Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - ej medhold

En pædagogisk medarbejder blev opsagt tre uger efter, at hun havde aborteret. Indklagede fremhævede, at der havde været en del samarbejdsvanskeligheder med klager. Nævnet fandt, at der ikke var oplysninger i sagen, der pegede på en sammenhæng mellem klagers abort og opsigelsen. Der var derfor ikke formodning for, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en pædagogisk medarbejder blev opsagt omkring tre uger efter, at hun havde haft en ufrivillig abort.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt fra stillingen som pædagogisk medarbejder hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager, der er socialrådgiver, er en ud af fem stiftere af det indklagede anpartsselskab, der er en tværfagligt sammensat gruppe af blandt andet socialpædagoger og socialrådgivere, der arbejder med udsatte unge. Anpartsselskabet blev stiftet den 11. august 2010. Den daglige leder skule være en af kapitalejerne.

Formålet med anpartsselskabet er at støtte unge med psykosociale problemer samt psykiatriske diagnoser i en positiv udvikling og opnåelse af selvstændighed.

Dette kan tage form af støttende og motiverende samtaler, rådgivning, hensigtsmæssige og strukturerede aktiviteter med den unge, familiearbejde, inddragelse af netværk og relevante samarbejdspartnere, iværksættelse af foranstaltninger i samarbejde med de sociale myndigheder, misbrugsbehandling, relationsarbejde, kognitiv terapi, bo- og selvstændighedstræning i tilknyttede lejligheder samt fleksibel indsats efter individuelle behov og udredningsopgaver for unge med uafklaret støttebehov (§ 50 undersøgelser).

Klager blev ansat som pædagogisk medarbejder hos indklagede den 1. august 2011. Klager var deltidsansat på otte timer ugentligt fra den 1. august 2011 til den 30. september 2011 som følge af delvis opstart efter barselorlov. Klager blev fuldtidsansat pr. 1. oktober 2011.

Klager blev i midten af september 2012 gravid med sit tredje barn.

Klager blev sygemeldt, fordi hun den 5. december 2012 havde fået at vide, at fostret var gået til grunde inden nakkefoldsscanningen. Klager fik en udskrabning den 6. december 2012 og var herefter sygemeldt de følgende dage.

Klager vendte tilbage til arbejdet den 11. december 2012.

Klager blev ved brev af 28. december 2012 opsagt fra stillingen som pædagogisk medarbejder hos indklagede til fratræden ved udgangen af marts 2013. Opsigelsen var underskrevet af den daglige leder, der er en af de fem medstiftere.

Det fremgik af opsigelsen, at der har siden klagers ansættelse havde været en række problemstillinger i forhold til at få klagers arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, hvilket havde været vanskeligt i og med, at klager var ansat på et socialpædagogisk opholdssted med døgnvagter.

Det havde medført, at vagtplanen var blevet tilpasset, således at klagers arbejdsliv og familieliv kunne hænge sammen. Det havde krævet fleksibilitet og solidaritet fra de øvrige medarbejderes side, således at klager kunne have mindre aften- og weekendarbejde. Den daglige leder kunne imidlertid konstatere, at der ikke var den samme gensidige solidaritet i forhold til den fremtidige vagtplan, når en anden medarbejder meldte ud, at fordelingen af vagter ikke var rimelig.

Den daglige leder var desuden gentagne gange gjort bekendt med, at klager varetog egne private interesser i arbejdstiden. Dette kunne være ved telefonopkald, internet, indkøb, vasketøj samt madlavning i hjemmet ved decideret at forlade arbejdspladsen. Dette var ikke foreneligt med en ansættelse hos indklagede.

Indklagede havde desuden fået en ekstra regning på en måneds

husleje på baggrund af, at klager og hendes familie havde fået lov til at fremleje en af indklagedes lejligheder i forbindelse med salg af privat lejlighed og køb af privat hus.

