Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - ej medhold

En kvinde, der var ansat som timelønnet medarbejder i en tøjbutik blev ikke tilbudt fuldtidsansættelse, da der opstod en ledig stilling. Indklagede havde over for klager bekræftet, at der kun var fuld tid til "en mand". Nævnet fandt, at dette, som anført af indklagede, kunne forstås på den måde, at der alene var plads til en fuldtidsmedarbejder uanset køn. Fuldtidsstillingen blev i øvrigt delt op i to deltidsstillinger, der blev besat af henholdsvis en mand og en kvinde. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med manglende tilbud om fuldtidsansættelse hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Indklagede sælger blandt andet tøj. Den 5. juli 2013 startede klager, der er kvinde, med at arbejde for indklagede.

Den 28. juli 2013 blev klager flyttet til en anden butik, hvor hun arbejdede som timelønnet medarbejder.

Den 6. august 2013 var klager på arbejde. Efter lukketid havde hun en samtale med den nye butikschef.

Klager har fremlagt SMS-korrespondance med medarbejder X af 13. august 2013:

Klager: "Hej . . Jeg forstod rigtigt at jeg stadig skal arbejde de timer jeg er har tilbage ikke ? "

Medarbejder X: "Hej [klager] de vagter du er skrevet på til i samesystem, skal du ikke møde op til, men du får stadig løn for de planlagte dage. Yderligere kan vi ikke garantere dig timer fremover, hvilket betyder du måske i et par måneder slet ikke vil blive tilbudt nogle vagter. Venlig hilsen"

Klager: "Og der var kun fuld til en mand ikk? "

Medarbejder X: "Ja det er rigtigt, for <medarbejder Y> og jeg har de to andre fuldtidsstillinger"

Indklagede har fremlagt erklæring af 11. september 2013 fra medarbejder X:

"Jeg beklager meget at min sms til [klager] er blevet opfattet forkert. Da [klager] skriver til mig, mener jeg ganske enkelt "mand" som i en person og ikke et bestemt køn".

Indklagede har oplyst, at man valgte at dele den omtalte fuldtidsstilling, der blev ledig i starten af august måned 2013, op i to deltidsstillinger for fleksibilitetens skyld. Indklagede ansatte en mand og en kvinde i de to stillinger.

Den mandlige medarbejder havde i en periode forud for den ledige stilling spurgt til arbejde i butikken. Han havde fire års erfaring som salgsassistent og erfaring med lagerdrift i en outlet butik. Indklagede vurderede, at den mandlige medarbejder havde en energisk udstråling, at han var it- og systemkyndig og havde en god personlighed.

Den kvindelige medarbejder havde været ansat som assistance hos indklagede siden den 15. april 2013. Hun havde planer om at studere på et senere tidspunkt, og så var det nemmere at fortsætte samarbejdet på de 20 timer. Indklagede valgte at ansætte den kvindelige medarbejder, fordi hun havde været med fra outlettets start. Indklagede vurderede også, at hun var velkvalificeret, da hun var udadvendt, havde en høj arbejdsmoral, en positiv indgangsvinkel til opgaverne og teamet, gode salgstal og var pligtopfyldende. Den kvindelige medarbejder var generelt også god til IT.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med indklagedes fravalg af klager til en fuldtidsstilling. Klager ønsker, at indklagede får den helt klare besked, at vi er i år 2013, og at det er ulovligt at fravælge folk på grund af køn.

Klager skulle bruge en frigørelsesattest til brug for ansøgning om supplerende dagpenge. Den afleverede hun til den nye butikschef. Han var startet den 1. august 2013 og kendte derfor ikke klager. Han udfyldte dog attesten.

I forbindelse med samtalen den 6. august 2013 meddelte butikschefen klager, at man ikke have råd til fortsat ansættelse af klager. Der var godt nok en fuldtidsstilling ledig, men den skulle besættes af en mand som ham, der havde passet forretningen de sidste måneder.

Klager blev ked af det, og fik ikke spurgt ind til årsagen til indklagedes beslutning. Senere samme aften sendte hun en besked til medarbejder X, der netop var blevet udnævnt til 1. assistent, og spurgte om hun fortsat skulle passe de vagter, hun havde fået tildelt. Klager fik beskeden, at hun ikke skulle passe de pågældende vagter, og at hun ville blive aflønnet for vagterne. Klager henviser til den fremlagte SMS-korrespondance med medarbejder X.

