Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - arbejdsvilkår - medhold

En kvinde, ansat som blomsterbinder, fik ændret sine arbejdsvilkår, imens hun var på barselsorlov. Klager opsagde sin stilling med henvisning til de ændrede arbejdsvilkår. Afgørelsen er afsagt med dissens. To medlemmer af Ligebehandlingsnævnet fandt, at ændringerne i klagers arbejdsvilkår var så væsentlige, at de kunne sidestilles med en afskedigelse. Et medlem fandt, at omlægningen af arbejdstiden ikke var så væsentlig, at den kunne sidestilles med en afskedigelse. Der blev truffet afgørelse efter flertallet, og klageren blev tilkendt en godtgørelse på 200.000 kr.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med ændring af stillingsindhold under afholdt barselorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsloven. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 200.000 kr. med procesrenter fra den 6. december 2010, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 1. april 2007 blev klager ansat hos indklagede v/ejer 1 som blomsterbinder.

Den 23. juni 2008 blev klager sygemeldt på grund af sin graviditet. Hun var sygemeldt frem til begyndelsen af sin barselorlov den 1. oktober 2008.

Under klagers barselorlov blev virksomheden v/ejer 1 virksomhedsoverdraget til indklagede v/ejer 2 (indklagede), som ifølge oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev stiftet den 3. juli 2009.

Umiddelbart inden barselorlovens udløb modtog klager oplysning om, at hun fremover skulle arbejde som almindelig butiksansat.

Klagers fem tidligere kolleger har til brug for sagen skriftligt bekræftet, at klager før virksomhedsoverdragelsen var ansat som afdelingsleder i binderiafdelingen.

Klager modtog endvidere vagtplan, hvorefter hun skulle arbejde hver anden lørdag og alle hverdage, heraf én dag til kl. 15:00 i ulige uger og i øvrigt til kl. 17:30 eller kl. 18:00.

Klager har fremlagt en vagtplan for en periode før hendes barselorlov, hvoraf fremgår, at hun arbejdede hver tredje lørdag og havde to sammenhængende fridage hver uge. Det fremgår endvidere, at hun jævnligt havde tidligt fri.

Klager har opsagt sin stilling med henvisning til ændrede arbejdsvilkår.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Under afholdelse af barselorlov skete der en væsentlig ændring af hendes stilling, idet hun både blev degraderet og fik ændret sin arbejdstid. Hun var derfor nødt til at opsige sit arbejde. Hun har ret til en godtgørelse på 216.446,50 kr., svarende til 9 måneders løn.

Klager blev ansat som binder under ejer 1, men fungerede reelt som leder af butikken. Det fremgår dog ikke af ansættelseskontrakten.

Formålet med at udpege klager som afdelingsleder var, at hun skulle starte en binderiafdeling op fra bunden. Hun var den eneste ansatte og varetog derfor alle arbejdsopgaver. I løbet af kort tid fik hun etableret en afdeling, som var så velfungerende, at klager sammen med ejer 1 kunne ansætte yderligere personale i afdelingen.

Inden klager gik på barsel, var det imidlertid hende, der foretog indkøb af blomster, potteplanter, skjulere og tilbehør. De øvrige ansatte var ind imellem med i de kørende blomsterbiler, så de selv var i stand til at handle ind, hvis klager skulle være fraværende en dag.

Klager kørte selv til forskellige engrosvirksomheder efter varer, ligesom hun handlede ind sammen med ejer 1, når der skulle større varepartier hjem. Udover daglige indkøb var det også klager, der stod for al kontakt til Euroflorist, hvor klager ordnede al økonomisk afregning, annoncer, rettelser og deadlines. Dette job blev videregivet til kollega a, imens klager var på barselorlov.

Der er fremlagt udateret mail fra en kollega b, der bekræfter, at klager forud for salget var ansat som afdelingsleder. Kollega b bekræfter også, at klager ikke var til stede ved overtagelsesmødet, og at kollega b informerede klager om, at mødet havde fundet sted. Under mødet blev kollega b og hendes øvrige kollegaer informeret om, at en ny medarbejder ville tiltræde som afdelingsleder. Det undrede kollega b, men det lød, som om han kun skulle lede potteplanteafdelingen, som kollega b var en del af. Efter ansættelsen overtog han også binderiet.

Der er fremlagt mail af 7. februar 2011 fra kollega a. Heraf fremgår, at kollega a blev ansat i butikken i marts 2008. Hendes jobsamtale foregik med ejer 1 og klager. Her blev kollega a orienteret om, at klager skulle fungere som hendes nærmeste overordnede, da hun var afdelingsleder for binderiet. Klager havde ansvaret for binderiet og var med i alle beslutninger omkring binderiet.