I den seneste tid havde klagers arbejde været kendetegnet ved manglende koordinering af det daglige arbejde med de kollegaer, som klager havde været på vagt med. Herudover havde klagers notering af aftaler i indklagedes kalender været ikke eksisterende, ligesom der kun var ført sporadisk dagbog på trods af, at vigtigheden heraf var pointeret på personalemøder og ført til referat. Vigtigheden af dagbogsnotater var ligeledes præciseret i indklagedes dagbog den 26. oktober 2012. Dette var problematisk, da det gjorde det umuligt for klagers kolleger at foretage en kvalificeret indsats overfor de indskrevne unge. Vækning og medicinudlevering havde ligeledes været sporadisk til trods for, at klager selv havde udarbejdet et dokument, som beskrev struktur for dagvagt, aftenvagt og weekendvagt.

Ud over misligholdelsen af ansættelsesforholdet havde klagers indstilling skabt dyb undren hos klagers kolleger og den daglige leder. Det forekom for eksempel besynderligt, at klager havde trukket sig fra ansættelsesudvalget på andendagen med den begrundelse, at udvalget bestod af for mange, når hun ikke ville vige pladsen på førstedagen. Senere var begrundelsen, at udvalget ikke kunne blive enige, og at der alligevel ikke ville blive lyttet til klager. Dette var på baggrund af, at der var udvalgt otte ansøgere på demokratisk vis. Dog blev klagers kriterium, om ikke at indkalde nogen ansøgere i den fødedygtige alder ikke vægtet, på grund af etiske principper.

Den daglige leder havde på baggrund af ovenstående besluttet, at samarbejdet måtte ophøre på grund af samarbejdsvanskeligheder, idet hun ikke længere havde tillid til, at der var basis for et fremtidigt konstruktivt samarbejde.

Indklagede har fremlagt uddrag af en række dagbogsnotater under overskrifterne: Klager - sags journal:

"Torsdag den 12/4-2012: [Klager] ringer grædende pga. vagtplanen for maj 2012. [Klager] kan ikke få det til at passe på hjemmefronten med vagtplanen og beder om at jeg kigger på den igen og giver [klager] fri i weekenderne og kun 1 aften-/nattevagt i ugens løb og ellers kun dagvagter. Hun siger at hendes mand hellere vil bo alene sammen med børnene, hvis ikke hendes arbejdstider bliver bedre ift. familien."

"Stiftermøde 7/9-2012 kl. 16.00 hos [J]. Deltagere [de fire andre medstiftere].

Kun et punkt på dagsorden.

1. [Klager]

Vi skal finde ud af hvad vi skal gøre ift. [klager] og hendes manglende indsats i dagligdagen, herunder dagbøger, kalender, kontaktpersonsopgave, vagter mm.

Vi er enige om at [klagers] daglige indsats er mangelfuld og problematisk ift. både unge og øvrige medarbejdere.

[Klagers] kontakt-unge får ikke til strækkelig opmærksomhed og kontakttid, hvilket bl.a. betyder at der ikke er taget hånd om mange administrative opgaver, såsom at søge kontanthjælp for/med den unge, søge enkelt ydelser hos kommunen, forsikringssager med bl.a. FL guitar, betaling af husleje til kommunen.

[Den daglige leder] har derfor taget over på mange af de administrative opgaver.

Der er flere medarbejder, bl.a. [M], der giver udtryk for at det er svært at være kontaktperson på en ung sammen med [klager], da der ingen koordinering/overlevering finder sted ift. hvad der er lavet og hvad der ikke er lavet og hvilke aftaler der er. Det er her ud over ikke noteret i dagbøgerne, så det er svært for alle at følge med eller tage over. Det er påkrævet her hos [indklagede] at alt bliver noteret, da vi har medarbejdere i huset 24/7."

"P-mødereferat 19/9-2012:

13). Dagbog og kalender.

[Den daglige leder] indskærper vigtigheden af, at aftaler noteres i kalenderen, så alle medarbejdere er orienteret om dagens aftaler og kan koordinere dagens indsats overfor de unge.

[Den daglige leder] indskærper her ud over at der skal skrives dagbog på alle indskrevne unge hver dag, så det er tydeligt for alle medarbejdere, om der har været kontakt og hvilke aftaler som er lavet fremadrettet og som skal følges op."

