Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00711

Resumé

Subjektiv vurdering af program er ok

Ekstra Bladet bragte læserbrevet ”Hende skal vi ikke underkende”, der kommenterer programmet ”[Radioprogram]”. Pressenævnet finder, at læserbrevet udtrykker en personlig vurdering og bemærker, at Ekstra Bladet har bragt programværtens svar til læserbrevsskribenten.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

God presseskik

Det er Pressenævnets opfattelse, at læserbrevsdebatten må antages at have vide rammer, og at læserbrevenes indhold – i sagens natur – ofte er vurderende med subjektive betragtninger. Læserbreve er desuden ikke underlagt den samme redaktionelle behandling og redigering, som redaktionelle artikler er.

Efter Pressenævnets opfattelse er det påklagede læserbrev et udtryk for læserbrevsskribentens personlige vurdering af [Klager]s optræden og udtalelser som værtinde og debattør i radioprogrammet ”[Radioprogram]”.

Pressenævnet finder, at læserbrevet ” Hende skal vi ikke underkende ” ikke har en sådan karakter, at bladet ved at bringe dette har handlet i strid med god presseskik, selv om læserbrevet ikke gengiver [Klager] udtalelse om, at hun ikke selv ville stemme på et parti, fordi det var muslimsk. Nævnet bemærker i øvrigt, at Ekstra Bladet den 4. oktober 2014 bragte [Klager]s læserbrev, som var et svar til læserbrevsskribenten.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Allerede fordi Ekstra Bladet den 4. oktober 2014 har bragt [Klager]s læserbrev, har hun ikke ret til at få bragt et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over et læserbrev bragt i Ekstra Bladet den 2. oktober 2014, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Hun har endvidere klaget over mediets afslag på at bringe et genmæle.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 2. oktober 2014 et læserbrev med rubrikken ”Hende skal vi ikke underkende” skrevet af [Person A]. Af læserbrevet fremgik følgende:

”Hørte i går Radio 24syv, hvori forfatter og radiovært dansk-pakistaneren [Klager] behandler et kontroversielt emne ”Muslimer i Folketinget”. Hun påstår, at hvis alle danske muslimer stemmer ved et folketingsvalg, ville der i vort demokratiske land indgå otte-ni muslimske mandater i Folketinget.

Denne [Klager] er temmelig meget fremme i skoene og undertrykker ikke sit eget håb om en muslimsk indflydelse i vort Folketing. Mon ikke vi danskere og de efterhånden noget apatiske akademiske folketingsmedlemmer skal se at få øjnene op for denne uhyrlige udvikling, der kan være begyndelsen til en islamisk stat med sharialoven og koranen som grundlag.

Vi skal nok ikke underkende [Klager], som sidder i en radioposition, hvor hun kan udbrede sine muslimske synspunkter.

Hun er gift med [Stillingsbetegnelse] i Københavns Politi, [Person B], som har konverteret til islam efter underdanigt at være blevet anerkendt af hendes far, der har bragt sine pakistanske leveregler med til demokratiske/kristne Danmark. Han skulle nok oprindeligt have fundet et muslimsk land at tage ophold i. Hvorfor var det for resten ikke [Klager], der skulle konvertere til kristendommen og lade sig døbe? ”Det er vores kultur”, har hun arrogant erklæret.

Men nu har vi altså i dag en muslim siddende på en fremtrædende post i Københavns Politi.”

Yderligere oplysninger

Ekstra Bladet bragte den 4. oktober 2014 [Klager]s svar på læserbrevet af 2. oktober 2014 med rubrikken ”Jeg er demokrat, før jeg er muslim”. Af hendes læserbrev fremgik følgende:

”[Person A] fra Hvidovre skrev i Ekstra Bladet i torsdags. Han advarede mod mig og min indflydelse som radiovært på Radio24syv. Og han skrev: ”Denne [Klager] er temmelig meget fremme i skoene og undertrykker ikke sit eget håb om en muslimsk indflydelse i vort Folketing.”

Radio24syv og jeg er altid begejstrede for engagerede og debat-ivrige lyttere. Heldigvis er der mange, der griber opfordringen til at ringe ind hver onsdag mellem 10-12 i løbet af programmet ”[Radioprogram]”, hvor intet er helligt, alt er til debat. Her er alle stemmer velkomne… Lige fra Hizb ut-Tahrir til Dansk Folkeparti, fra den unge studerende til Børsens debatredaktør og fra en tidligere nazileder til Folketingets næstformand.

