Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 9. december 2014 i sag 39.2014

A

v/forbundssekretær Flemming Warth, Dansk El-Forbund

mod

B

v/konsulent Jesper Elan Ahrenst, TEKNIQ

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Charlotte Kelesen, udpeget af TEKNIQ, og forbundssekretær Benny Yssing, udpeget af Dansk El-Forbund.

Denne sag drejer sig om virksomhedens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen samt om efterbetaling af løn mv.

A har ved sin faglige organisation, Dansk El-Forbund, ved klageskrift modtaget den 4. juli 2014 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at B tilpligtes at betale 54.802,70 kr. med procesrenter fra den 15. august 2013.

Påstanden er opgjort som 51.624 kr. i erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen samt 3.178,70 kr. i efterbetaling af løn og beløb til fritvalgskonto.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været mundtligt forhandlet i Tvistighedsnævnet den 1. december 2014.

Sagsfremstilling

Uddannelsesforholdet blev etableret via N1, der på deres hjemmeside om ”X” skriver blandt andet:

”Har du en plettet straffeattest, der forhindrer dig i at komme videre med dit liv? Vi samarbejder med mange virksomheder, der ikke går op i, hvad du har på din straffeattest, men som kigger på, hvem DU er, og hvilke kvalifikationer du har.

Kravene til DIG:

Du kan og vil arbejde

Du har lagt din kriminalitet bag dig

Du er stoffri

Du har et sted at bo – en fast bopæl”

Af indklagedes personalehåndbog fremgår bl.a.:

”I B har vi 0-tollerance i forhold til indtagelse og handel med ulovlige rusmidler. Ved overtrædelse af ovenstående regler betragtes arbejdsforholdet som værende opsagt. ”

A meldte sig mandag den 15. april 2013 kl. 7.38 syg over for virksomheden på grund af øjenbetændelse. Den 16. april 2013 sendte indklagede et brev til eleven, hvoraf fremgår bl.a.:

”Det er af stor betydning for virksomheden, at du overholder vores mødetider og aftaler med kunder, og det kan derfor ikke accepteres, at du ikke møder til normal mødetid. Du vil derfor ikke få løn for den forsømte tid, og vi går hermed ud fra at en lignende situation ikke opstår i fremtiden.

Det skal endnu en gang understreges, at det kan på ingen måde accepteres, at du benytter vores firmabil til privat kørsel.

Såfremt ovenstående kritisable forhold måtte gentage sig, skal der hermed gøres opmærksom på, at det vil få konsekvenser for opretholdelsen af din uddannelsesaftale. Endvidere skal det understreges, at forudsætningen for at godt og udbytterigt uddannelsesforløb også ligger i, at du møder frisk hver dag på arbejde, og udviser engagement og motivation for at opnå bedst mulige kompetencer indenfor elektriker faget. ”

Eleven skrev onsdag den 17. april 2013 kl. 13.41 en sms til indklagede med følgende indhold:

”Hej V1. Jeg har været på hospitalet nu, de mener det er en betændelse der går væk efter behandling men jeg skal til en øjenlæge på fredag kl. 11.50 ved Kgs Nytorv. Det var den seneste tid de havde. Jeg har læst din mail, den gjorde mig lidt trist. For torsdag D. 11 havde jeg ringet og informeret N2 som jeg fik afvide jeg skulle gå med den dag, at min Tlf var gået ud i løbet af natten, så jeg sov over mig. Mandag, sad jeg i bilen og var ved at køre da jeg blev nervøs fordi mit ene øje slørede. Gik op for at rense det og så skrev jeg til dig. Så jeg er ked af dette skal føre til en advarsel. Det sker i hvert fald ikke igen, selvom jeg synes det var uheldige situationer. Men du skriver at jeg stadig kører privat, og det gør jeg bestemt ikke. jeg er lykkelig over at være en del af dit firma, og jeg vil gøre alt for du er tilfreds og glad for mig. ”

Senere samme dag skrev eleven til indklagede og foreslog, at de mødtes for at tale om tingene, og der blev aftalt møde til fredag den 19. april 2013 kl. 8.30 på virksomheden. Indtil da var eleven sygemeldt. I mødet deltog udover eleven to repræsentanter for N1.

Den 19. april 2013 skrev indklagede til eleven et brev, hvoraf fremgår bl.a.:

”Ensidig opsigelse af uddannelsesaftale

På baggrund af dagens samtale må vi konstatere, at de grundlæggende vilkår for en uddannelses aftale er misligholdt.

De essentielle krav og forventninger, som i sin tid blev skitseret fra N1’s side og som var en forudsætning for, at der kunne oprettes en uddannelsesaftale med B bliver ikke imødekommet og honoreret og dermed er den gensidige aftale blevet brudt.