"Onsdag den 3/10-2011 meddeler [J] mig, at hun har spurgt [klager] om hvornår hun fraflytter vores lejlighed ift. hvornår udlejer skal genudleje lejligheden. [Klager] siger det vides ikke med sikkerhed, men ca. midt i november 2012. [J] gør [klager] opmærksom på, at så skal udlejer

genudleje pr. den 1/12-2012 og hun derfor skal betale husleje for hele november måned uanset hvornår hun fraflytter."

"Onsdag den 24/10-2012 Oplæring af ny vikar [S]. Ny vikar [S] er på sin 2. følgevagt. Jeg har lavet aftale med [klager] om at forestå oplæringen, da hun har aftenvagten. Da [klager] er ude af huset ved vagtens start vælger jeg selv at blive et par ekstra timer hos [indklagede] indtil [klager] kommer tilbage, for at sætte [S] ordentlig ind i arbejdet. Da [klager] kommer tilbage orienterer jeg hende om at [S] står for madlavningen sammen med CC. [Klager] siger "Fedt, så kan jeg lige gå op og lave noget mad, altså privat" og det gør hun så i arbejdstiden, mens jeg har ekstra timer, og [C] og [L] ligeledes har ekstra timer på kontoret til et møde."

"Stiftermøde onsdag 24/10·2012 kl. 10.30 hos [C]. Deltagere [de fire andre medstiftere].

1. [Klager]

VI anser fortsat [klagers] arbejdsindsats som problematisk på trods af udmelding om opstramning af ift. ift. dagbøger og kalenderen på p-mødet den 19/9-2012.

Ud over de tidligere mangler har [klager] flere gange modtaget Manovision behandlinger i arbejdstiden af kollega uden først at orientere sig om de unges behov for omsorg og støtte,

Efter [klager] er flyttet ind i en af [indklagedes] lejligheder, har hendes fravær i arbejdstiden pga. privat madlavning, putning af børn mm været stigende.

[Klager] bruger ualmindelig meget arbejdstid på private gøremål på computeren, såsom huskøb, bankskift, flytning af dagsinstitution mm.

Under normale omstændigheder ville [klagers] manglende indsats resultere i en advarsel. [Klager] meddelte den 18/10-2012 at hun er gravid, formentlig ca. 1 måned henne. Det betyder at [klager] er særligt beskyttet i ansættelsen. Vi ønsker derfor at give hende ro under graviditeten og barslen/orloven. Vi beslutte, at tage stilling til om vores samarbejde skal fortsætte efter endt barsel/orlov."

"[Indklagede] dagbog 26/10-2012:

[Den daglige leder]: OBS! ! Der skal skrives dagbog både dag, aften og også nat, hvis der er interaktion, da det er vigtigt at vide, hvornår de unge er vækket og hvad de laver ift. dag/døgnrytme, indhold og sindsstemning. Hvis der har været meget travlt på en vagt og der således ikke har været tid til at skrive, er det så ekstra vigtigt, at der bliver overlappet grundigt. Overlap og skrivning skal prioriteres - også fremfor alment samvær med de unge, så den der overtager driften hos [indklagede] har overblik over den aktuelle situation. Forsøg al skriv løbende, da det jo er svært at vide, hvilke behov, som dukker op i løbet af en vagt. På den måde undgår vi at skulle skrive på 11 unge ved udgangen af en vagt, hvor der måske også pludselig står unge, som har det skidt og således prioriterer sig selv. Det kan måske med fordel aftales ved vagtens start, hvem der trækker sig en ½ time før overlap og får sikret, at der er skrevet på alle unge. Vi kan tage punktet på på P - møde, hvis nogle oplever, at det kræver en større pædagogisk drøftelse. Vi kan også vente med punktet til vores pædagogiske dage onsdag den 21. november 2012 og onsdag den 12. december 2012, hvor vi skal arbejde med udviklingsplaner. Men det er vigtigt, at der bliver strammet op på skrivningen nu, specielt [klager], [M] og jeg, som også har unge uden for vores lejligheder, da de er under [indklagedes] regi og da der er et behov at alle medarbejdere kan imødegå akutte behov."

