Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold

En salgskoordinator/spadesigner, blev afskediget fra sit job under sin barselorlov. Nævnet lagde vægt på, at klager som den eneste udelukkende var beskæftiget med spa-booking, og at denne funktion blev nedlagt som en fællesfunktion hos indklagede. Ligebehandlingsnævnet fandt derfor, at indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers barselorlov. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev opsagt fra sit job som salgskoordinator og spadesigner under sin barselorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sit job under sin barselorlov.

Sagsfremstilling

Klager tiltrådte den 15. september 2008 en stilling som salgskoordinator/spadesigner hos indklagede, der ejer og driver hotel-, spa- og konferencecentre i hele Skandinavien. Hendes effektive arbejdstid var 37 timer ugentligt eksklusiv pauser.

Klagers arbejdssted var i Fællesbookingen, der var placeret i en central afdeling, der udførte fællesopgaver for indklagedes hoteller, spa- og konferencecentre. Hun blev ansat til at varetage både spa- og konferencebooking. Omfanget af spa-booking var imidlertid så stort, at hun ikke fik lært konferencebooking.

Af mailkorrespondance fra juni 2009 mellem klager og indklagede fremgår det, at klager per 15. juni 2009 havde fået ændret sine arbejdstider til 8-16 mandag til torsdag og 8-15.30 om fredagen. Det fremgår også, at indklagede ikke kunne garantere hende disse arbejdstider efter endt barsel. Klager skrev i den forbindelse den 4. juni 2009: "Jeg vil lige sikre mig at når jeg forhåbentlig engang går på barsel og kommer retur igen at jeg kan beholde mine faste tider? Selvfølgelig dermed ikke sagt at jeg ikke er flex, men vil blot sikre mig at når jeg skulle returnere fra en endt barsel så fastholder jeg disse tider som faste mødetider, mere så ikke jeg skal ud og søge nyt arbejde til den tid". I en mail senere samme dag skrev hun videre "Det gør mig virkelig ked og ulykkelig at det så ikke er noget du kan love? Det er jo netop det grundlag jeg har for at komme tilbage igen fordi jeg elsker mit arbejde og kan have arbejdstider således at jeg også kan hente mit barn igen. Ved slet ikke hvad jeg skal sige, troede virkelig jeg kunne regne med det? Ellers havde jeg jo allerede dengang været i gang med at søge noget nyt, men du sagde at du slet ikke ønskede at jeg stoppede og derfor var det ikke noget problem og det skulle vi nok finde ud af. . ."

I januar 2010 påbegyndte klager sin barselorlov, som efter aftale skulle løbe til udgangen af december 2010, hvorefter hun skulle holde to ugers ferie.

Den 20. oktober 2010 opsagde indklagede klager til fratræden den 31. januar 2011. Hun blev samtidig fritstillet.

På opsigelsestidspunktet var der udover bookingchefen ansat 6 medarbejdere i bookingafdelingen inklusive klager og barselvikaren. Klager var den eneste, der udelukkende arbejdede med spa-booking og hotelbooking.

Indklagede uddybede i en e-mail begrundelsen for afskedigelsen med, at klager havde været ansat til at foretage spa-bookinger for to af indklagedes hoteller i Danmark. Bestyrelsen på de to hoteller havde imidlertid besluttet, at de fremover selv ville foretage spa-booking, hvorfor denne funktion skulle nedlægges i Fællesbook-ingen. Det fremgik videre at halvdelen af de opringninger, der havde været til Fællesbookingen, var gået til spa-bookingen. Når de ansatte, der arbejdede med konferencebooking, ikke længere skulle hjælpe til med spa-booking fik det den konsekvens, at den planlagte udvidelse af konferencebookingen blev sparet væk, da antallet af opringninger ville falde, når der ikke længere skulle bookes spa.

Den 1. november 2010 tilbød indklagede klager en anden stilling, hvor hun skulle stå for konferencebookingen. Årsagen til, at de kunne tilbyde hende stillingen, var, at en af de øvrige medarbejdere, der arbejdede med konferencebooking, havde sagt sin stilling op. Klagers arbejdstider i stillingen ville være 8-16 mandag og onsdag, 8-17 tirsdag og torsdag og 8-16.30 om fredagen.