Når disse grundlæggende retningslinjer i firmaet og i N1 ikke bliver opfyldt og ikke vil imødekommes så må vi desværre konkludere, at den nødvendige tillid ikke længere er tilstede.

B ophæver derfor ensidigt uddannelses aftalen og dermed lønudbetalingen fra dd. ”

Af en mail af 9. september 2014 fra N3 til indklagede fremgår bl.a.:

”Jeg har arbejdet en del sammen med ham [A] og næsten hver dag var han ca en halv time på toilettet efter frokost hvilket var meget besynderligt. (Hans kommentar hans læge havde sagt at han ikke måtte presse når han lavede stort) når vi kørte hjem overhørte jeg somme tider hans Tlf samtaler med venner hvor det ikke var til at misforstå at det ikke var alkohol de indtog derhjemme men hash el andet. Han var også utilregnelig på arbejdet da han kunne tænde grupper i tavler der var slukket så der kom spænding på når der arbejdes på denne. ”

Af en mail af 10. september 2014 fra N4 til indklagede fremgår bl.a.:

”Min oplevelse af A

Han tændte en gang for en gruppe i tavlen, hvor jeg i den anden ende stod og arbejde med tilslutning af en emhætte, og havde derfor fre ledere, lyset omkring mig tændte og jeg løb ud og spurgte hvad han lavede, han grinte og sagde jeg bare skulle slappe af, for ”der skete jo ikke noget” og hvis jeg stadig var sur kunne jeg da bare gå hjem…

jeg oplevede ham mange gange som fraværende, i den forstand man kunne fortælle ham nogle ting, og han blev ved med at spørge igen eller bare lavede noget helt andet. Jeg har en storebror der desvære har været på en del forskellige stoffer, mange af du symptomer han havde når han var på noget, var noget at det jeg oplevede med A.

Han gik mange gange ud på toilettet, og kom tilbage 20-30min efter, noget mere speedy og oppe af køre end da han gik derud. ”

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han via kommunen fik kontakt til N1 og herigennem mødte V1. Han er aldrig blevet gjort bekendt med, at der var ultimative krav for at være en del af N1 forløbet. Han arbejdede på prøve hos indklagede, inden han underskrev uddannelsesaftalen. I januar 2013 var han til møde med V3 fra N1, hvor hun gav ham en mundtlig advarsel for påstået privat kørsel i firmabilen. Der var nogle situationer, hvor han af V1 havde fået lov til at bruge bilen privat, men herudover kørte han ikke privat i bilen. Efter en begravelse i januar måned blev han involveret i en trafikulykke, hvorved bilen blev totalskadet. Han lånte herefter V1’s bil enkelte gange. I marts 2013 beskyldte en yngre lærling ham for med vilje at tænde for strømmen, mens andre arbejdede, men det var ikke ham, der havde tændt for den. Ved en anden lejlighed skulle han alene skifte et HFI-relæ. Det var gammelt og svært at komme til, og han kunne derfor ikke slukke strømmen under arbejdet. Ved et uheld kom han til at sende 400 volt ud i stikkontakterne, men efter få sekunder slog relæet fra. Efter en undersøgelse af de mulige skader kunne han konstatere, at en i-phone oplader og et internet-modem var brændt af. Han undskyldte mange gange over for kunden og tilbød V1 at betale for skaderne af egen lomme. Den 15. april 2013 forsøgte han at køre på arbejde, men hans øje var rødt og sviende. Han forsøgte først at vaske øjet, inden han ringede og sygemeldte sig, og derfor sygemeldte han sig efter arbejdstids begyndelse kl. 7.30. Han var på arbejde tirsdag den 16. april, men herefter var han sygemeldt indtil mødet den 19. april 2013. Han var overrasket over, at V1 ikke var til stede under mødet, men at der i stedet var to repræsentanter for N1. De sagde, at han ikke tog advarsler alvorligt, og at samarbejdet måtte ophøre, fordi der var for mange problemer. De nævnte, at hans kolleger havde sagt, at han på arbejde virkede mærkelig og speedy, når han kom ud fra toilettet, som om han var på stoffer, og at han brændte installationer af. De beskyldte ham også for at køre privat i firmabilen til Christiania og Nørrebroparken for at købe hash. Det kan godt være, at han har været de pågældende steder, men det har i givet fald været efter aftale med V1 for at hente værktøj og mad. Han var uforstående over for deres beskyldninger, for ingen havde tidligere nævnt for ham, at man havde mistanke om, at han var på stoffer eller røg hash. Han ville gerne have talt med V1 herom, men de sagde, at han ikke skulle ringe efter ham, for han ville ikke tage telefonen. De spurgte, om han ville underskrive en gensidig ophævelse af uddannelsesaftalen. De begrundede det med, at det kunne gavne ham, hvis de skulle hjælpe ham fremover. Han nægtede dog at underskrive, før han havde talt med sin fagforening, hvorefter de meddelte, at samarbejdet med N1 ville blive ophævet. Først herefter bad de ham om at aflægge en urinprøve for det tilfælde, at de skulle hjælpe ham videre til en anden praktikplads, men det så han ikke nogen grund til på det tidspunkt.

