Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31973L0239
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Beregning af solvensbehovet på grundlag af standardmodellen
Bilag 2 Beregning af solvensbehovet på grundlag af standardmodellen med brug af selskabsspecifikke parametre
Bilag 3 Beregning af solvensbehovet på grundlag af en fuld eller partiel intern model
Bilag 4 Forsikringsselskabets risikovurdering, politik og dokumentation
Bilag 5 Overgangsregler ved opgørelsen af tilstrækkelig basiskapital
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber1)

I medfør af § 18, stk. 1, § 143, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6, § 248, stk. 2, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. august 2014, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på

1) forsikringsselskaber og

2) forsikringsholdingvirksomheder.

Stk. 2. Ved forsikringsselskaber forstås livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, skadesforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber samt filialer af udenlandske forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Unionen har indgået aftale med, og som driver direkte forsikringsvirksomhed her i landet.

Stk. 3. Et forsikringsselskab, der opfylder mindst én af følgende betingelser, er et gruppe 1-forsikringsselskab:

1) Forsikringsselskabets årlige bruttopræmie har oversteget 5 mio. euro i tre på hinanden følgende år.

2) Forsikringsselskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser før genforsikringsaftaler har oversteget 25 mio. euro i tre på hinanden følgende år.

3) Forsikringsselskabet er en del af en koncern, og koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser, der er defineret som bruttohensættelser før genforsikringsaftaler, har oversteget 25 mio. euro i tre på hinanden følgende år.

4) Forsikringsselskabets virksomhed omfatter forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter klasse 10-15 i bilag 7 i lov om finansiel virksomhed, medmindre de udgør accessoriske risici.

5) Forsikringsselskabets virksomhed omfatter genforsikringsaktiviteter, som i tre på hinanden følgende år enten har oversteget 0,5 mio. euro af dets bruttopræmie, 2,5 mio. euro af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser før genforsikringsaftaler, mere end 10 pct. af dets bruttopræmier eller mere end 10 pct. af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser før genforsikringsaftaler i tre på hinanden følgende år.

6) Forsikringsselskabet udøver grænseoverskridende virksomhed i henhold til §§ 38 og 39 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 4. Et forsikringsselskab, der ikke er et gruppe 1-forsikringsselskab, er et gruppe 2-forsikringsselskab.

§ 2. Ved forsikringsklasser forstås i denne bekendtgørelse de forsikringsklasser, der er anført i bilag 7 og 8 i lov om finansiel virksomhed.

§ 3. Virksomhederne skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Kravet til basiskapitalens størrelse

§ 4. Forsikringsselskaber skal til enhver tid være i besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer til den største værdi af det individuelle solvensbehov og kapitalkravet, jf. § 11, stk. 5, og § 126 i lov om finansiel virksomhed. Kapitalkravet er det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet til forsikringsselskabet, jf. § 127 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2. Forsikringsholdingvirksomheder skal til enhver tid have en basiskapital, der efter fradrag af summen af det største af datterselskabernes kapitalkrav, jf. § 127 i lov om finansiel virksomhed, og det individuelle solvensbehov er positiv.

Det individuelle solvensbehov

§ 5. Forsikringsselskabet skal opgøre sit individuelle solvensbehov som et beløb med en tidshorisont på 1 år. For gruppe 1-forsikringsselskaber opgøres det individuelle solvensbehov som solvensbehovet efter stk. 2. Opgørelsen skal opfylde forholdene beskrevet i stk. 3-6. For gruppe 2-forsikringsselskaber opgøres det individuelle solvensbehov som det beløb, der er resultatet af forsikringsselskabets risikovurdering.

Stk. 2. Solvensbehovet beregnes som det beløb, der er nødvendigt for, at forsikringsselskabet kan dække risikoen på den eksisterende forretning såvel som ny forretning, som forventes tegnet inden for de følgende 12 måneder. Risikoen skal opgøres med et beskyttelsesniveau svarende til Value-At-Risk med et konfidensniveau på 99,5 pct. og en tidshorisont på 12 måneder.

Stk. 3. Bestyrelsen skal beslutte, hvilken model selskabet skal anvende til beregning af solvensbehovet.

Stk. 4. Bestyrelsen kan beslutte at anvende standardmodellen til beregning af solvensbehovet. Beregningen af solvensbehovet i standardmodellen skal følge specifikationerne i bilag 1.

Stk. 5. Bestyrelsen kan beslutte at anvende selskabsspecifikke parametre ved beregning af solvensbehovet med standardmodellen. De selskabsspecifikke parametre skal godkendes af bestyrelsen og være i overensstemmelse med kravene i bilag 2.

Stk. 6. Bestyrelsen kan beslutte at anvende en fuld eller partiel intern model til beregning af solvensbehovet. Den interne model skal godkendes af bestyrelsen og være i overensstemmelse med kravene i bilag 3. Bestyrelsen skal sikre, at den interne model anvendes i selskabets risikovurdering og risikostyringssystem. Bestyrelsen skal have en overordnet forståelse af den interne model og sikre, at selskabet har de fornødne systemer og ressourcer til at drive og vedligeholde den interne model, så den giver et retvisende billede af selskabets solvensbehov.

Stk. 7. Bestyrelsen i gruppe 1-forsikringsselskaber skal mindst én gang om året foretage en risikovurdering af alle væsentlige risici, som forsikringsselskabet er eller kan blive mødt med i dets strategiske planlægningsperiode og herudover foretage en vurdering af, om det beregnede solvensbehov har taget tilstrækkeligt højde for alle væsentlige risicis virkning indenfor de kommende 12 måneder. Risikovurderingen skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse. Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser, jf. bilag 4, og skal som minimum indeholde

1) en kvalitativ beskrivelse af forsikringsselskabets væsentligste risici,

2) en vurdering af, hvilke af de identificerede risici der imødegås med kapital, og hvilke risici der imødegås med risikobegrænsende foranstaltninger eller lignende,

3) en beskrivelse af de anvendte metoder og forudsætninger,

4) en kvantificering af forsikringsselskabets væsentligste risici,

5) en vurdering af, hvilke afvigelser der er mellem forsikringsselskabets risikoprofil og forudsætningerne bag beregningen af solvensbehovet samt væsentligheden heraf, og

6) en vurdering af sammenhængen mellem det individuelle solvensbehov, kapitalkravene og forsikringsselskabets basiskapital.

Stk. 8. Bestyrelsen i gruppe 2-forsikringsselskaber skal mindst én gang om året foretage en vurdering af alle væsentlige risici, som forsikringsselskabet er eller kan blive mødt med i dets strategiske planlægningsperiode. Denne risikovurdering skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse. Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser og skal som minimum indeholde

1) en kvalitativ beskrivelse af forsikringsselskabets væsentligste risici,

2) en vurdering af, hvilke risici der imødegås med kapital, og hvilke risici der imødegås med risikobegrænsende foranstaltninger eller lignende, og

3) en kvantificering af forsikringsselskabets væsentligste risici.

Stk. 9. Bestyrelsen skal beslutte en politik for opgørelsen af det individuelle solvensbehov, jf. bilag 4.

Stk. 10. Det individuelle solvensbehov skal opgøres regelmæssigt og indberettes kvartalvist af gruppe 1-forsikringsselskaber til Finanstilsynet. Såfremt bestyrelsen beslutter at anvende selskabsspecifikke parametre eller en fuld eller partiel intern model til beregning af solvensbehovet, skal det individuelle solvensbehov ligeledes indberettes kvartalvist ved anvendelse af standardmodellen. Uanset stk. 7, første pkt., skal risikovurderingen foretages umiddelbart efter væsentlige ændringer i forsikringsselskabets strategi, forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser. Risikovurderingen skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse.

Stk. 11. Det individuelle solvensbehov skal opgøres regelmæssigt og indberettes årligt af gruppe 2-forsikringsselskaber til Finanstilsynet. Uanset stk. 8, første pkt., skal risikovurderingen foretages umiddelbart efter væsentlige ændringer i forsikringsselskabets strategi, forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser. Risikovurderingen skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse.

Stk. 12. Bestyrelsen skal beslutte en kapitalplan, som skal sikre, at forsikringsselskabets basiskapital vil være tilstrækkelig til at dække de risici, som forsikringsselskabet kan forventes at blive udsat for ved forsikringsselskabets fortsatte drift i henhold til den fastsatte strategi.

Stk. 13. Bestyrelsen skal beslutte en kapitalnødplan, som skal indeholde operationelle procedurer, som kan anvendes i praksis, hvis kapitalplanens forudsætninger brister.

Stk. 14. Forsikringsholdingvirksomheder skal kvartalsvis indberette deres basiskapital og summen af det største af datterselskabernes kapitalkrav og det individuelle solvensbehov, jf. § 4, stk. 2.

§ 6. Ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov i 2015 skal forsikringsselskabet tage højde for overgangsbestemmelsernes beregning af basiskapitalen i skadesforsikringsselskaber, opgørelsen af skadesforsikringsforpligtigelserne, opgørelsen af livsforsikringsforpligtigelserne og beregningen af risikotillægget, jf. bilag 5. Forsikringsholdingvirksomheder skal tage højde for overgangsbestemmelsernes beregning af basiskapitalen, jf. bilag 5.

Risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser

§ 7. Livsforsikringshensættelser til beregning af solvenskravet, jf. dog § 8, stk. 2 og 3, beregnes efter samme metode, som finder anvendelse i årsregnskabet, jf. §§ 15 og 66 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Livsforsikringshensættelser til beregning af solvenskravet opgøres som den største værdi af summen af garanterede ydelser og bonuspotentiale på fremtidige præmier for hver kontrakt og den værdi, der er garanteret ved tilbagekøb af kontrakten, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis sandsynligheden for tilbagekøb inden kontraktens udløb er under 1, og den anvendte sandsynlighed for tilbagekøb på under 1 kan begrundes i, at forsikringstagers adgang til at tilbagekøbe er aftalemæssigt begrænset til at finde sted i særlige situationer, må den værdi, der er garanteret ved tilbagekøb reduceres i overensstemmelse med sandsynligheden for tilbagekøb.

Stk. 3. Genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser beregnes efter samme metode, som finder anvendelse i årsregnskabet, jf. § 8 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

§ 8. De risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser, jf. § 126, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, udgør livsforsikringshensættelser fratrukket genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser, dog mindst 85 pct. af livsforsikringshensættelserne.

Stk. 2. For de i forsikringsklasse I indeholdte komplementære forsikringer udgør de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser 25 gange beløbet opgjort efter §§ 11-15.

Stk. 3. For forsikringer i forsikringsklasse V udgør de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser livsforsikringshensættelserne.

Stk. 4. For forsikringsklasse III udgør de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser hensættelser til unit-linked kontrakter.

Poster for risikosummer

§ 9. Risikosummen uden fradrag for genforsikring beregnes for hver enkelt forsikret som forskellen mellem

1) det beløb, der forfalder, hvis den forsikrede dør, samt kapitalværdien opgjort på det for forsikringsselskabets gældende tekniske grundlag af de ydelser, der forfalder efter forsikredes død, og

2) livsforsikringshensættelserne for den forsikrede.

Stk. 2. Risikosummen for egen regning beregnes på samme måde som risikosummen uden fradrag for genforsikring, jf. stk. 1, idet der ses bort fra de forsikringsydelser og præmier, som selskabet har afgivet i genforsikring.

Stk. 3. Ved opgørelsen af selskabets samlede risikosum medregnes kun de forsikrede, som har en positiv risikosum.

§ 10. De risikovægtede poster for risikosummen, jf. § 126, stk. 2, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, udgør risikosummen for egen regning, dog mindst 50 pct. af risikosummen uden fradrag for genforsikring.

Stk. 2. For forsikringer i forsikringsklasse I, som er ophørende livsforsikringer med en løbetid på højst 3 år, herunder gruppelivsforsikringer, udgør de risikovægtede poster for risikosummen 33 1/3 pct. af risikosummen for egen regning, dog mindst 16 2/3 pct. uden fradrag for genforsikring.

Stk. 3. For forsikringer i forsikringsklasse I, som er ophørende livsforsikringer med en løbetid på over 3 år, men højst 5 år, udgør de risikovægtede poster for risikosummen 50 pct. af risikosummen for egen regning, dog mindst 25 pct. uden fradrag for genforsikring.

Bruttopræmier og bruttoerstatninger for skadesforsikringsvirksomhed

§ 11. De risikovægtede poster for bruttopræmier og de risikovægtede poster for bruttoerstatningsudgifter i et forsikringsselskab, der driver skadesforsikringsvirksomhed, udgør det højeste beløb af

1) præmiekravet, som nævnt i § 126, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om finansiel virksomhed, og

2) erstatningskravet, som nævnt i § 126, stk. 2, nr. 5, litra b, i lov om finansiel virksomhed.

§ 12. For forsikringsklasse 11, 12 og 13 forhøjes de præmier, der er grundlaget for beregningen af præmiekravet, med 50 pct.

Stk. 2. Ved opgørelsen af præmiekravet skal forsikringsselskabet foretage en risikovægtning med forholdet mellem summen af forsikringsselskabets udbetalte erstatninger for egen regning og summen af udbetalte bruttoerstatninger. Opgørelsen skal ske på grundlag af de seneste 3 regnskabsår og risikovægtningen kan højst være på 50 pct.

§ 13. For forsikringsklasse 11, 12 og 13 forhøjes de bruttoerstatninger, der er grundlaget for beregningen af erstatningskravet, med 50 pct.

Stk. 2. Har forsikringsselskabet overtaget en forsikringsbestand, skal det medregne erstatningsudgifterne i 3-års perioden for denne bestand ved beregningen af erstatningskravet.

Stk. 3. Når forsikringsselskabet hovedsageligt dækker kredit-, storm-, hagl- eller frostrisici, skal opgørelsen af erstatningskravet ske på grundlag af det årlige gennemsnit af bruttoerstatningsudgifterne i de seneste 7 år.

Stk. 4. Ved forsikringsselskabets opgørelse af erstatningskravet skal der foretages en risikovægtning med forholdet mellem summen af forsikringsselskabets udbetalte erstatninger for egen regning og summen af udbetalte bruttoerstatninger. Opgørelsen skal ske på grundlag af de seneste 3 regnskabsår, og risikovægtningen må højst være på 50 pct.

Generelle regler vedrørende solvens

§ 14. Finanstilsynet kan mindske den risikovægtning af solvenskrav, der er foretaget i henhold til §§ 7, 10, § 12, stk. 2, og § 13, stk. 4, for genforsikring, når karakteren eller kvaliteten af selskabets aktuelle genforsikringsdækning er ændret betydeligt i forhold til den genforsikringsdækning, der forelå i de år, der danner grundlag for den beregnede reduktion. Finanstilsynet kan ligeledes mindske reduktionen, såfremt denne er beregnet på grundlag af kontrakter, der ikke indebærer risikooverførsel eller kun en ubetydelig risikooverførsel.

§ 15. Uanset §§ 11-14 og § 16 udgør solvenskravet mindst solvenskravet for det foregående år vægtet med forholdet mellem erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandele for erstatningshensættelser ved slutningen af seneste regnskabsår og erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandelen for erstatningshensættelser ved begyndelsen af det seneste regnskabsår. Vægten må maksimalt være 100 pct.

Nedsat minimumskapitalkrav

§ 16. For gensidige forsikringsselskaber, som ikke er omfattet af § 126, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, kan minimumskapitalkravene i § 126, stk. 2, nr. 7 og 8, i lov om finansiel virksomhed, nedsættes med 25 pct.

Stk. 2. For at stk. 1 kan finde anvendelse, skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt:

1) Forsikringsselskabets vedtægter skal give ubegrænset mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelser.

2) Inden forsikringsaftalerne indgås, skal forsikringsselskabet oplyse om, at selskabets minimumskapitalkrav er nedsat med 25 pct. For forsikringsaftaler, der allerede er indgået, skal denne oplysning gives mindst én gang om året.

Stk. 3. For gensidige forsikringsselskaber, som er omfattet af det særligt nedsatte minimumskapitalkrav i § 126, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, skal forsikringsselskabet inden forsikringsaftalerne indgås, tydeligt og let forståeligt oplyse, at selskabets minimumskapitalkrav er nedsat samt gøre opmærksom på muligheden for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelser. For forsikringsaftaler, der allerede er indgået, skal denne oplysning gives mindst én gang om året.

Basiskapital

§ 17. Egenkapitalen skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Stk. 2. Egenkapitalen skal fratrækkes udjævningsreserver inden for forsikringsklasse 14 og 15, jf. bekendtgørelse om udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring.

Stk. 3. Immaterielle aktiver skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Stk. 4. For direkte og indirekte ejede aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder, der udgør en samlet risiko, jf. § 35, stk. 2, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber, skal de pågældende aktivers regnskabsmæssige værdi opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Stk. 5. Direkte og indirekte ejede kapitalandele i datterfinansieringsinstitutter og associerede finansieringsinstitutter, der skal fratrækkes i kernekapitalen, jf. § 35, stk. 4, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber, skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Drifts- og genoprettelsesplaner

§ 18. Til brug for Finanstilsynets vurdering af, om forsikringsselskabets basiskapital er tilstrækkelig, skal et forsikringsselskabs ansøgning om tilladelse til forsikringsvirksomhed være ledsaget af en driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive. Driftsplanen skal omfatte selskabets 3 første regnskabsår og være kvartalsopdelt. Aflægges det første regnskab efter en periode på mindre end et år, skal driftsplanen omfatte denne periode og de 3 efterfølgende regnskabsår.

Stk. 2. Driftsplanen skal omfatte følgende:

1) En åbningsbalance som den efter afholdelse af stiftelsesomkostninger forventes at blive.

2) De forventede regnskabsmæssige resultater i form af resultatopgørelser og balancer for de regnskabsår, som driftsplanen omfatter.

3) En opstilling over de omkostninger, som skønnes at måtte afholdes til opbygning af forsikringsselskabets administration i løbet af den periode, som driftsplanen omfatter.

4) For forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed, angivelse af det tekniske grundlag m.v., som driftsplanen baseres på.

5) Redegørelse for de påtænkte genforsikringsprogrammer og kreditværdighed (security).

