Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om supplerende dagpenge

I medfør af § 58, stk. 1, nr. 1 og 2, litra b, § 60, stk. 2, § 62, stk. 7, og § 73, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, og efter forhandling med beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:

Ret til supplerende dagpenge

§ 1. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

Stk. 5. Udbetaling af supplerende dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3, er betinget af, at medlemmet på første sygefraværsdag ikke er i et beskæftigelsesforhold.

§ 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden er gennemsnittet af arbejdstiden i den periode, der bruges til beregningen af medlemmets dagpenge. Hvis der ikke er en periode til beregning af medlemmets dagpenge, fastsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 15 timer.

Stk. 3. Hvis et medlems forsikringskategori ændres i løbet af en uge, har den virkning for udbetaling af supplerende dagpenge fra starten af den næste uge.

Ukontrollabel arbejdstid

§ 3. I tilfælde, hvor arbejdstiden anses for ukontrollabel efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, lægges det beregnede timetal til grund for opgørelsen af arbejdstiden i ugen.

Stk. 2. Hvis lønnen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning efter stk. 1.

Stk. 3. Hvis arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer. For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Tidsmæssig begrænsning i retten til supplerende dagpenge

§ 4. Når et medlem inden for de sidste 104 uger har fået udbetalt supplerende dagpenge i 30 uger med arbejde, jf. dog stk. 2, falder retten til supplerende dagpenge bort.

Stk. 2. For medlemmer, der arbejder i turnus, efter vagtplan eller i en arbejdsfordeling, indgår alle uger i tidsbegrænsningen.

Stk. 3. Når et fuldtidsforsikret medlem har opbrugt retten til supplerende dagpenge, jf. stk. 1, generhverves retten til supplerende dagpenge, når medlemmet inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager har fået indberettet mere end 130 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 30 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 60 løntimer i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 5, eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.

Stk. 4. Når et deltidsforsikret medlem har opbrugt retten til supplerende dagpenge, jf. stk. 1, generhverves retten til supplerende dagpenge, når medlemmet inden for 12 sammenhængende måneder i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager har fået indberettet et antal løntimer, som mindst svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledigheden i hver af 6 månedsindberetninger, i hver af 26 ugeindberetninger eller i hver af 13 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For medlemmer, der i indberetningsperioderne efter stk. 3 og 4 både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis, er den seneste indberetning afgørende for valg af hvilke antal løntimer, der skal opfyldes. Der skal ske omregning af perioderne. Kun perioder, der opfylder timekravsbetingelserne i stk. 3 og 4, kan indgå i omregningen. Der sker omregning af månedsindberetninger til ugeindberetninger ved at gange måneden med 4,33 og ved omregning til 14-dagesindberetninger ved at gange med 2,16. Ved omregning fra ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger til månedsindberetninger ganges med henholdsvis 0,23 eller 0,46. Hvis medlemmet sideløbende har fået indberettet timer måneds-, uge- eller 14-dagesvis, lægges de opgjorte timer for de to ansættelsesforhold sammen i kalenderugerne.

Stk. 6. A-kassen skal i god tid, før den begrænsede periode med ret til supplerende dagpenge udløber, informere medlemmet herom.

§ 5. Et medlem, der har opsagt sit arbejde på nedsat tid til fratræden på det tidspunkt, hvor retten til supplerende dagpenge bortfalder, jf. § 4, stk. 1, men som af uforudsigelige og pludseligt opståede årsager ikke når at få opbrugt retten til supplerende dagpenge før fratræden, stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet, jf. § 4, stk. 1.

Belægning af dagpengekort

Faktiske timer og løntimer

§ 6. Et medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen, jf. dog §§ 3 og 7.

Stk. 2. Når et medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.

Stk. 3. Udbetaling af løn (løntimer), der kan henføres til andre perioder med arbejde, er ikke omfattet af stk. 2.

Stk. 4. A-kassen kan inden for bestemte faglige områder belægge dagpengekort med løntimer (løntimebelægning). Det gælder, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Arbejdet er på fast nedsat tid efter en skriftlig ansættelseskontrakt, hvor perioden for ansættelsen som udgangspunkt skal være aftalt på forhånd,

2) der er tale om arbejde efter overenskomst, og

3) lønnen udbetales med et fast beløb hver måned eller uge i lige store portioner.

