Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - afskedigelse under orlov - ej medhold

En lægesekretær på en kirurgisk afdeling fik under sin barselorlov besked om, at hendes arbejdstid var blevet ændret, og at hun skulle tilknyttes et andet afsnit på afdelingen. Klager valgte derfor at fratræde sin stilling kort efter, at hun vendte tilbage fra barselorlov. Nævnet fandt, at ændringen af klagers mødetid måtte anses for at være en væsentlig ændring i relation til retten til at vende tilbage til samme arbejde. Indklagede oplyste, at ændringen skyldtes, at alle lægesekretærer skulle være til stede i det tidsrum, hvor der var patienter. Nævnet fandt, at dette kriterium var sagligt og rimeligt, og ændringen af arbejdsvilkårene var derfor ikke i strid med Ligebehandlingsloven.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en lægesekretær under sin forældreorlov fik meddelelse om, at hun efter orloven skulle være tilknyttet et andet afsnit på afdelingen, og at hun skulle have ændret arbejdstid.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven i forbindelse med klagers tilbagevenden til arbejdet som lægesekretær efter forældreorlov.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. marts 2011 ansat i en stilling som lægesekretær i den indklagede region med tjeneste indtil videre ved X Sygehus, Kirurgisk Afdeling P. Ansættelsesforholdet var tidsbegrænset og ophørte uden varsel den 30. september 2011.

Den gennemsnitlige arbejdstid var indtil videre aftalt til 37 timer pr. uge. Arbejdstiden skulle tilrettelægges i overensstemmelse med overenskomsten.

Klager overgik pr. 1. juli 2011 til en fast stilling som lægesekretær hos indklagede, ligeledes med tjeneste indtil videre ved X Sygehus, Kirurgisk Afdeling P.

Klagers anciennitetsdato var den 1. juni 2003, idet hun havde været ansat på Regionshospitalet Y samt flere afdelinger på X Sygehus.

Klager, der fødte den 24. januar 2013, holdt graviditetsorlov fra den 16. november 2012.

Klager holdt barsels- og forældreorlov fra den 25. januar 2013 til den 31. oktober 2013. Det var aftalt, at klager skulle genoptage arbejdet på deltid 29,5 time ugentligt fra den 29. november 2013 til den 8. februar 2014.

Ved brev af 6. september 2013 modtog klager meddelelse om ændret arbejdstid og afdeling. Det fremgik heraf, at afdelingsledelsen i Kirurgisk Afdeling havde besluttet ændring af klagers arbejdstid og afdelingstilknytning. &Aelig; ndringen skulle have virkning pr. 1. december 2013.

Begrundelsen for ændringen var et overforbrug af lægesekretærstillinger på Kirurgisk Afdeling P, og der skulle som følge deraf nedlægges en lægesekretærstilling tilknyttet afsnit Q´s sekretariat.

Klager havde hidtil været tilknyttet afsnit Q´s sekretariat, men ville fremover efter sin tilbagevenden fra barsel blive tilknyttet afsnit R/Mamma Endokrin Kliniks sekretariat. I forbindelse med skiftet var der behov for en tilpasning af klagers værende arbejdstid, således at den i højere grad matchede afdelingens behov.

Klagers arbejdstid havde i en periode midlertidigt været aftalt til:

Kl. 6.30-14.00 mandag til torsdag

Kl. 6.30-13.30 fredag

Klagers arbejdstid ville fra 1. december 2013 være:

Kl. 8.00-15.30 mandag til torsdag

Kl. 8.00 til 15.00 fredag

Klagers øvrige ansættelsesforhold, herunder eventuelle aftaler om en ugentlig barselsdag, ville ikke blive ændret.

Hvis klager mente, at ændringen omkring hendes arbejdstid for hende var en væsentlig stillingsændring, som hun ikke kunne acceptere, skulle hun indsende sine bemærkninger til indklagedes HR-afdeling senest den 19. september 2013.