Klager afslog stillingen med henvisning til, at hun ikke kunne hente og bringe sine børn i daginstitution med de arbejdstider, som stillingen indebar.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at opsigelsen af klager under hendes barselorlov var i strid med ligebehandlingsloven. Hun ønsker derfor en godtgørelse.

Klager henviser til, at hun ved ansættelsen fik at vide, at hun skulle oplæres både i spa- og konferencebooking. Udover spa- og konferencebooking foretog alle i Fællesbookingen også hotelbookinger. Hun begyndte med at arbejde med spa-bookinger, og da der var meget travlt med dette, blev hun aldrig oplært i konferencebooking. Ligesom alle andre ansatte foretog hun også hotelbookinger. Klager havde ved ansættelsen erfaring med booking fra tidligere stillinger.

Den senest ansatte i Fællesbookingen havde på klagers opsigelsestidspunkt været ansat i ca. 2½ måned. Klager mener, at hun med sine 2½ år hos indklagede var bedre kvalificeret til at bestride en stilling som konferencebooker end denne kollega.

Hun kunne efter en kort oplæring have varetaget arbejdsopgaverne med konferencebooking, hvorfor det var muligt at omplacere hende. Funktionen med spa-booking blev ikke nedlagt, men flyttet ud på de to hoteller uden at klager fik tilbud om, at hun kunne flytte med funktionerne. Hendes opgave med hotelbooking var desuden fortsat en del af Fællesbookingens opgaver.

Klager gør desuden opmærksom på, at indklagede ikke tilbød klager en stilling som konferencebooker med andre arbejdstider, før de valgte at opsige hende.

Såfremt klager kun kunne få arbejdstider fra kl. 9 til 17, ville klager være nødsaget til at vende tilbage, men dog søge nyt job med arbejdstider, der passede bedre. Det er korrekt, at hun over for indklagede har udtrykt, at hun ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdstider 9 - 17, men hun har aldrig udtrykt, at hun ikke ville vende tilbage i en situation, hvor det var valget mellem disse arbejdstider eller en opsigelse.

Det bestrides, at klager ikke var en del af den samlede vagtplanlægning i Fællesbookingen. Klager besvarede således telefonopkald for konferencebookingen, når klagers kollegaer endnu ikke var mødt på arbejde. Klager var ligeledes en del af telefonbemandingen, der skulle være dækket ind konstant mellem 8 og 17.

Klager bestrider også, at det ikke var muligt at have faste arbejdstider som anført af indklagede. Der var således én, der havde faste arbejdstider mellem 8.30 og 16.30, ligesom der var én, der havde faste tider mandag til torsdag 9 til 17 og en fast ugentlig fridag om fredagen.

Endelig bestrider klager, at hun ikke skulle være interesseret i en stilling i Fællesbookingen som konferencebooker. Hun kom fra en stilling som konferencebooker, og det var blandt andet det, hun blev ansat til at lave. Når klager ikke accepterede stillingen, da den blev tilbudt, skal det blandt andet ses i lyset af, at klager kort forinden var blevet opsagt, hvorfor klager ikke længere havde tillid til indklagede som arbejdsgiver.

Klager finder ikke, at sagen bør afvises og henvises til domstolene.

Indklagede påstår, at sagen skal afvises. Alternativt påstår indklagede, at de ikke har handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede henviser til, at sagens karakter og hændelsesforløb nødvendiggør, at indklagede fører vidner til belysning af sagens faktuelle omstændigheder. De henviser også til, at opsigelsen hverken direkte eller indirekte var begrundet i klagers graviditet, men udelukkende i det forhold at klagers stilling blev nedlagt, og klager ikke ville acceptere en stilling i Fællesbookingen.

Indklagede oplyser, at klager ved flere lejligheder meget klart gav udtryk for, at hun helst ville varetage spa-booking, og ikke var interesseret i at varetage konferencebooking. De øvrige medarbejdere i Fællesbookingen varetog primært konferencebooking, men bistod med spa-booking, når klager var fraværende på grund af sygdom og ferie. Klager varetog ikke konferencebooking ved de øvrige medarbejderes fravær. Hun tog imod besked og fik en kollega fra konferencebookingen til at ringe tilbage.