Klager sørgede også for at opdatere hjemmeside med nye billeder og tilbud, ligesom hun havde kontakt til diverse medier. Hun opslog også stillingsopslag og holdt ansættelsessamtaler sammen med ejer 1. Der er til sagen fremlagt udateret stillingsopslag, hvoraf fremgår, at ansøgning skulle stiles til ejer 1/klager.

Klagers timeløn var væsentlig højere end andre ansattes. Hun fik 150 kr. i timen, selvom hun ikke var udlært dekoratør, men blomsterbinder. Hendes kollega, der var ansat som dekoratør, fik 130 kr. i timen, men kollega a, der ligesom klager var binderiuddannet, fik cirka 115 kr. i timen.

Der er fremlagt mail fra tre andre kollegaer, der alle bekræfter, at klager fungerede som afdelingsleder. Der er også fremlagt avisartikel fra 26. oktober 2007, hvor klager er omtalt som afdelingsleder.

Klager fremsendte sit CV til indklagede inden udløbet af sin barselorlov. Umiddelbart inden hun skulle tilbage, modtog hun en ny vagtplan, hvoraf fremgik, at hun skulle have lukkevagter alle dage, undtagen hver anden onsdag, hvor hun kunne holde fri kl. 15. Hun skulle også arbejde hver anden lørdag. I den gamle vagtplan var der en, to og tre korte dage pr. uge, en hverdagsfridag hver tredje uge og arbejde hver tredje lørdag, så hun altid havde to sammenhængende fridage. Endvidere havde hun en dag til kontorarbejde.

Klager havde ikke mulighed for at få sine børn passet i henhold til den nye fremsendte vagtplan. Hun gjorde også opmærksom på, at hendes mand sendte live radio frem til kl. 18. Der var derfor problemer med den nye vagtplan, der indeholdt væsentlig flere lukkevagter. Klager havde også tilbudt indklagede, at hun kunne møde meget tidligt for at gøre varer i stand, inden butikken skulle åbne.

Hun så derfor ingen anden mulighed end at kontraopsige sin stilling, umiddelbart inden hun vendte tilbage fra barsel.

Ejer 1 har overfor klager oplyst, at han oplyste indklagede om klagers ansættelsesforhold. Han har ikke oplyst, at klager ikke ville vende tilbage.

Det er ikke korrekt, at klager modtog underretning om ejerskiftet under sin barselorlov. Hun blev kontaktet telefonisk af kollega b, som spurgte om årsagen til, at klager ikke havde deltaget i det møde, der blev afholdt af de nye ejere. Klager blev ikke på noget tidspunkt kontaktet af indklagede, hverken før eller efter overdragelsen, men tog selv kontakt til indklagede efter at have fået beskeden fra sin kollega.

Da klager ikke deltog i de forskellige møder mellem ejer 1 og indklagede, kan klager som udgangspunkt ikke udtale sig om, hvorvidt de nye ejere modtog en kopi af klagers tidligere arbejdsplan. Det er imidlertid indklagede, der som erhverver af virksomheden, er nærmest til at bære risikoen herfor frem for klager. Klager mener dog at have set den gamle vagtplan hænge i baglokalet i forbindelse med sit besøg. Det var i øvrigt klagers opgave at ordne vagtplanen.

Det er ikke korrekt, at det i forbindelse med udleveringen af den nye vagtplan blev tilkendegivet, at planen var til forhandling. Klager fik at vide, at vagtplanen ikke var til forhandling. Det var netop på denne baggrund, at klager så sig nødsaget til at kontraopsige. Efter at have fået besked om, at kontrakten ikke var til forhandling, var der ikke meget mere at snakke om, og mødet stoppede kort tid efter. Det er ikke korrekt, at hun ikke vendte tilbage. Det gjorde hun netop, da hun opsagde sin stilling.

At indklagede ikke var informeret om, at klager var daglig leder, synes svært foreneligt med blandt andet klagers fremlagte CV. Under første overskrift "om mig" står: ". . med udgangspunkt i mine erfaringer som afdelingsleder". Næste overskrift er "ledelse" med nærmere uddybning heraf. Endelig fremgår det under overskriften "erhvervserfaring", at klager siden 2007 har været afdelingsleder i virksomheden under ejer 1. Klager fremsendte sit CV på mail den 9. september 2009, og indklagede svarede samme dag "ser godt ud vi ses i morgen".

Under det første møde, som klager tog initiativ til efter at have hørt om ejerskiftet, havde klager og indklagede drøftet hendes arbejdsopgaver inden hendes barselorlov. Efter at have fortalt om sine arbejdsopgaver havde indklagede fortalt hende, at der allerede var en mand, der skulle varetage denne stilling. Klager kunne derfor ikke komme tilbage til stillingen som afdelingsleder.