"Onsdag den 21/11-2012 meddeler [L] mig, at [klager] nu igen modtager Manuvison behandling i arbejdstiden af kollega [A]. Det er de 2 pågældende medarbejdere som er på vagt og skal varetage de unges behandling. De orienterer sig ikke om husets tilstand inden behandlings start. [L] har påtalt dette overfor [klager] og [A] herunder at det må være et privat anliggende. [Klager] svare igen "Nej nej det er på [indklagedes] regning" hvorefter briksen bliver slået ud på gulvet i fælleslokalet."

"Mandag den 17/12-2012 skriver jeg til [klager], at da der jo er ansættelsessamtaler hele dagen i morgen, vil jeg forslå at vi taler sammen enten onsdag eller torsdag.

[Klager] svarer retur "Vi taler sammen når der er tid"."

[L], [J], [klager] og jeg gennemgår alle de 81 ansøgninger. [Klager] laver en prioriteret liste over hvem hun synes der skal indkaldes til samtale. Hun fravælger alle kvinder i deri fødedygtige alder, da hun mener at vi skal have en stabil medarbejdergruppe og at der ikke er plads til barsler hos os. [Klager] ønsker at være aktiv spørgende i ansættelsesudvalget sammen med mig [L], [J], [C] tager notater ved samtalerne, så det ikke virker intimiderende på ansøgeren."

"18/12·2011 [Klager] bliver indigneret over at vi har indkaldt 8 til samtale hvoraf der er 4 i den fødedygtige alder. Jeg har besluttet hvem der skal indkaldes ud fra en demokratisk udvælgelse, hvilket jeg forklare [klager]. Desuden konfronteret [klager] med, at det ikke er i overensstemmelse med vores værdier og etik ikke at indkalde ansøgerne pga alder og køn og potentiel mulighed for graviditet."

"Stiftermøde torsdag 27/12-20 12 kl. 15.00 hos [J]. Deltagere [de fire andre medstiftere].

1. [Klager]

[Klagers] arbejdsindsats, kommunikation og adfærd har generelt været stærk kritisabel hen over efteråret.

De opmærksomhedspunkter som har været bragt op på de sidste 2 stiftermøder, uden [klagers] tilstedeværelse, og som har været formidlet generelt på p-møder og [indklagedes] dagbog har ikke haft den ønskede positive effekt på [klagers] arbejdsindsats. Tværtimod undlader hun i stigende grad at koordinere sit arbejde med de øvrige medarbejdere. Hun har konflikter med flere kollegaer bl.a. . . . og der er en tiltagende dårlig stemning i medarbejdergruppen. Hun prøver at skabe alliancer med forskellige kollegaer og skabe en kritisk tilgang til ledelsen.

Her ud over har [klagers] private anliggender, bl.a. huskøb, [ ] udenlandsrejse mv., fyldt på et sådan plan at det i stigende grad er gået ud over hendes kvalitet i arbejdet og fremmøde.

[Klagers] opførsel ifm ansættelse af ny medarbejder, er på ingen måde i overensstemmelse med vores værdier og ønske om en rummelig og omsorgsfuld arbejdsplads.

Vi drøfter muligheden for at indkalde [klager] til tjenstlig samtale og her give hende en skriftlig advarsel. Vi mener dog ikke, at denne vil have den tilsigtede effekt, på baggrund af vores tidligere erfaringer med [klagers] reaktionsmønstre. Dels har [klager] ikke ændret holdning og tilgang til arbejdet på trods af de generelle indskærpelser i dagbog og p-møde. Og dels vores erfaring fra tidligere."

Klager har blandt andet fremlagt vagtplaner for uge 48-52/2011 og hele 2012.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at opsigelsen er usaglig og i strid med ligebehandlingslovens regler. Klager har nedlagt påstand om en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Klager henviser til, at opsigelsen blot tre uger efter den ufrivillige abort har en sådan karakter, at aborten må formodes at være en væsentlig årsag til opsigelsen.