6) Oplysning om arten af de risici, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække.

7) For forsikringsselskaber, som driver skadesforsikringsvirksomhed, en redegørelse for baggrunden for selskabets forventninger til præmier for egen regning i forhold til erstatningsudgifter for egen regning.

8) Redegørelse for forsikringsselskabets investeringspolitik.

9) Beregning af forventet kapitalkrav, individuelt solvensbehov og basiskapital efter udløbet af hvert af de kvartaler, som driftsplanen omfatter.

10) Oplysning om det udstyr, som forsikringsselskabet råder over til brug for virksomhed omfattet af forsikringsklasse 18.

11) En vurdering af sandsynligheden for, at forsikringsselskabet inden for det første år ikke kan overholde kapitalkravet og det individuelle solvensbehov.

12) En vurdering af sandsynligheden for, at forsikringsselskabet inden for det første år taber hele basiskapitalen.

13) For forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet forlange en længere periode for de i nr. 11 og 12 nævnte vurderinger.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i øvrigt kræve de oplysninger, der skønnes nødvendige til bedømmelse af, om resultaterne i driftsplanen må anses for sandsynlige.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte, hvilken indberetningsform og opstilling driftsplanen skal følge.

§ 19. Finder Finanstilsynet, at det ved de indsendte oplysninger, jf. § 18, ikke er sandsynliggjort, at forsikringsselskabet i den af driftsplanen omfattede periode og ved dennes udløb vil være i besiddelse af den nødvendige basiskapital, udstedes tilladelsen ikke.

§ 20. Efter tilladelsens udstedelse skal forsikringsselskabet indsende kvartalsregnskaber til Finanstilsynet i en form, der gør det umiddelbart muligt at sammenholde selskabets faktiske resultater med de forventede resultater, der er indeholdt i driftsplanen.

Stk. 2. Sker der en forringelse af forsikringsselskabets økonomiske stilling i forhold til driftsplanen, kan tilsynet træffe afgørelse om en revision af planen eller en udarbejdelse af en ny driftsplan for de følgende 3 regnskabsår.

§ 21. Bestemmelserne i §§ 18-20 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikringsselskab ansøger om udvidelse af en gældende tilladelse, i det omfang selskabets forhold sammenholdt med den ønskede udvidelse af tilladelsen efter Finanstilsynets skøn gør det nødvendigt.

§ 22. Har Finanstilsynet krævet, at et selskab udarbejder en plan for genoprettelse af selskabets økonomiske stilling, jf. kapitel 16 i lov om finansiel virksomhed, skal denne plan mindst omfatte de 3 efterfølgende regnskabsår.

Stk. 2. Planen for genoprettelse skal som minimum omfatte følgende:

1) Anslåede administrationsomkostninger.

2) Forventede udgifter og indtægter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed samt overtagelse og afgivelse af genforsikring.

3) En forventet balance.

4) Den forventede investeringspolitik.

5) Skøn over størrelsen af kapitalkravet, det individuelle solvensbehov og basiskapitalen.

6) Redegørelse for de påtænkte genforsikringsprogrammer og kreditværdighed (security).

Straffebestemmelser

§ 23. Overtrædelse af § 3, § 5, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, 2. pkt., stk. 6, 1. og 2. pkt., stk. 7, 1. og 2. pkt., stk. 8, 1. og 2. pkt., stk. 9-14, § 18, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1, og § 22 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1343 af 27. november 2013 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ophæves.

Erhvervs- og Vækstministeriet, den 8. december 2014

Ulrik Nødgaard

/ Per Plougmand Bærtelsen


Bilag 1

Beregning af solvensbehovet på grundlag af standardmodellen

     
 
Udvalgte forkortelser
8
     
 
Generelle forhold
9
     
 
Solvensbehovet
10
     
 
Risikobegrænsende foranstaltninger
10
     
 
Operationel risiko
11
     
 
Basissolvensbehovet
12
     
 
Tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne
12
     
 
Tabsabsorberingseffekten fra udskudt skat
16
     
 
Modulet for markedsrisici
17
   
Renterisici
18
   
Aktierisici
21
   
Ejendomsrisici
22
   
Valutarisici
22
   
Kreditspændsrisici
23
   
Koncentrationsrisici
26
       
 
Modulet for modpartsrisici
27
   
Type 1-modpartsrisici
28
   
Type 2-modpartsrisici
33
       
 
Modulet for livsforsikringsrisici
33
   
Dødelighedsrisici
34
   
Levetidsrisici
35
   
Invaliditets-/sygdomsrisici
36
   
Livsforsikringsoptionsrisici
37
   
Omkostningsrisici
38
   
Genoptagelsesrisici
39
   
Livsforsikringskatastroferisici
39
       
 
Modulet for skadesforsikringsrisici
39
   
Præmie- og erstatningshensættelsesrisici
40
   
Skadesforsikringsoptionsrisici
43
   
Skadesforsikringskatastroferisici
43
       
 
Modulet for sundhedsforsikringsrisici
54
   
Sundhed Liv
55
     
Dødelighedsrisici
55
     
Levetidsrisici
55
     
Invaliditets-/sygdomsrisici
55
     
Omkostningsrisici
56
     
Genoptagelsesrisici
56
     
Sundhed Liv livsforsikringsoptionsrisici
56
   
Sundhed Skade
56
     
Præmie- og erstatningshensættelsesrisici
56
     
Sundhed Skade skadesforsikringsoptionsrisici
57
   
Sundhed KAT
57
     
Masseulykkesrisici
58
     
Koncentrationsulykkesrisici
59
     
Pandemirisici
60
       
 
Appendiks
62

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Udvalgte forkortelser

     
     
 
BKG
Basiskapitalgrundlag (i overgangsperioden lig med tilstrækkelig basiskapital opgjort efter overgangsreglerne angivet i bilag 5)
     
 
ΔBKG
Ændring i basiskapitalgrundlag
     
 
BSB
Basissolvensbehov
     
 
EUR
Euro
     
 
EØS
Europæiske økonomiske samarbejdsområde
     
 
CRR
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/575/EU af 26. juni 2013
     
 
nBSB
Nettobasissolvensbehov
     
 
nSB
Nettosolvensbehov
     
 
PH-risici
Præmie- og erstatningshensættelsesrisici
     
 
RBF
Risikobegrænsede foranstaltning
     
 
RT
Risikotillæg
     
 
SFM
Sandsynlighed for uventet misligholdelse af forpligtigelse af modpart
     
 
SB
Solvensbehov
     
 
SBi
Solvensbehov for risiko i
     
 
SPV
Special Purpose Vehicle
     
 
TAB
Tabsabsorberende buffere
     
 
TABHens
Tabsabsorberende effekt fra hensættelserne
     
 
TABSkat
Tabsabsorberende effekt fra selskabsskatteaktivet, der opstår pga. ændret solvensbalanceværdi af udskudt skat
     
 
TVM
Tab ved uventet misligholdelse af forpligtigelser af modpart
     
 
VaR
Value-at-Risk
     
     
     
     

Generelle forhold
1.
Segmenteringen af forsikringsforpligtelserne skal ske efter princippet om "indhold over form", hvor der fokuseres på den underliggende risiko frem for den juridiske definition.
2.
Hvor en livsforsikringsforpligtelse indeholder forpligtelser med sundhedsforsikringsrisici beregnet på et teknisk grundlag, der ikke er magen til livsforsikring (Sundhed Skade), skal disse forpligtelser udskilles, og risikoen indregnes i modulerne under Sundhed Skade, jf. punkt 236 ff., og Sundhed KAT, jf. punkt 240 ff.
3.
Hvor en livsforsikringsforpligtelse indeholder forpligtelser med sundhedsforsikringsrisici beregnet på et teknisk grundlag magen til livsforsikring (Sundhed Liv), skal disse forpligtelser kun udskilles, hvis de udgør en materiel risiko. Hvis forpligtelserne udskilles skal risikoen på forpligtelserne indregnes i modulerne under Sundhed Liv, jf. punkt 228 ff., og Sundhed KAT, jf. punkt 240 ff.
4.
Et livsforsikringsselskab kan vælge at anvende klassificeringen angivet i tabel 1, såfremt dette er i overensstemmelse med punkt 1-3.
   
 
Tabel 1: Klassificering af et livsforsikringsselskabs forsikringsprodukter

 
Livprodukter
Modul/Undermodul
 
Invaliderente
Livsforsikringsrisici
 
Katastroferisiko vedr. invaliditet
Sundhed KAT
 
Gruppeliv
Livsforsikringsrisici
 
Begravelseshjælp
Livsforsikringsrisici
 
Syge- og ulykkeprodukter
Modul/Undermodul
 
Tab af erhvervsevne
Sundhed Liv
 
Kritisk sygdom
Sundhed Skade
 
Sundhedssikring
Sundhed Skade
 
Gruppeinvalidesum
Sundhed Liv

   
5.
For en sammenhæng af skadesbrancher med forsikringsklasserne anvendt i Finanstilsynets indberetninger se appendiks 1: Skadesbrancher anvendt i beregningen af SB samt sammenhæng mellem disse og forsikringsbrancherne anvendt i Finanstilsynets indberetninger.
6.
Sammenhængen mellem rating og kreditkvalitet som angivet i tabel 2 skal anvendes.
   
 
Tabel 2: Sammenhæng mellem rating og kreditkvalitet

 
Rating (Moody's)
Rating (Fitch)
Rating (S&P)
Kreditkvalitet
 
Aaa
AAA
AAA
0
 
Aa
AA
AA
1
 
A
A
A
2
 
Baa
BBB
BBB
3
 
Ba
BB
BB
4
 
B
B
B
5
 
Caa eller lavere
CCC eller lavere
CCC eller lavere
6

   
7.
For modparter der har flere vurderinger af kreditkvalitet, skal den næstbedste kreditkvalitet anvendes.
8.
Såfremt et selskab ikke har tegnet abonnement på ratings fra et kreditvurderingsbureau, kan selskabet anvende "Bloomberg Composite Rating".
9.
For realkreditobligationer, særlige dækkede obligationer og særlige dækkede realkreditobligationer udstedt af kapitalcentre uden rating kan ratingen fra et tilsvarende kapitalcenter anvendes såfremt det ud fra "Loan-to-Value" klart kan dokumenteres, at kreditkvaliteten af de ikke-ratede realkreditobligationer mindst er på niveau med obligationerne i det ratede kapitalcenter.
10.
Der anvendes gennem hele dette bilag matrixnotation i beregningen af BSB og SBi.
   
Solvensbehovet
11.
Solvensbehovet (SB) skal beregnes som SB for operationel risiko (SBOp) tillagt basissolvensbehovet (BSB) fratrukket justeringen for tabsabsorberende buffere (TAB), dvs.:
   
 
SB = SBOp + BSB - TAB.
   
12.
Et selskabs tabsabsorberende buffere består af en effekt fra hensættelserne (FDB) og en effekt fra selskabsskatteaktivet, der opstår pga. ændret solvensbalanceværdi af udskudt skat. Således er
   
 
TAB = TABHens + TABSkat,
   
 
hvor TABHens ≥ 0 og TABSkat ≥ 0, jf. dog punkt 30.
13.
I alle beregninger vedr. BSB skal RT ikke inkluderes i værdien af hensættelserne.
14.
I alle beregninger vedr. TABHens skal der tages højde for, at RT kan dækkes af FDB, jf. bilag 5. Værdien af RT er her defineret i henhold til bilag 5.
15.
Solvensbehovet, jf. punkt 11, basissolvensbehovet, jf. punkt 26 og punkt 28, solvensbehovet for de individuelle risici i et givent modul eller undermodul, jf. punkt 27 og punkt 29, er alle defineret efter effekten af risikobegrænsende foranstaltninger, jf. punkt 19-22.
16.
Hvor der anvendes en faktorbaseret model til at beregne SB for et givent modul eller undermodul er solvensbehovet givet som et tab i basiskapitalgrundlaget (herefter benævnt BKG) (i overgangsperioden lig med tilstrækkelig basiskapital opgjort efter overgangsreglerne angivet i bilag 5) før genforsikring og SPV'er. Selskabet skal efterfølgende, medmindre andet er angivet, også selv her indregne effekten af genforsikring for at komme frem til solvensbehovet.
17.
Punkt 15 finder ikke anvendelse i beregningen af SB for modpartsrisici.
18.
Solvensbehovet opgøres efter pensionsafkastskat (PAL). I den udstrækning en tabssituation medfører at der opstår et PAL-skatteaktiv, skal skatteaktivet anvendes til tabsreduktion i overensstemmelse med selskabets regnskabsføring for PAL-skatteaktiver.
   
Risikobegrænsende foranstaltninger
19.
Hvor det er relevant inkluderes effekten fra risikobegrænsende foranstaltninger (RBF) i beregningen af SB, fx afledte finansielle instrumenter eller genforsikring.
20.
Hvor en RBF kun dækker en del af de kommende 12 måneder, skal den kun indgå med sin forholdsmæssige andel. Hvis den RBF således fx dækker de kommende 6 måneder, skal den kun indgå med faktor ½.
21.
Upåagtet punkt 20 kan en rullende risikobegrænsende foranstaltning anvendes, såfremt følgende to punkter begge er opfyldt:
 
1)
Selskabet har skriftlig dokumentation, der klart dokumenterer selskabets politik og retningslinjer for genanskaffelsen af den rullende risikobegrænsende foranstaltning.
 
2)
Alle væsentlige risici forbundet med den rullende risikobegrænsende foranstaltning er inkluderet i beregningen af effekten på SB.
22.
Dynamiske risikobegrænsende foranstaltninger skal ikke behandles som en risikobegrænsende foranstaltning i beregningen af SB.
   
Operationel risiko
23.
SB for operationel risiko beregnes som
   
 
SB Op = min(0,3 ∙ BSB; Op) + 0,25 ∙ UdɡLivUL,
   
 
hvor
   
 
BSB = basissolvensbehovet før tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne, jf. punkt 26,
   
 
Op = maks[OpPræmier; OpHensættelser],
   
 
Op Præmier = 0,04 ∙ (IndtjentLiv - IndtjentLivUL) + 0,03 ∙ IndtjentSkade + 0,04 ∙ maks[0; IndtjentLiv -
   
Indtjent LivUL - 1,2 ∙ (fIndtjentLiv - fIndtjentLivUL)] + 0,03 ∙ maks[0; IndtjentSkade -
1,2fIndtjentSkade] og
   
 
Op Hensættelser = 0,0045 ∙ maks[0; HensLiv - HensLivUL] + 0,03 ∙ maks[0; HensSkade].
   
   
 
Input til denne beregning er:
   
 
Udɡ LivUL = årlige udgifter for de seneste 12 måneder for livsforsikringsforpligtelser, hvor investe-
   
ringsrisikoen udelukkende bæres af forsikringstagerne,
   
 
Indtjent Liv = bruttopræmieindtægter for de seneste 12 måneder for livsforsikringsforpligtelser,
   
 
Indtjent LivUL = bruttopræmieindtægter for de seneste 12 måneder for livsforsikringsforpligtelser,
   
hvor investeringsrisikoen udelukkende bæres af forsikringstagerne,
   
 
Indtjent Skade = bruttopræmieindtægter for de seneste 12 måneder for skadesforsikringsforpligtelser,
   
jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 35,
   
 
fIndtjent Liv = bruttopræmieindtægter for de 12 måneder før de seneste 12 måneder for livsforsik-
   
ringsforpligtelser,
   
 
fIndtjent LivUL = bruttopræmieindtægter for de 12 måneder før de seneste 12 måneder for livsforsik-
   
ringsforpligtelser, hvor investeringsrisikoen udelukkende bæres af forsikringstagerne,
   
 
fIndtjent Skade = bruttopræmieindtægter for de 12 måneder før de seneste 12 måneder for skadesfor-
   
sikringsforpligtelser, jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 35,
   
 
Hens Liv = hensættelser til livsforsikringsforpligtelser, jf. bilag 5,
   
 
Hens LivUL = hensættelser til livsforsikringsforpligtelser, hvor investeringsrisikoen udelukkende bæ-
   
res af forsikringstagerne og
   
 
Hens Skade = hensættelser til skadesforsikringsforpligtelser, jf. bilag 5.
   
Basissolvensbehovet
24.
BSB består af modulerne Markedsrisici, Modpartsrisici, Livsforsikringsrisici, Skadesforsikringsrisici og Sundhedsforsikringsrisici.
25.
Beregningen af BSB skal ske under hensyntagen til de gældende regler om kontribution.
26.
BSB før tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne beregnes som

149923800853948057 Size: (195 X 54)

 
hvor
   
 
Korr r,s = den relevante celle i tabel 3 og
   
 
SB r , SB s = solvensbehovet for den individuelle risiko før tabsabsorbering i overensstemmelse med
   
rækker og søjler i tabel 3.
   
 
Tabel 3: Korrelationer mellem modulerne

 
r\s
Marked
Modpart
Livsforsikring
Sundhedsforsikring
Skadesforsikring
 
Marked
1
-
-
-
-
 
Modpart
0,25
1
-
-
-
 
Livsforsikring
0,25
0,25
1
-
-
 
Sundhedsforsikring
0,25
0,25
0,25
1
-
 
Skadesforsikring
0,25
0,50
0
0
1

   
27.
SB før tabsabsorbering for et givent modul eller undermodul i beregnes som

7664881401290339773 Size: (318 X 54)

 
hvor r og s løber over alle risici i det pågældende modul eller undermodul i.
   
Tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne
28.
Basissolvensbehovet efter tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne (herefter benævnt nBSB eller nettobasissolvensbehovet) findes ved at aggregere de enkelte modulers nettosolvensbehov (herefter også benævnt nSB) vha. de samme korrelationsmatricer som ved beregningerne før tabsabsorbering (bruttoberegningerne), dvs.