Klager har haft de bedste og flotteste salgstal de to gange, hun har arbejdet sammen med bestyreren. Den tredje dag var klager på lageret. Så at påstå, at klager ikke udviste interesse for arbejdet, ikke havde kompetencerne eller interesse for IT og ikke havde en høj arbejdsmoral, har den nye leder ingen mulighed for at vurdere ud fra de tre dage, de arbejdede sammen. Stort set hver dag stod klager alene med en ungarbejder, mens pop-up forretningen var åben, uden at få klager af nogen art. Hun fik derimod meget ros for sit arbejde.

Bestyreren tiltrådte stillingen den 1. august 2013, så han var meget hurtig i sine udtalelser og vurderinger.

Klager bestrider, at indklagede skulle have henvist til en "person" i forbindelse med brugen af ordet "mand". Der blev ordret skrevet, "vi kan ikke ansætte dig på fuldtid, da vi vil havde en mand som [medarbejder Y], og der kommer dit køn jo i vejen". Der er ikke noget at misforstå.

Det oplyste fra bestyreren og medarbejder X om, at der var tale om en misforståelse kan nok forstås forskelligt alt efter, hvem man taler med. Klager fastholder, at hun fik en besked, der lød: "Der kommer dit køn jo i vejen".

Klager undrer sig over, at fuldtidsstillingen pludselig blev delt i to deltidsstillinger. Hvis klager var blevet tilbudt en deltidsstilling, havde klager med glæde accepteret den, da hun var glad for at arbejde hos indklagede.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager.

Den 14. august 2013 kontaktede klager telefonisk bestyreren. Klager fik afslag på en fuldtidsstilling, da indklagede vurderede, at klager ikke havde kompetencerne til at tiltræde den type stilling. Klager havde begrænset erfaring indenfor faget, ligesom hun ikke havde udvist interesse for IT. Denne vurdering af klager er baseret på en tidligere bestyrers vurdering i samråd med den nuværende bestyrer i forhold til sammensætningen af teamet.

Bestyreren henviste til, at han gerne ville have en medarbejder ansat med samme kvaliteter som medarbejder Y, der tidligere havde været ansat i den pågældende stilling og nu var ansat i en af indklagedes andre butikker i samme stilling. Klager havde arbejdet sammen med ham, og bestyreren mente derfor, at han var relevant at henvise til.

Det vedrørte på ingen måde køn på medarbejderen, men udelukkende erfaring, personlighed og tilgang til opgaverne. Medarbejder Y var skarp på lagerstyring, besad høj arbejdsmoral, opnåede flotte salgsresultater og havde gode IT-kundskaber. Det var vigtigt i forhold til de system rapporteringer, indklagede benyttede sig af.

Bestyreren sagde til klager, at hun desværre ikke kunne få flere timer fremadrettet end maksimum otte timer ugentlig, og at han havde forståelse for, at hun ville søge et andet job på grund af dette forhold. Klager blev ikke afskediget, ligesom hun heller selv sagde op. Hun gik ifølge beskrivelsen fra bestyreren fra butikken i godt humør.

Medarbejder X, der var almindelig salgsassistent og ikke 1. assistent, svarede på en SMS, som klager sendte til hende samme aften efter mødet i butikken. SMS-beskeden fra medarbejder X var på ingen måde ment som, at det kun var en mand, der kunne få stillingen. Når medarbejderen svarede på klagers SMS med ordlyden "og der var kun fuldtid til en mand ikk" med "ja det er rigtigt, for [bestyreren] og jeg har de to andre fuldtidsstillinger", var det med betydningen "en person" og ikke "en mand". Det er det samme som eksempelvis at sige: "hvor mange mand er vi på vagt i dag", hvor ordet "mand" henviser til personer og ikke kønnet.

Bestyreren imødekom klagers behov for en frigørelsesattest, så hun kunne få supplerende dagpenge. Bestyreren understreger, at han ikke har sagt, at det forhold at klager er en kvinde, kom i vejen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet finder, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn, da hun ikke fik tilbudt den ledige fuldtidsstilling hos indklagede.

Nævnet har herved lagt vægt på, at den fremlagte SMS-korrespondance af 13. august 2013 mellem klager og medarbejder X, hvor indklagede bekræftede, at der kun var fuldtid til "en mand" som anført af indklagede kan forstås på den måde, at der alene var plads til en fuldtidsmedarbejder uanset køn. Der er endvidere lagt vægt på, at der blev ansat en person af hvert køn i de to deltidsstillinger, som indklagede valgte at opdele den omhandlede fuldtidsstilling i.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.