Klagers arbejde særligt bestod i at være kontaktperson for cirka tre unge uden for indklagedes rammer, modsat de øvrige ansatte, der havde deres primære kontakt med unge på arbejdsstedet. De unge, som klager var kontaktperson for, boede henholdsvis i Københavns Nordvestkvarter og på Vesterbro, hvilket komplicerede klagers arbejdsplanlægning i forhold til, hvis hun alene havde haft at gøre med de unge på arbejdsstedet. Ud over de to unge, som indklagede nævner, var klager også ansvarlig for en ung pige, der boede på opholdsstedet. Klager havde således det primære ansvar som støtteperson for tre unge.

Det er ikke rigtigt, at klager så den ene unge en gang hver 14. dag, idet hun tilså ham 1-2 gange ugentligt i forbindelse med, at han læste til eksamen. Klager hjalp også den unge i forhold til opgaveskrivning.

Da klager i midten af september 2012 blev gravid med sit tredje barn, valgte hun tidligt i graviditeten at dele denne med de øvrige stiftere og medarbejdere hos indklagede. Dette skyldtes dels, at parterne kunne gå i dialog omkring den bedst mulige tilrettelæggelse af tiden op til klagers barsel, dels at klager var bevidst om, at graviditeten ville bekymre hendes medstiftere, da de vidste, at klager havde været sygemeldt i forbindelse med sine to tidligere graviditeter.

Klager genoptog arbejdet fem dage efter udskrabningen, selvom hun var mærket af den uønskede abort.

Samme dag, som klager genoptog arbejdet, bad hun om et trivselsmøde med ledelsen. Ledelsen sagde i første omgang ja til mødet, men aflyste senere og indkaldte i stedet til mødet den 28. december 2012, hvor hun blev opsagt.

Hvis de af indklagede påståede forhold lå til grund for opsigelsen burde indklagede have givet klager en advarsel med en frist til at rette op.

Klager havde ikke forud for opsigelsen fået advarsler eller påtaler, og indklagede har ikke dokumenteret, at opsigelsen var begrundet i samarbejdsvanskeligheder og/eller i de øvrige forhold, som er anført i opsigelsen. Dagbogsnotatet af 26. oktober 2012 er efter klagers opfattelse ikke en skiftlig advarsel. Referaterne fra stiftermøderne kan heller ikke tjene som advarsel i ansættelsesretlig forstand. Klager bestrider i øvrigt rigtigheden af de referater og dagbogsnotater, som indklagede har fremlagt.

Indklagede havde ikke benyttet ledelsesretten til at udstikke tilstrækkeligt specifikke direktiver vedrørende arbejdets udførelse. Indklagede havde lavet henstillinger og drøftet opstramninger på interne stiftermøder og personalemøder, men disse retningslinjer var ikke rettet specifikt mod klager.

Klager bestrider, at hendes daglige arbejdsindsats under hele ansættelsen havde været mangelfuld. Den daglige leder havde således i en mailkorrespondance den 30. december 2012 udtrykt, at: "Som jeg sagde til dig ved vort møde, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at du er faglig kompetent".

Indklagedes vagtskemaer for henholdsvis uge 48-52/2011 og hele 2012 viser, at klager havde et konstant og regelmæssigt timetal, der ikke afveg fra de andre medarbejderes timetal. Rulleskemaet viser, at klager i ulige uger i gennemsnit havde 39,5 timer, mens hun i lige uger havde i gennemsnit 41 timer. Der blev således ikke taget særligt hensyn til klager, og hun arbejdede ligeså meget som de andre stiftere og ansatte.

Klager finder, at det ikke er relevant at føre vidner, idet hun ikke havde fået en skriftlig advarsel forud for opsigelsen. Indklagede har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at ansættelsesforholdet var misligholdt.

Klager afviser, at hun ikke var fleksibel i forhold til at tage ekstra vagter, når andre medarbejdere meldte ud, at der var behov herfor. Klager tog allerede i juni 2011 vagter uden at få løn herfor, mens hun stadig var på barsel for at hjælpe de andre medstiftere. Klager havde flere gange påtaget sig vagter og opgaver, som de andre stiftere ikke kunne påtage sig. Klager havde også nogle gange byttet vagter, når andre medarbejdere havde ønsket det. Klager bestrider derfor, at hun ikke havde udvist fleksibilitet.

