Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ligeløn - arbejdsvilkår - medhold

En klager blev ikke indkaldt til lønsamtale af sin arbejdsgiver, mens hun var på barsel, ligesom hun ikke var blevet oplyst om hendes mulighed for selv at bede om en lønsamtale. Ligebehandlingsnævnet fandt, at det påhvilede arbejdsgiveren at sørge for, at klager under sin barselorlov på tilsvarende måde som de øvrige ansatte, blev orienteret om muligheden for at bede om en lønsamtale. Klager blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager under sin barselorlov ikke blev indkaldt til lønsamtale.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager ikke blev indkaldt til lønsamtale under hendes barselorlov.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 5.000 kr. med procesrenter fra den 14. oktober 2010, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at klager ikke blev indkaldt til lønsamtale eller blev orienteret om muligheden for at bede om en lønsamtale under hendes barselorlov.

Klager blev ansat pr. 1. september 2008 i den indklagede butik.

Den 9. november 2009 blev klager sygemeldt på grund af graviditetsbetinget sygdom. Hun indledte sin barselsorlov i slutningen af januar 2010.

Det er i gældende overenskomst anført, at: "Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde direkte mellem virksomheden og medarbejderen. Vurdering og eventuel regulering af lønforhold sker individuelt mindst én gang om året.

. . .

Såfremt der i det enkelte tilfælde er enighed herom mellem virksomheden og medarbejderen/medarbejderne, kan forhandlingerne føres under medvirken af tillidsrepræsentanten."

Parternes bemærkninger

Klager mener, at det er i strid med ligebehandlingsloven, at hun ikke er blevet indkaldt til lønsamtale under hendes barselorlov.

Klager påstår, at den manglende indkaldelse til lønsamtale helt eller delvist er begrundet i, at hun var på barsel på tidspunktet for afholdelsen af lønsamtaler.

Klager henviser til, at det fremgår af den gældende overenskomst for klagers arbejde, at lønforhandling skal ske mindst én gang om året, og at lønsamtalerne i den indklagede virksomhed fandt sted i april måned.

Klager henviser også til, at der var andre i den indklagede virksomhed, som var på barsel på tidspunktet for lønsamtalerne, som har forespurgt på lønsamtaler, og som er blevet afvist og i stedet henvist til lønsamtale året efter.

Klager påpeger, at hun aldrig er blevet indkaldt til en lønsamtale, og at hun ikke var blevet orienteret om muligheden for selv at bede om en lønsamtale.

Klager har gjort gældende, at hun på grund af indklagedes forskelsbehandling har krav på godtgørelse.

Indklagede mener, at de ikke har handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede henviser til, at det fremgår af den gældende overenskomst, at "vurdering og eventuel regulering af lønforhold sker mindst én gang om året". Der er således ikke pligt til at regulere lønnen årligt, kun til at foretage en vurdering. Alle medarbejdere vurderes, således at lønnen giver udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, dygtighed, jobfleksibilitet, stillingens indhold og ansvar. Proceduren for lønsamtalerne er den, at alle ansattes løn vurderes, hvorefter chefen i den enkelte butik indkalder de, der skal reguleres, til en samtale.

De medarbejdere, der var i butikken, var af den daværende butikschef blevet orienteret om, at man på grund af indtjeningen i butikken ikke ville kunne forvente lønstigninger, men at alle kunne komme til samtale.

Indklagede oplyser, at klager er blevet vurderet i overensstemmelse med pligten i overenskomsten. Klager fik sin løn reguleret i marts 2009, og hun kendte derfor til proceduren for lønsamtaler.

Klager har aldrig henvendt sig for at få en lønsamtale under hendes barselorlov og butikken har derfor ikke afvist at gennemføre en samtale med klager. Indklagede er ligeledes ikke bekendt med, at nogen, der har bedt om en lønsamtale, er blevet afvist.

Indklagede bemærker desuden, at de overholder overenskomstens regler, og at lønnen vurderes løbende efter overenskomstens bestemmelser, og at alle ansatte til enhver tid kan bede om en lønsamtale.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af det ene køn ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for direkte forskelsbehandling i forbindelse med, at hun ikke blev indkaldt til lønsamtale under hendes barselorlov.

Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at klager, som var på barselorlov på tidspunktet for afholdelsen af lønsamtalerne, ikke af sin arbejdsgiver var blevet indkaldt til en lønsamtale eller havde fået oplysning om hendes mulighed for at bede om en lønsamtale.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at den manglende indkaldelse af klager til lønsamtale ikke er begrundet i hendes fravær på grund af barselorlov. Nævnet har herved lagt vægt på, at de øvrige ansatte i butikken, der ikke var på barselorlov, af arbejdsgiveren havde fået orientering om, at de kunne bede om en lønsamtale, men at de ikke kunne forvente en lønstigning på grund af butikkens indtjening. Nævnet finder, at det påhvilede indklagede at sørge for, at klager under sin barselorlov på tilsvarende måde som de øvrige ansatte blev orienteret om muligheden for at bede om en lønsamtale, uanset at klager året før havde været til lønsamtale.

Nævnet finder derfor, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder at der ikke er oplysninger om, at den manglende indkaldelse til samtale har haft konkret økonomisk betydning for klageren.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrenter fra den 14. oktober 2010, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.