Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - fertilitetsbehandling - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 2500117-11

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage over, at en arkitekt var blevet sat ned i arbejdstid og efterfølgende opsagt, kort tid efter, at hun havde meddelt sin arbejdsgiver, at hun skulle i fertilitetsbehandling. Ligebehandlingsnævnet fandt, at en afgørelse krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske ved nævnet.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en arkitekt blev sat ned i arbejdstid og efterfølgende opsagt, kort tid efter at hun havde meddelt sin arbejdsgiver, at hun skulle i fertilitetsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da afgørelsen af, om afskedigelsen af klager var i strid med ligebehandlingsloven, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager blev i juli 2006 ansat som arkitekt på fuld tid hos indklagede, en arkitektvirksomhed. Ud over indehaveren og klager var der ansat en ingeniør (X) i virksomheden. Forud for klagers ansættelse var en ansat arkitekt (Y) fratrådt efter eget ønske. Y var dog efter sin fratræden fortsat tilknyttet virksomheden i begrænset omfang, idet han udførte IT-opgaver og lignende, men han udførte efter det oplyste ikke almindeligt arkitektarbejde.

Klager og indklagede indgik den 3. marts 2009 en såkaldt § 56-aftale (en aftale der giver arbejdsgiveren mulighed for refusion af et beløb svarende til sygedagpengene ved lønmodtagerens langvarige eller kroniske sygdom). Det fremgik af aftalen, at klager var i fertilitetsbehandling.

Den 31. marts 2009 underskrev klager og indklagede på foranledning af indklagede en tidsbegrænset aftale om nedsat arbejdstid. Klagers ugentlige arbejdstid var herefter 30 timer fra den 1. april til den 31. august 2009. Herefter skulle klager tilbage på fuld tid.

Den 30. juni 2009 blev klager opsagt til fratræden den 31. oktober 2009. Begrundelsen for opsigelsen var manglende nye opgaver i arkitektafdelingen.

Klager blev sygemeldt den 19. august 2009, hvor hun skulle i gang med et fertilitetsforsøg. Da dette forsøg ikke havde effekt, blev klager raskmeldt den 13. oktober 2009. Herefter suspenderede indklagede klager ved brev af 13. oktober 2009.

Den tidligere ansatte arkitekt Y blev den 20. august 2009 ansat som vikar for klager.

Den indklagede virksomhed blev den 21. oktober 2009 certificeret af Byggeriet Kvalitetskontrol til at udføre energimærkning af en-families-huse og flerfamilieshuse med videre (ISO-certificering).

Det fremgår af de foreliggende regnskaber for virksomheden, at omsætningen var på 2.537.421 kr. i 2007, 2.197.356 kr. i 2008 og 1.513.973 kr. i 2009.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at opsigelsen er i strid med ligebehandlingsloven, idet hun blev opsagt på et tidspunkt, hvor hun var i fertilitetsbehandling.

Klager gør gældende, at fertilitetsbehandlingen helt eller delvist har været årsag til opsigelsen.

Det er derfor klagers opfattelse, at der er påvist sådanne faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, og at det derfor påhviler indklagede at bevise, at ligebehandlingsloven ikke er overtrådt.

Der er nedlagt påstand om godtgørelse svarende til 12 måneders løn på ansættelsestidspunktet.

Klager mener, at sagen vil kunne afgøres på skriftligt grundlag, og at der ikke er behov for mundtlige forklaringer fra parterne og eventuelle vidner.

Klager henviser til, at hun forud for det første egentlige fertilitetsforsøg gjorde indklagede opmærksom på, at hun skulle i behandling, og hun foreslog, at de indgik en § 56-aftale. Aftalen blev indgået den 3. marts 2009, samme dag som klager begyndte på den egentlige fertilitetsbehandling. Før da havde klager gennem et års tid deltaget i forskellige undersøgelser med videre.

Den 31. marts 2009 blev aftalen om nedsat tid indgået efter forudgående mundtlige drøftelser, hvor indklagede havde oplyst, at der ikke var nok at lave.

Klager afviser, at den dokumentation, som indklagede har fremlagt, underbygger, at udviklingen i omsætningen medførte, at der ikke var behov for klager. Hverken omsætningen, registreringen af klagers arbejdstid eller ændringen i arbejdsopgaver kunne således begrunde nedsættelse af klagers arbejdstid og den efterfølgende opsigelse.

Klager henviser til, at virksomheden fortsat udfører arkitektopgaver, og klager bestrider også oplysningerne om fordeling af arkitektopgaver og andre opgaver for Y.