Klagers faglige organisation meddelte ved brev af 12. september 2013 på klagers vegne indklagede, at hun ikke ønskede at tiltræde den stilling, der var beskrevet i indklagedes meddelelse af 6. september 2013, idet klagers ansættelsesvilkår ændredes væsentligt. Ansættelsesforholdet ansås derfor for opsagt fra indklagedes side, og klager ville på den baggrund fratræde sin stilling med udgangen af december 2013.

Klager meddelte ved mail af 23. oktober 2013, at hun kontraopsagde sin stilling på Afdeling P.

Ved mail af samme dato meddelte indklagede, at klager ikke var opsagt, hvorfor hun selvsagt ikke kunne kontraopsige, men at klagers mail blev opfattet således, at hun selv ønskede at opsige sin stilling til fratræden med udgangen af november 2013, hvilket blev taget til efterretning.

Der foreligger referat af møde den 16. august 2013 mellem blandt andet den ledende lægesekretær og fællestillidsrepræsentanten om processen ved varsling af klagers ændrede arbejdstid. Det fremgår heraf, at baggrunden for ændringen var, at der skulle nedlægges en lægesekretærstilling tilknyttet afsnit Q, men at der til gengæld var en ledig stilling tilknyttet afsnit R (Mamma Endokrin Klinik). Der var samtidig af driftsmæssige hensyn behov for, at alle lægesekretærerne i ambulatorierne arbejdede inden for tidsrummet kl. 8-16.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er opsagt i strid med ligebehandlingsloven, og hun har nedlagt påstand om en godtgørelse på 356.777,88 kr., svarende til 12 måneders løn inkl. pensionsbidrag.

&Aelig; ndringerne i klagers arbejdstid ikke mindst set ud fra hendes konkrete omstændigheder var så væsentlige, at de skulle varsles med det almindelige opsigelsesvarsel, og klager var derfor at betragte som opsagt fra indklagedes side.

Klager blev ansat hos indklagede med anciennitetsdato fra den 1. juni 2003. Klager har aldrig under sin ansættelse hos indklagede modtaget kritik for sit arbejde.

Den 1. oktober eller 1. november 2011 blev der ansat en ny kollega i klagers afdeling. Klager stod for oplæringen af den nye kollega.

Klager og kollegaen havde samme arbejdsopgaver: at indkalde patienter, booke operationer, ambulante behandlinger og indlæggelser, skrive journalnotater, betjene telefon og modtage patienter med mere. Klager stod for varebestillinger, men denne opgave blev overtaget af kollegaen, da klager gik på barselsorlov.

Klagers kollega blev ikke berørt af de strukturændringer, som lå til grund for ændringerne i klagers ansættelsesvilkår, og som medførte, at hun pr. 1. december 2013 skulle overgå til en anden stilling med ændrede arbejdstider.

Klager er alene med sit barn, og hun havde en transporttid på cirka en time til og fra arbejde. Klager havde derfor ikke mulighed for at varetage en stilling med de ændrede arbejdstider. Klager betragtede derfor for sit vedkommende de varslede ændringer som væsentlige, og hun meddelte indklagede, at hun betragtede de varslede ændringer som en opsigelse fra indklagedes side.

Klager havde haft den samme arbejdstid gennem en længere periode. Arbejdstiden var aftalt med den daværende afdelingssygeplejerske og var på ingen måde uformel. Der var tale om en fast aftale, som den daværende leder ændrede i indklagedes lønsystem.

Indklagede har i øvrigt efter klagers opfattelse overtrådt ansættelsesbevisloven ved ikke senest efter en måned at give klager besked om ændringerne.

Klager var særligt i sin nye familiemæssige situation langt hen ad vejen afhængig af at have de arbejdstider, som hun havde aftalt sig til, og som havde været fulgt gennem en længere periode. Det var derfor ikke muligt for klager at fortsætte i stillingen på de vilkår, som skulle træde i kraft i december 2013.

