Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold

J.nr. 2500008-11

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at en gravid indkøbsassistent blev afskediget fra sin stilling. Nævnet lagde til grund, at det var nødvendigt for indklagede at foretage nedskæringer i antallet af medarbejdere. Det var nævnets vurdering, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at valget af klager som den, af to indkøbsassistenter, der skulle afskediges, ikke var begrundet i hendes graviditet. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som indkøbsassistent hos indklagede. Klager var gravid på afskedigelsestidspunktet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som indkøbsassistent hos indklagede.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at klager blev afskediget fra sin stilling som indkøbsassistent hos indklagede.

Indklagede havde i juni 2008 klager og X til samtale vedrørende ansættelse som indkøbsassistent. X blev ansat som indkøbsassistent med start den 1. august 2008. X blev ansat til at varetage opgaver inden for indklagedes primære forretningsområde, som er hårpynt. Klager blev ansat som indkøbsassistent med start den 1. oktober 2008 og skulle varetage opgaver inden for indklagedes sekundære forretningsområde, som er personlig pleje-artikler, smykkeskrin og toilettasker.

Klager orienterede den 30. april 2010 mundtligt den ene af indklagedes administrerende direktører om, at hun var gravid. Ved mail af 3. maj 2010 orienterede klager virksomhedens bogholder om graviditeten med henblik på at få information om virksomhedens forpligtelser ved barsel.

Ved brev af 31. maj 2010 blev klager opsagt til fratræden den 31. august 2010. Det fremgår af brevet, at årsagen til afskedigelsen var virksomhedens økonomiske forhold, som nødvendiggjorde nedskæringer i omkostningerne, herunder lønomkostningerne.

Virksomheden bestod foruden klager og X af:

Medarbejder A: Indehaver og administrerende direktør i relation til indkøb og marketing

Medarbejder B: Indehaver og administrerende direktør i relation til salg og økonomi

Medarbejder C: Opgaver i relation til salg, it og logistik

Medarbejder D: Opgaver i relation til eksportsalg

Medarbejder E: Bogholder

Medarbejder F: Agent i udlandet

Medarbejder G: Lagerassistent

Klager har en bachelorgrad i litteraturhistorie og medievidenskab, og hun har tidligere arbejdet som administrativ medarbejder hos en virksomhed, der producerer butiksinventar. Af klagers ansættelseskontrakt hos indklagede fremgår det, at hun skulle udføre opgaver i form af bestilling af varer, oprettelse af varenumre, oprettelse af ordrer, sørge for hjemtransport af ordrer samt opfølgning herpå, leverandørkontakt, udarbejdelse af salgsmateriale, udarbejdelse af kataloger i samarbejde med reklamebureau, telefonpasning samt diverse ad hoc opgaver.

X er uddannet procesdesigner med hovedfag inden for indkøb, markedsføring, kvalitetsstyring og produktionsstyring. X har desuden gennemført en uddannelse som guldsmed i Italien. X har tidligere arbejdet som indkøbsassistent i en tøjvirksomhed i relation til udvikling af emballage, notesbøger og vinduesdekoration. Af X's ansættelseskontrakt hos indklagede fremgår det, at hun skulle udføre arbejdsopgaver i form af udarbejdelse af kollektioner (design og fremstilling), bestilling af varer, oprettelse af varenumre, oprettelse af ordrer, sørge for hjemtransport af ordrer samt opfølgning herpå, leverandørkontakt, opdatering af salgsmateriale til sælgerne, udarbejdelse af salgsmateriale, udarbejdelse af kataloger i samarbejde med reklamebureau, telefonpasning samt diverse ad hoc opgaver.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen er begrundet i hendes graviditet. Da klager var gravid på afskedigelsestidspunktet, er det indklagede, der skal løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers graviditet. Klager mener ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde. Klager ønsker sig tilkendt en godtgørelse på 432.013,50 kr. svarende til 18 måneders løn.