Det er klagers opfattelse, at der er påfaldende nær tidsmæssig sammenhæng mellem § 56-aftalen og aftalen om nedsat arbejdstid. Aftalen om nedsat arbejdstid blev fulgt op af opsigelsen, uden at indklagede havde overvejet muligheden for, at klager kunne efteruddannes til at varetage funktioner inden for virksomhedens fokusområde med energirapporter. Perioden med nedsat tid blev heller ikke forlænget, selvom der fortsat var arkitektopgaver. Der blev fortsat løst arkitektopgaver efter klagers fratræden. Der er også nær tidsmæssig sammenhæng mellem certificeringen og opsigelsen af klager.

Klager henviser i den forbindelse til, at den tidligere medarbejder Y blev ansat som vikar under klagers sygemelding, og Y fortsatte i virksomheden efter klagers raskmelding. Efterfølgende blev Y fastansat til at varetage både arkitekt- og energiopgaver, selvom han ikke havde bedre forudsætninger herfor end klager. Klager kunne ved en omplacering/efter-uddannelse have varetaget både arkitekt- og energiopgaverne.

Klager mener, at aftalen om nedsat tid alene skulle legitimere den efterfølgende opsigelse, og at beslutningen reelt blev truffet allerede i marts 2009. Spørgsmålet om nedsat tid blev først drøftet efter, at § 56-aftalen var indgået, selvom virksomheden angiveligt havde haft svigtende tilgang af nye opgaver siden september 2008.

Det er også klagers opfattelse, at indklagede ændrede holdning til hende, da hun havde meddelt, at hun skulle begynde i fertilitetsbehandling. Arbejdsmiljøet blev ubehageligt, og indklagede begyndt at kritisere klagers arbejde, hvilket han aldrig tidligere havde gjort. Det af indklagede anførte om, at der var mangler ved klagers arbejde må anses for at være en efterrationalisering. Klager blev heller ikke fritstillet, men suspenderet, og indklagede ønskede at bruge hendes arbejdskraft i opsigelsesperioden.

For så vidt angår klagers manglende deltagelse i certificeringen og efteruddannelse er det ikke korrekt, at klager ikke ønskede at deltage. Hvis klager var blevet tilbudt det, ville hun gerne have deltaget i arbejdet. Klager havde i slutningen af 2008 gennemført et energikursus. Det var indklagede, der havde valgt ikke at inddrage klager i processen omkring certificeringen, men i stedet at sætte hende til at løse arkitektopgaver.

Klager henviser i øvrigt til, at indklagede på tidspunktet for opsigelsen havde en berettiget forventning om, at virksomheden ville blive ISO-certificeret, og at dette ville medføre øget behov for arbejdskraft.

Da klager ikke havde manglet arkitektopgaver forud for opsigelsen, havde hun ikke haft anledning til at fremkomme med et klart ønske om efteruddannelse. Klager ville have taget imod et tilbud om efteruddannelse, hvis hun havde fået det i forbindelse med omstruktureringen.

Det er på denne baggrund klagers opfattelse, at beslutningen om at opsige hende skyldtes "risikoen" for, at fertilitetsbehandlingen ville føre til, at hun blev gravid.

Indklagede påstår principalt, at Ligebehandlingsnævnet skal afvise sagen, fordi den ikke vil kunne afgøres på skriftligt grundlag.

Subsidiært påstår indklagede, at afskedigelsen ikke er i strid med ligebehandlingsloven.

For så vidt angår påstanden om afvisning, henviser indklagede til, at det vil være nødvendigt med partsforklaringer fra klager og indklagede samt fra X og Y blandt andet for at få afklaret forløbet frem til certificeringen samt omgangstonen i virksomheden.

For så vidt angår den subsidiære påstand er det indklagedes opfattelse, at klager har den fulde bevisbyrde for, at afskedigelsen skyldtes, at klager begyndte på fertilitetsbehandlingen.

Det er indklagedes opfattelse, at en eventuel godtgørelse højest skal fastsættes til tre måneders løn.

Opsigelsen skyldtes således ikke fertilitetsbehandlingen, men de manglende arkitektopgaver i virksomheden, og at klager havde afvist at videreuddanne sig til energikonsulent i forbindelse med, at virksomheden blev certificeret til at udføre energimærkning.

Indklagede henviser til, at det er dokumenteret, at der i 2008 og 2009 var et tydeligt fald i virksomhedens indtjening, som skyldtes en væsentlig nedgang i arkitektopgaverne. Nedsættelsen af klagers arbejdstid og den efterfølgende opsigelse skyldtes nedgangen i arkitektopgaverne og havde ingen sammenhæng med klagers fertilitetsbehandling. Virksomheden overgik i løbet af 2008 og 2009 til i det væsentligste at arbejde med energimærkning i en- og flerfamilieshuse, handels- og servicebygninger samt offentlige bygninger.

Der var tale om en stille afvikling af arkitektdelen af virksomheden, hvilket betyder, at arkitektopgaverne ikke bortfaldt fra den ene dag til den anden.

