Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - arbejdsvilkår - medhold

En sælger med ansvar for Jylland og Fyn fik ændret sit stillingsindhold, mens hun var på barselorlov. Klagers stillingsindhold indeholdt efter ændringen bl.a. et krav om, at klager nu skulle overnatte uden for hjemmet 1-3 dage om ugen. Ligebehandlingsnævnet fandt, at ændringerne i klagers arbejdsvilkår var så væsentlige, at de kunne sidestilles med en afskedigelse. Indklagede havde derfor handlet i strid med ligestillingsloven, og klager blev tilkendt en godtgørelse på 225.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager den 31. maj 2010 skulle vende tilbage til sit arbejde som sælger efter, at hun havde holdt barselorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klagers stillingsindhold blev ændret under hendes barselorlov.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 225.000 kr. med procesrenter fra den 20. september 2010, hvor klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. juni 2006 ansat som sælger hos indklagede, hvor hun var ansvarlig for salg i hele Jylland og på Fyn. Virksomheden havde lokaler i København.

Klager har oplyst, at hun ikke havde skemaer med faste kundebesøg og /eller dagrapporter. Klager planlagde selv sin arbejdsdag og kørte på kundebesøg fra sit hjem i Hjørring.

Klager blev sygemeldt på grund af graviditet i februar 2009. Hun fødte den 8. juni 2009 og holdt herefter barselorlov. Det var hensigten, at klager skulle vende tilbage til arbejdet som sælger den 31. maj 2010.

Den 24. marts 2010 sendte klager en e-mail til sin chef, hvor hun blandt andet oplyste, at hun forventede at vende tilbage til samme stilling, som hun forlod. Hun spurgte samtidig til virksomhedens flytteplaner.

Dagen efter, den 25. marts 2010, fik klager svar fra sin chef, der oplyste, at klager skulle vende tilbage til samme stilling "med de ændringer som Tyskland har beordret (de ting som jeg mundtligt orienterede dig om, da jeg var på besøg hos jer i efteråret 2009). Det indebærer 1-3 overnatninger hver uge på B&B, 7-8 besøg om dagen, en rapport med hvilke kunder der skal besøges i den kommende uge, ugerapportering samt kanvassalg (opsøgning af nye kunder)".

Herefter meddelte klager i e-mail af 6. april 2010, at da der var blevet ændret på hendes arbejdsbeskrivelse, betragtede hun sig hermed som opsagt efter funktionærloven.

Dagen efter, den 7. april 2010, skrev chefen til klager, at han ikke kunne forstå klagers betragtning om, at hun skulle være opsagt, da hendes arbejdsopgaver ikke var blevet ændret.

I e-mail af 11. april 2010 svarede klager til sin chef, at det forhold, at der skulle arbejdes mere struktureret og effektivt, lød naturligt, men at hun opfattede det som en stor ændring med overnatning 1-3 gange om ugen. Klager henviste til, at hun ikke før havde skullet overnatte, og at det heller ikke stod i hendes kontrakt.

Dagen efter, den 12. april 2010, oplyste chefen i en e-mail til klager, at man som sælger overnatter ude, og at det ikke skal stå i en kontrakt. Chefen oplyste også, at ved at overnatte bliver man mere effektiv, og at man derved kan opnå mange flere besøg på en dag, hvilket var vigtigt for at pleje de eksisterende kunder og for at muligheden for at opsøge nye kunder bliver større.

Den 26. april 2010 skrev indklagede "For det første har vi aldrig krævet, at Annette skulle overnatte uden for eget hjem 1-3 gange om ugen . . . . For det andet har vi aldrig afskediget Annette . . . Jeg har forstået det sådan, at Annette har sagt op til fratræden den 31. august 2010. Hvis dette ikke er korrekt beder jeg om at modtage en meget hurtig tilbagemelding herom, idet vi så naturligvis skal disponere efter at Annette fortsat er en del af vor medarbejderstab, også efter den 31. august 2010."

Den 28. april 2010 meddelte klager under henvisning til indklagedes "opsigelse af min stilling til fratrædelse den 31. august 2010" indklagede, at hun kontraopsagde, således at hun fratrådte den 31. maj 2010.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at indklagede har foretaget væsentlige ændringer af klagers arbejdsopgaver under orloven, og at hun derfor var berettiget til at anse sig for opsagt under barselorloven.