4266470831802976107 Size: (218 X 54)

29.
nSB for hvert modul og undermodul findes ved, at aggregere de underliggende nettosolvensbehov vha. de samme korrelationsmatricer som ved beregningerne før tabsabsorbering, dvs. for et givent modul eller undermodul i, er

17909533411923473201 Size: (344 X 54)

 
hvor r og s løber over alle risici i det pågældende modul eller undermodul. Se trin 9, punkt 30, for et eksempel med modulet for markedsrisiko.
30.
Der kan ikke tabsabsorberes på tværs af et selskabs kontributionsgrupper. Dette betyder, at for selskaber med kontributionsgrupper skal beregningen af SB, jf. punkt 11, foregå trinvist som angivet i trin 1-12:
   
 
Trin 1:
BSB før tabsabsorbering for basiskapitalgrundlaget og for kontributionsgruppe k, uden inddragelse af diversifikationseffekter på tværs af kontributionsgrupper og basiskapitalgrundlaget (benævnt BSBk eller basissolvensbehovet før tabsabsorbering beregnet for kontributionsgruppe k i isolation), beregnes (diversifikationseffekterne indregnes under trin 5), hvor k ϵ {1, . . . , n} og n = antallet af kontributionsgrupper i selskabet.
 
Trin 2:
Den eventuelt overskydende kundebuffer i kontributionsgruppe k sættes til nul.
     
   
Den eventuelt overskydende kundebuffer i kontributionsgruppe k er givet som:
     
   
maks(TABkHens - BSBk; 0),
     
   
hvor
     
   
TAB k Hens = tabsabsorberende effekt fra hensættelserne for kontributionsgruppe k før
     
den overskydende kundebuffer er sat til nul. Denne er givet som:
     
   
maks[FDBk - Risikotillægk; 0],
     
   
hvor FDBk regnes som angivet i bilag 5, punkt 7 og punkt 16-17 og Risikotillægk regnes som angivet i bilag 5, punkt 11 ff. Den tabsabsorberende effekt beregnes således efter finansiering af risikotillæg.
     
   
BSB k efter tabsabsorbering for kontributionsgruppe k er således givet som:
     
   
maks[BSBk - TABkHens; 0].
     
 
Trin 3:
Trin 1 og 2 foretages for alle selskabets kontributionsgrupper k.
 
Trin 4:
De samlede kundebuffere fra hensættelserne findes som summen af de enkelte kontributionsgruppers effektive buffere (dvs. hvor den overskydende kundebuffer i de enkelte kontributionsgrupper er sat til 0), dvs.:

518571695299687139 Size: (353 X 50)

   
hvor
     
   
TAB Hens = tabsabsorberende effekt fra hensættelserne for selskabet og
     
   
BSB k = basissolvensbehovet før tabsabsorbering beregnet for kontributionsgruppe k i
     
isolation ≥ 0.
     
   
Det bemærkes, at selskabets samlede kundebuffere fra hensættelserne alternativt kan skrives som:

1136263057522269507 Size: (247 X 40)

 
Trin 5:
BSB for alle selskabets kontributionsgrupper k, inklusive risikoen af basiskapitalgrundlagets aktiver, under inddragelse af diversifikationseffekter på tværs af selskabets kontributionsgrupper og basiskapitalgrundlaget beregnes. Denne benævnes BSB.
 
Trin 6:
Nettosolvensbehovet (nSB) for de enkelte undermoduler for kontributionsgruppe k beregnes under antagelse af, at alle kontributionsgruppens effektive buffere kan anvendes fuldt ud til tabsabsorbering i det enkelte undermodul. Betragtes for kontributionsgruppe k fx nMkdkRenterisiko beregnes denne som

18064596701933032894 Size: (414 X 25)

     
   
hvor
     
   
Mkd k Rente = solvensbehovet beregnet i isolation for renterisici før tabsabsorbering for
     
kontributionsgruppe k,
     
   
TAB k Hens = tabsabsorberende effekt fra hensættelserne for kontributionsgruppe k før
     
den overskydende kundebuffer er sat til 0 og
     
   
BSB k = basissolvensbehovet før tabsabsorbering beregnet for kontributionsgruppe k i
     
isolation ≥ 0.
     
   
Kontributionsgruppens buffere antages således anvendt fuldt ud flere gange.
 
Trin 7:
Trin 6 gentages for alle selskabets kontributionsgrupper.
 
Trin 8:
De enkelte undermodulers nettosolvensbehov uden inddragelse af diversifikationseffekter på tværs af kontributionsgrupper aggregeres. Dertil tillægges basiskapitalgrundlagets risiko.
     
   
Fx i tilfældet med renterisiko findes nettosolvensbehovet for renterisiko for selskabet som

1779945181263592239 Size: (349 X 52)

   
hvor
     
   
nMkd Renterisiko = nettosolvensbehovet for renterisiko for selskabet efter den tabsabsor-
     
berende effekt fra hensættelserne,
     
   
nMkd k Rente = nettosolvensbehovet for renterisiko for kontributionsgruppe k beregnet i
     
isolation efter den tabsabsorberende effekt fra hensættelserne, jf. trin 6, og
     
   
BKG Renterisiko = renterisikoen for basiskapitalgrundlaget.
     
 
Trin 9:
Nettosolvensbehovet, nSB, for selskabet for de enkelte moduler findes ved fremgangsmåden beskrevet i punkt 29. Fx findes nSB for markedsrisiko som

18179905041583928571 Size: (287 X 57)

   
hvor
     
   
KorrMkd r,s = den relevante celle i KorrMkd for markedsrisiko r, s, jf. punkt 40, tabel
     
4, og
     
   
nMkd r, nMkds er solvensbehovet for den individuelle markedsrisiko efter tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne.
     
 
Trin 10:
Nettobasissolvensbehovet for selskabet findes ved fremgangsmåden som beskrevet under punkt 28, dvs.

10028004722022854918 Size: (219 X 53)

   
hvor
     
   
Korr r,s = den relevante celle i tabel 3, jf. punkt 26, og
     
   
nSB r, nSBs er solvensbehovet for den individuelle risiko efter tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne i overensstemmelse med rækker og søjler i tabel 3, jf. punkt 26.
     
 
Trin 11:
SB for selskabet findes som
     
   
SB = SBOp + BSB - min(BSB - nBSB; TABHens) - TABSkat,
     
   
hvor
     
   
SB = solvensbehovet for selskabet, jf. punkt 11,
     
   
SB Op = solvensbehovet for operationel risiko, jf. punkt 23,
     
   
BSB = basissolvensbehovet for selskabet, jf. trin 5,
     
   
nBSB = nettobasissolvensbehovet for selskabet, jf. trin 10,
     
   
TAB Hens = summen af kontributionsgruppers effektive buffere i selskabet, jf. trin 4,
     
   
TAB Skat = tabsabsorberingseffekten fra selskabsskatteaktivet, jf. punkt 33-35, og
     
   
min(BSB - nBSB; TABHens) = selskabets effektive tabsabsorberende buffere fra hen-
     
sættelserne.
     
 
Trin 12:
Basiskapitalgrundlaget efter finansiering af risikotillæg beregnes.
     
   
Basiskapitalgrundlaget efter finansiering af risikotillæg er givet som værdien af basiskapitalgrundlaget før finansiering af risikotillægget fratrukket manglende finansiering af risikotillægget fra FDBk, jf. bilag 5, punkt 16.
     
 
Et eksempel på beregningerne i trin 1-12 er angivet i appendiks 2: Eksempel på beregning af tabsabsorberingseffekten af hensættelserne.
31.
Tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne anvendes i modulerne markedsrisici, livsforsikringsrisici og modpartsrisici samt i undermodulerne Sundhed Liv og Sundhed KAT. I undermodulet for Sundhed KAT gælder dette dog kun for forpligtelser med sundhedsforsikringsrisici beregnet på et teknisk grundlag magen til livsforsikring.
32.
SB i et vilkårligt modul eller undermodul kan ikke blive negativt efter tabsabsorberingseffekten fra hensættelserne. For et selskab hvor antallet af kontributionsgrupper er større end én gælder dette pr. kontributionsgruppe.
   
Tabsabsorberingseffekten fra udskudt skat
33.
Udskudt skat skal i denne sammenhæng alene forstås som det selskabsskatteaktiv, der vil opstå som følge af et tab på BSB - min(BSB - nBSB; TABHens) + SBOp i BKG.
34.
Ved værdiansættelsen af TABSkat skal selskabet dokumentere, at der foreligger realistiske budgetter, hvoraf det fremgår, at det er sandsynligt, at selskabet kan anvende et selskabsskatteaktiv, herunder:
 
1)
At såfremt selskabet i sine budgetter indregner forbedringer af driften eksempelvis i form af reducerede omkostninger, så skal selskabet kunne dokumentere, at disse forbedringer er underbygget i form af gennemførte initiativer.
 
2)
At såfremt selskabet regner med væsentligt højere investeringsafkast fremover, så skal selskabet kunne dokumentere dette.
 
3)
At selskabet anvender rimelige og underbyggede forudsætninger i sine budgetter.
 
4)
At der ikke anvendes en for lang tidshorisont ved budgetlægningen, da der alt andet lige vil knytte sig en betydelig større usikkerhed til meget langsigtede budgetter, hvilket vil medføre større krav til selskabets dokumentation af evnen til budgetlægning.
35.
Det følger af punkt 34, at et udskudt skatteaktiv i beregningen af TABSkat ikke kan være af uendelig karakter, men kun af midlertidig karakter.
   
Modulet for markedsrisici
36.
I beregningen af SB for markedsrisici skal der ses igennem til de underliggende risici.
37.
Detaljeringsgraden skal være tilstrækkelig til at fange alle væsentlige underliggende risici.
38.
Hvis en investering udgør mindre end 1 % af selskabets samlede investeringsportefølje, og den juridiske enhed, hvori investeringen foretages, har en gearingsrate, målt som gæld ift. egenkapital, under 0,5 kan der, i beregningen af SB for investeringen anvendes stødet for type 2-aktier, jf. punkt 70.
39.
Såfremt det ikke er muligt, at se igennem en investeringsfond skal det antages, at fonden forvalter sit mandat således, at SB maksimeres. Den øvre grænse for stødet er stødet for type 2-aktier, jf. punkt 70.
40.
Solvensbehovet for markedsrisici før tabsabsorbering beregnes som

4972221461512389963 Size: (258 X 57)

 
hvor
   
 
KorrMkd r,s = den relevante celle i KorrMkd for markedsrisiko r, s, jf. Tabel 4, og
   
 
Mkd r, Mkds er solvensbehovet for den individuelle markedsrisiko før tabsabsorbering i overensstemmelse med rækker og søjler i KorrMkd, jf. Tabel 4.
   
 
Tabel 4: KorrMkd

 
r\s
Rente
Aktie
Ejendom
Spænd
Valuta
Koncentration
 
Rente
1
-
-
-
-
-
 
Aktie
A
1
-
-
-
-
 
Ejendom
A
0,75
1
-
-
-
 
Spænd
A
0,75
0,5
1
-
-
 
Valuta
0,25
0,25
0,25
0,25
1
-
 
Koncentration
0
0
0
0
0
1

 
Note: A er lig med 0, såfremt det anvendte renterisikoscenarie er Rente Op (jf. punkt 51, 57 og 62), og lig med 0,5, hvis det anvendte renterisikoscenarie er Rente Ned (jf. punkt 52, 59 og 64).
   

41.
Unit-link livsforsikringsforpligtelser uden nogen elementer af garanti skal ikke indgå i punkt 40.
42.
Et "Special Purpose Vehicle" (SPV) defineres som et selskab, anerkendt som en juridisk person eller ej, andet end et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som påtager sig risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber og som fuldt ud finansierer sine eksponeringer overfor sådanne risici gennem provenuet fra gældsudstedelse eller en vilkårlig finansieringsmekanisme, hvor tilbagebetalingen til købere af sådan gæld eller finansieringsmekanisme er underordnet forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne for sådan et selskab.
43.
Lån udstedt af et SPV skal behandles på én af følgende to måder:
 
1)
For lån der risikomæssigt ligner obligationer og har kreditkvalitet 3 eller bedre, jf. punkt 6, tabel 2, skal dets risici behandles i kreditspænds-, renterisiko- og koncentrationsrisikoundermodulet, jf. dog punkt 43, 2).
 
2)
Andre SPV-lån, inklusive dem som har væsentlige aktielignende egenskaber (defineret som de lån der ligger i tranchen, som bærer de initiale tab) skal behandles i aktieundermodulet. Disse lån skal betragtes som type 2-aktier, medmindre de handles aktivt på et reguleret finansielt marked.
   
Renterisici
44.
SB for renterisici for det enkelte finansielle instrument eller afledte finansielle instrument beregnes vha. tre metoder:
 
1)
Fuld reprisningsmetoden (FRP-metoden), jf. punkt 50-55.
 
2)
Deltakronevarighedsmetoden (DKV-metoden), jf. punkt 56-60.
 
3)
Modificeret kronevarighedsmetoden (MKV-metoden), jf. punkt 61-65.
45.
FRP-metoden skal anvendes til at beregne et selskabs renterisiko på selskabets forsikringsmæssige forpligtigelser, hvor der tages udgangspunkt i den af Finanstilsynet offentliggjorte diskonteringsrentekurve, jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, bilag 8.
46.
FRP-metoden bør anvendes på finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter, som er eksponeret overfor ikke-parallelle rentestød eller eksponeret overfor ikke-lineær rentefølsomhed (som fx konveksitet).
47.
Et selskab kan vælge at anvende DKV- eller MKV-metoden til at beregne renterisikoen på hele eller dele af selskabets aktiver.
48.
Et selskab kan for et givent finansielt instrument eller afledt finansielt instrument ikke skifte fra at anvende FRP-metoden til hverken DKV- eller MKV-metoden i beregningen af SB for renterisici. Ligeledes kan et selskab for et givent finansielt instrument eller afledt finansielt instrument ikke skifte fra at anvende DKV-metoden til MKV-metoden i beregningen af SB for renterisici.
49.
Et selskab skal anvende en risikofri rentekurve denomineret i den samme valuta, som et givent finansielt instrument eller afledt finansielt instrument.
50.
FRP-metoden består af to scenarier: RenteOpFRP og RenteNedFRP.
51.
For RenteOpFRP beregnes stødet som ΔBKG ved et løbetidsafhængigt procentuelt positivt stød til de angivne punkter, r(t)Op, på den risikofrie rentekurve på beregningstidspunktet, jf. tabel 5. Denne værdi benævnes ΔBKG|RenteOpFRP. Således beregnes stress-værdien af fx det 10-årige punkt, [RStress(10)], på rentekurven som
   
 
R Stress(10) = RNuværende(10) · (1 + 0,42),
   
 
hvor
   
 
R Nuværende(10) = den nuværende værdi af det 10-årige punkt på den risikofrie rentekurve.
52.
For RenteNedFRP beregnes stødet som ΔBKG ved et løbetidsafhængigt procentuelt negativt stød til de angivne punkter, r(t)Ned, på den risikofrie rentekurve på beregningstidspunktet, jf. tabel 5. Denne værdi benævnes ΔBKG|RenteNedFRP. Således beregnes stress-værdien af fx det 10-årige punkt, [RStress(10)], på rentekurven som
   
 
R Stress(10) = RNuværende(10) · (1 - 0,31),
   
 
hvor
   
 
R Nuværende(10) = den nuværende værdi af det 10-årige punkt på den risikofrie rentekurve.
53.
Uanset punkterne 51-52 og stødene angivet i tabel 5 skal den absolutte værdiændring ved RenteOpFRP i samtlige punkter på rentekurven minimum være + 1 %-point.
54.
Hvor den ikke-stressede rente i et vilkårligt punkt er mindre end 0 %, stresses dette punkt ikke i RenteNedFRP.
55.
For løbetider større end 90 år, jf. tabel 5, skal et stress på +/- 20 % anvendes. For løbetider mellem punkterne angivet i tabel 5 findes stress ved interpolation af værdierne i tabel 5.
   
 
Tabel 5: Løbetidsafhængige procentuelle stød

 
Punkt t (år)
r(t)_Op
r(t)_Ned
 
0,25
70 %
-75 %
 
0,5
70 %
-75 %
 
1
70 %
-75 %
 
2
70 %
-65 %
 
3
64 %
-56 %
 
4
59 %
-50 %
 
5
55 %
-46 %
 
6
52 %
-42 %
 
7
49 %
-39 %
 
8
47 %
-36 %
 
9
44 %
-33 %
 
10
42 %
-31 %
 
11
39 %
-30 %
 
12
37 %
-29 %
 
13
35 %
-28 %
 
14
34 %
-28 %
 
15
33 %
-27 %
 
16
31 %
-28 %
 
17
30 %
-28 %
 
18
29 %
-28 %
 
19
27 %
-29 %
 
20
26 %
-29 %
 
90
20 %
-20 %

   
56.
DKV-metoden består af to scenarier på aktivsiden: RenteOpDKV og RenteNedDKV.
57.
Stødet på aktiv-siden for RenteOpDKV beregnes som

140449922123364454 Size: (257 X 45)

   
 
hvor
   
 
DeltaKroneVarighed j,t = deltakronevarigheden for aktiv j i nøglepunkt t (dvs. den absolutte værdi-
   
ændring i kroner for aktiv j ved en rentestigning på 1 %-point i nøglepunkt t) og
   
 
Chok t Op = antal %-point rentekurven forskydes op i rentestigningsscenariet i nøglepunkt t, jf.
   
punkt 58.
58.
For et givent nøglepunkt t beregnes ChoktOp, som
   
 
R Nuværende(t) · r(t)Op,
   
 
hvor
   
 
R Nuværende(t) = den nuværende risikofrie rente i det t-årige punkt og
   
 
r(t)Op = det løbetidsafhængige procentuelle positive stød til det t-årige punkt på den risikofrie ren-
   
tekurve på beregningstidspunktet, jf. tabel 6.
   
 
Renteniveauet efter chokket i det t-årige punkt er således RNuværende(t) · [1 + r(t)Op].
   