Arbejdet med at udarbejde firmaets kvalitetssikring foregik fra slutningen til 2008 og indtil certificeringen i 2009. Klager blev tilbudt at deltage i de nye arbejdsfunktioner, men hun viste ikke interesse herfor, og hun deltog derfor ikke i forløbet. Klager oplyste, at hun alene ønskede at udføre traditionelle arkitektopgaver.

Klager havde gentagne gange afvist omplacering og efteruddannelse inden for energimærkning. Blandt andet oplevede virksomhedens ingeniør (X), der var ansvarlig for opgaven med kvalitetssikring at blive afvist, da hun spurgte om klager ville deltage i kvalitetssikringen af firmaets håndbog. Klager blev derfor ikke tilbudt den nødvendige videreuddannelse, herunder kurser vedrørende huseftersyn og energimærkning. Klager havde dog deltaget i et energikursus forud for, at hun oplyste indklagede om fertilitetsbehandlingen, men klager afviste at deltage i den efterfølgende fortsatte energiuddannelse.

Indklagede afviser, at tonen i virksomheden blev ændret i forbindelse med, at klager begyndte på fertilitetsbehandlingen. Indklagede havde dog fra tid til andet påtalt mangler ved klagers arbejde, uden at dette skyldtes fertilitetsbehandlingen. Kritikken af klagers arbejde var dog ikke af en sådan karakter, at det kunne begrunde opsigelsen, der således alene var begrundet i omsætningsnedgangen.

Begrundelsen for, at det ikke på et tidligere tidspunkt blev krævet, at klager skulle gå ned i tid var, at indklagede frem til foråret 2009 håbede, at der ville begynde igen at komme arkitektopgaver til virksomheden.

Klagers tidsregistreringer kan efter indklagedes opfattelse ikke tages til indtægt for, om der var en omsætningsnedgang, eller om klager havde nok at lave, da hun var ansat på fuld tid.

Indklagede henviser videre til, at der blev ansat en vikar umiddelbart efter klagers sygemelding, da klager ikke kunne oplyse, hvornår hun var tilbage, og det var vigtigt for indklagede at sikre kontinuitet i opgaverne. Beslutningen om at ansætte en vikar blev først taget efter klagers sygemelding.

Den tidligere IT-ansatte Y, der var ledig, blev ansat til at varetage klagers opgaver under sygemeldingen, da han kendte rutinerne og procedurerne i virksomheden. Det viste sig, at der var fejl i flere af de projekter, som Y overtog under klagers sygemelding. Dette var med til at begrunde, at klager blev fristillet efter raskmeldingen.

Der var ikke tale om en decideret udskiftning af klager, idet hun hverken ville kunne varetage Y´s IT-opgaver eller energiopgaver.

De væsentligste arbejdsopgaver for Y lå inden for IT samt konsulentopgaver. Y var ansat i løntilskud i en tidsbegrænset periode. Y havde tidligere været ansat som IT-konsulent hos indklagede, men han var uddannet arkitekt og kunne i begrænset omfang varetage arkitektopgaver. Pr. 1. august 2010 blev Y fastansat som huseftersyns- og energikonsulent samt IT-ansvarlig. Y var blandt andet godkendt til energimærkning af en- og flerfamilieshuse, ligesom han var oplært i kvalitetssikringssystemer. Y kunne som IT-konsulent og energikonsulent varetage hovedparten af opgaverne i virksomheden, samtidig med at han kunne varetage de få arkitektopgaver, der måtte komme ind.

Indklagede henviser i øvrigt til, at den i virksomheden ansatte ingeniør har fire børn, hvoraf et er født under hendes ansættelse i virksomheden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse med videre (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af sagen, at parterne den 3. marts 2009 indgik en § 56-aftale i anledning af, at klager skulle i behandling med henblik på kunstig befrugtning. Den 31. marts 2009 indgik parterne på foranledning af indklagede aftale om nedsat arbejdstid, og den 30. juni 2009 blev klager afskediget under henvisning til manglende opgaver i arkitektafdelingen.

Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at der har været nedgang i antallet af arkitektopgaver i virksomheden i forbindelse med, at virksomheden blev certificeret til at udføre energimærkning.

Parterne er imidlertid ikke enige om, i hvilket omfang, der fortsat var arkitektopgaver til stede, som klager kunne varetage. Parterne er heller ikke enige om, hvorvidt klager reelt har fået tilbud om opkvalificering og efteruddannelse i forbindelse med, at virksomheden overgik til i større omfang at udføre opgaver med energimærkning.

Ligebehandlingsnævnet finder på denne baggrund, at det er nødvendigt for at kunne afgøre sagen, at der foretages en egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages af Ligebehandlingsnævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.