Det er faktuelt ukorrekt og i øvrigt ikke dokumenteret, at den daglige leder under sin barselorlov skulle have modtaget klager over klager.

Klager erkender, at hun havde foretaget private telefonopkald, anvendt internet samt foretaget enkelte private indkøb i arbejdstiden. Flere andre medarbejdere og medstiftere varetog også private interesser i arbejdstiden. Klager gik ud fra, at dette var acceptabelt i begrænset omfang, så længe det ikke gik ud over arbejdet, da der ikke var givet påtaler, advarsler eller lignende herom. Det er således klagers opfattelse, at der var en kultur hos indklagede, hvor der var plads til at varetage enkelte private sager i arbejdstiden.

Hverken klager eller hendes mand var på noget tidspunkt gjort bekendt med, at der var en ubetalt regning på en måneds husleje. Regningen ville være blevet betalt, hvis de havde haft kendskab til den.

Klager bestrider ikke, at hendes arbejde i tiden op til opsigelsen havde været afvigende fra hendes normale arbejdsindsats, hvilket skyldtes den ufrivillige abort og den efterfølgende udskrabning den 5. december 2012. Selvom klager var chokeret, mødte hun på arbejde allerede den 11. december 2012, hvor hun bad om et trivselsmøde med den daglige leder. Klager gjorde også klart for sine kolleger og de andre medstiftere, at hun havde været igennem et svært forløb, som havde påvirket hende meget.

Spørgsmålet om klagers deltagelse i ansættelsesudvalget har efter hendes opfattelse ikke direkte relevans for sagen, men klager udtrådte af udvalget som følge af en konstatering af, at et ansættelsespanel på fem deltagere overfor én enkelt ansøger var intimiderende og uproportionalt. Klager afviser, at hun bevidst havde fravalgt ansøgere i den fødedygtige alder.

Klager har mistanke om, at indklagedes dagbogsnotater og mødereferater kan være ændret til ugunst for klager.

Indklagede påstår, at sagen skal afvises, fordi afgørelse af, om klager er blevet opsagt i strid med ligebehandlingsloven, kræver, at der føres vidner.

Hvis sagen ikke afvises, påstår indklagede frifindelse, da opsigelsen af klager ikke var i strid med ligebehandlingsloven. Der er således ikke tidsmæssig sammenhæng mellem, at klager den 18. oktober 2012 oplyste, at hun var gravid, og opsigelsen den 28. december 2012. Der er derfor ikke formodning for, at afskedigelsen skulle være begrundet i klagers graviditet.

Indklagede henviser til, at der er en række faktuelt forkerte oplysninger i klagen, som efter indklagedes opfattelse er et forsøg på at få indklagede til at fremstå som utroværdig.

Stifterne og medejerne af indklagede er alle ansat hos indklagede. N er daglig leder, C er stedfortræder for den daglige leder, L er pædagogisk medarbejder og J tager sig af økonomidelen. Indklagede har dog organisationsmæssigt en flad struktur, hvor alle beslutninger bliver truffet på demokratisk vis i stiftergruppen. Den daglige leder indgå i arbejdsskemaet på lige fod med de øvrige stiftere og medejere. Alle stiftere og medejere, herunder klager, modtager samme løn.

Det var i den konkrete situation ikke forsvarligt for indklagede at have ansat en medarbejder, der ikke opfyldte og efterlevede de retningslinjer, der for at kunne passe de anbragte unge på forsvarlig vis er gældende for den indklagede virksomhed. Klager burde som medstifter og medejer af virksomheden have været mere bevidst om det ansvar, der ikke mindst som medejer følger i relation til at udvise korrekt adfærd og overholde retningslinjerne for de øvrige ansatte, herunder ansatte, der ikke er medejere.

