Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 7100160-12

En ung mand ville søge en stilling i en taskeforretning men fik at vide, at forretningen kun var interesseret i at ansætte en pige. Indklagede afviste dog, at klager skulle have fået at vide, at de kun ønskede at ansætte piger. Afklaring af dette forhold havde afgørende betydning for sagens afgørelse, og Ligebehandlingsnævnet vurderede, at dette forhold bedst kunne afklares ved en egentlig bevisførelse i form af mundtlig parts- og vidneforklaringer, hvorfor sagen blev afvist af nævnet.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en ung mand ville søge en stilling i en taskeforretning.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer

Sagsfremstilling

Klager, en ung mand på 17 år, fik den 5. august 2011 af sin stedmor at vide, at en taskeforretning søgte en ung medarbejder. Stedmoderen havde under indkøb i forretningen samme dag set et skilt i butiksvinduet. Hun forhørte sig i forretningen, om de var interesserede i at ansætte en ung mand, der skulle begynde i gymnasiet. Ekspedienten oplyste, at han kunne komme og aflevere en kort, skriftlig ansøgning.

Stedmoderen kontaktede klagers far, som derefter kontaktede klager.

Klager gik herefter ned i forretningen for at høre nærmere om stillingen. Her fik han af ekspedienten at vide, at de kun var interesseret i at ansætte en ung kvinde.

Klagers far skrev på den baggrund et læserbrev til den lokale avis. Læserbrevet blev ikke trykt, idet avisen i stedet bragte en artikel den 8. august 2011. Avisen kontaktede i den forbindelse lederen af forretningen, leder A, som blev citeret i artiklen for følgende: "Vi beklager episoden, men det er ikke fordi vi diskriminerer, det var kun lige den dag, det koksede. Vi havde travlt, fordi vi har problemer med vores EDB og ikke har nogen fritid i øjeblikket, men vi vil ikke absolut have en pige, siger [leder A], og henholder til, at butikken tidligere har haft mandlige ansatte."

Samme dag omtalte avisen sagen på avisens hjemmeside. Det fremgår heraf, at leder A "bekræfter og beklager episoden, som hun forklarer er opstået på grund af travlhed i butikken".

Ligebehandlingsnævnets formand Tuk Bagger blev af avisen bedt om en udtalelse om sagen.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, fordi han fik at vide, at forretningen ikke ville ansætte en ung mand. Klager ønsker, at det bliver påtalt overfor forretningen, at diskrimination ikke er tilladt, og han ønsker sig tilkendt en godtgørelse, da det ikke var muligt at opnå ansættelse, fordi han havde det "forkerte" køn.

Klager henviser til, at han, da han henvendte sig i forretningen, fik det korte svar "vi søger kun unge piger - men prøv i en herretøjsbutik".

Det fremgår af det læserbrev, som klagers far sendte til den lokale avis, at han ringede til forretningen og bad om en forklaring på episoden. Forklaringen fra forretningen var, at de ikke måtte annoncere efter kvinder, men at de jo ikke ønskede mænd og derfor blot bagefter valgte de unge mænd fra.

Klager henviser endvidere til, at det ikke er dokumenteret, at forretningen tidligere har haft mandlige ansatte.

Klager mener, at der i tiden mellem, at klagers stedmor var i butikken og fik at vide, at de gerne ville modtage en ansøgning fra klager, og at klager kontaktede butikken, er sket en tilrettevisning i butikken mellem bestyrer og ansat, så denne er blevet klar over, at kun unge kvinder ansættes.

Indklagede afviser, at klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn. Det er ikke forretningens politik, at de kun vil ansætte unge piger, hvilket heller ikke er blevet tilkendegivet af den pågældende medarbejder i forretningen.

Indklagede har tidligere haft mandlige ansøgere og ansatte og har ikke på nogen måde udøvet forskelsbehandling på grund af køn eller øvrige forhold.

Indklagede bestrider, at det af medarbejderen i forretningen er blevet meldt ud, at de kun vil ansætte unge piger. Dette bestyrkes af, at klager af en anden medarbejder, medarbejder B, fik at vide, at han var meget velkommen med en skriftlig ansøgning. Dette underbygges af klagers stedmors egen redegørelse.

Indklagede er godt klar over, at diskrimination i forhold til ansættelse ikke er tilladt, og indklagede har ikke udført diskrimination. Klager har ved det fremsendte materiale, som primært består af artikler, læserbreve m.v., som er ensidigt indhentede, ikke på nogen måde godtgjort, at der er sket diskrimination.

Såfremt nævnet måtte finde, at der er sket forskelsbehandling, gør indklagede gældende, at der ikke er grundlag for at tilkende klager en godtgørelse. Indklagede henviser til, at der var tale om en stilling på 15 timer om ugen, og at klager ikke har sendt en egentlig ansøgning på trods af opfordring hertil. Indklagede henviser endvidere til, at forretningen på nuværende tidspunkt har lidt væsentlig mere skade, end hvad rimeligt er på baggrund af en uheldig episode indeholdende en række misforståelser.

Indklagede gør endvidere gældende, at Ligebehandlingsnævnets formand, Tuk Bagger, er inhabil i sagen, idet hun angiveligt skulle have opfordret klager til at klage over episoden. Det signaleres kraftigt i de fremlagte avisartikler, at Tuk Bagger har forholdt sig konkret til sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det bemærkes indledningsvist, at nævnets formand, Tuk Bagger, ikke anser sig for at være inhabil i denne sag, idet hun ikke har udtalt sig konkret om den pågældende sag, herunder taget stilling til et eventuelt udfald af sagen. Uanset at avisens gengivelse kan give indtryk af det modsatte, var der alene tale om en generel udtalelse om, hvordan nævnet kan behandle en sag som den foreliggende, herunder hvilke bevismidler, der kan lægges vægt på.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af parternes indlæg, at klager og indklagede har modstridende opfattelser af hændelsesforløbet, herunder hvad der er blevet sagt til klager og klagers far, da de henvendte sig til butikken. Indklagede afviser således, at klager skulle have fået at vide, at de kun ønskede at ansætte unge piger. Afklaring af dette forhold har afgørende betydning for sagens afgørelse. Ligebehandlingsnævnet vurderer, at dette forhold bedst kan afklares ved en egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for Ligebehandlingsnævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.