Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 7100112-12

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en gravid kvinde blev afskediget fra sin stilling som sekretær i et center for fysioterapi og fitness. Nævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at det forhold, at klager var gravid, ikke havde været en medvirkende årsag til, at klager blev afskediget. Samtidig havde indklagede ikke godtgjort, at der var saglige grunde til at afskedige klager frem for en af de øvrige sekretærer. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 160.000 kr.

Sagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en gravid kvinde blev afskediget fra sin stilling som sekretær i et center for fysioterapi og fitness.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager den 15. november 2010 blev afskediget fra stillingen som sekretær hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 160.000 kr. med procesrente fra den 27. maj 2011, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. september 2006 ansat som sekretær i et center for fysioterapi og fitness 30 timer om ugen. Der var i alt syv deltidsansatte sekretærer samt nogle receptionister, der varetog aften- og weekendvagter.

Ved brev af 15. november 2010 blev klager afskediget. Begrundelsen for afskedigelsen var omstrukturering i sekretærgruppen og mistillid grundet overtrædelse af en mundtlig advarsel.

Det fremgik af opsigelsesbrevet, at klager skulle arbejde i den fastlagte vagtplan i opsigelsesperioden fra den 15. november 2010 til den 31. marts 2011.

Ifølge vandrejournal var klager på opsigelsestidspunktet gravid med termin til den 16. juni 2011. Den første graviditetsundersøgelse fandt sted den 1. november 2010.

Parternes bemærkninger

Klager mener, at hun blev afskediget på grund af graviditet. Klager ønsker at få afskedigelsen underkendt samt en godtgørelse.

Klager henviser til, at der ikke er tvivl om, at hendes arbejdsgivere kendte til graviditeten, da den ene af hendes to arbejdsgivere var hendes far, og han havde fået besked om graviditeten. Klagers far havde den 13. november 2010 i en telefonsamtale fortalt den anden arbejdsgiver om graviditeten. Den anden arbejdsgiver var derfor klar over, at klager var gravid, da han afskedigede hende den 15. november 2010. Dette kan bevidnes af klagers mor og søster, som overhørte telefonsamtalen.

Klager fik på et pludseligt indkaldt møde den 15. november 2010 overrakt en ny ansættelseskontrakt med en fast ugentlig arbejdstid på 30 timer samt lønforhøjelse, som var aftalt en måned tidligere. Der var tilføjet en ekstra klausul om, at klager kunne afskediges for overtrædelse af en mundtlig advarsel. Umiddelbart herefter fik klager overrakt fyresedlen, hvoraf fremgik, at hun havde overtrådt en mundtlig advarsel, og at der skulle omstruktureres.

Klager bestrider, at hun er talblind, og at hun skulle være den dårligst kvalificerede af sekretærerne.

Klager bestrider også, at hun blev tilbudt andet mindre kvalificeret arbejde, og at der blev afskediget andre sekretærer samtidig, idet den næste afskedigelse fandt sted i januar. Der blev efter klagers afskedigelse ansat nogle unge piger til aften- og weekendvagter i receptionen. Klager havde haft vagt mandag aften og hver anden søndag, og hun mener derfor, at hendes stilling må anses for at være genbesat.

Indklagede bestrider, at klager blev afskediget under sin graviditet med arbejdsgivers viden.

Indklagede henviser til, at virksomheden ikke havde modtaget kopi af vandrejournal eller andre oplysninger om klagers graviditet før afskedigelsen den 15. november 2010. Virksomheden havde derfor ikke kendskab til graviditeten før afskedigelsen.

Klager blev opsagt på grund af omstrukturering af medarbejderstaben. Virksomheden havde siden foråret 2010 sammen med revisoren haft overvejelser om indskrænkning af medarbejderstaben og/eller omstrukturering.

Klager var den fagligt dårligst kvalificerede til at udføre sekretærarbejde, herunder daglige kasserapporter. Klager var talblind, og der havde løbende været problemer af regnskabsmæssig karakter.

Der blev afskediget andre ansatte ved samme lejlighed, og ingen af disse stillinger var blevet genbesat. Klager var blevet tilbudt et andet mindre kvalificeret arbejde i form af pasning af receptionen i fitnesscentret, hvilket hun havde afslået.

Indklagede henviser i øvrigt til, at cirka 2/3 af medarbejderne er kvinder, heraf to, der inden for de sidste to år har været på barselorlov, og som fortsat er ansat i virksomheden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Hvis en gravid lønmodtager afskediges, gælder der omvendt bevisbyrde, det vil sige, at arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke er begrundet i graviditeten.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at klager var gravid, da hun den 15. november 2010 blev afskediget fra stillingen som sekretær hos indklagede. Det påhviler derfor indklagede at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers graviditet.

Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at det forhold, at klager var gravid, ikke har været medvirkende årsag til, at klager blev afskediget den 15. november 2010.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det ud fra sagens oplysninger må lægges til grund, at ledelsen var bekendt med graviditeten.

Indklagede har ikke godtgjort, at der var saglige grunde til at afskedige klager frem for en af de øvrige sekretærer.

Det er indgået i nævnets vurdering, at uanset, at der i opsigelsesbrevet blev henvist til mistillid på grund af overtrædelse af mundtlig advarsel, så er det ikke dokumenteret, at indklagede forud for afskedigelsen havde tilkendegivet utilfredshed med klagers arbejde eller forhold i øvrigt. Der er således ikke fra indklagedes side fremlagt dokumentation for, at klager forud for afskedigelsen havde fået en mundtlig advarsel.

Afskedigelsen af klager var derfor i strid med ligebehandlingsloven.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 160.000 kr., svarende til cirka 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 160.000 kr. til klager med procesrente fra den 27. maj 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.