Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Bachelor- og kandidatuddannelsernes formål
Kapitel 2 Tilrettelæggelse m.v.
Kapitel 3 Bacheloruddannelser
Kapitel 4 Kandidatuddannelser
Kapitel 5 Prøver og eksamen
Kapitel 6 Studieordningen
Kapitel 7 Merit, klage, forsøg og dispensation
Kapitel 8 Gebyr til dækning af forbrug af fællesmaterialer ved designuddannelser
Kapitel 9 Ikrafttræden
Bilag 1 De enkelte kandidatuddannelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

I medfør af § 10, stk. 1-3, § 13, stk. 6, og § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013, som ændret ved lov nr. 750 af 25. juni 2014, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Bachelor- og kandidatuddannelsernes formål

§ 1. Bachelor- og kandidatuddannelser er selvstændige uddannelsesforløb baseret på forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og praksis, der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder.

Stk. 2. Et fagområde består af et uddannelseselement eller en gruppe af beslægtede uddannelseselementer inden for et af områderne: arkitektur, design, kunsthåndværk, konservering og restaurering.

§ 2. Formålet med bacheloruddannelserne er at

1) indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige og kunstneriske discipliner, herunder fagområdets eller fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,

2) den studerende opnår den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets eller fagområdernes relevante bestanddele, og

3) den studerende opnår grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og for at kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

§ 3. Formålet med kandidatuddannelserne er at

1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet,

2) den studerende opnår en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt og kunstnerisk arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt og kunstnerisk udviklingsarbejde, og

3) kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse.

Kapitel 2

Tilrettelæggelse m.v.

§ 4. Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler.

Stk. 2. Et modul består af et uddannelseselement eller en gruppe af uddannelseselementer, der har som mål, at den studerende opnår en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Stk. 3. Ved et uddannelseselement forstås en uddannelsesdel med egne læringsmål.

Stk. 4. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen for både bachelor- og kandidatuddannelsen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen og senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse.

§ 5. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte i studieordningen, at den enkelte uddannelse inden for den normerede studietid kan indeholde praktik, eventuelt i tilknytning til områder uden for uddannelsesinstitutionen i Danmark eller i udlandet.

Stk. 2. Højst 30 ECTS-point kan erstattes af praktik.

Tilmelding til uddannelseselementer

§ 6. Inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, jf. dog stk. 3, skal uddannelsesinstitutionen sikre, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser bliver tilmeldt uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende mangler at bestå uddannelseselementer fra foregående studieår.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen regler for tilmelding til uddannelseselementer, herunder udvælgelseskriterier til evt. valgfag, jf. § 10, stk. 3, og § 13, stk. 3. Uddannelsesinstitutionen må ikke anvende alder eller lodtrækning som udvælgelseskriterier.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor undervisning i et uddannelseselement først påbegyndes i løbet af studieåret, kan tilmelding til uddannelseselementet undtagelsesvis ske efter påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, dog inden undervisningen i uddannelseselementet begynder.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan framelde en studerende til et eller flere uddannelseselementer, jf. stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eller hvis den studerende er eliteidrætsudøver, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid. Hvis en studerende er frameldt et eller flere uddannelseselementer i et studieår, vil uddannelseselementet eller uddannelseselementerne indgå i opgørelsen af ECTS-pointene efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra tilmeldingsregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 7. Uddannelsesinstitutionen kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved uddannelsesinstitutionen, til uddannelseselementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis uddannelsesinstitutionen skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre uddannelseselementer på kandidatuddannelsen.

Stk. 2. Studerende, der har gennemført uddannelseselementer på en kandidatuddannelse efter stk. 1, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme uddannelsesinstitution i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse.

Stk. 3. Uddannelseselementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, jf. stk. 1, indgår ikke i opgørelsen af ECTS-pointene efter § 7, stk. 1, i den studerendes tilmelding til fag på bacheloruddannelsen.

Kapitel 3

Bacheloruddannelser

§ 8. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point.

§ 9. En bacheloruddannelse inden for design og arkitektur giver ret til betegnelsen bachelor (BA) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Arts (BA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

Stk. 2. En bacheloruddannelse inden for konservering og restaurering giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Science (BSc) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

§ 10. Bacheloruddannelsen skal være et afrundet uddannelsesforløb, hvor den studerende opnår grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen kan endvidere danne grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger uddannelsesforløbet på en sådan måde, at den faglige sammenhæng og progression sikres.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse følgende:

1) Konstituerende uddannelseselementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske uddannelseselementer svarende til mindst 120 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 30 ECTS-point.