Indklagede henviser til, at det gentagne gange på personalemøder blev indskærpet over for blandt andet klager, at der skulle føres dagbog.

Samarbejdsproblemerne med klager var det eneste punkt på stiftermøder henholdsvis den 7. september 2012, den 24. oktober 2012 og den 27. december 2012. Klager havde misligholdt sine forpligtelser i henhold til ansættelsesforholdet, men indklagede ville ikke give klager en advarsel under graviditeten.

Klager varetog efterværn af to unge, og ikke tre som anført i klagen. Der var tale om efterværn i form af støttekontaktpersontimer for to unge ude af huset sammen med den daglige leder. På grund af manglende dagbogsnotater er indklagede ikke bekendt med, at klager skulle have været den ene unge behjælpelig med eksamenslæsning. Indsats i forbindelse med eksamensløsning kan i øvrigt ikke anses for at være en belastende arbejdsbyrde som følge af den begrænsede periode.

Den ene unge havde efterværn i fem timer ugentligt. Selvom den unge boede på Vesterbro, foregik kontakttiden altid i caféen på indklagedes arbejdssted. Klager så ifølge dagbogsnotaterne den pågældende unge cirka en time hver 14. dag.

Den anden unge påbegyndte efterværnet den 1. december 2012, og klager varetog på grund af sin sygemelding og opsigelsen kun opgaven i omkring 14 dage. Den pågældende unge boede i Nordvestkvarteret, men efterværnet bestod i en halv indskrivning i form af støttekontaktperson. Kontakten med den unge foregik primært i caféen i huset hos indklagede med forskellige medarbejdere, eller i et træningscenter i Valby, hvor klager og den pågældende unge trænede sammen to gange ugentligt.

Klagers arbejdsbyrde i forbindelse med efterværnet for de to unge var derfor efter indklagedes opfattelse meget begrænset, og planlægningen var ukompliceret.

Det fremgår af indklagedes dagbog fra den 26. oktober 2012, at der skulle skrives dagbog både dag, aften og nat. Det blev specielt påpeget, at klager og to medarbejdere, som også havde unge uden for indklagedes lejligheder, skulle stramme op på skrivningen nu.

Klager havde på intet tidspunkt lagt skjul på, at hun ønskede at få et tredje barn, og at hun havde været sygemeldt under begge sine tidligere graviditeter. Dette havde ikke betydning for indklagede, da man ville modtage fuld lønrefusion under barsel. Indklagede anser desuden graviditet hos en medarbejder og de konsekvenser, det må have, for at være en del af de personaleopgaver, der skal løses på forsvarlig vis. Den daglige leder havde senest selv været på barselorlov.

Den daglige leder havde frem til opsigelsen af klager såvel telefoniske som personlige samtaler med klager i forbindelse med klagers ufrivillige abort samt hendes efterfølgende sygemelding og tilbagevenden til arbejdet. Klager havde et par dage efter sin tilbagevenden bedt om en "lille snak", idet hun tilkendegav en følelse af, at der var et dårligt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne savnede en klar struktur med tydelig ledelse. Der blev aftalt en samtale dagen efter, men denne måtte aflyses på grund af sygdom. Den daglige leder forsøgte i den følgende uge at indgå en aftale om møde, men klager var afvigende og sagde, at samtalen ikke havde hastværk, men kunne finde sted, når lederen havde tid.

Klager tog ikke vagter uden løn under sin barselorlov, men hun deltog i personalemøder, når hendes private forhold tillod det. Dette skete ikke for, at klager kunne aflaste de øvrige stiftere, men for at hun kunne få indflydelse på beslutningerne hos indklagede.

Indklagede tog under ansættelsen hensyn til klager i forbindelse med vagtplanen, blandt andet i en situation, hvor hun ikke kunne få det til at passe med hjemmefronten, og hvor hendes mand havde sagt, at han hellere ville bo alene sammen med børnene, hvis hendes arbejdstider ikke blev bedre. Som konsekvens af, at der blev taget særligt hensyn til klager, måtte de øvrige medarbejdere tage en del af klagers aften- og nattevagter.