 
Tabel 6: Løbetidsafhængige procentuelle stød, DeltaKroneVarighed

 
Interval t (år)
r(t)_Op
r(t)_Ned
 
0-1]
70 %
-75 %
 
]1-5]
64 %
-56 %
 
]5-10]
48 %
-38 %
 
]10-15]
36 %
-29 %
 
]15-20]
30 %
-28 %
 
]20+
26 %
-29 %

   
59.
Stødet for RenteNedDKV beregnes på tilsvarende måde som i RenteOp-scenariet, hvor r(t)Op erstattes med r(t)Ned, jf. tabel 6.
60.
Uanset punkterne 56-59 og stødene angivet i tabel 6 skal den absolutte værdiændring ved RenteOpDKV i samtlige punkter på rentekurven minimum være + 1 %-point.
60a.
Hvor den ikke-stressede rente i et vilkårligt punkt er mindre end 0 %, stresses dette punkt ikke i RenteNedDKV.
61.
MKV-metoden består af to scenarier på aktivsiden: RenteOpMKV og RenteNedMKV.
62.
Stødet på aktiv-siden for RenteOpMKV beregnes som

990395268172143621 Size: (180 X 44)

   
 
hvor
   
 
ModVar j = den modificerede varighed (dvs. den relative værdiændring i % ved en rentestigning på
   
1 % - point) for aktiv j,
   
 
MV j = markedsværdien af aktiv j og
   
 
Chok j Op = antal %-point rentekurven parallelforskydes op i rentestigningsscenariet for aktiv j.
   
63.
For en given modificeret varighed m (i år) for aktiv j beregnes ChokjOp som
   
 
R Nuværende(m) · r(m)Op,
   
 
hvor
   
 
R Nuværende(m) = den nuværende risikofrie rente i det m-årige punkt og
   
 
r(m)Op = det løbetidsafhængige procentuelle positive stød til det m-årige punkt på den risikofrie
   
rentekurve på beregningstidspunktet, jf. tabel 5.
   
 
Renteniveauet efter chokket for aktiv j er således RNuværende(m) · [1 + r(m)Op].
64.
Stødet for RenteNedMKV beregnes på tilsvarende måde som i RenteOp-scenariet, hvor r(m)Op erstattes med r(m)Ned, jf. tabel 5.
65.
Uanset punkterne 61-64 og stødene angivet i tabel 5 skal den absolutte værdiændring ved RenteOpMKV i punktet på rentekurven svarende til varighed m minimum være + 1 %-point.
65a.
Hvor den ikke-stressede rente i punktet svarende til varigheden m er mindre end 0 %, stresses dette punkt ikke i RenteNedMKV.
66.
For konverterbare obligationer kan den optionsjusterede modificerede varighed anvendes fremfor den modificerede varighed.
67.
Uagtet hvilken eller hvilke af de tre metoder der anvendes til at beregne renterisikoen på aktivsiden, er SB for renterisici før tabsabsorbering, MkdRente, lig med ΔBKG for det af de to rentescenarier, som isoleret set maksimerer selskabets SB, jf. punkt 11. Dette betyder, at

20051185041830188736 Size: (440 X 47)

 
hvor
   
 
SB|RenteOp = SB, jf. punkt 11, beregnet i RenteOp-scenariet og
   
 
SB|RenteNed = SB, jf. punkt 11, beregnet i RenteNed-scenariet.
   
Aktierisici
68.
Aktier opdeles i type 1-aktier og type 2-aktier. Type 1-aktier er noterede aktier fra lande i Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) og/eller det Europæiske økonomiske samarbejdsområde (EØS). Type 2-aktier er andre noterede aktier samt ikke-noterede aktier, hedgefonde, råvarer og andre alternative investeringer.
69.
For type 1-aktier beregnes SB som ΔBKG ved et fald i aktiernes værdi på 39 % tillagt en anticyklisk aktiejustering, jf. punkt 71.
70.
For type 2-aktier beregnes SB som ΔBKG ved et fald i aktiernes værdi på 49 % tillagt en anticyklisk aktiejustering, jf. punkt 71.
71.
Den anticykliske aktiejustering beregnes som

2113538631670459267 Size: (465 X 48)

 
hvor
   
 
AJ(t) = den anticykliske aktiejustering på tid t,
   
 
Aktieindeks(t) = værdien af det anvendte aktieindeks på tid t og
   
 
Aktieindeks Vægtet(t) = det aritmetisk vægtede gennemsnit af de daglige niveauer for det anvendte
   
aktieindeks over de seneste 36 måneder på tid t.
72.
Beskrivelse af samt værdi for det anvendte aktieindeks offentliggøres dagligt af Finanstilsynet.
73.
Den anticykliske aktiejustering kan maksimalt antage værdien +10 %-point og minimalt værdien -10 %-point.
74.
Korte positioner (herunder i aktier og via put-optioner) skal ignoreres i beregningerne medmindre de opfylder kriterierne for at indgå som en RBF, jf. punkt 19-22.
75.
En aktieinvestering i en virksomhed er strategisk, såfremt der er tale om en aktieinvestering i en dattervirksomhed eller associeret virksomhed og følgende seks kriterier alle er opfyldt samt er skriftligt dokumenteret af selskabet:
 
1)
Aktieinvesteringen er relateret til driften af selskabet, og er ikke en del af selskabets investeringsportefølje.
 
2)
Det er sandsynligt, at værdien af aktieinvesteringen pga. både investeringens natur og selskabets indflydelse i den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed, er signifikant mindre volatil i de kommende 12 måneder end værdien af andre aktier i samme periode.
 
3)
Der foreligger en klart besluttet strategi fra selskabets side om at fastholde investeringen i lang tid fremover, og denne beslutning er understøttet af selskabets væsentligste politikker og retningslinjer omhandlende mulighederne for salg af aktien.
 
4)
Det er muligt for selskabet at fastholde aktieinvesteringen.
 
5)
Der eksisterer en varig relation mellem selskabet og den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed.
 
6)
Hvor selskabet er en del af en gruppe, skal der være konsistens mellem strategien om fastholdelse af ejerskabet af den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed og gruppens væsentligste politikker og retningslinjer omhandlende mulighederne for salg af aktien.
76.
For en strategisk aktieinvestering, der ikke fradrages i BKG, beregnes SB som ΔBKG ved et fald i aktiernes værdi på 22 %, uagtet om de er type 1- eller type 2-aktier.
77.
SB for aktierisici før tabsabsorbering beregnes som

2006045210885398285 Size: (306 X 55)

 
hvor
   
 
KorrIndeks r,s = den relevante celle i tabel 7 for aktierisiko r, s og
   
 
Aktie r, Akties er solvensbehovet for den individuelle aktierisiko i overensstemmelse med rækker og søjler i korrelationsmatricen KorrIndeks, jf. tabel 7.
   
 
Tabel 7: KorrIndeks

 
r\s
Type 1
Type 2
 
Type 1
1
-
 
Type 2
0,75
1

   
Ejendomsrisici
78.
SB for ejendomsrisici før tabsabsorbering beregnes som ΔBKG ved et fald på 25 % i værdien af selskabets direkte og indirekte investeringer i ejendomme.
   
Valutarisici
79.
Et selskabs lokale valuta er den valuta selskabets regnskab udarbejdes i.
80.
Undermodulet består af to stød: "Valuta op" og "Valuta ned".
81.
For "Valuta Op" beregnes stødet, for en given udenlandsk valuta X, som ΔBKG ved en appreciering på 25 % af den udenlandske valuta X i forhold til den lokale valuta. Denne værdi benævnes ΔBKG|ValutaXOp, hvor X løber over alle relevante udenlandske valutaer, jf. dog punkt 84.
82.
For "Valuta Ned" beregnes stødet, for en given udenlandsk valuta X, som ΔBKG ved en depreciering på 25 % af den udenlandske valuta X i forhold til den lokale valuta. Denne værdi benævnes ΔBKG|ValutaXNed, hvor X løber over alle relevante udenlandske valutaer, jf. dog punkt 84.
83.
SB for valutarisici for udenlandsk valuta X, MkdVal,X, er lig med ΔBKG for det af de to valutascenarier, der isoleret set maksimerer selskabets SB, jf. punkt 11. Dette betyder, at

630611097165998419 Size: (464 X 48)

 
hvor
   
 
SB|ValutaXOp = SB, jf. punkt 11, beregnet ved "Valuta Op" for udenlandsk valuta X og
   
 
SB|ValutaXNed = SB, jf. punkt 11, beregnet ved "Valuta Ned" for udenlandsk valuta X.
84.
For valutaer med fastkurspolitik overfor Euroen (EUR) gælder der reducerede stød overfor EUR samt reducerede interne stød, jf. appendiks 3: Valutastød for valutaer med fastkurspolitik overfor EUR.
85.
Selskabets SB for valutarisici før tabsabsorbering, MkdVal, er lig med

85 Size: (144 X 50)

 
hvor n angiver antallet af relevante udenlandske valutaer X.
   
Kreditspændsrisici
86.
SB for kreditspændsrisici før tabsabsorbering beregnes som
   
 
Mkd Kreditspænd = MkdObligationer + MkdStruktureredeProdukter + MkdKreditderivater
   
 
hvor
   
 
Mkd Obligationer = SB for kreditspændsrisici for obligationer og lån, der ikke opfylder kriterierne for
   
at blive behandlet i modpartsrisici-modulet, jf. punkt 111-112, (herefter benævnt kreditspændsrisici for obligationer),
   
 
Mkd StruktureredeProdukter = SB for kreditspændsrisici for handlede værdipapirer eller andre finansielle
   
instrumenter baseret på pakkede lån i form af sekuritisering, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 61, i CRR (herefter benævnt kreditspændsrisici for strukturerede produkter) og
   
 
Mkd Kreditderivater = SB for kreditspændsrisici for afledte finansielle instrumenter, hvor det underlig-
   
gende aktiv afhænger af en kreditværdighed (herefter benævnt kreditspændsrisici for kreditderivater).
87.
SB for kreditspændsrisici for obligationer beregnes som ΔBKG ved et fald i værdien af selskabets obligationer lig med

1485624522247280566 Size: (217 X 42)

   
 
hvor
   
 
MV i = markedsværdien af krediteksponering i,
   
 
Kreditkvalitet i = kreditspændseksponering i’s kreditkvalitet,
   
 
M i = den modificerede varighed i år for krediteksponering i og
   
 
F Op = en funktion af krediteksponering i’s kreditkvalitet og modificerede varighed, jf. appendiks
   
4: Kreditspændsfaktor FOp for obligationer.
88.
For obligationer hvor den modificerede varighed Mi er mindre end 1, skal Mi sættes lig med 1 i beregningen af MkdObligationer.
89.
For obligationer med en variabel rente er værdien af Mi anvendt i beregningen af MkdObligationer givet ved den modificerede varighed for en fastforrentet obligation med kuponbetalinger lig med forward-renten.
90.
For realkreditobligationer, særlige dækkede obligationer og særlige dækkede realkreditobligationer skal der anvendes værdierne for FOp angivet i appendiks 5: Kreditspændsfaktor FOp for realkreditobligationer, særlige dækkede obligationer og særlige dækkede realkreditobligationer, såfremt disse obligationer har en kreditkvalitet 0 eller 1, og opfylder kravene defineret i artikel 52, stk. 4, i UCITS-direktivet 2009/65/EF.
91.
For kreditspændseksponeringer mod:
 
1)
en EØS-stat, hvor udstedelsen er i den pågældende stats egen valuta,
 
2)
en modpart, hvor udstedelsen er eksplicit garanteret af en EØS-stat og udstedelsen er i den pågældende stats egen valuta,
 
3)
den Europæiske Central Bank,
 
4)
en multilateral udviklingsbank som angivet i artikel 117, stk. 1, nr. 2, i CRR, og
 
5)
en international organisation som angivet i artikel 118 i CRR
 
sættes værdien af FOp til 0.
92.
For kreditspændseksponeringer mod stater eller centralbanker, hvor udstedelsen er i den pågældende stats egen valuta, og ikke er nævnt under punkt 91, skal der anvendes værdierne for FOp angivet i appendiks 6: Kreditspændsfaktor FOp for eksponeringer mod ikke-EØS statsobligationer og centralbanker.
93.
SB for kreditspændsrisici for strukturerede produkter beregnes som ΔBKG ved et fald i værdien af selskabets strukturerede produkter lig med

11005264611809673695 Size: (248 X 43)

   
 
hvor
   
 
MV i = markedsværdien af krediteksponering i,
   
 
Kreditkvalitet i = krediteksponering i’s kreditkvalitet,
   
 
M i = den modificerede varighed i år for krediteksponering i og
   
 
F' Op = en funktion af krediteksponering i’s kreditkvalitet og modificerede varighed. For strukture-
   
rede produkter andre end resekuritiseringseksponeringer er den givet ved appendiks 7: F' Op for strukturerede produkter andre end resekuritiseringseksponeringer, og for strukturerede produkter som er resekuritiseringseksponeringer er den givet ved appendiks 8: F' Op for strukturerede produkter som er resekuritiseringseksponeringer.
94.
Resekuritiseringer defineres som i artikel 4, stk. 1, nr. 63, i CRR.
95.
For strukturerede produkter, hvor en kreditkvalitet ikke er tilgængelig er F' Op = 100 % og den maksimale værdi af Mi = 1 år.
96
Kreditderivater består af "Credit Default Swaps" (CDS), "Total Return Swaps" og "Credit Linked Notes", hvor
 
1)
selskabet ikke har investeret i det underliggende aktiv eller en anden eksponering, hvor basisrisikoen mellem eksponeringen og det underliggende aktiv er immateriel. Dette betyder, at hvis fx et forsikringsselskab både har investeret i en CDS på et selskab X samt har investeret i det underliggende aktiv for CDS’en, vil værdien ved en forværring (forbedring) af selskab X’s kreditværdighed medføre en stigning (et fald) i værdien af CDS’en. Dette vil dog modsvares, af et fald (en stigning) i værdien af det underliggende aktiv. Både CDS’en og det underliggende aktiv skal således i dette tilfælde ikke stresses i modulet for kreditspændsrisici (såfremt eksponeringerne er tilsvarende), eller
 
2)
kreditderivatet ikke er en del af selskabets risikobegrænsende foranstaltninger. Hvis kreditderivatet derimod er en del af selskabets RBF, skal risikoen på udstederen stresses i modulet for modpartsrisici.
97.
Beregningen af SB for kreditspændsrisici for kreditderivater består af to scenarier: ChokOp og ChokNed.
98.
For ChokOp beregnes stødet, som ΔBKG ved en forværring af kreditspændet på selskabets eksponering overfor kreditderivater som angivet i tabel 8, jf. dog punkt 96, 1)-2).
   
 
Tabel 8: ChokOp

 
Kreditkvalitet
0
1
2
3
4
5
6
Ingen rating
 
Forværring (i absolutte termer) (bp)
+130
+150
+260
+450
+840
+1620
+1620
+500

   
99.
For ChokNed beregnes stødet, som ΔBKG ved en forbedring af kreditspændet på selskabets eksponering overfor kreditderivater angivet i tabel 9, jf. dog punkt 96, 1)-2).
   
 
Tabel 9: ChokNed

 
Kreditkvalitet
0
1
2
3
4
5
6
Ingen rating
 
Forbedring (i relative termer) (%)
-75
-75
-75
-75
-75
-75
-75
-75

   
100.
SB for kreditspændsrisici for kreditderivater er lig med ΔBKG for det af de to scenarier, der isoleret set maksimerer selskabets SB, jf. punkt 11. Dette betyder, at

218045321115869170 Size: (465 X 48)

 
hvor
   
 
MkdKreditderivater = SB for kreditspændsrisici for kreditderivater,
   
 
SB|ChokOp = SB, jf. punkt 11, beregnet i "ChokOp"-scenariet og
   
 
SB|ChokNed = SB, jf. punkt 11, beregnet i "ChokNed"-scenariet.
   
Koncentrationsrisici
101.
Undermodulet dækker aktiver indeholdt i aktie-, kreditspænds- og ejendomsrisiciundermodulerne.
102.
Flere eksponeringer overfor samme modpart skal behandles som én eksponering. Ligeledes skal flere eksponeringer overfor forskellige modparter, der tilhører samme koncern, behandles som én eksponering.
103.
SB for koncentrationsrisici før tabsabsorbering, MkdKonc, er lig med

14104293776147494 Size: (164 X 56)

 
hvor Konci er lig med SB for koncentrationsrisici for aktiv i og er givet ved punkt 104.
   
104.
SB for koncentrationsrisici for aktiv i, Konci, er lig med ΔBKG ved et fald i XSiɡi, jf. tabel 10 og punkt 108-110, hvor
   
 
XS i = maks(0,Ei - KGi · Aktiverxl),
   
 
hvor
   
 
E i = eksponering overfor modpart i,
   
 
KG i = koncentrationsgrænseværdien overfor modpart i givet ved tabel 11 og punkt 107-108 og
   
 
Aktiver xl = de samlede aktiver betragtet i dette undermodul, jf. punkt 101.
   
 
Tabel 10: ɡ i

 
Kreditkvalitet
0
1
2
3
4
5
6 eller ingen rating
 
ɡ i
12 %
12 %
21 %
27 %
73 %
73 %
73 %

   
 
Tabel 11: KG i

 
Kreditkvalitet
0
1
2
3
4
5
6 eller ingen rating
 
KG i
3 %
3 %
3 %
1,5 %
1,5 %
1,5 %
1,5 %

   
105.
Har et selskab flere eksponeringer overfor samme modpart i, hvor der på tværs af eksponeringerne er forskellige værdier af KGi skal selskabet beregne en vægtet KGi på baggrund af de relevante eksponeringers relative størrelse. Hvis et selskab eksempelvis har to eksponeringer overfor modpart i benævnt Ei,1 = 105 og Ei,2 = 95, samt KG1 = 3 % og KG2 = 15 % vil den vægtede KGi = 8,7 % og Ei = 200, jf. punkt 102.
106.
Et selskab kan vælge at beregne koncentrationsrisikoen for en given kontributionsgruppe j som selskabets koncentrationsrisiko beregnet under antagelse af ingen kontributionsgrupper, vægtet med kontributionsgruppe j’s andel af selskabets aktiver indeholdt i dette undermodul, jf. punkt 101.
107.
For realkreditobligationer, særlige dækkede obligationer og særlige dækkede realkreditobligationer er KGi fastsat til 15 % givet, at aktiverne har kreditkvalitet 0 eller 1, samt obligationerne opfylder kravene fastlagt i artikel 52, stk. 4, i UCITS-direktivet 2009/65/EF. Opgørelsen af KGi skal ske på udstederniveau.
108.
For enkeltejendomme i er KGi = 10 % og ɡi = 12 %.
109.
Eksponeringer overfor:
 
1)
statsobligationer udstedt af et EØS-land i det pågældende lands officielle valuta,
 
2)
en modpart, hvor udstedelsen er eksplicit garanteret af en EØS-stat og udstedelsen er i den pågældende stats egen valuta,
 
3)
lån udstedt af multilaterale udviklingsbanker, jf. artikel 117, stk. 1, nr. 2, i CRR,
 
4)
lån udstedt af internationale organisationer, jf. artikel 118 i CRR og
 
5)
lån udstedt af den Europæiske Centralbank
 
indgår med en faktor ɡi = 0.
   