2) Hvorvidt uddannelsen indeholder valgfri uddannelseselementer. Såfremt der er valgfri uddannelseselementer, kan disse udgøre mellem 10 ECTS-point og højst 60 ECTS-point. Valgfri uddannelseselementer kan anvendes for den studerende til at opnå mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder.

Stk. 4. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens 3. studieår og skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over uddannelsens hovedområder. Opgaveformuleringen for bacheloropgaven formuleres af uddannelsesinstitutionen eller den studerende. Uddannelsesinstitutionen godkender opgaveformuleringen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet.

Kapitel 4

Kandidatuddannelser

§ 11. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point.

§ 12. En kandidatuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen cand. (candidatus eller candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag 1, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i bilag 1. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er Master of Arts (MA) eller Master of Science (MSc) efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat i bilag 1, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i bilag 1.

§ 13. Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen skal kvalificere til ph.d.-uddannelsen.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger uddannelsesforløbet på en sådan måde, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse følgende:

1) Konstituerende uddannelseselementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske uddannelseselementer svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS point, dog skal kandidatspecialet for konservatoruddannelsen være mellem 40 og 60 ECTS-point.

2) Hvorvidt uddannelsen indeholder valgfri uddannelseselementer. Såfremt der er valgfri uddannelseselementer, kan disse udgøre mellem 10 ECTS-point og højst 60 ECTS-point. Valgfri uddannelseselementer kan anvendes for den studerende til at opnå mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder.

Stk. 4. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen og skal dokumentere færdigheder i at anvende kunstneriske og/eller videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Uddannelsesinstitutionen kan dog dispensere fra, at specialet afslutter uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 5. Opgaveformuleringen for kandidatspecialet formuleres af den studerende. Uddannelsesinstitutionen godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende.

Stk. 6. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i stk. 5 fastsatte frist, godkender uddannelsesinstitutionen en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på 3 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje forsøg efter samme regler, som gælder for andet forsøg.

Kapitel 5

Prøver og eksamen

§ 14. En uddannelse skal indeholde de eksterne prøver, der er nødvendige i henhold til bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Uddannelsen kan herudover indeholde interne prøver. Uddannelsen skal mindst indeholde følgende tre prøver:

1) En intern eller ekstern prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester, og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår.

2) En ekstern prøve i bachelorprojektet.

3) En ekstern prøve i kandidatspecialet.

Kapitel 6

Studieordningen

§ 15. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen for bacheloruddannelsen skal indeholde følgende:

1) Uddannelsens betegnelse på dansk og på engelsk, jf. § 9.

2) Normering angivet i ECTS-point, jf. § 8.

3) Faglig profil, der beskriver

a) uddannelsens formål,

b) uddannelsens uddannelseselementer jf. § 10, og

c) uddannelsens mål for læringsudbytte.

4) Regler om moduler, uddannelseselementer og eventuelt valgfri uddannelseselementer, jf. §§ 4 og 10, herunder

a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer,

b) omfang angivet i ECTS-point,

c) undervisnings- og arbejdsformer,

d) tidsmæssig placering, og

e) forudsætninger for deltagelse.

5) Regler om skriftlige opgaver og projektarbejder, herunder bachelorprojektet og dettes omfang, jf. § 10.

6) Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, jf. § 19.

7) Eventuelle regler om praktik, jf. § 5.

8) Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne, jf. § 4, stk. 5.

9) Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter

Stk. 3. Studieordningen for kandidatuddannelsen skal indeholde følgende:

1) Adgangskrav.

2) Uddannelsens betegnelse på latin, dansk og engelsk, jf. § 12 og bilag 1.

3) Normering angivet i ECTS-point, jf. § 11.

4) Faglig profil, der beskriver

a) uddannelsens formål,

b) uddannelsens uddannelseselementer, jf. § 13, og

c) uddannelsens mål for læringsudbytte.

5) Regler om moduler, uddannelseselementer og eventuelt valgfri uddannelseselementer, jf. § 4 og § 13, stk. 3, herunder

a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer,

b) omfang angivet i ECTS-point,

c) undervisnings- og arbejdsformer,

d) tidsmæssig placering, og

e) forudsætninger for deltagelse.