Klager opfattede ikke meddelelsen af 6. september 2013 som et tilbud, men som en orientering om de nye ansættelsesvilkår, som allerede var besluttet. Klager foreslog flere muligheder for fortsat beskæftigelse hos indklagede, men indklagede ville ikke acceptere disse forslag.

Da varslingen om væsentlige ændringer i klagers ansættelsesvilkår og den deraf afledte opsigelse fandt sted under klagers barselsorlov, er klager beskyttet mod opsigelse efter ligebehandlingsloven.

Indklagede havde i øvrigt i forbindelse med beslutningen om personalereduktion på Kirurgisk Afdeling en valgmulighed i forhold til, hvem der skulle varsles ændringer overfor. Klagers lægesekretærkollega, der udførte samme opgaver som klager, og som havde kortere anciennitet i afdelingen end klager, kunne også være blevet udvalgt til at forlade afdelingen. Indklagede har ikke godtgjort, at varslingen ikke kunne være pålagt klagers kollega fremfor klager.

Indklagede gør gældende, at de varslede stillingsændringer ikke var væsentlige ændringer, og at det ligger inden for den almindelige ledelsesret at ændre medarbejdernes arbejdsopgaver og arbejdstider.

Der var en vakance i sekretariatet på Kirurgisk Afdeling, der var sammenfaldende med et driftsmæssigt behov for at nedlægge en stilling. Det blev derfor i sommeren 2013 besluttet at lave en mindre ændring af opgavefordelingen internt i sekretariatet. De driftsmæssige hensyn gjorde det også nødvendigt at sikre, at medarbejderne i sekretariatet havde mødetider, der i højere grad var sammenfaldende med, at patienterne var til stede på afdelingen.

Den enkelte medarbejder i sekretariatet på Kirurgisk Afdeling P har opgaver tilknyttet et af afdelingens afsnit, og den enkelte stilling er placeret fysisk i tilknytning til afsnittet. Alle afsnit ligger dog på den samme adresse. Der er ikke væsentlige forskelle i arbejdsopgaverne, der alle er typiske lægesekretæropgaver.

Da ressourceforbruget på opgaver i afsnit R var de relativt største, blev det besluttet, at en af de to lægesekretærer på afsnit Q skulle flyttes til afsnit R (Mamma Endokrin Klinik), hvor der var en vakance.

Indklagede valgte at flytte klager til arbejdsopgaverne på afsnit R på baggrund af en konkret vurdering af erfaring samt personlige hensyn.

Det blev holdt et forberedende møde mellem blandt andet den ledende lægesekretær og fællestillidsrepræsentanten for at forberede den mest hensigtsmæssige ændring i forhold til klagers mødetider og afsnitstilknytning. Der var på mødet enighed om, at ændringen ikke var tilknyttet klagers fravær på grund af barsel, og at der ikke var tale om en væsentlig stillingsændring. Der var også enighed om, at det af hensyn til klagers planlægning af børnepasning var nødvendigt, at hun blev orienteret om ændringen på et tidligt tidspunkt, således at hun ikke efter en kort tid tilbage på arbejdet skulle ændre sine børnepasningsaftaler.

For så vidt angår ændringen af arbejdstiden, henviser indklagede til, at ændringen ligger inden for den daglige normaltjeneste i overenskomsten vedrørende løn- og arbejdsforhold for lægesekretærer m.fl. En ændring af arbejdstid med hjemmel i overenskomsten, og som pålægges en medarbejder med rimeligt varsel, udgør efter indklagedes opfattelse ikke en så upåregnelig og væsentlig stillingsændring, at medarbejderen berettiget kan anse sig for opsagt, jf. U. 1993.563 H.