 
Dette gælder kun for direkte investeringer i disse organisationer og ikke for investeringer i selvstændige juridiske enheder ejet af nogen af disse organisationer.
110.
For at beregne SB for koncentrationsrisici for obligationer udstedt af stater eller centralbanker, hvor udstedelsen er i den pågældende stats egen valuta, og ikke er angivet under punkt 109, skal værdierne for ɡi, jf. tabel 12, anvendes.
   
 
Tabel 12: ɡ i for resterende stater og centralbanker

 
Kreditkvalitet
0
1
2
3
4
5
6 eller ingen rating
 
ɡ i
0
0
12 %
21 %
27 %
73 %
73 %

   
Modulet for modpartsrisici
111.
Modparter opdeles i type 1-modparter og type 2-modparter. Type 1-modparter er modparter, som typisk er ratede og ikke-diversificerbare fx en stor reassurandør. Type 2-modparter er modparter, som typisk er diversificerbare og ikke har nogen rating, fx tilgodehavender hos private forsikringstagere eller forsikringsmæglere.
112.
Uagtet punkt 111 beregnes både kort- og langsigtede kontantindeståender hos kreditinstitutter som type 1-modpartsrisici.
113.
Flere eksponeringer overfor samme modpart skal behandles som én eksponering. Ligeledes skal flere eksponeringer overfor forskellige modparter, der tilhører samme koncern behandles som én eksponering.
114.
Det samlede SB for modpartsrisici før tabsabsorbering beregnes som

4859725391522905774 Size: (439 X 39)

 
hvor
   
 
SB Modpart1 = SB for type 1-modparter og
   
 
SB Modpart2 = SB for type 2-modparter.
   
Type 1-modpartsrisici
115.
SB for type 1-modpartsrisici skal beregnes vha. én af følgende to metoder:
 
1)
Diversifikationsmetoden (DVS-metoden) eller
 
2)
Simplifikationsmetoden (SMP-metoden).
116.
SB for type 1-modpartsrisici ved DVS-metoden beregnes som

113 Size: (469 X 110)

 
hvor
   
 
TVM i = tab ved uventet misligholdelse af forpligtelse af modpart i,
   
 
n = antallet af type 1-modparter og
   
 
V = Vinter + Vintra.
   
 
Endvidere er SFMi lig med sandsynligheden for uventet misligholdelse af forpligtelse af modpart i, jf. tabel 13.
   
 
Tabel 13: SFM i

 
Kreditkvalitet
0
1
2
3
4
5
6 eller ingen rating
 
SFM i
0,002 %
0,01 %
0,05 %
0,24 %
1,20 %
4,175 %
4,175 %

   
 
V inter er givet ved følgende:
   

5761763392053591284 Size: (484 X 53)

   
 
hvor summen over (j,k) dækker alle mulige kombinationer (j,k) af forskellige sandsynligheder for uventet misligholdelse af forpligtelse for enkeltnavns eksponeringer og
   
 
STVM j hhv. STVMk er lig med summen af TVMj hhv. TVMk for type 1-modparter med sandsynlighed for uventet misligholdelse af forpligtelse lig med SFMj hhv. SFMk.
   
 
V intra er givet ved følgende:
   

1288235048480817736 Size: (339 X 61)

   
 
hvor summen over j dækker alle de forskellige sandsynligheder for uventet misligholdelse af forpligtelser for en eksponering og
   
 
summen over SFMj summerer alle eksponeringer j, der har en sandsynlighed for uventet misligholdelse lig med SFMj.
117.
Hvor DVS-metoden anvendes, og der er mere end én eksponering overfor den samme type 1-modpart i, skal der beregnes en TVMi der er givet som

2635803871281623500 Size: (67 X 54)

 
hvor n = antallet af eksponeringer overfor modpart i.
118.
SFM i for flere eksponeringer overfor samme modpart i er givet ved tabel 13, jf. dog punkt 7.
119.
Ved anvendelsen af DVS-metoden er SFMi = 0,5 % for en modpart i uden rating som er en kredit- og finansiel institution, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1 og nr. 26, i CRR, og som lever op til kravene i forordningen. For andre modparter uden rating er SFMi = 4,175 %.
120.
SB for type 1-modpartsrisici ved SMP-metoden beregnes som

120 Size: (116 X 53)

   
 
hvor
   
 
TVM i = tab ved uventet misligholdelse af forpligtelse af modpart i,
   
 
Chok i = stress-faktoren for modpart i og
   
 
n = antallet af type 1-modparter.
121.
Værdien af Choki afhænger af modpart i’s kreditkvalitet, jf. tabel 14. Haves fx en modpart i med TVMi = 200 og Kreditkvaliteti = 1 er SB for type 1-modpartsrisici for modpart i beregnet med SMP-metoden lig med 3 % · 200 = 6.
   
 
Tabel 14: Chok i

 
Kreditkvalitet
0
1
2
3
4
5
6 eller ingen rating
 
Chok i
1,3 %
3 %
6,7 %
14,7 %
54,4 %
100 %
100 %

   
122.
Uagtet om DVS- eller SMP-metoden anvendes, beregnes TVMi for et genforsikringstilgodehavende eller sekuritisering i som
   
 
TVM i = 0,5 · maks(0,Tilgodehavendei + RMre,i - Panti),
   
 
hvor
   
 
Tilgodehavende i = bedste skøn for genforsikrings- eller sekuritiseringstilgodehavende i,
   
 
RM re,i = den risikomitigerende effekt fra genforsikrings- eller sekuritiseringstilgodehavende i, jf.
   
punkt 123, og
   
 
Pant i = den risikojusterede værdi af pantet, jf. punkt 134, i relation til den pågældende kontrakt i.
123.
Et selskab kan for alle dets genforsikrings- og sekuritiseringstilgodehavender, RMre,i, vælge at anvende metoden angivet i punkt 124 (den fulde model) eller metoden angivet i punkt 125 (simplificeringen). Et selskab kan således ikke anvende begge metoder på tværs af dets genforsikrings- og sekuritiseringstilgodehavender. Et selskab kan ikke gå fra at anvende den fulde model til simplificeringen.
124.
Anvender selskabet den fulde model beregnes den risikomitigerende effekt fra genforsikrings- eller sekuritiseringstilgodehavende i, RMre,i, for alle i som
   
 
RM re,i = SBForsikring,i - SBForsikring ≥ 0,
   
 
hvor
   
 
SB Forsikring = solvensbehovet for forsikringsrisici på beregningstidspunktet defineret som
   
SB Liv + SBSkade + SBSundhed, jf. punkt 143, punkt 169 og punkt 225, og
   
 
SB Forsikring,i = solvensbehovet for forsikringsrisici, defineret som SBForsikring, såfremt genforsik-
   
rings- eller sekuritiseringstilgodehavende i, ikke medregnes i beregningen herfor.
125.
Anvender selskabet simplificeringen beregnes den risikomitigerende effekt fra genforsikrings- eller sekuritiseringstilgodehavende i, RMre,i, for alle i som

125 Size: (310 X 43)

 
hvor
   
 
Tilgodehavende i = bedste skøn for genforsikrings- og sekuritiseringstilgodehavende i,
   
 
Tilgodehavende Alle = bedste skøn for alle genforsikrings- og sekuritiseringstilgodehavender
   
behandlet i dette undermodul og
   
 
RM Re,samlet = den risikomitigerende effekt fra alle selskabets genforsikrings- og sekuritiserings-
   
tilgodehavender behandlet i dette undermodul. Denne beregnes som:
   
 
RM Re,samlet = SBIngen - SBForsikring ≥ 0
   
 
hvor
   
 
SB Forsikring = solvensbehovet for forsikringsrisici, jf. punkt 124, på beregningstidspunktet og
   
 
SB Ingen = solvensbehovet for forsikringsrisici, jf. punkt 124, såfremt ingen af selskabets genforsik-
   
rings- og sekuritiseringstilgodehavender eksisterede på beregningstidspunktet.
126.
Bedste skøn for et genforsikrings- eller sekuritiseringstilgodehavende kan nettes med forpligtelser hos den samme juridiske enhed, i den grad disse forpligtelser kan modregnes i tilfælde af misligholdelse af forpligtelse hos modparten samt opfylder kravene i punkt 131-132, jf. dog punkt 133.
127.
I værdien af TVMi er indarbejdet en faktor, der inkluderer geninddragelsesandelen for modpart i i tilfælde af uventet misligholdelse af forpligtelsen. Et selskab må således ikke gange TVMi med en faktor, der udtrykker 1 minus geninddragelsesandelen for modpart i i tilfælde af uventet misligholdelse af forpligtelsen.
128.
Uagtet om DVS- eller SMP-metoden anvendes, beregnes TVMi for et afledt finansielt instrument som
   
 
TVM i = 0,9 · maks(0, MVi + RMFin,i - Panti),
   
 
hvor
   
 
RM Fin,i = den risikomitigerende effekt fra det afledte finansielle instrument i, jf. punkt 130,
   
 
MV i = markedsværdien af det afledte finansielle instrument i og
   
 
Pant i = den risikojusterede værdi af pantet, jf. punkt 134, i relation til den pågældende kontrakt i.
129.
Markedsværdien af et afledt finansielt instrument kan nettes med forpligtelser hos den samme juridiske enhed, i den grad disse forpligtelser kan modregnes i tilfælde af misligholdelse af forpligtelse hos modparten samt opfylder kravene i punkt 131-132, jf. dog punkt 133.
130.
Den risikomitigerende effekt fra det afledte finansielle instrument i, RMFin,i, beregnes som
   
 
RM Fin,i = SBmkd,i - SBmkd ≥ 0,
   
 
hvor
   
 
SB mkd = solvensbehovet for markedsrisici, jf. punkt 40, og
   
 
SB mkd,i = solvensbehovet for markedsrisici, jf. punkt 40, såfremt det afledte finansielle instrument i
   
ikke medregnes i beregningen herfor.
131.
For at modregne en risikojusteret værdi af et pant eller foretage netting, jf. punkt 126 og punkt 129, i beregningen af modpartsrisici skal følgende krav være opfyldt:
 
1)
Den juridiske mekanisme hvormed pantet er pantsat eller overført skal sikre, at selskabet indenfor en rettidig tidshorisont har retten til at likvidere eller juridisk overtage pantet i tilfælde af en vilkårlig misligholdelse af forpligtelsen hos modparten ("modpartskravet").
 
2)
Hvor relevant skal den juridiske mekanisme, hvormed pantet er lovet eller overført sikre, at selskabet indenfor en rettidig tidshorisont har retten til at likvidere eller tage besiddelse af pantet, i tilfælde af en vilkårlig misligholdelse af forpligtelsen hos tredjeparts forvalter af pantet ("forvalterkravet").
132.
For at TVMi kan nettes med forpligtelser mod samme juridiske enhed, skal den juridiske situation, hvormed dette foregår ikke være uklar, og såfremt dette er tilfældet kan ingen netting foretages.
133.
Netting er ikke tilladt for forpligtelser, som forventes at udløbe før den relevante eksponering.
134.
Et selskab kan i beregningen af den risikojusterede værdi af pant i, Panti, vælge enten at anvende metoden angivet i punkt 135 (den fulde model) eller metoden angivet i punkt 136 (simplificeringen). Et selskab kan således ikke anvende begge metoder, men skal anvende samme metode for alle i. Et selskab kan ikke gå fra at anvende den fulde model til simplificeringen.
135.
Anvender selskabet den fulde model beregnes Panti for alle i som
   
 
Pant i = Xi · (MVPant,i - Mkdi) ≥ 0,
   
 
hvor
   
 
X i = 1, såfremt "modpartskravet" og "forvalterkravet" er opfyldt, jf. punkt 131, (1)-(2),
   
 
X i = 0,9, såfremt pantet er forvaltet eller deponeret hos en tredjepart, og kun "modpartskravet" er
   
opfyldt, jf. punkt 131, (1), og ellers er
   
 
X i = 0.
   
 
MV Pant,i = markedsværdien af pant i,
   
 
Mkd i = SBmkd,i - SBmkd ≥ 0,
   
 
hvor
   
 
SB mkd = solvensbehovet for markedsrisici, jf. punkt 40, og
   
 
SB mkd,i = solvensbehovet for markedsrisici, jf. punkt 40, såfremt pant i medregnes i beregningen
   
herfor.
136.
Anvender selskabet simplificeringen beregnes den risikojusterede værdi af et pant i for
 
1)
et genforsikringstilgodehavende,
 
2)
et sekuriteringstilgodehavende og
 
3)
et afledt finansielt instrument
 
som 0,85 af pantets markedsværdi såfremt "modpartskravet" og "forvalterkravet" er opfyldt, jf. punkt 131. Såfremt pantet er forvaltet eller deponeret hos en tredjepart, og kun "modpartskravet" er opfyldt, er den risikojusterede værdi 0,75 af pantets markedsværdi.
137.
Værdien af TVMj for modpart j i tilfælde af kort- og langsigtede kontantindeståender, depoter hos cedenter, ikke indbetalt men kaldt kapital, tilgodehavender hos tredjepart eller forsikringstagerne er givet som solvensværdien af det pågældende aktiv.
138.
Værdien af TVMj for modpart j for garantistillelser, remburs og andre tilsagn som afhænger af modpart j’s kreditmæssige situation er givet som forskellen mellem det pågældende aktivs nominelle værdi og det pågældende aktivs solvensværdi.
   
Type 2-modpartsrisici
139.
SB for type 2-modpartsrisici beregnes som ΔBKG ved et fald i værdien af type 2-eksponeringer på

139 Size: (186 X 47)

 
hvor
   
 
TVM GT = det samlede tab ved uventet misligholdelse af forpligtelse på alle type 2-modparters
   
tilgodehavender, hvor forfaldsdatoen er længere end 3 måneder siden og
   
 
TVM j = tab ved uventet misligholdelse af forpligtelse for type 2-eksponering j, hvor forfaldsdatoen
   
ikke er længere end 3 måneder siden.
140.
Beregningen af TVMj for et boliglån med pant i fast ejendom beregnes som
   
 
TVM j = maks(0, Lånj - 0,8Pantj),
   
 
hvor
   
 
Lån j = solvensværdien af boliglånet j og
   
 
Pant j = den risikojusterede værdi af pantet i relation til boliglån j, jf. punkt 134 og punkt 141-142.
141.
Der gælder samme krav i beregningen af pant og netting i type 2-modpartsrisici som i beregningen af type 1-modpartsrisici, jf. punkt 131-133. I tilfælde med type 2-modpartsrisici er det dog faldet i værdien af eksponeringen, jf. punkt 139, fremfor TVMj, som justeres nedad med den risikojusterede værdi af pantet.
142.
Simplificeringen er givet tilsvarende som i punkt 136. Således beregnes den risikojusterede værdi af et pant j for et boliglån ved anvendelse af simplificeringen som 0,85 af pantets værdi såfremt "modpartskravet" og "forvalterkravet" er opfyldt, jf. punkt 131. Såfremt pantet er forvaltet eller deponeret hos en tredjepart, og kun "modpartskravet" er opfyldt, er den risikojusterede værdi 0,75 af pantets værdi.
   
Modulet for livsforsikringsrisici
143.
SB for livsforsikringsrisici før tabsabsorbering beregnes som

143 Size: (254 X 63)

 
hvor
   
 
KorrLiv r,s = den relevante celle i KorrLiv for livsforsikringsrisiko r, s, jf. tabel 15, og
   
 
Liv r , Liv s er SB for den individuelle livsforsikringsrisiko før tabsabsorbering i overensstemmelse med rækker og søjler i KorrLiv, jf. tabel 15.
   
   
   
   
   
   
   
   
   
 
Tabel 15: KorrLiv

 
r\s
Dødelighed
Levetid
Invaliditet/sygdom
Livsforsikringsoption
Omkostning
Genoptagelse
Livsforsikringskatastrofe
 
Dødelighed
1
-
-
-
-
-
-
 
Levetid
-0,25
1
-
-
-
-
-
 
Invaliditet/sygdom
0,25
0
1
-
-
-
-
 
Livsforsikringsoption
0
0,25
0
1
-
-
-
 
Omkostning
0,25
0,25
0,5
0,5
1
-
-
 
Genoptagelse
0
0,25
0
0
0,5
1
-
 
Livsforsikringskatastrofe
0,25
0
0,25
0,25
0,25
0
1

   
144.
De intensiteter og sandsynligheder, der tages udgangspunkt i ved beregningen af stress angivet i punkt 145-168, skal være de af selskabet anmeldte intensiteter til opgørelsen af bedste skøn over værdien af hensættelser til livsforsikringsforpligtelser.
   
