Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold

J.nr. 7100195-12

En gravid dyrlæge blev afskediget fra sit job som dyrlægeassistent i en dyreklinik. Ligebehandlingsnævnet fandt, at det var godtgjort, at det var nødvendigt for indklagede at reducere i omkostningerne, herunder til løn, og at dette kun kunne ske ved at afskedige klager, der var den eneste ansatte dyrlæge i klinikken. Nævnet fandt på denne baggrund, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet. Afskedigelsen af klager var derfor ikke i strid med ligebehandlingsloven.

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager den 17. juni 2011 blev afskediget fra sin stilling som dyrlæge hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager, der er dyrlæge, blev den 31. januar 2011 ansat som dyrlægeassistent i en dyreklinik med en ugentlig arbejdstid på 30,55 timer. Ifølge ansættelseskontrakten skulle klager beskæftige sig med opgaver inden for blandt andet heste, smådyr, medicin og kirurgi. Klager skulle indgå i klinikkens vagtordning, således at hun havde vagt hver anden weekend.

Der var to dyrlæger i klinikken - ejeren og klager. Der var desuden ansat en veterinærsygeplejerske til at passe telefoner, tage imod og booke kunder samt gøre rent.

Herudover havde klinikken et vagtsamarbejde med en tidligere ansat dyrlæge A, der kunne tage vagten, hvis hverken ejeren eller klager havde mulighed for at tage vagten.

Klager informerede den 16. maj 2011 arbejdsgiveren om, at hun var gravid.

Klager blev ved brev af 17. juni 2011 opsagt til fratræden ved udgangen af juli 2011. Opsigelsen var begrundet i nødvendige økonomiske besparelser.

Der foreligger i sagen kopi af mail af 16. juni 2011 fra klinikkens revisor, hvor der henvises til forudgående telefonisk gennemgang af klinikkens årsregnskab for 2010.

Det fremgår af mailen fra revisoren, at "Alle smådyrspraksis oplever for tiden nedgang i omsætningen, men jeg synes at nedgangen i din praksis er større end gennemsnittet. Slutresultatet er, at du kun har et overskud på 395 kr. til dig selv, hvilket er under det en seniorassistent tjener. På den baggrund er det mit råd til dig, at du hurtigst muligt får reduceret omkostninger. Særligt mener jeg, at du bør kigge på lønomkostningerne."

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen er usaglig, da hun blev afskediget efter, at hun havde oplyst arbejdsgiveren om, at hun var gravid. Klager ønsker en godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

Klager henviser til, at klinikkens ejer i forbindelse med, at ansættelseskontrakten blev underskrevet, klart udtrykte, at hun helst ikke så, at klager blev gravid inden for de første 2-3 år på klinikken.

Klager henviser videre til, at hun den 10. maj 2011 fik bekræftet, at hun var gravid, hvilket hun oplyste arbejdsgiveren om den 16. maj 2011.

Den 23. maj 2011 fik klager at vide, at hun ikke længere skulle indgå i klinikkens vagtordning. Der havde ikke tidligere været tale om, at klager skulle gå ned i tid.

Den 17. juni 2011, det vil sige en måneds tid efter, at hun havde oplyst arbejdsgiveren om graviditeten, blev klager afskediget af økonomiske årsager.

Klager henviser videre til, at A først blev varslet helt ud af vagtordningen den 16. juni 2011.

Klager bestrider, at hun havde afvist at tage en vagt i varslingsperioden.

Klager bestrider i øvrigt, at indklagede kun havde mulighed for at lukke klinikken eller at afskedige klager. Det er klagers opfattelse, at revisoren blot havde anbefalet at reducere omkostningerne, herunder lønomkostningerne, men at revisoren ikke specifikt havde henvist til afskedigelse af klager.

Det er desuden klagers opfattelse, at det via bogføringen måtte have været muligt at følge de løbende indtægter i 2010, og at reduktionen i driftsresultatet derfor måtte have været kendt ved ansættelsen af klager. Hertil kommer, at revisoren godkendte leasing/køb af avanceret laboratorieudstyr i slutningen af februar 2010, hvor det ikke var på tale at afskedige klager.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen ikke har med klagers graviditet at gøre.

Det afvises, at indklagede havde sagt, at hun ikke ønskede, at klager skulle blive gravid de første 2-3 år. Indklagede, der selv har et barn, havde blot under en venskabelig samtale udtrykt, at hun selv havde følt sig sat to år tilbage, da hun havde været på barsel i et år. Dette kan bevidnes af klinikkens veterinærsygeplejerske, der overhørte både denne samtale, samt at indklagede lykønskede klager med graviditeten.

Indklagede henviser til, at konkurrencen blandt smådyrsklinikker er stigende som følge af den finansielle krise. Det blev derfor i februar måned besluttet at lease laboratorieudstyr til 3.995 kr. pr. måned for at kunne tilbyde flere ydelser og dermed tiltrække flere kunder.

Indklagede henviser videre til, at hun en uge efter, at hun var blevet informeret om klagers graviditet, drøftede den økonomiske situation med sin revisor, der gjorde opmærksom på, at det var nødvendigt at finde besparelser.

Da vagterne ikke var rentable, besluttede indklagede selv at overtage disse. Klager blev derfor varslet ud af vagtordningen. I varslingsperioden - juni måned - havde vagtdyrlægen A én vagt, som klager havde afvist at tage. Herefter havde A ikke haft vagter.

Indklagede oplyser i den forbindelse, at A ikke var ansat, og at der ikke var lovet ham et bestemt antal vagter. Det var derfor ikke nødvendigt at varsle A ud af vagtordningen.

Den 16. juni 2011 gennemgik revisoren dyreklinikkens regnskaber, som viste, at omsætningen var gået ned fra omkring 3 mio. kr. til omkring 2,6 mio. kr. På grund af stigende lønninger og omkostninger var der et overskud på 395.000 kr. til indklagede.

Herefter havde indklagede to muligheder, enten at lukke dyreklinikken, eller at opsige klager samt vagtaftalen med A, således at der kun var indklagede og veterinærsygeplejersken i klinikken. Hvis indklagede ikke havde afskediget klager, havde hun været nødt til at lukke klinikken.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Hvis en gravid lønmodtager afskediges, gælder der omvendt bevisbyrde, det vil sige, at det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i graviditeten.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at klager var gravid, da hun den 17. juni 2011 blev opsagt fra stillingen som dyrlægeassistent.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at det er godtgjort, at det var nødvendigt for indklagede at reducere i omkostningerne, herunder lønomkostningerne, og at dette kun kunne ske ved at afskedige klager, der var den eneste ansatte dyrlæge i klinikken. Klinikken bestod herefter af indehaveren, der er dyrlæge, og veterinærsygeplejersken.

Nævnet finder på denne baggrund, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Afskedigelsen af klager var derfor ikke i strid med ligebehandlingsloven.