Klager betvivler ikke, at det har været nødvendigt for indklagede at afskedige en medarbejder. Det er dog klagers vurdering, at valget af, hvilken af de to medarbejdere, der skulle afskediges, faldt på klager, fordi hun var gravid.

Klager oplyser om ansættelsesforløbet, at hun og X begge var til samtale til stillingen som indkøbsassistent. Få dage efter ansættelsessamtalen blev klager ringet op af den administrerende direktør, som fortalte, at de var interesserede i at ansætte hende, idet de havde delt stillingen som indkøbsassistent i to. X startede den 1. august 2008 og klager startede den 1. oktober 2008. Grunden til, at klager skulle starte senere var, at hun havde længere opsigelsesperiode, og at indklagede ikke havde kapacitet til at starte to nyansatte op på samme tid.

Af naturlige grunde har klager ikke kendskab til, hvilke overvejelser indklagede gjorde sig i forbindelse med ansættelsen af klager og X. Hun fik blot oplyst i forbindelse med, at hun fik tilbudt ansættelse, at indklagede havde besluttet at ansætte to indkøbsassistenter i stedet for én.

X blev ansat til primært at varetage opgaver i relation til hårpynt, mens klager skulle varetage opgaver i relation til personlig pleje-artikler, smykkeskrin og toilettasker. Klager skulle desuden arbejde med at behandle, sælge og fakturere knappe-ordrer. Klager var også ansvarlig for virksomhedens hjemmeside og medansvarlig for ansættelse og ledelse af praktikanter.

Selvom klager og X var ansat til at varetage arbejde med forskellige produktområder, flød deres arbejde hurtigt sammen. Klager, X og den ene administrerende direktør samarbejdede om at udvikle kollektioner, udvælge sæsonens farver og hårpynt, ligesom klager og X samarbejdede om design af diverse marketingrelaterede ting til både hårpynt og andre personlige pleje-artikler. Prisforhandling, sourcing, vareoprettelse og indkøb blev ligeledes foretaget af både klager og X. Klager var også i efteråret 2009 med de to administrerende direktører samt X på en inspirationstur til Milano, hvor de alle var med til at købe vareprøver.

Det er således klagers opfattelse, at hun og X havde mange ensartede arbejdsopgaver, og at de derfor var lige kvalificerede i forhold til at varetage det fremtidige arbejde i virksomheden. Klager mener ikke, at X's uddannelse som guldsmed gør hende bedre egnet end klager. Klager henviser i den forbindelse til, at der ifølge oplysningerne i X's CV må være tale om en uddannelse af kortere varighed (maksimalt 18 måneder) sammenlignet med en dansk uddannelse som guldsmed, som tager 48 måneder. Desuden er virksomhedens produkter typisk udformet i nylon og ikke i ædelmetaller.

Tværtimod havde klager en række kompetencer, som X ikke havde. Klager forestod således især størstedelen af indkøbene, efter at virksomheden overgik til et nyt system, som klager havde stor erfaring i, og som X ikke beherskede. De øvrige forefaldende opgaver, som klager skulle varetage, fyldte meget lidt i det daglige arbejde, og telefonpasning var noget, som man var fælles om, hvilket også fremgår af, at denne opgave er beskrevet i såvel klagers som X's ansættelseskontrakt.

Det er klagers opfattelse, at hun måske har spændt bredere i sine faglige kvalifikationer end X, idet klager udover indkøbsdelen og udvikling også var bedre kvalificeret til at varetage de markedsføringsrelaterede funktioner. Dette må indklagede også have vurderet, siden opgaverne med udarbejdelse af kataloger og hjemmeside blev overladt til klager. Dette fremgår blandt andet af den anbefaling, som klager fik efter afskedigelsen, og som er skrevet af en af de administrerende direktører.

Der er også henvist til, at klager den 18. december 2009 var til en medarbejderudviklingssamtale, hvor hun blev rost for sit arbejde og fik en lønforhøjelse. Den administrerende direktør udtrykte, at klager var en nøgleperson, som alle i virksomheden gik til.