Klager henviser til, at hun blev pålagt 1-3 overnatninger om ugen for at udføre det samme arbejde, og at der blev stillet krav om, at hun skulle udføre arbejdet på væsentlig anden vis, end før hun blev gravid og gik på orlov. Klager havde altid tidligere udført sit arbejde med udgangspunkt fra bopælen og retur hver dag.

Klager henviser videre til, at hun ikke kunne arbejde under de varslede betingelser, og hun opfatter kravet om flere ugentlige/månedlige overnatninger som et uberettiget forsøge på at tvinge hende væk fra stillingen. Klager mener, at hun på grund af indklagedes krav var berettiget til at anse sig for opsagt under barselorloven.

Klager henviser også til, at da der var tale om opsigelse under barselorlov, påhviler bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var begrundet i graviditet/barsel, indklagede.

Klager har stillet krav om en godtgørelse på 12 måneders løn under hensyn til sagens omstændigheder, herunder særligt klagers anciennitet og det klart uberettigede krav om overnatning for at tvinge klager væk fra stillingen.

Det er klagers opfattelse, at det er uden betydning, om hun havde søgt andet arbejde.

Indklagede påstår, at sagen skal afvises fra Ligebehandlingsnævnet og afviser i øvrigt at have overtrådt ligebehandlingsloven.

Indklagede henviser til, at det er af væsentlig betydning for sagen, at klager og andre vidner kan afgive forklaring om, hvorvidt klager allerede, da hun sendte mailen den 24. marts 2010, havde besluttet at opsige sin stilling hos indklagede for at overtage en anden stilling.

Indklagede henviser videre til, at indklagede ikke har opsagt klagers ansættelsesforhold, men at det derimod var klager, der sagde op. Indklagede har ikke ændret klagers ansættelsesvilkår eller arbejdsopgaver, og indklagede har heller ikke forsøgt at tvinge klager bort fra stillingen. Indklagede har derimod klart og utvetydigt tilbudt klager at fortsætte ansættelsen på uændrede vilkår.

Indklagede henviser også til, at mailen af 25. marts 2010 ikke var udtryk for, at chefen ønskede at påtvinge klager noget, men blot var en konstatering af, at det var upraktisk at være ansvarlig for salget på Fyn, når man havde bopæl mere end 300 km fra Odense og ikke ønskede at overnatte ude. Mailen skulle ses i sammenhæng med, at klager på et tidligere møde havde bedt chefen om rådgivning om mulighederne for at forbedre sit salg, og at chefen i den forbindelse havde omtalt muligheden for at overnatte ude med henblik på, at klager kunne få mere ud af arbejdstiden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

På grundlag af de foreliggende oplysninger og parternes argumentation findes sagen at være egnet til behandling i Ligebehandlingsnævnet.

Indklagedes påstand om, at nævnet skal afvise sagen, fordi den forudsætter egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, tages derfor ikke til følge.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne har været fraværende på grund af barselorlov.

Det påhviler i den situation den indklagede arbejdsgiver at godtgøre, at opsigelsen ikke var begrundet i klagers barselorlov.

Ligebehandlingsnævnet finder, at ændringerne i klagers arbejdsvilkår var så væsentlige, at de kan sidestilles med en afskedigelse under afholdelse af barselorlov.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede i sine mails af 25. marts 2010 og 12. april 2010 tilkendegav, at klager i modsætning til tidligere skulle overnatte ude 1-3 gange om ugen i forbindelse med udførelsen af sine hidtidige funktioner.

Nævnet finder ikke, at indklagede har godtgjort, at disse væsentlige ændringer ikke var begrundet i klagers afholdelse af barselorlov.

Nævnet har herved lagt vægt på den klare ordlyd i de to mails, og på at indklagede i sin mail af 12. april 2010 fastholdt sin tilkendegivelse i mail af 25. marts 2010.

Indklagede har derfor handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 225.000 kr. svarende til cirka 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og sagens omstændigheder i øvrigt.

Indklagede skal herefter betale 225.000 kr. til klager med procesrenter fra den 20. september 2010, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.