Dødelighedsrisici
145.
SB for dødelighedsrisici før tabsabsorbering, Livdød, er lig med ΔBKG ved en permanent stigning i dødelighedsintensiteterne anvendt i beregningen af hensættelserne på 15 %.
146.
Kun de policer hvor en stigning i dødelighedsintensiteterne medfører øgede hensættelser skal indgå i beregningen.
147.
I beregningen kan der tages højde for, at flere policer dækkende den samme forsikringstager kan behandles som én police.
148.
Selskabet kan vælge at beregne Livdød ved følgende simplificering:

148 Size: (251 X 51)

 
hvor

148 Size: (91 X 51)

   
 
k = antallet af forsikringspolicer eksponeret overfor dødelighedsrisici og
   
 
RS i = den positive risikosum for forsikringspolice i givet som Maks[Ai + Bi - Ci; 0],
   
 
hvor
   
 
A i = beløbet forsikrings- eller genforsikringsselskabet på tidspunktet for beregningen af Livdød, ef-
   
ter reduktion af værdien af genforsikring og SPV’er, ville betale øjeblikkeligt i tilfælde af død af personer dækket af forsikringskontrakten,
   
 
B i = den forventede nutidsværdi af beløbet ikke dækket af A som selskabet efter reduktion af vær-
   
dien af genforsikring og SPV’er ville betale i fremtiden i tilfælde af øjeblikkelig død af personer dækket af forsikringskontrakten,
   
 
C i = det bedste skøn efter reduktion af værdien af genforsikring og SPV’er for forsikringsforpligt-
   
elserne dækkende Ai og Bi,
   
 
q = det enkelte selskabs forventede gennemsnitligt vægtede O/E-rate for det næste år beregnet i
   
henhold til selskabets anmeldte intensiteter til opgørelsen af bedste skøn over værdien af hensættelser til livsforsikringsforpligtelser. Den enkelte polices vægt er policens relative andel af selskabets samlede forsikringssum betinget af død,
   
 
n = den modificerede varighed i år for udbetalinger betinget af død inkluderet i det bedste skøn og
   
 
i k = den annualiserede spotrente for varighed k beregnet ud fra den af Finanstilsynet offentliggjorte
   
diskonteringsrentekurve.
149.
Selskabet kan ikke overgå til at beregne simplificeringen i punkt 148, såfremt det tidligere har valgt at anvende metoden angivet i punkt 145.
   
Levetidsrisici
150.
SB for levetidsrisici før tabsabsorbering, LivLevetid, er lig med ΔBKG ved et permanent fald på 20 % i dødelighedsintensiteterne anvendt i beregningen af hensættelserne.
151.
Kun de policer, hvor et fald i dødelighedsintensiteterne medfører øgede hensættelser, skal indgå i beregningen.
152.
I beregningen kan der tages højde for, at flere policer dækkende den samme forsikringstager kan behandles som én police.
153.
Selskabet kan vælge at beregne LivLevetid ved følgende simplificering:

153 Size: (256 X 29)

 
hvor
   
 
q = det enkelte selskabs forventede gennemsnitligt vægtede O/E-rate for det næste år beregnet i
   
selskabets anmeldte intensiteter til opgørelsen af bedste skøn over værdien af hensættelser til livsforsikringsforpligtelser. Den enkelte polices vægt er policens relative andel af selskabets samlede forsikringssum for levetidsrisici,
   
 
n = den modificerede varighed i år for udbetalinger til ydelsesmodtagere inkluderet i det bedste
   
skøn og
   
 
BS levetid = bedste skøn for forsikringspolicer udsat for levetidsrisici.
154.
Selskabet kan ikke overgå til at anvende simplificeringen i punkt 153, såfremt det tidligere har valgt, at anvende metoden angivet i punkt 150.
   
Invaliditets-/sygdomsrisici
155.
SB for invaliditets/sygdomsrisici (herefter benævnt invaliditetsrisici) før tabsabsorbering, LivIS, er lig med ΔBKG ved en kombination af følgende permanente tre stød:
 
1)
En stigning på 35 % i invaliditets- og sygdomsintensiteterne for de kommende 12 måneder.
 
2)
En stigning på 25 % i invaliditets- og sygdomsintensiteterne efter de kommende 12 måneder.
 
3)
Et permanent fald på 20 % i reaktiveringsintensiteterne for invaliditets- og sygdomsraterne.
156.
Selskabet kan vælge at beregne LivIS ved følgende simplificering:

156 Size: (571 X 37)

 
hvor

156 Size: (101 X 55)

 
hvor
   
 
k = antallet af forsikringspolicer eksponeret overfor invaliditetsrisici og
   
 
RS 1,i = den positive risikosum for forsikringspolice i givet som maks[Ai + Bi - Ci; 0],
   
 
hvor
   
 
A i = beløbet forsikrings- eller genforsikringsselskabet på tidspunktet for beregningen af LivIS efter
   
reduktion af værdien af genforsikring og SPV’er ville betale øjeblikkeligt i tilfælde af død eller invaliditet af personer dækket af forsikringskontrakten,
   
 
B i = den forventede nutidsværdi af beløbet ikke dækket af Ai som selskabet efter reduktion af vær-
   
dien af genforsikring og SPV’er ville betale i fremtiden i tilfælde af øjeblikkelig død eller invaliditet af personer dækket af forsikringskontrakten,
   
 
C i = det bedste skøn, efter reduktion af værdien af genforsikring og SPV’er, for forsikringsfor-
   
pligtelserne dækkende Ai og Bi,
   
 
IS 1 = den forventede gennemsnitlige vægtede O/E-rate for invaliditet i løbet af de kommende 12
   
måneder. Den enkelte polices vægt er policens relative andel af selskabets samlede forsikringssum for invaliditetsrisici,
   
 
n = den modificerede varighed i år for udbetalinger til ydelsesmodtagere inkluderet i det bedste
   
skøn,
   
 
RS 2 = selskabets samlede positive risikosum for invaliditetsrisici efter de kommende 12 måneder
   
beregnet tilsvarende til RS1,
   
 
IS 2 = den forventede gennemsnitligt vægtede O/E-rate for invaliditet i løbet af de 12 måneder efter
   
de kommende 12 måneder. Den enkelte polices vægt er policens relative andel af selskabets samlede forsikringssum for invaliditetsrisici,
   
 
Ops = forventet opsigelsesrate for de kommende 12 måneder og
   
 
BS IS = bedste skøn for forsikringsforpligtelser udsat for invaliditetsrisici.
157.
Selskabet kan ikke overgå til at anvende simplificeringen i punkt 156, såfremt det tidligere har valgt, at anvende metoden angivet i punkt 155.
   
   
Livsforsikringsoptionsrisici
158.
SB for livsforsikringsoptionsrisici før tabsabsorbering, LivOption, er lig med
   
 
maks(OptionNed,OptionOp,OptionMasse),
   
 
hvor
   
 
1)
OptionNed er lig med ΔBKG ved et fald på 50 % i samtlige optionssandsynligheder i alle fremtidige år. Dog kan faldet i optionssandsynlighederne ikke overstige 20 %-point. Kun de policer hvor en nedgang i optionssandsynlighederne medfører øgede hensættelser skal indgå i beregningen.
 
2)
OptionOp er lig med ΔBKG ved en stigning på 50 % i samtlige optionssandsynligheder i alle fremtidige år. Dog kan optionssandsynlighederne ikke overstige 100 %. Kun de policer hvor en stigning i optionssandsynlighederne medfører øgede hensættelser skal indgå i beregningen.
 
3)
OptionMasse er lig med ΔBKG ved en kombination af følgende to stød:
   
a.
Ophør af 40 % af de forsikringskontrakter, hvor ophør resulterer i en stigning i selskabets hensættelser.
   
b.
Hvis der tegnes genforsikringskontrakter, der dækker genforsikringskontrakter eller forsikringspolicer, der vil blive tegnet i fremtiden, og som udgør en del af selskabets hensættelse: fald på 40 % i antallet af disse fremtidige forsikringspolicer og genforsikringskontrakter.
159.
Selskabet kan vælge at beregne OptionNed og OptionOp ved følgende simplificering:
   
 
Option Ned = 0,5 · fNed · nNed · SNed,
   
 
hvor
   
 
f Ned = estimat for den gennemsnitlige udnyttelse af forsikringsoption (i %), for de forsikringspoli-
   
cer, hvor selskabet taber ved en nedgang i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet skal for den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres. Estimatet kan ikke blive mindre end 40 %,
   
 
n Ned = gennemsnitlige vægtede afløbstid i år for de forsikringspolicer, hvorved selskabet taber ved
   
en nedgang i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet skal for den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres. Den enkelte polices vægt er dens relative andel af selskabets tab ved nedgang i udnyttelsen af en forsikringsoption og
   
 
S Ned = summen af selskabets tab ved en nedgang i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet
   
skal for den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres, samt
   
 
Option Op = 0,5 · fOp · nOp · SOp,
   
 
hvor
   
 
f Op = estimat for den gennemsnitlige udnyttelse af forsikringsoption (i %), for de forsikringspolicer
   
hvor selskabet taber ved en stigning i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet skal for den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres. Estimatet kan ikke blive mindre end 67 %,
   
 
n Op = gennemsnitlige vægtede afløbstid i år for de forsikringspolicer, hvorved selskabet taber ved
   
en stigning i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet skal for den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres. Den enkelte polices vægt er dens relative andel af selskabets tab ved en stigning i udnyttelsen af en forsikringsoption og
   
 
S Op = summen af selskabets tab ved en stigning i udnyttelsen af en forsikringsoption. Selskabet for
   
den enkelte police anvende den option (fripolice eller genkøb), hvorved tabet maksimeres.
160.
Selskabet kan ikke overgå til at anvende simplificeringerne i punkt 159, såfremt det tidligere har valgt at anvende metoden angivet i punkt 158.
   
Omkostningsrisici
161.
SB for omkostningsrisici før tabsabsorbering, LivOmk, er lig med ΔBKG ved en kombination af en stigning på 10 % i omkostningerne indregnet i beregningen af hensættelserne og en stigning på 1 %-point i selskabets omkostningsinflationsrate (udtrykt i %), som anvendes i beregningen af hensættelserne.
162.
Selskabet kan vælge at beregne LivOmk ved følgende simplificering:

162 Size: (377 X 41)

 
hvor
   
 
OMK = selskabets omkostninger de seneste 12 måneder i forbindelse med livsforsikringsforpligt-
   
elser eller genforsikringsforpligtelser, dog eksklusiv sundhedsforsikrings- og sundhedsgenforsikringsforpligtelser.
   
 
n = den modificerede varighed i år for betalingsstrømmene inkluderet i beregningen af bedste skøn
   
for forpligtelserne omfattet af definitionen af OMK og
   
 
π = den vægtede gennemsnitlige inflation anvendt i beregningen af bedste skøn for forpligtelserne
   
omfattet af definitionen af OMK. Vægtene er givet som nutidsværdien af omkostningerne inkluderet i beregningen af bedste skøn for forpligtelserne omfattet af definitionen af OMK.
163.
Selskabet kan ikke overgå til at anvende simplificeringen i punkt 162, såfremt det tidligere har valgt at anvende metoden angivet i punkt 161.
   
Genoptagelsesrisici
164.
SB for genoptagelsesrisici før tabsabsorbering, LivGen, er lig med ΔBKG ved en permanent stigning på 3 % i de årlige betalinger for de af selskabets annuiteter, der er eksponeret overfor genoptagelsesrisici. I beregningen skal der tages hensyn til annuiteternes resterende afløb.
   
Livsforsikringskatastroferisici
165.
SB for livsforsikringskatastroferisici før tabsabsorbering, LivKAT, er lig med ΔBKG ved en stigning på 0,15 %-point i O/E-raterne for de kommende 12 måneder.
   
 
Dette betyder, at hvis antal døde forsikringstagere i selskabet pr. år = 1 og bestanden i selskabet = 1.000 er O/E-raten pr. år = 1/1.000 = 0,1 %. Værdien af O/E-raten pr. år i scenariet er således givet som 0,1 % + 0,15 % = 0,25 % svarende til 2,5 døde pr. 1.000 forsikringstagere.
166.
Kun de policer, hvor en stigning i O/E-raterne medfører øgede hensættelser, skal indgå i beregningen.
167.
Selskabet kan vælge at beregne LivKAT ved følgende simplificering:

167 Size: (167 X 50)

 
hvor
   
 
k = antallet af forsikringskontrakter eksponeret overfor livsforsikringskatastroferisici og
   
 
RS i = den positive risikosum for forsikringskontrakt i givet som maks[Ai + Bi - Ci ; 0],
   
 
hvor
   
 
A i = beløbet forsikrings- eller genforsikringsselskabet på tidspunktet for beregningen af LivKAT ef-
   
ter reduktion af værdien af genforsikring og SPV’er ville betale øjeblikkeligt i tilfælde af død af personer dækket af forsikringskontrakten,
   
 
B i = den forventede nutidsværdi af beløbet ikke dækket af Ai som selskabet efter reduktion af vær-
   
dien af genforsikring og SPV’er ville betale i fremtiden i tilfælde af øjeblikkelig død af personer dækket af forsikringskontrakten og
   
 
C i = det bedste skøn, efter reduktion af værdien af genforsikring og SPV’er, for forsikringsfor-
   
pligtelserne dækkende Ai og Bi.
168.
Selskabet kan ikke overgå til at anvende simplificeringen i punkt 167, såfremt det tidligere har valgt at anvende metoden angivet i punkt 165.
   
Modulet for skadesforsikringsrisici
169.
SB for skadesforsikringsrisici, SBSkade, beregnes som

169 Size: (302 X 55)

 
hvor
   
 
KorrSkade r,s = den relevante celle i KorrSkade for skadesforsikring r, s, jf. tabel 16, og
   
 
Skade r , Skade s er solvensbehovet for den individuelle skadesforsikringsrisiko i overensstemmelse med rækker og søjler i KorrSkade, jf. tabel 16.
   
   
 
Tabel 16: KorrSkade

 
r\s
Præmie og erstatning
Skadesforsikringsoption
Skadesforsikringskatastrofe
 
Præmie og erstatning
1
-
-
 
Skadesforsikringsoption
0
1
-
 
Skadesforsikringskatastrofe
0,25
0
1

   
Præmie- og erstatningshensættelsesrisici
170.
SB for præmie- og erstatningshensættelsesrisici (herefter benævnt PH-risici) beregnes som
   
 
Skade PH = 3 · σ · V,
   
 
hvor
   
 
σ = den kombinerede standardafvigelse for PH-risici, jf. punkt 172 og
   
 
V = volumenmålet for PH-risici, jf. punkt 171.
171.
Volumenmålet, V, for PH-risici beregnes som
   

171 Size: (87 X 45)

   
 
hvor
   
 
V b = volumenmål for PH-risici for branche b, jf. appendiks 1.
   
 
Volumenmålet for PH-risici for branche b, Vb, beregnes som:
   
 
V b = (Vpræmier,b + Vhens,b) · (0,75 + 0,25 · Divb),
   
 
hvor
   
 
V præmier,b = volumenmål for præmierisiko for branche b, jf. appendiks 1,
   
 
V hens,b = volumenmål for erstatningshensættelsesrisiko for branche b, jf. appendiks 1, og
   
 
Div b = reduktion for geografisk diversifikation for branche b, jf. appendiks 1. Det bemærkes, at
   
det følger af denne definition, at Divb = 1 resulterer i ingen diversifikation.
   
 
Ovenstående størrelser beregnes ved:
   
 
V præmier,b = maks(Pindtjent,b ; Ptegnet,sidste,b ; Ptegnet,kommende,b) + PPeksisterende,b ,
   
 
V hens,b = EHb og
   

170 (ny) Size: (355 X 70)

   
 
hvor input til beregningerne er:
   
 
P indtjent,b = estimat for præmieindtægter f.e.r. for de kommende 12 måneder for branche b, jf. ap-
   
pendiks 1,
   
 
P tegnet,kommende,b = estimat for bruttopræmie fratrukket afgiven forsikringspræmie for de kommende
   
12 måneder for branche b, jf. appendiks 1,
   
 
P tegnet,sidste,b = bruttopræmie fratrukket afgiven forsikringspræmie for de sidste 12 måneder for
   
branche b, jf. appendiks 1,
   
 
PP eksisterende,b = forventet nutidsværdi af præmieindtægter f.e.r. på eksisterende kontrakter, der ind-
   
tjenes efter de kommende 12 måneder for branche b, jf. appendiks 1,
   
 
EH b = erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsselskabers og SPV'ers andel af erstatnings-
   
hensættelserne for branche b, jf. appendiks 1,
   
 
V præmier,j,b = volumenmål for præmierisiko for branche b for geografisk region j, jf. appendiks 1 og
   
appendiks 9: Regioner til beregning af faktoren for geografisk diversifikation, og
   
 
V hens,j,b = volumenmål for erstatningshensættelsesrisiko for branche b for geografisk region j, jf.
   
appendiks 1 og appendiks 9: Regioner til beregning af faktoren for geografisk diversifikation.
   
 
Bruttopræmie, afgiven forsikringspræmie samt præmieindtægter f.e.r. opgøres som i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 35.
172.
Den kombinerede standardafvigelse for PH-risici, σ, bestemmes som følgende:

167 Size: (233 X 60)

167 Size: (526 X 65)

   
 
hvor
   
 
KorrB r,s = den relevante celle i KorrB, jf. tabel 17,
   
 
V r , V s = volumenmål for PH-risici for branche r og s, jf. punkt 171,
   
 
σ r , σ s = standardafvigelse for PH-risici for branche r og s,
   
 
V præmier,b, Vhensættelser,b = volumenmål for henholdsvis præmie- og hensættelsesrisici for branche b,
   
jf. punkt 171,
   
 
σ præmier,b = standardafvigelse for præmierisiko for branche b, jf. tabel 18, og
   
 
σ hensættelser,b = standardafvigelse for erstatningshensættelsesrisiko for branche b, jf. tabel 19.
   
 
Tabel 17: KorrB

 
r\s
Branche 1
Branche 2
Branche 3
Branche 4
Branche 5
Branche 6
Branche 7
Branche 8
Branche 9
Branche 10
Branche 11
Branche 12
 
Branche 1
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 
Branche 2
0,5
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 
Branche 3
0,5
0,25
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
 
Branche 4
0,25
0,25
0,25
1
-
-
-
-
-
-
-
-
 
Branche 5
0,5
0,25
0,25
0,25
1
-
-
-
-
-
-
-
 
Branche 6
0,25
0,25
0,25
0,25
0,5
1
-
-
-
-
-
-
 
Branche 7
0,5
0,5
0,25
0,25
0,5
0,5
1
-
-
-
-
-
 
Branche 8
0,25
0,5
0,5
0,5
0,25
0,25
0,25
1
-
-
-
-
 
Branche 9
05
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
1
-
-
-
 
Branche 10
0,25
0,25
0,25
0,25
0,5
0,5
0,5
0,25
0,25
1
-
-
 
Branche 11
0,25
0,25
0,5
0,5
0,25
0,25
0,25
0,25
0,5
0,25
1
-
 
Branche 12
0,25
0,25
0,25
0,5
0,25
0,25
0,25
0,5
0,25
0,25
0,25
1

   
 
Beregningen af σpræmier,b for branche b er givet ved den relevante parameterværdi i tabel 18.
Denne skal for hver branche ganges med en justeringsfaktor for ikke-proportional genforsikring, hvis relevant. For branche 1, 4 og 5 er denne justeringsfaktor 0,8, mens den for de resterende brancher er 1.
   