Klager bestrider indklagedes betragtning om, at grunden til, at klager udførte arbejdsopgaver inden for X's forretningsområde var, at der ikke var nok opgaver inden for klagers eget arbejdsområde til at holde hende beskæftiget. Klager henviser i den forbindelse til, at virksomheden i perioder havde praktikanter ansat for at bistå klager i den del af hendes arbejde, som hun ikke kunne nå.

Klager har omkring afskedigelsen oplyst, at hun den 31. maj 2010 blev kaldt til samtale med de administrerende direktører og indehavere af virksomheden, hvor de fortalte, at de desværre var nødsaget til at afskedige hende på grund af økonomiske vanskeligheder. Begrundelsen for, at klager blev afskediget frem for X var, at klager var den sidste, der var blevet ansat. De to ejere var meget kede at skulle af med klager, men de var nødsaget til at lave nedskæringer. De fortalte, at de med tiden forventede større fremgang i salget, og de udtrykte interesse i at genansætte klager til den tid, da det nok også ville passe med, at klager til den tid var færdig med at være på barsel. Det blev aftalt, at de og klager løbende kunne holde kontakt, så de kunne sige til, når de havde brug for klager igen.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet. Klager blev afskediget udelukkende på grund af den økonomiske situation hos indklagede, og klager blev afskediget frem for X, idet X vurderedes at være bedre egnet til at varetage de fremtidige opgaver i virksomheden.

Indklagede har om deres virksomhed oplyst, at deres primære forretningsområde er hårpynt, der udgør ca. 80 % af omsætningen. Indklagede etablerede i 2006 egen produktion i Kina, og i 2008 blev distributionen af varer outsourcet til en ekstern virksomhed, hvorved medarbejderstaben blev reduceret til seks samt to administrerende direktører.

Fra 2008 skulle indklagedes kontor i Danmark alene beskæftige sig med design, produktudvikling, markedsføring, administration samt salg i Danmark. I den forbindelse søgte indklagede via et rekrutteringsbureau efter en indkøbsassistent.

Klager og X var blandt de ansøgere, der i juni 2008 var til ansættelsessamtale. Indklagede valgte at ansætte X, idet hun bedst matchede de ønsker, som indklagede havde til en ny medarbejder i den pågældende stilling som kreativ/produktudviklende indkøber. Indklagede skrev kontrakt med X den 30. juni 2008. Klager var til samtale med indklagede samme dag.

Indklagede oplevede på daværende tidspunkt en stigning i omsætningen, og man vurderede derfor, at der inden for en overskuelig fremtid kunne blive behov for yderligere ansættelser. Da klager også havde efterladt et godt indtryk ved ansættelsessamtalen, besluttede indklagede sig for at oprette endnu en stilling som indkøbsassistent, og for at ansætte klager i denne stilling.

Den 4. juli 2008 kontaktede indklagede klager pr. e-mail og på baggrund af en efterfølgende samtale den 8. juli 2008 skrev indklagede kontrakt med klager den 11. juli 2008.

Der var således ikke tale om, at den oprindelige stilling som indkøbsassistent blev todelt, men derimod, at man oprettede endnu en stilling, som klager blev ansat i. Ansvarsområderne for denne stilling var relateret til indklagedes sekundære forretningsområde personlig pleje-artikler og smykkeskrin samt andet forefaldende arbejde.

Efter ansættelserne af klager og X, oplevede indklagede en omsætningsnedgang, som i regnskabsåret 2009/2010 var på 75 procent i forhold til året før. På denne baggrund var indklagede nødsaget til at foretage reduktion af medarbejderstaben, hvilket fik betydning for de to indkøbsassistentstillinger.

Indklagede besluttede at fjerne fokus fra sit sekundære forretningsområde og udelukkende fokusere på det primære forretningsområde - hårpynt. Da det således var klagers arbejdsområde, der faldt væk, var det mest nærliggende at afskedige klager.