Relevansen af de fremlagte mails fra tidligere kollegaer fastholdes. De må tillægges samme betydning som vidner i en retssag, der efterfølgende fortæller om deres erfaringer i en periode, som ligger forud i tid. Fire af de fem kollegaer mødte på arbejde hver dag. Der er i øvrigt tale om voksne mennesker, som af egen fri vilje har givet oplysninger om deres observationer og erfaringer fra deres tid som kollegaer med klager.

Indklagede påstår frifindelse. Der foreligger ikke nogen væsentlig ændring af klagerens stilling under hendes barselorlov. Det bestrides derfor, at klager har ret til en godtgørelse.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klager forud for sin barselorlov fungerede som daglig leder. Klager har afvist at tage imod en genoptagelse af sin hidtidige stilling på nøjagtig de samme vilkår, som hun var ansat på inden.

Retten til at lede og fordele arbejdet tilkommer arbejdsgiveren. Indenfor den sædvanlige åbningstid kan arbejdsgiveren tilrettelægge lønmodtagerens timer, så virksomhedens åbningstid kan tilgodeses. Der er i den konkrete sag sket en ligelig og neutral fordeling af timerne.

Virksomheden v/ejer 1 blev omdannet til et anpartsselskab i hvilket indklagede var indehaverne. Omdannelsen til anpartsselskab skete med det formål at gennemføre et ejerskifte, hvorved den tidligere personligt drevne virksomhed blev overdraget til stifterne af det nye anpartsselskab, og efter stiftelsen af anpartsselskabet blev virksomheden lagt ind i anpartsselskabet ved en virksomhedsomdannelse.

Ejer 1 havde forinden drevet blomsterforretningen med svigtende omsætning. Ved indgåelsen af aftalen er det korrekt, at indklagede blev orienteret om, at der var medarbejdere i virksomheden. De blev også orienteret om de øvrige medarbejderes ansættelsesforhold. Medarbejderne havde forinden da afdækket arbejdstiderne i henhold til arbejdsplanen. Der var dog også forinden overdragelsen ansat yderligere personale, som ikke var omfattet af overdragelsen.

Ejer 1 oplyste ikke om ansættelsesforholdet til klageren, idet ejer 1 overfor indklagede gav udtryk for, at der var ringe sandsynlighed for, at klageren ville vende tilbage til virksomheden, idet hun nu havde to børn. Det blev korrigeret ved indgåelsen af virksomhedsoverdragelsen, og indklagede havde med glæde modtaget underretning om, at klager fortsat var interesseret i at arbejde i virksomheden.

I forbindelse med kontraktsforhandlingerne insisterede indklagede på, at klager blev omfattet af virksomhedsoverdragelsen, så hendes ansættelsesforhold overgik til anpartsselskabet.

I forbindelse med virksomhedsoverdragelse er det naturligt, at meddelelsen til klager kommer fra ejer 1. Klager var velkommen til at deltage i det møde, som indklagede afholdt med virksomhedens medarbejdere efter overtagelsen af virksomheden. Indklagede gik ud fra, at ejer 1 havde oplyst klager om mødet. Da klager var på barselorlov, var det upassende for indklagede at rette henvendelse til klager med henblik på, at hun skulle deltage i et møde vedrørende arbejdsforholdene i virksomheden.

Den hidtidige ejer havde ifølge forlydender ladet alle medarbejdere foretage indkøb i et vist nærmere begrænset omfang, men der var ikke nogen, der frem for andre var ledere i forretningen. Det afhang af, hvem der var til stede på tidspunktet for blomsterbilens ankomst. Der forelå ikke nogen arbejdsplan på tidspunktet for virksomhedsoverdragelsen.

Det bestrides, at klager har haft ledelsesbeføjelser, og at hun skulle have haft en dag til kontorarbejde. Det fremgår ikke af ansættelseskontrakten. Hvorvidt ejer 1 har overladt det til klager at indrykke en annonce og i den forbindelse anføre hendes navn som en person, der kunne rettes henvendelse til, er uden betydning for sagen.

Samtlige medarbejdere blev aflønnet efter kvalifikationer, og timelønnen blev fastlagt efter individuel forhandling. Indklagede har erfaret, at ejer 1 satte stor pris på klagerens kvalifikationer som binderiuddannet, og anså hende for at være en kompetent medarbejder og loyal i forhold til sine ligestillede kollegaer. Kollega a har ikke de faglige kvalifikationer, som klager er i besiddelse af.

Den fremlagte timeplan for arbejdsfordelingen forud for klagers barselorlov har indklagede først modtaget i forbindelse med nærværende klages indgivelse.

Indklagede udarbejdede en ny timeplan, der er fremlagt af klageren som bilag i sagen. Planen blev overgivet til klageren i forbindelse med et møde, som klageren havde taget initiativ til. Denne arbejdsplan er udarbejdet ud fra, at de arbejdstider, som forelå for så vidt angår de øvrige medarbejdere, blev indrettet således, at der blev taget hensyn til bemanding med personale indenfor butikkens åbningstid, hvilket kunne lade sig gøre, idet der var to personer på fuld tid og to medarbejdere på 30 timer.