Indklagede afviser, at der var en kultur, hvor det var acceptabelt og sædvanligt at varetage private interesser i arbejdstiden. De øvrige stiftere har haft en arbejdstid på langt over 37 timer ugentligt for at kunne skabe et veletableret og veldrevet socialpædagogisk opholdssted/bosted for unge med psykosociale problemer og psykiatriske diagnoser. Det er et udokumenteret postulat fra klagers side, at de øvrige stiftere skulle passe børn med videre i arbejdstiden.

Klager var den 21. november 2012 gjort bekendt med, at det ikke var acceptabelt, at hun i arbejdstiden modtog "manuvisionsbehandlinger" fra en kollega, som hun var på vagt med.

Den 24. oktober 2012 blev der påtalt det uhensigtsmæssige i, at klager i arbejdstiden var gået op for at lave mad privat, mens tre af de øvrige medstiftere ekstraordinært var på arbejde for at få løst opgaverne med de unge, og andre medarbejdere havde ekstra timer for at sætte den nye vikar ind i arbejdet.

Klager var gentagne gange blevet foreholdt problemet omkring en måneds ubetalt husleje, herunder den 3. oktober 2012.

Klager fortalte den 18. oktober 2012 indklagede om graviditeterne men ikke om, hvor langt hun var henne.

Der er i opsigelsen henvist til klagers arbejde den seneste tid. Dette dækker ikke udelukkende perioden efter klagers ufrivillige abort. Klagers indsats som medarbejder havde været mangelfuld under hele ansættelsen, men var dog stærkt nedadgående hen over sommeren og efteråret 2012, herunder i forbindelse med klagers huskøb. Problemerne med klager blev blandt andet drøftet på et stiftermøde den 7. september 2012.

Da den daglige leder var på barselorlov fra november 2011 til juni 2012, blev hun ugentligt kontaktet af medarbejdere og stiftere, der var frustrerede over klagers manglende arbejdsindsats. Klagers manglende koordinering af det daglige arbejde og manglende notering af aftaler i kalender og manglende dagbogsnotater havde gjort sig gældende under hele klagers ansættelse og ikke kun i perioden efter den ufrivillige abort.

For så vidt angår ansættelsesudvalget, var klager uenig i, at der var udvalgt ansøgere i den fødedygtige alder. Klager trak sig fra ansættelsesudvalget, "da vi alligevel ikke kan blive enige".

Indklagede henviser i øvrigt til, at klager ikke havde fået skriftlige advarsler, men at der gennem hele ansættelsesforløbet blev udstukket klare retningslinjer for at varetage opgaverne hos indklagede på de faste personalemøder, der blev holdt hver 14. dag. Retningslinjerne fremgik også af dagbogsnotater. Uanset at der var udstukket klare retningslinjer, medførte det ikke en ændring af klagers adfærd og hendes løsning af arbejdsopgaverne.

Klager har i øvrigt kontraopsagt til fratræden den 28. februar 2013.

Indklagede afviser, at de af klager fremlagte vagt- og rulleskemaer er repræsentative for klagers arbejdsindsats, da vagtskemaet for uge 48-52/2011 dækker jul og nytår, hvor der var særlige vagter, og rulleskemaet vedrørte sommerferien, hvor der var vendt op og ned på tingene. Skemaerne viser heller ikke de såkaldte "sovende nattevagter" eller klagers fravær som følge af egen sygdom, børns eller ægtefællens sygdom eller tilfælde, hvor klager havde forladt arbejdspladsen i privat øjemed.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse med videre (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet og barsel.

Klager blev opsagt omkring tre uger efter, at hun havde haft en ufrivillig abort. Klager skal derfor påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at aborten helt eller delvist var årsag til, at hun blev opsagt.

Nævnet finder ikke, at klager har påvist sådanne faktiske omstændigheder, idet den omstændighed, at opsigelsen fandt sted tre uger efter en ufrivillig abort, ikke i sig selv er tilstrækkelig. Der er for nævnet ikke andre oplysninger, der kunne tyde på, at opsigelsen havde noget med klagers ufrivillige abort at gøre.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.