ikke modtaget klager fra eleverne over eksamensafviklingen.

Indklagede 1 kan ikke anses for at være arbejdsgiver for den pågældende censor. Censor er ansat som lærer ved indklagede 2, og det er indklagede 2, der har indstillet ham som censor til Ministeriet for Børn og Undervisning. Ministeriet har efterfølgende beskikket ham som censor, hvorved indklagede 1 har fået tildelt ham som censor.

Indklagede 2 er den skole, hvor den pågældende censor er ansat som lærer.

Censor har været ansat ved indklagede 2 siden 2009. Der har i perioden været en tydelig aftale mellem skolen og censor om, at han forud for eksamen gerne måtte informere sine elever om, at han på grund af sin religiøse overbevisning ikke ønsker at give hånd til kvinder. Det er samtidigt aftalt, at han ikke giver hånd til nogen elever, da han ikke ønsker at forskelsbehandle nogen elever.

Censor har i forbindelse med eksamen sendt følgende besked til eksaminatorerne:

"Jeg rækker ikke hånden, når jeg hilser på piger af religiøse grunde. Vil du være venlig at gøre dine elever opmærksomme på det inden de kommer til eksamen, således at de ikke bliver forvirret hvis jeg ikke rækker min hånd når de hilser på mig. Jeg håber ikke at det giver anledning til misforståelse."

Det er vigtigt for censor, at han optræder korrekt og imødekommende, og han har derfor tydeligt hilst på eleverne ved at se dem i øjnene, nikke og føre sin hånd op til hjertet.

Indklagede 2 har efterfølgende understreget overfor censor, at det er væsentligt, at det fremgår af hans besked, at han hilser på eleverne, men hverken giver hånd til drenge eller piger.

Der har ikke på noget tidspunkt været lagt op til forskelsbehandling af eleverne, hvilket underbygges af, at indklagede 2 gennem årene udelukkende har fået positive tilbagemeldinger på censors eksaminationer og censur. Indklagede 2 har således ikke fået nogen klager over de mange eksaminationer, som censor har afholdt i sin tid ved skolen.

Indklagede 2 er kede af, at kommunikationen mellem censor og eksaminator har været så uklar, at eleverne kunne føle sig utrygge. Derfor har indklagede 2 taget initiativ til, at censor tydeligt informerer om sin praksis i forbindelse med eksamination og censur.

Indklagede 3 er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der varetager opgaver vedrørende prøver og eksamen på Undervisningsministeriets område.

Censorer bliver indstillet til beskikkelse som censor af de enkelte uddannelsesinstitutioner. Ved indstillingen meddeles udelukkende oplysninger om de faglige kompetencer. Styrelsen kender ikke de indstillede og anmoder ikke om oplysninger om de indstillede personers personlige forhold. Styrelsen forudsætter, at en institution kun indstiller en person, såfremt vedkommende er egnet til at varetage hvervet som censor.

I det konkrete tilfælde er det indklagede 2, der som ansættelsesmyndighed har indstillet den pågældende censor.

Når en censor er beskikket og pålagt en censoropgave ved mundtlig eller praktisk prøve, kan den eksamensafholdende institution kun udpege en anden censor i de tilfælde, der er nævnt i § 28 i eksamensbekendtgørelsen.

Det følger af § 4 i eksamensbekendtgørelsen, at det er lederen af den prøveafholdende institution, der er ansvarlig over for Undervisningsministeriet for afholdelse af prøver og eksamen. Det fremgår endvidere af § 14, stk. 2, at institutionen skal sikre eksaminanden hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøverne.

Formålet med prøverne er at dokumentere eksaminandens grad af målopfyldelse i forhold til de væsentlige mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Det er derfor indklagede 3's opfattelse, at såfremt der under prøverne opstår konkrete situationer, der vil kunne påvirke prøveafviklingen, er det den prøveafholdende uddannelsesinstitution, der skal sikre, at prøverne kan afvikles på en for eksaminanderne hensigtsmæssig måde, så formålet med prøverne kan opnås.

Hvis det under en prøve viser sig, at censor ikke lever op til sin forpligtelse som censor, eller der opstår andre situationer, der kan have indflydelse på prøveafviklingen, har også eksaminator mulighed for at tilkalde institutionens leder. Eksaminator har som ansat på institutionen et medansvar for, at prøverne bliver afviklet i overensstemmelse med reglerne herfor.

Indklagede 1 kontaktede den 10. juni 2013 telefonisk indklagede 3. Indklagede 3 oplyste i den forbindelse vejledende, at det er institutionerne, der indstiller censorerne på baggrund af deres faglige kompetencer, og at der alene modtages oplysninger om faglige kompetencer.

Hvis der er forhold omkring prøveafviklingen som eksaminanden ønsker at klage over, må det være sådan. Indklagede 3 kan ikke på forhånd afvise en person fra censorhvervet, fordi vedkommende ikke vil give hånd. Efter indklagede 3's opfattelse er det derfor ikke korrekt, når indklagede 1 har tolket indklagede 3's udtalelse som om, at indklagede 3 vurderede, at ytringen fra censor om ikke at ville give hånd var ubetydende for eksaminationens forløb.

Indklagede 3 har ikke modtaget klager fra eksaminanderne ved indklagede 1 i forbindelse med den pågældende matematikprøve. Der har i øvrigt efter det oplyste ikke været klager til institutionen over forløbet ved den pågældende prøve.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelse om forskelsbehandling på grund af køn efter ligebehandlingsloven.

Det fremgår af den besked, eleverne modtog forud for deres mundtlige eksamen, at censor ikke ønskede at give hånd til kvinder. Beskeden blev videreformidlet af læreren til eleverne på censors anmodning.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indholdet af beskeden er omfattet af ligebehandlingslovens regler om chikane.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr.

Indklagede 1 og indklagede 2 skal herefter i forening betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 28. juni 2013, hvor sagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.