Klager havde alene haft en uformel aftale med sin tidligere leder om at kunne møde allerede kl. 6.30. Aftalen var ikke en del af den oprindeligt opslåede stilling og heller ikke en del af klagers ansættelsesbrev. Samtlige lægesekretærer på Kirurgisk Afdeling P møder i tidsrummet kl. 7.30 til kl. 17.15, hvor der er personlige patientrelaterede lægesekretæropgaver i klinikkens åbningstid. Afdelingen kunne ikke længere bibeholde specielle mødetider, der ligger uden for det tidsrum, hvor patienterne er på klinikken. &Aelig; ndringen af klagers mødetider var derfor nødvendig af driftsmæssige årsager.

Det fremgår af indklagedes lønsystem, hvor de faktiske arbejdstider registreres, at klagers arbejdstid lå fra kl. 7.30 til kl. 15.00 langt størstedelen af tiden fra 1. oktober 2011, til hun gik på barsel den 18. november 2012.

De ændrede mødetider er i overensstemmelse med normale åbningstider for dagpasning, og klagers muligheder for børnepasning ville derfor være bedre med de nye mødetider end de tidligere. Klager har på den baggrund ikke løftet bevisbyrden for, at ændringerne i mødetiderne skulle være en væsentlig stillingsændring.

Der var alene tale om tilknytning til et andet afsnit og ikke en ny stilling. &Aelig; ndringen indebar alene, at klager i stedet for at modtage lægesekretæropgaver fra afsnit Q skulle modtage lægesekretæropgaver fra afsnit R. Der var tale om samme type lægesekretæropgaver, og klager ville fortsat være placeret i sekretariatet under samme leder.

&Aelig; ndringen i klagers tilknytning til afsnit var ikke en væsentlig stillingsændring, da indklagede inden for ledelsesrettens område kan ændre arbejdets indhold inden for de rammer, som direkte eller forudsætningsvist fremgår af medarbejderens stillingsbetegnelse og det ansættelsesområde, der fremgår af ansættelsesbrevet og overenskomsten.

Aftalen om klagers arbejdstid var indgået inden hun fik barn, og de daværende arbejdstider var derfor ikke aftalt med det formål at skulle indrette klagers arbejdstid efter eventuelle pasningstilbud for børn.

Såfremt nævnet måtte nå frem til, at der er tale om en væsentlig stillingsændring, så fremgik det af indklagedes meddelelse af 12. september 2013, at hvis klager konkret mente, at stillingsændringerne for hende måtte være væsentlige, så skulle hun oplyse dette til indklagede, så der var mulighed for at revurdere sagen.

Klager har ikke dokumenteret, hvori børnepasningsproblemerne bestod i forhold til de ændrede arbejdstider.

Indklagede modtog ikke forslag fra klager om alternative ansættelsesvilkår efter meddelelsen om de ændrede ansættelsesvilkår. Klager havde dog under en telefonsamtale med den ledende lægesekretær spurgt om muligheden for en mindre ændring af arbejdstiden, hvor en del af arbejdstiden fortsat lå uden for det tidspunkt, hvor der var patienter på afdelingen. Den ledende lægesekretær meddelte, at hun ikke umiddelbart så mulighed for, at klager havde andre arbejdstider end resten af sekretærgruppen, da mødetiderne ville ligge uden for det tidsrum, hvor der var patienter på afdelingen. Der blev ikke under samtalen stillet spørgsmål ved klagers fortsatte ansættelse på Kirurgisk Afdeling P.

Klager valgte imidlertid gennem sin faglige organisation at meddele, at hun betragtede stillingsændringerne som væsentlige, og at hun derfor betragtede sig som opsagt i strid med ligebehandlingsloven. Da indklagede fastholdt, at klager ikke var blevet opsagt og dermed ikke med rette kunne anse sig for opsagt, da stillingsændringen ikke var væsentlig, opsagde klager selv sin stilling til fratræden pr. 30. november 2013.

