Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en handicaphjælper i et botilbud blev afskediget, mens hun var på forældreorlov. Indklagede havde ikke godtgjordt, at det ikke var muligt at omplacere klager til en anden stilling.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 220.000 kr., svarende til ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en handicaphjælper i et botilbud blev afskediget, mens hun var på forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra stillingen som handicaphjælper hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 220.000 kr. med procesrente fra den 27. maj 2013, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. juni 2010 ansat som handicaphjælper hos indklagede, der er et botilbud for voksne.

Det fremgår af ansættelsesaftalen, at indklagede havde tænkt sig, at klager primært skulle være tilknyttet en bestemt beboer X, men hvis indklagede havde brug for klager på et andet projekt, måtte hun være villig til at flytte arbejdssted.

Klager var ansat 30 timer ugentligt, og hendes arbejdstid var fordelt på dag-, aften- og døgnvagter samt helligdags- og ekstravagter ved sygdom og ferie med videre.

Klager gik på barselorlov den 15. juli 2011, og hun skulle være begyndt at arbejde igen efter orlov den 18. august 2012. Fra den 10. marts 2011 og frem til barselorloven havde klager holdt udskudt forældreorlov for et andet barn.

Ved brev af 11. juni 2012 blev klager opsagt til fratræden den 11. juli 2012. Årsagen til opsigelsen var, at indklagede havde mistet beboere og derfor ikke længere havde økonomisk dækning for klagers stilling.

Der blev opsagt tre medarbejdere til den 31. marts 2012 og to andre til henholdsvis den 17. maj 2012 og den 1. august 2012. Samtlige resterende medarbejdere gik desuden fem procent ned i løn pr. 1. august 2012.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at opsigelsen er i strid med ligebehandlingsloven, og har nedlagt krav om en godtgørelse.

Opsigelsen skete, mens klager var på barselorlov.

Klager var tilknyttet beboeren X, som ikke var blandt de beboere, som indklagede mistede. Klager var den eneste, der blev opsagt den 11. juni 2012, og klager var den eneste opsagte i det team, der var tilknyttet X.

Indklagede havde ved opsigelsen valget mellem flere medarbejdere, idet der er fortsat var otte stillinger hos indklagede, herunder den vikar, der blev ansat, da klager gik på forældreorlov. Vikaren var fortsat ansat, da klager blev opsagt.

Klager har på intet tidspunkt modtaget påtale eller kritik for sit arbejde.

Der var, henset til at vikaren kunne varetage opgaver for beboerne i de øvrige teams, rig mulighed for omplacering af klager, og indklagede havde reelt et valg mellem samtlige medarbejdere.

Indklagede har anført, at der efter opsigelsen var tre medarbejdere i X´s team, men årsagen til, at det var klager og ikke en af de andre tre medarbejdere i teamet, der blev opsagt, var, at de kom kontinuerligt og regelmæssigt hos X, og at deres funktioner var skemalagt til flere gange om ugen. Dette indikerer, at klagers fravær på grund af udskudt forældreorlov og barselorlov har haft indflydelse på indklagedes beslutning om at opsige hende.

Indklagede afviser, at opsigelsen af klager er i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede gør gældende, at der var en saglig grund til at opsige klager.

Før nedskæringerne havde indklagede 12 fuldtidsansatte medarbejdere og to deltidsansatte. Der blev opsagt seks medarbejdere.

Medarbejderne er fordelt i teams, der er uafhængige af hinanden, i relation til de enkelte beboere.

Klager var tilknyttet det team, der havde ansvaret for den behandlingskrævende beboer X. Indklagede havde fra starten næsten 4½ fuldtidsansatte medarbejdere tilknyttet X, idet der var fire fuldtidsansatte og klager, der arbejdede 30 timer om ugen. Klager havde før sin barselorlov tilkendegivet, at hun gerne ville ned på 25 timer om ugen.

Klager blev opsagt som følge af nedskæringer, og fordi hun var den eneste, der ikke havde nogen rolle eller bestred et bestemt ansvarsområde for X. Klagers stilling blev nedlagt, og indklagede havde ikke mulighed for at omplacere hende til en anden rimelig stilling.

Samtidig med klager blev der opsagt yderligere en medarbejder i teamet omkring X. De tre medarbejdere, der er tilbage i teamet, udfylder en konkret rolle og funktion i forhold til X. Der er tale om to mænd og en kvinde. De to mænd står for de fysiske aktiviteter med X, herunder svømmehal, hvilket ikke kan varetages af en kvinde. Den kvindelige medarbejder står for X´s personlige hygiejne, herunder at ordne hud, hår og negle, men dog ikke bad, som er en hverdagsaktivitet.

Grunden til, at det er disse tre medarbejdere, der udfylder alle væsentlige roller og funktioner hos X, er, at de kommer kontinuerligt og regelmæssigt, og at deres funktioner er skemalagte til flere gange om ugen.

Indklagede henviser i den forbindelse til, at det er normal kutyme på opholdsstedet, at deltidsansatte som oftest ikke får væsentlige områder eller forpligtelser i temaet, da det er vigtigt for beboerne, at det er de samme personer, der udfører opgaverne på samme dag og tidspunkt. Beboerne har diagnoser og udfordringer, som kræver faste og vante medarbejdere, der er ansat til den pågældende opgave.

De opsagte medarbejdere var dem med færrest timer, og det var ikke muligt for indklagede at henvise klager til en anden stilling på 25 timer.

Indklagede afviser, at der blev ansat en vikar i forbindelse med, at klager gik på barselorlov. Vikaren blev ansat forud for klagers orlov, og hun er tilknyttet hele opholdsstedet, idet hun bliver brugt af alle teams, når det er svært at få de fastansattes vagter til at hænge sammen. Vikaren indgår ikke fast i vagtplanen, men "lukker huller" som opstår under sygdom med videre. Det var derfor ikke relevant at omplacere klager til vikarstillingen.

Klager kunne heller ikke omplaceres til en beboer, der allerede var omfattet af et bestemt team. Indklagede havde således ikke mulighed for at omplacere klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse med videre (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet og barselorlov.

Klager var på forældreorlov, da hun blev afskediget fra stillingen som handicaphjælper hos indklagede. Det påhviler derfor indklagede at godtgørelse, at afskedigelsen ikke er begrundet i det forhold, at klager holdt orlov.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers orlov ikke helt eller delvis var årsag til, at hun blev afskediget fra stillingen som handicaphjælper.

Det er indgået i nævnets vurdering, at klager i modsætning til de øvrige medarbejdere i teamet ikke havde særlige funktioner i forhold til beboer X, og indklagede har ikke godtgjort, at klager ikke havde kunnet varetage andre funktioner i botilbuddet, særligt funktionen som vikar for de forskellige teams.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 220.000 kr., svarende til omkring ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsen lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 220.000 kr. med procesrente fra den 27. maj 2013, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.