Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 8. december 2014 i sag 38.2014

A

v/forhandlingssekretær Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen

mod

B

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Lars Schandorff, udpeget af Dansk Mode og Textil, og forhandlingssekretær Hanne H. Simonsen, udpeget af 3F.

Mellem klageren, A, født den 23. februar 1986, og indklagede, B, blev i 2012 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som beklædningshåndværker, tekstil- og beklædningsassistent, med uddannelsesperiode fra den 1. december 2012 til den 10. december 2013.

Denne sag drejer sig om efterbetaling af løn mv. og godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

A har ved sin organisation, 3F – Fagligt Fælles Forbund, ved klageskrift modtaget den 3. juli 2014 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede skal betale 165.880,72 kr. til A med tillæg af procesrenter fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.

Påstanden er opgjort som 117.861,72 kr. i tilgodehavende løn, 3.034,90 kr. til fritvalgskonto, 8.530,66 kr. i pension, 26.453,44 kr. i feriepenge og 10.000 kr. i godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Indklagede har ikke afgivet svarskrift.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 1. december 2014, hvor indklagede trods lovligt indkaldt ikke gav møde.

Sagsfremstilling

Indklagede har ikke indgået aftale om overenskomst. Den for uddannelsesforholdet gældende overenskomst er Tekstil- og Beklædningsoverenskomsten indgået mellem Dansk Mode og Tekstil og 3f – Fagligt Fælles Forbund.

Det fremgår af uddannelsesaftalens punkt 8, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling for elever fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, men det er ikke angivet, hvilken overenskomst der er referenceoverenskomst.

Det opgjorte lønkrav udgør forskellen mellem voksenlærlingelønnen efter overenskomsten og den udbetalte løn i henhold til lønsedler, dog således at 21.638 kr. heraf udgør nettoløntilgodehavende for perioden fra august til december 2013, idet den udbetalte løn i denne periode ikke svarede til nettolønnen i henhold til de udstedte lønsedler.

Retsgrundlag

Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

”Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. ”

Af den for uddannelsesområdet gældende overenskomst fremgår bl.a.:

”Ved voksne lærlinge forstås lærlinge, som ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år.

Voksne lærlinge, som indgår en uddannelsesaftale med en ny virksomhed, aflønnes i henhold til § 9, stk. 1. ”

Af overenskomstens § 9, stk. 1, fremgår bl.a., at den overenskomstmæssige løn inklusiv branchetillæg pr. 1. marts 2012 udgjorde 116,75 kr. og pr. 1. marts 2013 udgjorde 118,60 kr.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ad efterbetalingskravet

Eleven var på tidspunktet for uddannelsesaftalens indgåelse fyldt 25 år og skulle derfor have været aflønnet med den løn, der fremgår af overenskomstens § 9. Herefter, og da der ikke findes grundlag for at tilsidesætte efterbetalingskravet, der er opgjort i overensstemmelse med referenceoverenskomstens bestemmelser, tages påstanden herom til følge.

Ad godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis

Uddannelsesaftalen indeholder ingen oplysninger om den relevante referenceoverenskomst, som efter erhvervsuddannelsesloven har afgørende betydning for elevens løn- og ansættelsesvilkår. Uddannelsesaftalen var derfor mangelfuld i ansættelsesbevislovens forstand.

Tre voterende udtaler:

Under hensyn til at manglen ikke er undskyldelig og til, at eleven som følge heraf har været udsat for væsentlig risiko for tab af stort lønbeløb, finder vi, at godtgørelsen bør fastsættes til 10.000 kr. som påstået af klager.

To voterende udtaler:

Vi finder under hensyn til manglens karakter, at godtgørelsen bør fastsættes til et mindre beløb.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at eleven får fuldt medhold i sin påstand. Det bemærkes, at 21.638 kr. heraf er et nettoløntilgodehavende, som skal betales til hende uden (yderligere) fradrag af a-skat mv.

T h i b e s t e m m e s:

B skal inden 14 dage betale 165.880,72 kr. til A med tillæg af procesrenter fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.