Klagers arbejdstid var fra kl. 8-16, før hun gik på barsel, mens de øvrige medarbejdere i Fællesbookingen varetog spa-bookingen i tidsrummet 16 til 17, når klager var optaget på telefonen med videre.

Medarbejderne i Fællesbookingen, herunder klager, varetog kun hotelværelsesbooking i ca. 1 måned i sommerperioden, hvor de bistod bookingafdelingerne på hotellerne i forbindelse med medarbejdernes afvikling af sommerferie.

Klager har, efter hun blev gravid, haft kontakt til indklagede vedrørende arbejdstiderne, når hun kom tilbage fra barsel. Klager har i den forbindelse lagt vægt på, at det var afgørende for hende ikke at skulle arbejde længere end til kl. 16.

Efter klagers opsigelse har indklagede sparet yderligere en stilling i afdelingen væk.

Funktionen med spa-booking blev nedlagt 1. december 2010. De to hotellers eksisterende bookingafdelinger varetog herefter booking af spa-ophold. Der er ikke ansat nye medarbejdere til varetagelse af denne arbejdsopgave. Hotellerne er desuden selvstændige juridiske enheder, som indklagede ikke havde mulighed for at overflytte klager til.

På tidspunktet for klagers opsigelse var der ingen ledige stillinger i Fællesbookingen. Indklagede var ikke forpligtet til at omplacere klager til en stilling som konferencebooker. Stillingen som konferencebooker var ikke umiddelbart sammenlignelig med klagers stilling som spa-booker, da der reelt var tale om en stilling i en anden afdeling.

Klager havde den eneste stilling som spa-booker og indgik derfor ikke i den vagtplan, som de øvrige medarbejdere, der varetog konferencebookingen, var en del af.

Fællesbookingen var åben for telefoniske henvendelser fra kunder i tidsrummet 8-17 mandag til torsdag og 8-16.30 om fredagen, Det var af driftsmæssige årsager påkrævet, at medarbejderne i afdelingen indgik i en vagtplan, så telefontiden blev dækket. Det var derfor ikke muligt at tilbyde en eller flere medarbejdere faste arbejdstider, som ikke dækkede flere ugentlige vagter til kl. 17.

Vagtplanen justeres løbende i forhold til indklagedes behov, ligesom indklagede så vidt muligt forsøger at imødekomme flest mulige ønsker fra medarbejderne. Én person i Fællesbookingen havde i en periode fast arbejdstid kl. 8.30 til 16.30, men hun var i samme periode yderst fleksibel i forhold til at komme før og senere, når der var behov herfor. Èn anden person arbejdede på nedsat tid og var derfor kun på arbejde mandag til torsdag 9 til 17.

Indklagede valgte ikke at opsige en af de øvrige medarbejdere i fællesbookingen og omplacere klager til en anden stilling, fordi hun utvetydigt havde givet udtryk for, at det på grund af hendes mands varierende arbejdstider var påkrævet, at hendes arbejdstider var dagligt 8-16.

Da der den 1. november 2010 blev en ledig stilling på grund af en medarbejders egen opsigelse, tilbød indklagede klager stillingen. Klager gav umiddelbart udtryk for at være interesseret, men afslog netop stillingen med den begrundelse, at hun ikke kunne arbejde til kl. 17.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Nævnet har lagt vægt på, at klager som den eneste udelukkende var beskæftiget med spa-booking, og at denne funktion blev nedlagt som en fællesfunktion hos indklagede. Nævnet har også lagt vægt på, at klager forud for afholdelse af sin barselorlov klart havde tilkendegivet, at hun blev nødt til at søge nyt arbejde, hvis hun ikke kunne vende tilbage til de arbejdstider, hun havde haft forud for sin orlov. Dette underbygges også af, at hun efter forhandling med indklagede afviste stillingen netop på grund af den arbejdstid, stillingen medførte, da hun ganske kort tid efter opsigelsen blev tilbudt en stilling som konferencebooker med arbejdstid 2 dage om ugen til kl. 17.

På den baggrund finder nævnet ikke, at indklagede var forpligtet til at tilbyde klager en stilling som konferencebooker forud for opsigelsen, når dette job indebar, at man i hvert fald nogle dage skulle kunne arbejde til kl. 17.

Nævnet finder derfor, at indklagede har godtgjort, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers barselorlov.

Indklagede har herefter ikke handlet i strid med loven.