Jeg ville have ønsket, at du, [Person A], havde ringet ind i onsdags. For så havde du haft mulighed for at give udtryk for dine synspunkter direkte over for mig, mit debatpanel og radioens lyttere. Og så ville du med det samme have fået afkræftet nogle af dine bange anelser. Jeg kunne nemlig ikke drømme om at stemme på et parti, fordi det var muslimsk. Det sagde jeg også – ordret – i udsendelsen, hvor vi tog debatten om, hvorvidt et muslimsk parti har gang på dansk jord. Nok er jeg muslim, men først og fremmest er jeg dansker og demokrat… Så meget, at jeg staver Folketinget med stort. [Person A], jeg håber, at du for en andens gangs skyld vil have ulejlighed med at lytte ordentligt efter, før du øffer.”

[Klager] har senere til orientering indsendt kopi af Ekstra Bladets artikel fra den 8. oktober 2014 med rubrikken ”[Klager] raser over læserbrev” og underrubrikken ”Føler sig krænket: Debattøren [Klager] og hendes gemal går til Pressenævnet på grund af kritisk læser”.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at udsagnet: ”Denne [Klager] er temmelig meget fremme i skoene og undertrykker ikke sit eget håb om en muslimsk indflydelse i vort Folketing” er faktuelt forkert. Hun har henvist til, at hun i debatprogrammet (”[Radioprogram]”) den 1. oktober 2014 sagde: ”Jeg kunne heller aldrig finde på at stemme på et parti, fordi det var et muslimsk parti.”

[Klager] har anmodet om, at Ekstra Bladet bringer et genmæle henset til, at Ekstra Bladet ikke forud for udgivelsen af læserbrevet den 2. oktober 2014 indhentede hendes bemærkninger til [Person A]s læserbrev. De oplysninger, som læserbrevsskribenten fremførte, var forkerte, hvilket Ekstra Bladet skulle have undersøgt forud for offentliggørelsen af læserbrevet.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har blandt andet anført, at [Klager] er en i offentligheden kendt debattør, forfatter og foredragsholder, som har deltaget i debatten om indvandring og muslimer i Danmark.

[Klager] har klaget over indholdet af et læserbrev, hvor en læser har givet udtryk for sine egne synspunkter. Læserbrevet indeholder læserbrevsskribentens personlige synspunkter og vurderinger af politisk karakter og skulle ikke have været forelagt hende, idet hun som flittig debattør i den offentlige debat må kunne tåle kritik.

Ekstra Bladet bragte derudover [Klager]s læserbrev den 4. oktober 2014, hvorved hun havde mulighed for at kommentere på indholdet af læserbrevet.

Endelig afvises kravet om genmæle, da der ikke kan kræves genmæle vedrørende holdninger, subjektive synspunkter og kritiske kommentarer, der er fremført som led i den offentlige debat.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Det er Pressenævnets opfattelse, at læserbrevsdebatten må antages at have vide rammer, og at læserbrevenes indhold – i sagens natur – ofte er vurderende med subjektive betragtninger. Læserbreve er desuden ikke underlagt den samme redaktionelle behandling og redigering, som redaktionelle artikler er.

Efter Pressenævnets opfattelse er det påklagede læserbrev et udtryk for læserbrevsskribentens personlige vurdering af [Klager]s optræden og udtalelser som værtinde og debattør i radioprogrammet ”[Radioprogram]”.

Pressenævnet finder, at læserbrevet ”Hende skal vi ikke underkende” ikke har en sådan karakter, at bladet ved at bringe dette har handlet i strid med god presseskik, selv om læserbrevet ikke gengiver [Klager] udtalelse om, at hun ikke selv ville stemme på et parti, fordi det var muslimsk. Nævnet bemærker i øvrigt, at Ekstra Bladet den 4. oktober 2014 bragte [Klager]s læserbrev, som var et svar til læserbrevsskribenten.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Allerede fordi Ekstra Bladet den 4. oktober 2014 har bragt [Klager]s læserbrev, har hun ikke ret til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 16. december 2014