6) Regler om skriftlige opgaver og projektarbejder, herunder kandidatspecialet og dettes omfang, jf. § 13.

7) Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, jf. § 19.

8) Eventuelle regler om praktik, jf. § 5.

9) Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne, jf. § 4, stk. 5.

10) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter.

Stk. 4. Udover regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (karakterskalabekendtgørelsen).

Stk. 5. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

§ 16. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsregler.

Stk. 3. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside.

§ 17. Med henblik på en sammenhængende uddannelsesstruktur for bachelor- og kandidatuddannelser kan uddannelsesinstitutionen inden for bekendtgørelsens rammer fastsætte fælles regler om uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse på uddannelsesinstitutionen.

Kapitel 7

Merit, klage, forsøg og dispensation

§ 18. Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 19. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold, kan indhente de nødvendige oplysninger.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.

§ 20. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af den klagen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere uddannelsesinstitutionens udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Uddannelsesinstitutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 21. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Kapitel 8

Gebyr til dækning af forbrug af fællesmaterialer ved designuddannelser

§ 22. Designskolen Kolding og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering kan, for så vidt angår designuddannelserne, opkræve et gebyr fra deres studerende til dækning af forbrug af fællesmaterialer.

Stk. 2. Gebyret udgør i 2015 500 kr. pr. studerende pr. semester, dog er gebyret på 2.750 kr. og 2.200 kr. pr. studerende pr. semester inden for produktdesign på henholdsvis glaslinjen og keramiklinjen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Stk. 3. Beløbene i stk. 2, reguleres med forbrugerprisindekset.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. For bachelor- og kandidatstuderende ved Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering finder § 6 anvendelse fra studieåret 2015-16.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1524 af 16. december 2013 om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet ophæves.

Styrelsen for Videregående Uddannelser, den 12. december 2014

Nils Agerhus

/ Pernille Olesen Mønnike


Bilag 1

De enkelte kandidatuddannelser

Kandidatuddannelserne er placeret inden for et af områderne: arkitektur, design eller konservering og restaurering.

1. Kandidatuddannelsen i arkitektur (cand.arch.)

- Kandidatuddannelsen i arkitektur har til formål at kvalificere den studerende til på et kunstnerisk og videnskabeligt grundlag til beskæftigelse som arkitekt inden for den offentlige og private sektor.

- Arkitektuddannelsen kan give den studerende mulighed for specialisering inden for arkitektfagets hovedområder:

1) Planlægning

2) Bygningskunst

3) (Arkitektonisk) design

- Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.arch. (candidatus/candidata architecturae). På engelsk: Master of Arts (MA) in Architecture.

2. Kandidatuddannelsen i design (cand.des.)

- Kandidatuddannelsen i design har til formål at kvalificere den studerende til at opnå faglig viden, metodisk færdighed og professionel kompetence i designfagets discipliner med henblik på beskæftigelse inden for designområdet, herunder kunsthåndværk.

- Kandidatuddannelsen udvikler på et kunstnerisk og videnskabeligt grundlag den studerendes evner for æstetik, innovativ formgivning og problemløsning i en vekslen mellem konkrete, materialenære tilgange og abstrakte, teoretiske tilgange, så den studerende kvalificeres til at løse både konkrete, teoretiske og abstrakte designopgaver.

- Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.des. (candidatus/candidata designii). På engelsk Master of Arts (MA) in Design.

3. Kandidatuddannelsen i konservering og restaurering (cand.scient.cons.)

- Kandidatuddannelsen i konservering og restaurering har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i videnskabelige og kunstneriske studier inden for konservering og restaurering af kultur- og naturarv.

- Kandidatuddannelsen skal udbygge den studerendes færdigheder inden for områder som aktiv og præventiv konservering, restaurering, faghistorie, relevant tilgrænsende humaniora og naturvidenskab, relevante håndværk og relevant kunst, så kandidaten får relevante færdigheder og kompetencer, samt på udvalgte områder en viden, der er baseret på højeste niveau af international forskning.

- Kandidatuddannelsen i konservering og restaurering giver ret til betegnelsen cand.scient.cons. (candidatus/candidata scientiae conservandi). På engelsk Master of Science (MSc) in Conservation and Restoration.