 
Tabel 18: Præmierisici, σ præmier,b

 
Branche 1
Branche 2
Branche 3
Branche 4
Branche 5
Branche 6
Branche 7
Branche 8
Branche 9
Branche 10
Branche 11
Branche 12
 
10 %
8 %
15 %
8 %
14 %
12 %
7 %
9 %
13 %
17 %
17 %
17 %

   
 
Beregningen af σhensættelser,b er givet ved den relevante parameterværdi i tabel 19. Denne faktor er inklusiv den risikobegrænsende effekt fra genforsikring.
   
 
Tabel 19: Erstatningshensættelsesrisici, σ hensættelser,b

 
Branche 1
Branche 2
Branche 3
Branche 4
Branche 5
Branche 6
Branche 7
Branche 8
Branche 9
Branche 10
Branche 11
Branche 12
 
9 %
8 %
11 %
10 %
11 %
19 %
12 %
20 %
20 %
20 %
20 %
20 %

   
   
Skadesforsikringsoptionsrisici
173.
SB for skadesforsikringsoptionsrisici, SkadeOption, er lig med ΔBKG ved en kombination af følgende to stød:
 
1)
Ophør af 40 % af de forsikringspolicer, hvor ophør resulterer i en stigning i selskabets hensættelser.
 
2)
Hvis der tegnes genforsikringskontrakter, der dækker genforsikringskontrakter eller forsikringspolicer, der vil blive tegnet i fremtiden, og som udgør en del af selskabets hensættelse: et fald på 40 % i antallet af disse fremtidige forsikringspolicer og genforsikringskontrakter.
   
Skadesforsikringskatastroferisici
174.
Det samlede SB for skadesforsikringskatastroferisici, SBKAT, beregnes som

174 Size: (486 X 38)

 
hvor
   
 
SB natKAT = solvensbehovet for naturkatastroferisici, jf. punkt 175,
   
 
SB IkkePropBygningLøsøreReass = solvensbehovet for ikke-proportional bygnings- og løsøreforsikringska-
   
tastroferisici, jf. punkt 204,
   
 
SB MSKAT = solvensbehovet for menneskeskabte katastroferisici, jf. punkt 205, og
   
 
SB AndreKAT = solvensbehovet for andre skadesforsikringskatastroferisici, jf. punkt 224.
   
175.
SB natKAT beregnes som

175 Size: (480 X 37)

 
hvor
   
 
SB Storm = solvensbehovet for stormrisici, jf. punkt 176,
   
 
SB Jordskælv = solvensbehovet for jordskælvsrisici, jf. punkt 189,
   
 
SB Oversvømmelse = solvensbehovet for oversvømmelsesrisici, jf. punkt 191,
   
 
SB Hagl = solvensbehovet for haglrisici, jf. punkt 195, og
   
 
SB Jordskred = solvensbehovet for jordskredsrisici, jf. punkt 199.
   
176.
SB for stormrisici, SBStorm, beregnes som

176 Size: (411 X 71)

 
hvor
   
 
Storm r , Storm s = solvensbehovet for den individuelle stormrisiko for region r og s i appendiks 10:
   
Stormregioner og stormrisikofaktorer, i overensstemmelse med rækker og søjler i KorrStorm, jf. appendiks 11: KorrStorm,
   
 
KorrStorm r,s = den relevante celle i KorrStorm for den individuelle stormrisiko for region r og s,
   
jf. appendiks 11: KorrStorm og
   
 
Storm Andre = solvensbehovet for stormregionerne ikke angivet i appendiks 12: Regioner for hvilke
   
SB for naturkatastroferisici ikke er beregnet på baggrund af præmier.
177.
Solvensbehovet for den individuelle stormrisiko for en given region r er for alle regioner r i appendiks 10: Stormregioner og stormrisikofaktorer, lig med
   
 
Storm r = maks(StormrScenarieA; StormrScenarieB),
   
 
hvor
   
 
Storm r ScenarieA = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 100 % af det specificerede stormtab,
   
L r Storm, efterfulgt af en begivenhed svarende til 20 % af det specificerede stormtab, jf. punkt 179, og
   
 
Storm r ScenarieB = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 80 % af det specificerede stormtab efter-
   
fulgt af en begivenhed svarende til 40 % af det specificerede stormtab, jf. punkt 179.
178.
I både ScenarieA og ScenarieB skal det antages, at de to begivenheder sker uafhængigt, samt at der ikke indgås nye RBF mellem de to begivenheder.
179.
Det specificerede stormtab LrStorm i en given region r er for alle regioner r i appendiks 10: Stormregioner og stormrisikofaktorer, lig med

179 Size: (406 X 60)

 
hvor
   
 
Q r Storm = stormrisikofaktoren i region r, jf. appendiks 10: Stormregioner og stormrisikofaktorer,
   
 
KorrZoneStorm r,i,j = korrelationen mellem stormrisiko for zone i og j i region r, jf. punkt 181, og
   
 
VFS r,i Storm og VFSr,jStorm = den vægtede forsikringssum for stormrisiko i stormzone i og j for storm-
   
region r, jf. punkt 182.
180.
En stormzone for en given region r skal for alle regioner angivet i appendiks 10: Stormregioner og stormrisikofaktorer, udgøres af geografiske opdelinger af region r, som er tilstrækkelig homogene i henhold til den stormrisiko som forsikrings- og genforsikringsselskabet er eksponeret overfor. Zonernes fællesmængde skal være 0, og samlet skal zonerne udgøre hele regionen r. Hvor en region i henhold til selskabets stormrisiko, i sig selv er tilstrækkelig homogen, sættes stormzonen lig med stormregionen.
181.
Korrelationskoefficienten, KorrZoneStormr,i,j, mellem stormrisiko for zone i og j i region r kan antage værdierne {0; 0,25; 0,5; 0,75; 1} og skal fastsættes således, at den valgte korrelationskoefficient
 
1)
afspejler afhængigheden mellem selskabets stormrisiko i zone i og j, herunder ikke-lineære sammenhænge, samt
 
2)
resulterer i et specificeret stormtab, LrStorm, i en given region r lig med det årlige tab i branche 4, jf. appendiks 1, forårsaget af storm i region r, samt sikrer et 99,5 %´s VaR-beskyttelsesniveau ved en 12-måneders tidshorisont.
182.
Den vægtede forsikringssum for stormrisiko i stormzone i for stormregion r, VFSr,iStorm, er for alle regioner i appendiks 10: Stormregioner og stormrisikofaktorer, og alle stormzoner givet som

182 Size: (188 X 26)

   
 
hvor
   
 
V r,i Storm = risikovægten for stormrisiko i stormzone i for stormregion r, jf. punkt 183, og
   
 
FS r,i Storm = forsikringssum for stormrisiko i stormzone i for stormregion r, jf. punkt 185.
183.
Risikovægten for stormrisiko i stormzone i, ViStorm, skal fastsættes således, at produktet af denne og stormrisikofaktoren, QrStorm, i region r er lig med det årlige tab i branche nummer 4, jf. appendiks 1, forårsaget af storm i zone i i region r udtrykt som en andel af forsikringssummen for kontrakter i branche 4, jf. appendiks 1, der dækker stormrisici. Kalibreringen af ViStorm skal sikre et 99,5 %'s VaR-beskyttelsesniveau ved en 12-måneders tidshorisont.
184.
Et selskab kan vælge at benytte de i den 5. prøveberegning til Solvens II (QIS5) angivne
 
1)
Cresta-zoner som stormzoner, såfremt 2) og 3) er opfyldt.
 
2)
Cresta-relativitetsvægte som risikovægte, såfremt 1) og 3) er opfyldt.
 
3)
Aggregeringsmatrix som korrelationsmatrix mellem zonerne, såfremt 1) og 2) er opfyldt.
185.
Forsikringssummen for stormzone i i region r er for alle regioner i appendiks 10: Stormregioner og stormrisikofaktorer, og alle stormzoner lig med

185 Size: (196 X 27)

   
 
hvor
   
 
FS r,i Bygninger = forsikringssummen for bygninger i den betragtede stormzone i i region r og
   
 
FS r,i Landbygninger = forsikringssummen for landbaserede bygninger i branche 3, jf. appendiks 1, i den
   
betragtede stormzone i i region r.
186.
SB for stormrisici for de regioner, der ikke er angivet i appendiks 12: Regioner for hvilke SB for naturkatastroferisici ikke er beregnet på baggrund af præmier, StormAndre, er lig med et tab i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV'er, er lig med

186 Size: (285 X 27)

 
hvor DivStorm er defineret tilsvarende til Divb, jf. punkt 171, men baseret på præmierne defineret i punkt 188 og begrænset til regionerne 5-18 i appendiks 9: Regioner til beregning af faktoren for geografisk diversifikation.
187.
Opdelingen af præmier i beregningen af DivStorm for policer med eksponeringer i flere geozoner skal baseres på en opdeling af eksponeringen.
188.
Til beregning af SB for stormrisici for de regioner, der ikke er angivet i appendiks 12, skal der anvendes forpligtelserne i branche 4, jf. appendiks 1, der dækker stormrisiko, og hvor risikoen ikke er placeret i en af regionerne i appendiks 12, samt forpligtelserne i branche 3, jf. appendiks 1, der dækker landbaserede bygningsskader forårsaget af storm, hvor risikoen ikke er placeret i en af regionerne i appendiks 12.
189.
SB for jordskælvsrisici, SBJordskælv, beregnes som

189 Size: (524 X 72)

 
hvor
   
 
Jordskælv r , Jordskælv s = solvensbehovet for jordskælvsrisiko for region r og s i appendiks 13:
   
Jordskælvsregioner og jordskælvsrisikofaktorer, i overensstemmelse med rækker og søjler i KorrJordskælv, jf. appendiks 14: KorrJordskælv,
   
 
KorrJordskælv r,s = den relevante celle i KorrJordskælv for den individuelle jordskælvsrisiko for
   
region r og s, jf. appendiks 14: KorrJordskælv og
   
 
Jordskælv Andre = solvensbehovet for jordskælvsregionerne ikke angivet i appendiks 12: Regioner
   
for hvilke SB for naturkatastroferisici ikke er beregnet på baggrund af præmier.
190.
SB for jordskælvsrisiko for en given region r, Jordskælvr, skal for alle regioner r i appendiks 13: Jordskælvsregioner og jordskælvsrisikofaktorer, beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV'er er lig med LrJordskælv for region r. Beregningen af LrJordskælv og de dertilhørende input følger samme fremgangsmåde som ved LrStorm med appendiks 10: Stormregioner og stormrisikofaktorer, erstattet af appendiks 13: Jordskælvsregioner og jordskælvsrisikofaktorer, stormrisici erstattet af jordskælvsrisici, stormregioner erstattet af jordskælvsregioner, stormzoner erstattet af jordskælvszoner etc.
   
 
Endvidere skal 1,75 · (0,5 · DivStorm + 0,5) · PStorm, der anvendes i beregningen af StormAndre erstattes med 1,2 · (0,5 · DivJordskælv + 0,5) · PJordskælv i beregningen af JordskælvAndre.
191.
SB for oversvømmelsesrisici, SBOversvømmelse, beregnes som

191 Size: (529 X 68)

 
hvor
   
 
Oversvømmelse r , Oversvømmelse s = solvensbehovet for oversvømmelse for region r og s i appen-
   
diks 15 i overensstemmelse med rækker og søjler i KorrOversvømmelse, jf. appendiks 16: KorrOversvømmelse,
   
 
KorrOversvømmelse r,s = den relevante celle i KorrOversvømmelse for den individuelle oversvøm-
   
melsesrisiko for region r og s, jf. appendiks 16: KorrOversvømmelse og
   
 
Oversvømmelse Andre = solvensbehovet for oversvømmelsesregionerne der ikke er angivet i appen-
   
diks 12: Regioner for hvilke SB for naturkatastroferisici ikke er beregnet på baggrund af præmier.
192.
SB for oversvømmelsesrisiko for en given region r, Oversvømmelser, er for alle regioner i appendiks 15: Oversvømmelsesregioner og oversvømmelsesrisikofaktorer, lig med
   
 
Oversvømmelse r = maks(OversvømmelserScenarieA; OversvømmelserScenarieB),
   
 
hvor
   
 
Oversvømmelse r ScenarieA = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 65 % af det specificerede over-
   
svømmelsestab, LrOversvømmelse, efterfulgt af en begivenhed svarende til 45 % af det specificerede oversvømmelsestab, jf. punkt 194, og
   
 
Oversvømmelse r ScenarieB = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 100 % af det specificerede over-
   
svømmelsestab efterfulgt af en begivenhed svarende til 10 % af det
specificerede oversvømmelsestab, jf. punkt 194.
193.
Samme antagelser om uafhængighed og genikraftsættelser som angivet i punkt 178 for beregningen af SBStorm gælder ligeledes for beregningen af SBOversvømmelse.
194.
Beregningen af LrOversvømmelse og de dertilhørende input følger samme fremgangsmåde som ved LrStorm med appendiks 10: Stormregioner og stormrisikofaktorer, erstattet af appendiks 15: Oversvømmelsesregioner og oversvømmelsesrisikofaktorer, stormrisici erstattet af oversvømmelsesrisici, stormregioner erstattet af oversvømmelsesregioner, stormzoner erstattet af oversvømmelseszoner etc. Dog skal der i beregningen af forsikringssummen for en given oversvømmelseszone i i en given region r tillægges et led. Således gælder, at for alle regioner r i appendiks 15: Oversvømmelsesregioner og oversvømmelsesrisikofaktorer, og alle oversvømmelseszoner er forsikringssummen for oversvømmelseszone i i region r lig med

194 Size: (280 X 26)

   
 
hvor
   
 
FS r,i Bygninger = forsikringssummen for bygninger i den betragtede oversvømmelseszone i i region r,
   
 
FS r,i Landbygninger = forsikringssummen for landbaserede bygninger i den betragtede oversvømmel-
   
seszone i i region r og
   
 
FS r,i Motor = forsikringssummen for motor i den betragtede oversvømmelseszone i i region r.
   
 
Endvidere skal 1,75 · (0,5 · DivStorm + 0,5) · PStorm der anvendes i beregningen af StormAndre erstattes med 1,1 · (0,5 · DivOversvømmelse + 0,5) · POversvømmelse i beregningen af OversvømmelseAndre.
195.
SB for haglrisici, SBHagl, beregnes som

195 Size: (317 X 73)

 
hvor
   
 
Hagl r , Hagl s = solvensbehovet for hagl for region r og s i appendiks 17: Haglregioner og haglrisiko-
   
faktorer, i overensstemmelse med rækker og søjler i KorrHagl, jf. appendiks 18,
   
 
KorrHagl r,s = den relevante celle i KorrHagl for den individuelle haglrisiko for region r og s, jf.
   
appendiks 18, og
   
 
Hagl Andre = solvensbehovet for haglregionerne ikke angivet i appendiks 12: Regioner for hvilke
   
SB for naturkatastroferisici ikke er beregnet på baggrund af præmier.
196.
SB for haglrisiko for en given region r, Haglr, er for alle haglregioner i appendiks 17: Haglregioner og haglrisikofaktorer, lig med
   
 
Hagl r = maks(HaglrScenarieA; HaglrScenarieB),
   
 
hvor
   
 
Hagl r ScenarieA = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 70 % af det specificerede hagltab, LrHagl, ef-
   
fulgt af en begivenhed svarende til 50 % af det specificerede hagltab, jf. punkt 198, og
   
 
Hagl r ScenarieB = ΔBKG ved en begivenhed svarende til 100 % af det specificerede hagltab efterfulgt
   
af en begivenhed svarende til 20 % af det specificerede hagltab, jf. punkt 198.
197.
Samme antagelser om uafhængighed og genikraftsættelser som angivet i punkt 178 for beregningen af SBStorm, gælder ligeledes for beregningen af SBHagl.
198.
Beregningen af LrHagl og de dertilhørende input følger samme fremgangsmåde som ved LrStorm med appendiks 10: Stormregioner og stormrisikofaktorer, erstattet af appendiks 17: Haglregioner og haglrisikofaktorer, stormrisici erstattet af haglrisici, stormregioner erstattet af haglregioner, stormzoner erstattet af haglzoner etc. Dog skal der i beregningen af forsikringssummen for en given haglzone i i en given region r tillægges et led. Således gælder for alle regioner i appendiks 17: Haglregioner og haglrisikofaktorer, og for alle haglzoner at forsikringssummen for haglzone i i region r er lig med

198 Size: (265 X 27)

   
 
hvor
   
 
FS r,i Bygninger = forsikringssummen for bygninger i den betragtede haglzone i i region r,
   
 
FS r,i Landbygninger = forsikringssummen for landbaserede bygninger i den betragtede haglzone i i regi-
   
on r og
   
 
FS r,i Motor = forsikringssummen for motor i den betragtede haglzone i i region r.
   