&Aelig; ndringen i klagers tilknytning til afsnit samt ændrede mødetider var ikke begrundet i klagers barselsorlov. &Aelig; ndringerne i tilknytning til afsnit og ændring i mødetider var driftsmæssigt begrundet.

Mødetiderne er gældende for alle lægesekretærerne uanset tilknytning til afsnit, og er begrundet i behovet for, at lægesekretærerne er til stede i det tidsrum, hvor der også er patienter. &Aelig; ndringen af klagers mødetider var således uafhængig af ændringen i tilknytning til afsnit.

Muligheden for børnepasning i kommunalt regi er sværere tilgængelig i ydertiderne tidligt på dagen og sent på dagen end midt på dagen.

I forbindelse med ændringen i tilknytning til afsnit skulle indklagede på baggrund af en konkret vurdering vælge mellem klager og den eneste anden lægesekretær, der var tilknyttet afsnit Q. Den anden lægesekretrær blev vurderet bedst egnet til fortsat at være tilknyttet afsnit Q, da hun havde mere end 29 års erfaring fra tjenestesteder under indklagede, herunder som ledende lægesekretær på en anden afdeling.

Selvom den anden lægesekretær startede i afsnittet godt seks måneder senere end klager, var valget sagligt begrundet i den anden sekretærs betydelige erfaring. Der var desuden personligt hensyn at tage til den anden lægesekretær, der fornylig havde været i gennem flere forløb, hvor nære familiemedlemmer havde været i behandling for brystkræft. Indklagede valgte derfor, at det var klager, der skulle flytte til arbejdsopgaver tilknyttet afsnit R.

Uanset ændring i tilknytningen til afsnit ville klager have fået nye mødetider svarende til de øvrige medarbejdere i sekretærgruppen.

For så vidt det af klager anførte om ansættelsesbevis, henviser indklagede til, at en arbejdsgiver frit kan vælge at angive antallet af timer eller mødetiden i ansættelsesbrevet. Da klagers mødetid ikke fremgik af det oprindelige ansættelsesbevis, havde klager ikke krav på et nyt ansættelsesbevis som følge af de ændrede mødetider.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse med videre (ligebehandlingsloven).

Nævnet kan ikke tage stilling til, om indklagede har overtrådt reglerne i ansættelsesbevisloven.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en lønmodtager, der har holdt barsels- og forældreorlov, har ret til at vende tilbage til det samme arbejde eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for pågældende.

Det fremgår også af loven, at arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af barsels- og forældreorlov.

En ændring af arbejdsvilkår kan være så væsentlig, at den må sidestilles med en opsigelse.

Ligebehandlingsnævnet finder, at det forhold, at klager efter sin forældreorlov skulle tilknyttes et andet afsnit på Kirurgisk Afdeling P, ikke kan anses for at være en væsentlig ændring af klagers arbejdsvilkår.

Nævnet lægger til grund, at ændringen i klagers arbejdstid havde den fornødne hjemmel i overenskomsten.

Uanset dette finder nævnet, at ændringen af klagers arbejdstid, således at hun skulle møde kl. 8.00 i stedet for kl. 6.30, må anses for at være en væsentlig ændring i relation til retten til at vende tilbage til samme arbejde eller arbejde med tilsvarende arbejdsvilkår efter barsels- og forældreorlov.

Da beslutningen om ændringen af mødetiden blev truffet under klagers forældreorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at ændringen ikke var begrundet i orloven.

Nævnet lægger efter det oplyste til grund, at baggrunden for ændringen af klagers mødetid var, at alle lægesekretærerne på Kirurgisk Afdeling P skulle være til stede i det tidsrum, hvor der er patienter i afdelingen. Nævnet finder dette kriterium såvel sagligt som rimeligt.

Nævnet vurderer på denne baggrund, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at ændringen af klagers arbejdstid ikke var begrundet i klagers orlov.

Klagen får derfor ikke medhold i klagen.