V1 har forklaret bl.a., at han i november 2012 blev kontaktet af N1 vedrørende A, som havde en plettet straffeattest og søgte en læreplads. Han var skeptisk i begyndelsen over for ideen, men efter et par møder indvilgede han i at tage A i lære, hvis N1 kunne stå inde for ham, dvs. havde screenet ham ordentligt og sikret sig, at han opfyldte de stillede krav om f.eks. at være stoffri. Efter en prøveperiode på 14 dage skrev de under på uddannelsesaftalen. Omkring nytår begyndte A at være syg op til weekender. Han kunne ud fra bilernes gps-system se, at A kørte i firmaets biler uden for arbejdstiden, hvilket han talte med A om. Der var en episode, hvor A havde sat strøm til en installation og derved udsat en kollega for fare. Hans fik i begyndelsen af april måned en mistanke om, at A havde et stofmisbrug, hvilket han fik bekræftet ved samtaler med A’s kolleger, der kunne fortælle, at A havde ført samtaler, der omhandlede handel med hash, at han til tider virkede sløv, og at han havde nogle mistænkelige toiletbesøg. Han talte ikke med A herom, men tog kontakt til V3 fra N1 for at spørge, hvad han skulle gøre. De aftalte, at N1 skulle holde et møde med A, og han besluttede, at hvis A ikke ville aflægge en urinprøve, ville han bringe uddannelsesaftalen til ophør. Da han hørte, hvad der var sket på mødet, ophævede han uddannelsesaftalen.

V2 har forklaret bl.a., at han er ansat i N1 og var med til at etablere kontakten mellem A og indklagede. Han deltog i det første møde mellem V1 og A, hvor stemningen var rigtig god. Han deltog også i mødet den 19. april 2013, hvor V3 fortalte A om deres mistanke om stofmisbrug og baggrunden herfor. Hun spurgte A, om han ville være villig til at aflægge en urinprøve, enten på et misbrugscenter eller hos sin egen læge. Det ville han ikke. A blev aggressiv og sur og ville slet ikke medvirke til noget. Han blev på grund af denne reaktion alvorligt bekymret for, at der virkelig var noget galt. Konklusionen på mødet blev, at A ikke længere kunne være en del af N1. Spørgsmålet om uddannelsesaftalen var et anliggende mellem praktikvirksomheden og eleven og blev derfor slet ikke berørt på dette møde.

V3 har forklaret bl.a., at hun afholdt en indledende samtale med A, hvor hun forklarede ham, hvad N1 var, og hvilke krav og forventninger, man havde til ham, herunder at han skulle være stoffri og til hver en tid skulle kunne aflægge rene urinprøver. N1 formidler kontakten mellem virksomheden og den unge, men er ikke et pædagogisk projekt, så det forventes, at den unge efter ansættelsen kan udføre sit arbejde på lige fod med andre ansatte. Hun havde i januar 2013 en opfølgningssamtale med A, hvorunder hun sagde, at han omgående måtte ophøre med at bruge firmabilen privat. I april måned ringede V1 til hende for at sige, at han havde en mistanke om, at A misbrugte stoffer. Der blev talt om mange sygedage, den smadrede firmabil, fejl på arbejdet og generelt mistænkelig adfærd. De aftalte, at hun og V2 skulle tage et møde med A for at få afklaret, om han overholdt kravet om at være stoffri. Under mødet tilbød de at køre ham på et misbrugscenter, hvor hun på forhånd havde booket tid til en urinprøve. Alternativt kunne han få taget prøven hos sin egen læge. A nægtede imidlertid at få taget en prøve. De sagde herefter til ham, at da deres mistanke ikke kunne blive afkræftet, ville samarbejdet med N1 ophøre øjeblikkeligt. Spørgsmålet om uddannelsesaftalen blev slet ikke berørt under mødet, da det var praktikvirksomhedens og ikke deres beslutning, hvilke konsekvenser nægtelse af at aflægge urinprøve skulle have for uddannelsesforholdet .