Klager og indklagede havde inden overleveringen af denne vagtplan haft en positiv dialog, og indklagede så meget frem til, at klageren skulle begynde sit arbejde i virksomheden igen.

Efter erhvervelsen af virksomheden kontaktede klager indklagede, og de aftalte at holde et møde. Under mødet talte de om de fremtidige kompetenceområder. Indklagede oplyste også, at en af dem ville være til stede dagligt i butikken, og at de ville forestå den daglige ledelse af butikken. Klager nævnte ikke noget om, at hun i den henseende anså sig for degraderet.

I forhold til den ændrede vagtplan bemærker indklagede, at der alene er en ugentlig arbejdsdag med en arbejdsdag frem til kl. 17:30 for klagerens vedkommende i forhold til den arbejdsplan, der er fremlagt som bilag i sagen. Den hidtidige vagtplan var også opstillet i et andet format, der vekslede over tre uger, hvorimod der af anpartshaverne var fastlagt en vagtplan, der skiftede hver 14. dag.

Den af indklagede udleverede vagtplan var ikke udtryk for nogen ensidig udstukket vagtplan. Den kunne naturligvis tilrettes efter konkrete forhandlinger, hvilket også blev tilkendegivet i forbindelse med udleveringen af vagtplanen.

Klageren afsluttede mødet efter at have modtaget den udleverede vagtplan. Det kom derfor ikke på tale, hvilken stilling klager havde haft forud for virksomhedsoverdragelsen, og inden klageren opsagde sin stilling. Det bestrides derfor, at klager skulle have været "meget imødekommende".

Det forhold, at der i klagers CV skulle være henvist til klagers erfaringer som afdelingsleder, hentyder ikke til den stilling, som klager aktuelt besidder. Klager har ikke hæftet sig ved, at det skulle være møntet på den aktuelle ansættelsessituation. Klager har i sit CV også angivet, at hun var den, der stod i binderiet, mens der var andre, der stod i den anden del af forretningen. Der var i øvrigt en anden ansat person i samme afdeling som klager, og derfor betyder dette ikke noget for klagers ansættelsessituation.

Det bestrides, at klageren var nødsaget til at kontraopsige sit ansættelsesforhold. Bevisbyrden for, at klageren var berettiget til at opsige sit job, påhviler klager. Den har hun ikke løftet i den konkrete sag.

Vedrørende de fremlagte mails fra tidligere arbejdskollegaer bemærker indklagede, at disse er ensidigt udarbejdede og indhentet under sagen. De fremtræder klart som udformet med henblik på at give et indtryk af, at klager var afdelingsleder. Ingen af de arbejdskollegaer, som har udarbejdet erklæring, er ligestillede i forhold til klager, men har derimod været hjælpere og afløsere.

Den fremlagte avisartikel kan ikke bruges som dokumentation. Klager har oplyst urigtige forhold, eller er fejlagtigt citeret. Klager har aldrig været afdelingsleder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. Væsentlige ændringer af arbejdsvilkårene, der må sidestilles med en opsigelse, er ligeledes omfattet af beskyttelsen.

To af nævnets medlemmer finder, at ændringerne i klagers arbejdsvilkår var så væsentlige, at de kan sidestilles med en afskedigelse under afholdelse af barselorlov.

Disse medlemmer har lagt vægt på, at klager forud for sin barselorlov havde arbejdet til kl. 17:30 eller 18 henholdsvis to, tre og fire dage om ugen over en tre-ugers periode og med fri to ud af tre lørdage og 3 x 2 sammenhængende fridage. Efter endt barselorlov skulle hun nu arbejde til kl. 17:30 eller 18 alle dage med undtagelse af en dag over en to-ugers periode med fri hver anden lørdag og kun 1 x 2 sammenhængende fridage.

Disse medlemmer finder ikke, at indklagede har godtgjort, at sådanne væsentlige ændringer ikke var begrundet i klagers afholdelse af barselorlov. Der er herved lagt vægt på, at indklagede ikke til sagen har fremlagt dokumentation for, at det var nødvendigt at foretage de beskrevne ændringer i netop klagers arbejdsforhold. Indklagede har derfor ikke godtgjort, at ændringerne ikke helt eller delvis skyldtes klagers barsel.

Et medlem finder ikke, at indklagedes omlægning af arbejdstiden indenfor normal åbningstid og indenfor normal ugentlig arbejdstid har en sådan væsentlig karakter, at det kan sidestilles med en opsigelse.

Efter flertallets bestemmelse har indklagede handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 200.000 kr., svarende til 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 200.000 kr. til klager med procesrenter fra den 6. december 2010, hvor sagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.