 
Endvidere skal 1,75 · (0,5 · DivStorm + 0,5) · PStorm der anvendes i beregningen af StormAndre erstattes med 0,3 · (0,5 · DivHagl + 0,5) · PHagl i beregningen af HaglAndre.
199.
SB for jordskredsrisici, SBJordskred, beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV’er, er lig med

199 Size: (469 X 74)

 
hvor
   
 
VFS i Jordskred = den vægtede forsikringssum for jordskredsrisiko i jordskredszone i og
   
 
KorrJordskred i,j = den relevante celle i KorrJordskred for jordskredsrisiko for jordskredszone i
   
og j.
200.
Jordskredszonerne skal bestå af geografiske opdelinger af Frankrig, der er tilstrækkeligt homogene til beregningen af selskabets eksponering overfor jordskredsrisici. Zonernes fællesmængde skal være 0, og samlet skal jordskredszonerne udgøre hele Frankrig. Hvor Frankrig i henhold til selskabets jordskredsrisiko i sig selv er tilstrækkeligt homogen, er Frankrig lig med jordskredszonen.
201.
Beregningen af VFSiJordskred følger for alle jordskredszoner samme fremgangsmåde som ved beregningen af VFSiStorm, jf. dog punkt 202.
202.
Region r er alene Frankrig og jordskredsfaktoren er 0,0005.
203.
I beregningen af korrelationskoefficienten mellem to jordskredszoner gælder der samme fremgangsmåde som ved beregningen af korrelationskoefficienten mellem to stormzoner, jf. punkt 181.
204.
SB for ikke-proportional bygnings- og løsøreforsikringskatastroferisici, SBIkkePropBygningLøsøreReass, beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV'er, er lig med
   
 
L IPBL = 2,5 · (0,5 · DivIPBL + 0,5) · PIPBL,
   
 
hvor DivIPBL er defineret tilsvarende til Divb, jf. punkt 171, men baseret på præmierne indtjent af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 12 eksklusiv ikke-proportionale genforsikringsforpligtelser relateret til forpligtelser i branche 6 i appendiks 1. Beregningen af præmier skal være begrænset til regionerne 5-18 i appendiks 9: Regioner til beregning af faktoren for geografisk diversifikation.
205.
SB for menneskeskabte katastroferisici, SBMSKAT, beregnes som

205 Size: (461 X 40)

 
hvor
   
 
SB Motor = solvensbehovet for menneskeskabte motorkatastroferisici, jf. punkt 206,
   
 
SB Marine = solvensbehovet for menneskeskabte marinekatastroferisici, jf. punkt 209,
   
 
SB Fly = solvensbehovet for menneskeskabte flykatastroferisici, jf. punkt 212,
   
 
SB Brand = solvensbehovet for menneskeskabte brandkatastroferisici, jf. punkt 213,
   
 
SB Ansvar = solvensbehovet for menneskeskabte ansvarskatastroferisici, jf. punkt 218, og
   
 
SB Kredit = solvensbehovet for menneskeskabte kredit- og kautionskatastroferisici, jf. punkt 221.
206.
SB for menneskeskabte motorkatastroferisici, SBMotor, beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV'er, er lig med

206 Size: (467 X 32)

   
 
hvor
   
 
N a = antallet af køretøjer forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 1, jf. ap-
   
pendiks 1, med en vurderet policegrænse over kr. 179.049.120 og
   
 
N b = antallet af køretøjer forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 1 , jf. ap-
   
pendiks 1, med en vurderet policegrænse under eller lig med kr. 179.049.120.
207.
Et motorkøretøj dækket af forsikrings- eller genforsikringsselskabets proportionale genforsikringsforpligtelser skal vægtes med dets relative andel af den samlede forsikringssum for de pågældende forpligtelser.
208.
Vurderingen af policegrænsen angivet i punkt 206 skal være den samlede grænse for motorkøretøjets police for ansvarsforsikring. Hvis denne ikke er defineret, skal grænsen for udbetaling for ejendomsskade og personskade anvendes. I tilfælde af at grænsen er specificeret som et maksimum beløb pr. skadesramt, skal den vurderede policegrænse baseres på en antagelse om 10 skadesramte.
209.
SB for menneskeskabte marinekatastroferisici, SBMarine, beregnes som

209 Size: (240 X 41)

 
hvor
   
 
SB Tankskib = solvensbehovet for risikoen for tankerkollision, jf. punkt 210, og
   
 
SB Platform = solvensbehovet for risikoen for en platformseksplosion, jf. punkt 211.
210.
SB Tankskib beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV’er, er lig med
   
 
L Tankskib = makst [FS(Kasko,t) + FS(Ansvar,t) + FS(Forurening,t)],
   
 
hvor FS angiver forsikringssummen og t refererer til alle olie- og gastankskibe forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 3 og branche 11, jf. appendiks 1.
211.
SB Platform beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV’er, er lig med
   
 
L Platform = maksp(FSp),
   
 
hvor FS angiver forsikringssummen og p refererer til alle olie- og gasplatforme forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 3 og branche 11, jf. appendiks 1.
212.
SB for menneskeskabte flykatastroferisici, SBFly, beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV’er, er lig med
   
 
L Fly = maksf(FSf),
   
 
hvor FS angiver forsikringssummen og f refererer til alle fly forsikret af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i branche 3 og branche 11, jf. appendiks 1.
213.
SB for menneskeskabte brandkatastroferisici, SBBrand, kan beregnes vha. tre metoder:
 
1)
Geokodningsmodellen (Geo-metoden), jf. punkt 215,
 
2)
Risikoopdelingsmodellen, jf. punkt 216, og
 
3)
Den faktorbaserede model (Faktor-metoden), jf. punkt 217,
 
hvor metode 2) og 3) er simplifikationer.
214.
Et selskab må ikke skifte fra at anvende Geo-metoden til en af de to simplifikationer. Ligeledes må et selskab ikke skifte fra at anvende risikoopdelingsmodellen til Faktor-metoden.
215.
SB Brand beregnes ved Geo-metoden som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV’er, er lig med
   
 
L Brand = FSa
   
 
hvor
   
 
FS a er selskabets koncentration af brandrisiko defineret som den gruppe af bygninger med det største samlede EML (estimated maximum loss), som opfylder følgende to betingelser:
 
1)
Selskabet har for hver bygning forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i branche 4, jf. appendiks 1, der dækker skader forårsaget af brand eller eksplosion, herunder som en konsekvens af et terrorangreb.
 
2)
Alle bygningerne er delvist eller fuldt ud placeret indenfor en radius på 200 meter.
216.
SB Brand beregnes ved Risikoopdelingsmodellen som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV’er, er lig med

216 Size: (227 X 51)

 
hvor
   
 
LSR = den største enkeltstående risiko på tværs af risikogrupperne,
   
 
EML i = EML for risikogruppe i, hvor i er privat, industri og erhverv og
   
 
F i = brand- og driftstabsfaktor for risikogruppe i givet ved

216 Size: (179 X 67)

217.
SB Brand beregnes ved Faktor-metoden som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV’er, er lig med LBrand, hvor
   
 
L Brand = 175 % ganget med den forventede bruttopræmie for det kommende år for alle relevante
   
brancher påvirket af risikoen for brand.
218.
SB for menneskeskabte ansvarskatastroferisici, SBAnsvar, beregnes som

218 Size: (336 X 55)

 
hvor
   
 
Ansvar i , Ansvar j = solvensbehovet for den individuelle ansvarskatastroferisiko i overensstemmelse
   
med rækker og søjler i KorrAnsvar, jf. tabel 20 samt punkt 219, og
   
 
KorrAnsvar i,j = den relevante celle i KorrAnsvar for ansvarskatastroferisiko i, j, jf. tabel 20.
   
 
Tabel 20: KorrAnsvar

 
j\i
1
2
3
4
5
 
1
1
-
-
-
-
 
2
0
1
-
-
-
 
3
0,5
0
1
-
-
 
4
0,25
0,25
0,25
1
-
 
5
0,5
0,5
0,5
0,5
1

   
219.
Ansvarskatastroferisikoklasserne er defineret som følgende:
 
1)
Ansvarsforsikringsforpligtelser inkluderet i branche 5 i appendiks 1, og som dækker forpligtelser forårsaget af professionel praksis i relation til klienter og patienter,
 
2)
Ansvarsforsikringsforpligtelser inkluderet i branche 5 i appendiks 1, og som dækker arbejdsgiverforpligtelser forårsaget af død, sygdom, ulykke, invaliditet og lidelser,
 
3)
Ansvarsforsikringsforpligtelser inkluderet i branche 5 i appendiks 1, og som dækker bestyrelsesmedlemmers og lederes forpligtelser i tilfælde af, at de lider et tab som følge af en retssag for påståede skadesgørende handlinger, mens de handler i deres hverv som bestyrelsesmedlem eller leder for virksomheden,
 
4)
Ansvarsforsikringsforpligtelser inkluderet i branche 5 i appendiks 1, og som dækker forpligtelser forårsaget af fysiske personer i deres egenskab af private boligejere, og
 
5)
Ansvarsforsikringsforpligtelser inkluderet i branche 10 i appendiks 1.
220.
For alle de fem ansvarskatastroferisikoklasser beregnes SB for klasse i som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV’er, er lig med
   
 
L i = f i · P i,
   
 
hvor
   
 
f i = risikofaktoren for ansvarskatastroferisikoklasse i, jf. tabel 21, og
   
 
P i = bruttopræmieindtægt for de seneste 12 måneder for ansvarskatastroferisikoklasse i, jf. punkt
   
219, (1)-(5).
   
 
Tabel 21: f i

 
i
1
2
3
4
5
 
f i
100 %
160 %
160 %
100 %
210 %

   
221.
SB for menneskeskabte kredit- og kautionskatastroferisici, SBKredit, beregnes som

221 Size: (262 X 40)

 
hvor
   
 
SB Misligholdelse = solvensbehovet for risikoen for en stor misligholdelse af en kreditforpligtelse, jf.
   
punkt 222, og
   
 
SB Recession = solvensbehovet for risikoen for en recession, jf. punkt 223.
222.
SB Misligholdelse beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV’er, er lig med
   
 
L Misligholdelse = 10 % af forsikringssummen for hver af forsikrings- eller genforsikringsselskabets to
   
største kreditforsikringseksponeringer.
   
 
Fastlæggelsen af de to største kreditforsikringseksponeringer skal baseres på en sammenligning af nettotabene ved misligholdelse af kreditforsikringseksponeringerne. Nettotabet er defineret som tabet efter, at værdien af genforsikring og SPV’er er fratrukket.
223.
SB Recession beregnes som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV’er, er lig med LRecession, hvor
   
 
L Recession = forsikrings- eller genforsikringsselskabets bruttopræmieindtægter fra de seneste 12 må-
   
neder i branche 6, jf. appendiks 1.
224.
SB for andre skadesforsikringskatastroferisici, SBAndreKAT, er givet som tabet i BKG, som før der fratrækkes værdien af genforsikring og SPV’er, er lig med

224 Size: (398 X 25)

   
 
hvor

219 Size: (614 X 76)

   
 
Tabel 22: c i

 
i
Gruppe af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
c i
 
1
Forsikringsforpligtelser i branche 3, jf. appendiks 1, ekskl. marineforsikring og marinegenforsikring samt flyforsikring og flygenforsikring.
100 %
 
2
Genforsikringsforpligtelser i branche 11, jf. appendiks 1, ekskl. marinegenforsikring samt flygenforsikring.
250 %
 
3
Forsikringsforpligtelser i branche 9, jf. appendiks 1, andre end udvidet garantiforsikrings- og genforsikringsforpligtelser givet, at porteføljen for disse forpligtelser er veldiversificeret samt, at disse forpligtelser ikke dækker omkostningerne ved produkttilbagekald.
40 %
 
4
Ikke-proportionale genforsikringsforpligtelser i branche 10, jf. appendiks 1, ekskl. generel ansvarsgenforsikring.
250 %
 
5
Ikke-proportionale genforsikringsforpligtelser i branche 12 relateret til forsikringsforpligtelser i branche 6, jf. appendiks 1.
250 %

   
Modulet for sundhedsforsikringsrisici
225.
Modulet består af tre undermoduler:
 
1)
Sundhedsforsikringsrisici beregnet på et teknisk grundlag magen til livsforsikring (Sundhed Liv),
 
2)
Sundhedsforsikringsrisici beregnet på et teknisk grundlag ikke magen til livsforsikring (Sundhed Skade) og
 
3)
Sundhedsforsikringskatastroferisici (Sundhed KAT).
226.
SB for sundhedsforsikringsrisici før tabsabsorbering beregnes som

226 Size: (361 X 59)

 
hvor
   
 
Sundhed r , Sundhed s = solvensbehovet for den individuelle sundhedsforsikringsrisiko før tabsab-
   
sorbering i overensstemmelse med rækker og søjler i KorrSundhed, jf. tabel 23, og
   
 
KorrSundhed r,s = den relevante celle for sundhedsforsikringsrisiko r, s, jf. tabel 23.
   
 
Tabel 23: KorrSundhed

 
r\s
Sundhed Liv
Sundhed Skade
Sundhed KAT
 
Sundhed Liv
1
-
-
 
Sundhed Skade
0,5
1
-
 
Sundhed KAT
0,25
0,25
1

   
227.
De intensiteter og sandsynligheder, der tages udgangspunkt i ved beregningen af stress angivet i punkt 228-235 skal være de af selskabet anmeldte intensiteter til opgørelsen af bedste skøn over værdien af hensættelser til livsforsikringsforpligtelser.
   
Sundhed Liv
228.
SB for Sundhed Liv-risici før tabsabsorbering, SBSundhedLiv, følger samme beregning som SBLiv, jf. punkt 143, dog eksklusive livsforsikringskatastroferisici.
   
Dødelighedsrisici
229.
SB for dødelighedsrisici ved Sundhed Liv før tabsabsorbering, SundhedLivDød, følger samme beregning som ved LivDød, jf. punkt 145 ff. Dette gælder også for simplificeringen, jf. punkt 148.
   
Levetidsrisici
230.
SB for levetidsrisici ved Sundhed Liv før tabsabsorbering, SundhedLivLevetid, følger samme beregning som ved LivLevetid, jf. punkt 150 ff. Dette gælder også for simplificeringen, jf. punkt 153.
   
Invaliditets-/sygdomsrisici
231.
SB for invaliditets-/sygdomsrisici (herefter benævnt invaliditetsrisici) ved Sundhed Liv før tabsabsorbering er lig med

231 Size: (327 X 32)

 
hvor

231 Size: (401 X 27)

   
 
Sundhed Liv MedicinOp hhv. SundhedLivMedicinNed beregnes som ΔBKG ved en kombination af en permanent stigning hhv. fald i inflationsraten (udtrykt i %) anvendt i beregningerne af helbredsrelaterede udbetalinger på 1 %-point og en permanent stigning hhv. fald i udgifterne til helbredsbehandling (udtrykt i %) på 5 %-point.
   
 
Beregningen af SundhedLivIndkomst følger samme beregning som ved invaliditets-/sygdomsrisiciundermodulet i livforsikringsmodulet, jf. punkt 155 og punkt 156.
   
Omkostningsrisici
232.
SB for omkostningsrisici ved Sundhed Liv før tabsabsorbering, SundhedLivOmk, følger samme beregning som ved LivOmk, jf. punkt 161.
233.
Selskabet kan vælge at beregne SundhedLivOmk ved følgende simplificering:

233 Size: (354 X 35)

   
 
hvor
   
 
OMK = selskabets omkostninger de seneste 12 måneder i forbindelse med livsforsikringsforplig-
   
telser, dog eksklusive sundhedsforsikrings- og sundhedsgenforsikringsforpligtelser.
   
 
n = den modificerede varighed i år for betalingsstrømmene inkluderet i beregningen af bedste skøn
   
for forpligtelserne omfattet af definitionen af OMK og
   
 
π = den vægtede gennemsnitlige inflation anvendt i beregningen af bedste skøn for forpligtelserne
   
omfattet af definitionen af OMK. Vægtene er givet som nutidsværdien af omkostningerne inkluderet i beregningen af bedste skøn for forpligtelserne omfattet af definitionen af OMK.
   
Genoptagelsesrisici
234.
SB for genoptagelsesrisici for Sundhed Liv før tabsabsorbering, SundhedLivGen, følger samme beregning som ved LivGen, jf. punkt 164, men med et stress på 4 % i stedet for 3 %.
   
Sundhed Liv livsforsikringsoptionsrisici
235.
SB for livsforsikringsoptionsrisici for Sundhed Liv før tabsabsorbering, SundhedLivOption, følger samme beregning som ved LivOption, jf. punkt 158-160.
   
Sundhed Skade
236.
SB for skadesforsikringsrisici for Sundhed Skade følger samme beregning som ved SBSkade, jf. punkt 169 ff., dog eksklusive skadesforsikringskatastroferisici og med den i tabel 24 angivne korrelationsmatrice.
   
 
Tabel 24: Korrelationsmatrice Sundhed Skade

 
r\s
Præmie og erstatning
Forsikringsoption
 
Præmie og erstatning
1
-
 
Forsikringsoption
0
1

   
Præmie- og erstatningshensættelsesrisici
237.
SB for PH-risici ved Sundhed Skade, SundhedSkadePH, følger samme beregning som ved SkadePH, jf. punkt 170 ff., dog anvendes den i tabel 25 angivne korrelationsmatrice samt de i tabel 26 definerede standardafvigelser for præmierisici for branche b, og de i tabel 27 definerede standardafvigelser for erstatningshensættelsesrisici for branche b.
   
 
Tabel 25: Korrelationsmatrice for PH-risici ved Sundhed Skade

 
r\s
Sundhed Skade Branche 1
Sundhed Skade Branche 2
Sundhed Skade Branche 3
Sundhed Skade Branche 4
 
Sundhed Skade Branche 1
1
-
-
-
 
Sundhed Skade Branche 2
0,5
1
-
-
 
Sundhed Skade Branche 3
0,5
0,5
1
-
 
Sundhed Skade Branche 4
0,5
0,5
0,5
1

   
 
Tabel 26: Præmierisici

 
Sundhed Skade Branche 1
Sundhed Skade Branche 2
Sundhed Skade Branche 3
Sundhed Skade Branche 4
 
5 %
9 %
8 %
17 %

   
 
Tabel 27: Erstatningshensættelsesrisici

 
Sundhed Skade Branche 1
Sundhed Skade Branche 2
Sundhed Skade Branche 3
Sundhed Skade Branche 4
 
5 %
14 %
11 %
20 %

   
238.
For en sammenhæng mellem sundhedsskadeforsikringsbrancher og forsikringsklasserne anvendt i Finanstilsynets indberetninger se tabel 28.
   
 
Tabel 28: Sundhedsskadesforsikringsbrancher anvendt i beregningen af SB samt sammenhæng mellem disse og forsikringsbrancherne anvendt i Finanstilsynets indberetninger

 
Sundhedsskadesforsikringsbrancher anvendt
i beregning af SB
Finanstilsynets indberetningslinjer
 
1.
Behandlinger og medicinudgifter
(direkte og proportional indirekte)
16.
Sundhedsforsikring
 
27.
Proportional indirekte skadesforsikring
 
2.
Indkomstbeskyttende forsikring
(direkte og proportional indirekte)
18.
Erhvervsudygtighedsforsikring