Procedure

Klager har anført bl.a., at kravet den 19. april 2013 om øjeblikkeligt at få taget en urinprøve ikke var sagligt og driftsmæssigt begrundet, da eleven på daværende tidspunkt var syg, og at kravet derfor stred mod Hovedaftalens regler om under normale omstændigheder at give et varsel på 6 uger. Eleven, der var fuldstændig uforberedt på, at spørgsmålet ville blive bragt op på mødet, var derfor berettiget til at nægte at aflægge urinprøven. Han har derfor krav på erstatning efter erhvervsuddannelsesloven, der under hensyn til, at han var ansat som voksenelev, bør fastsættes til ikke under 3 måneders løn. Da eleven ikke har sine lønsedler, er efterbetalingskravet opgjort ud fra en tilbageregning i forhold til den udbetalte nettoløn.

Indklagede har anført bl.a., at der på baggrund af forløbet at den hidtidige uddannelsestid forelå en reel og aktuel mistanke om et pligtstridigt forhold fra A’s side, og at det derfor var berettiget som en del af ledelsesretten under mødet den 19. april 2013 at stille krav om aflæggelse af urinprøve for at afkræfte mistanken om et stofmisbrug. Ved under de foreliggende omstændigheder, hvor prøven kunne aflægges på et misbrugscenter eller hos egen læge, at nægte at aflægge en urinprøve kunne eleven ikke længere være en del af N1 og dermed heller ikke længere være i et uddannelsesforhold, som var blevet etableret via N1, og hvor det også var et ufravigeligt krav, at man var stoffri. Under alle omstændigheder bør en eventuel godtgørelse ikke overstige 30.000 kr. Lønkravet bør afvises, da det ikke har været forhandlet i det faglige udvalg, og da det er udokumenteret.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ad godtgørelse for tab af uddannelsesgode

Tre voterende udtaler:

Eleven blev på sit møde den 19. april 2013 med de to medarbejdere fra N1 bedt om at aflægge en urinprøve for at afkræfte en formodning om brug af stoffer, og da eleven nægtede dette, blev samarbejdet mellem N1 og ham bragt til ophør. V1 har forklaret, at det var af samme årsag, at uddannelsesaftalen blev ophævet.

Vi lægger efter medarbejdernes forklaringer til grund, at spørgsmålet om en ophævelse af uddannelsesaftalen ikke blev berørt under mødet, der var koncentreret om elevens pligter i forhold til N1. Eleven var ikke forud for mødet, heller ikke i den skriftlige advarsel der blev afgivet den 16. april 2013, blevet gjort bekendt med indklagedes mistanke om hans brug af stoffer eller stillet over for et krav fra indklagede om at aflægge urinprøve. Under disse omstændigheder finder vi det ikke godtgjort, at eleven burde have indset, at hans nægtelse af at aflægge en urinprøve over for N1 kunne få den konsekvens, at uddannelsesaftalen blev anset som groft misligholdt fra hans side.

Vi finder derfor, at ophævelsen af uddannelsesaftalen var uberettiget, og at der som følge heraf tilkommer eleven en godtgørelse for tab af uddannelsesgode, der under hensyn til, at eleven var voksenelev, efter nævnets faste praksis passende kan fastsættes til 50.000 kr. Der findes ikke grundlag for at tilkende renter fra et tidligere tidspunkt end tidspunktet for klageskriftets indlevering til Tvistighedsnævnet.

To voterende udtaler:

Vi lægger efter bevisførelsen til grund, at det måtte have stået eleven klart, at det i forhold til både N1 og praktikvirksomheden var et krav, at han var stoffri, og at en overtrædelse af forbuddet mod stoffer i relation til N1 - efter sammenhængen mellem hans deltagelse i N1 og hans ansættelse hos indklagede – kunne få konsekvenser for hans uddannelsesaftale.

Vi lægger endvidere til grund, at eleven under det hidtidige forløb af uddannelsesaftalen havde udvist en sådan adfærd, at mistanken om, at han var stofpåvirket under sit arbejde, var velbegrundet, og at det derfor var berettiget at kræve, at han uden varsel aflagde en urinprøve.

Under disse omstændigheder finder vi, at eleven ved at nægte at aflægge urinprøve og dermed undlade at rense sig for denne mistanke misligholdte sin uddannelsesaftale på en sådan måde, at virksomhedens ophævelse heraf var berettiget.

Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede for kravet om betaling af godtgørelse for tab af uddannelsesgode.

Ad efterbetaling af løn mv.

Under de foreliggende omstændigheder findes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at eleven har et efterbetalingskrav som opgjort, hvorfor indklagede frifindes herfor.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at eleven får medhold i sin påstand med i alt 50.000 kr. med renter som nedenfor bestemt.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til A betale 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. juli 2014.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.