Minimumsbelægning

§ 7. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel efter § 3, skal for hver arbejdsdag have dagpengekortet belagt med mindst 7,4 timer, hvis a-kassen efter en vurdering af arbejdets art mener, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig. Hvis medlemmet godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 7,4 timer, skal dagpengekortet dog kun belægges med det omregnede timetal.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel efter § 3, skal for hver arbejdsdag have dagpengekortet belagt med et timetal, der svarer til mindst 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2, hvis a-kassen efter en vurdering af arbejdets art mener, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig. Hvis medlemmet godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 1/5 af den ugentlige arbejdstid før ledigheden, skal dagpengekortet dog kun belægges med det omregnede timetal.

Tekniske belægninger

§ 8. Et fuldtidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med mindst 7,4 timer pr. dag, når medlemmet

1) er syg, med mindre medlemmet modtager dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 1, stk. 5,

2) holder fri for egen regning,

3) holder egen optjent ferie,

4) holder ferie med feriedagpenge,

5) overgår til efterløn eller udtræder af efterlønsordningen,

6) i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, eller

7) er omfattet af karensperioderne i lovens § 53, stk. 1, eller § 54.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet i de situationer, der er nævnt i stk. 1, med et timetal for hver dag, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

§ 9. Når et medlem har ret til betaling af dagpengegodtgørelse for en eller flere hele dage (G-dage), skal dagpengekortet belægges med 7,4 timer for hver ledighedsdag.

Stk. 2. Når et medlem har ret til betaling af dagpengegodtgørelse for en eller flere halve G-dage, skal dagpengekortet belægges med 3,7 timer for hver ledighedsdag.

Mindsteudbetaling mv.

§ 10. Et fuldtidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Arbejdsfordeling

§ 11. Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

2) Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest 1 uge før, den træder i kraft. Det gælder, hvis den ikke ventes at strække sig ud over 13 uger, og der ikke herved vil være arbejdsfordeling i mere end 13 uger inden for de seneste 12 måneder.

3) Hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over 13 uger, skal den for tiden ud over 13 uger godkendes af Det Regionale Beskæftigelsesråd. Det er en betingelse, at der foreligger en skriftlig erklæring fra virksomhedens ledelse og en repræsentant for medarbejderne om, at mulighederne for efteruddannelse er drøftet. Anmodningen til Det Regionale Beskæftigelsesråd skal fremsættes senest 4 uger før, at arbejdsfordelingen eller forlængelsen træder i kraft. Det Regionale Beskæftigelsesråds afgørelse skal være kommet frem til arbejdsgiveren og vedkommende a-kasse(r) senest 1 uge før, at arbejdsfordelingen træder i kraft.

4) Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.

5) Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Dette krav anses også for opfyldt, selvom en eller flere ansatte deltager i uddannelse med løn under arbejdsfordelingen. Der kan aftales 13 ugers arbejdsfordeling i hver enkelt afdeling eller produktionsenhed.

6) Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Stk. 2. Det Regionale Beskæftigelsesråd kan i særlige tilfælde godkende andre arbejdsfordelinger end de, der er nævnt i stk. 1, nr. 5. Det gælder, når parterne er enige om dette, eller når en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Retten til supplerende dagpenge for medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, falder bort i en løbende arbejdsfordeling, hvis der i perioden sker afskedigelser af samme årsag, som har begrundet arbejdsfordelingen.

§ 12. Det Regionale Beskæftigelsesråds afgørelser efter § 11, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, kan ikke indbringes for anden myndighed.

§ 13. Et medlem har pligt til at underrette a-kassen, når betingelserne for at få supplerende dagpenge ikke længere er opfyldt.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. januar 2015.1)

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1067 af 21. november 2011 om supplerende dagpenge.

§ 15. § 4, stk. 5, finder anvendelse på opgørelse af indberetningsperioder fra 1. januar 2008.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der i perioden, jf. stk. 1, ikke foreligger tilstrækkelig beskæftigelse, og pågældende kan medregne beskæftigelse fra før 1. januar 2008 som følge af forlængelse af optjeningsperioden, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, opgøres denne beskæftigelse efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskæftigelse efter stk. 2, kan beskæftigelse kun medregnes én gang efter henholdsvis opgørelse på grundlag af indberetning til indkomstregistret eller opgørelse efter hidtil gældende regler.

Stk. 4. Ved afgørelsen af, om arbejdstiden i perioden før 1. maj 2011 er ukontrollabel, finder de før 1. maj 2011 gældende regler i § 3 i bekendtgørelse nr. 566 af 19. juni 2008 om supplerende dagpenge anvendelse.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 16. december 2014

Morten Binder

/ Kirsten Brix Pedersen

Officielle noter

1) Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.