Indklagede foretog også en vurdering af, hvilken af de to indkøbsassistenter, som var mest egnet til at løse de fremtidige opgaver i virksomheden. Design og formgivning af nye produkter inden for hårpynt er essentielt for indklagedes forretning, idet indklagede lever af at følge aktuelle trends på markedet. Derfor faldt valget af, hvem der skulle afskediges på klager.

Indklagede vurderede, at de kompetencer som X har inden for design og produktudvikling i kraft af sin uddannelse, erfaring og interesse, ikke kunne tilegnes af klager ved en kort oplæring. Blandt andet havde det været en del af X's arbejdsopgaver at være med til at designe og udvikle nye produkter. Denne arbejdsopgave deltog klager ikke i. Klager og X udførte opgaver inden for forskellige områder, om end der ikke var vandtætte skotter mellem deres arbejdsopgaver, hvilket skyldtes størrelsen af indklagedes organisation i Danmark, og at der ikke var arbejdsopgaver nok inden for klagers arbejdsområde til at beskæftige hende. Klagers arbejdstid blev derfor fyldt ud med opgaver fra virksomhedens primære forretningsområde, som X varetog. X har på tilsvarende måde lejlighedsvist udført opgaver inden for virksomhedens sekundære forretningsområde, som klager var ansat til at udføre.

Det forhold, at klager har udført enkeltstående opgaver inden for X's arbejdsområde indebærer imidlertid ikke, at klager har opnået samme kompetencer som X, og at X kunne være afskediget ligeså vel som klager. Blandt andet var formgivning - som ikke skal forveksles med farvevalg og design af emballage - et vigtigt element i X's arbejdsområde, som klager ingen forudsætninger havde for at varetage. X's uddannelse som guldsmed samt hendes interesse og evner inden for formgivning havde i den forbindelse stor værdi for indklagede.

De få opgaver inden for klagers arbejdsområde som fortsat skulle udføres, kunne overdrages til virksomhedens logistikchef og til personalet på fabrikken i Kina. De forefaldende arbejdsopgaver, som klager havde varetaget, kunne overtages af virksomhedens bogholder, som på grund af færre regnskabsmæssige opgaver havde kapacitet til dette. De arbejdsopgaver, som X var ansat til at varetage, og som fortsat skulle varetages, var stort set uændrede. Indklagede vurderede på denne baggrund, at X var bedre egnet til at varetage de fremtidige opgaver i virksomheden end klager.

Indklagede afviser at skulle have tilkendegivet over for klager, at de var interesseret i at ansætte hende, når hun var færdig med at være på barselorlov. Indklagede havde været meget tilfreds med klagers arbejdsindsats og har derfor tilkendegivet, at de gerne ville ansætte klager på ny, når/hvis virksomhedens økonomiske situation tillod det. Af samme grund fik klager en god anbefaling efter afskedigelsen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Ligebehandlingsnævnet har lagt til grund, at det var nødvendigt for indklagede at foretage nedskæringer i antallet af medarbejdere. Spørgsmålet er herefter, om indklagede har løftet bevisbyrden for, at valget af klager som den, af de to indkøbsassistenter, der skulle afskediges, ikke var begrundet i hendes graviditet.

Det er nævnets vurdering, at indklagede har løftet denne bevisbyrde. Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede som følge af den økonomiske situation valgte at fokusere på deres primære forretningsområde - hårpynt. Dette var et område, som især medarbejder X havde beskæftiget sig med. Det var endvidere vigtigt for indklagede, at deres fremtidige indkøbsassistent kunne bidrage positivt i relation til design og udvikling af nye produkter, og således kunne være en del af den kreative proces.

Efter det oplyste om X's kvalifikationer i forhold til klagers, finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at X var den af de to indkøbsassistenter, der var bedst egnet til at varetage de fremtidige opgaver som indkøbsassistent.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.