Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - chikane - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 7100131-12

Klagen drejede sig om påstået sexchikane af en kvindelig tjener i en sushirestaurant. Parterne havde modstridende opfattelser af, hvorvidt klager var blevet udsat for sexchikane under sin ansættelse. Begge parter havde fremlagt en række skriftlige vidneerklæringer til støtte for deres påstand. Ligebehandlingsnævnet fandt på grundlag af de modstridende oplysninger, at det var nødvendigt for at kunne afgøre sagen, at der blev foretaget en egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages af nævnet, hvorfor nævnet ikke kan behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået sexchikane af en kvindelig tjener i en sushirestaurant.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet udsat for sexchikane i strid med ligebehandlingsloven, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, der på daværende tidspunkt var 16 år, blev i marts 2010 ansat som tjener hos indklagede, en sushirestaurant. Klager opsagde ansættelsesforholdet i april 2011.

Klager og indklagede har fremlagt en række erklæringer fra tidligere og nuværende ansatte i restauranten.

Klager har fremlagt erklæringer fra B og E.

B har erklæret, at hun tidligere var ansat hos indklagede sammen med klager. B har på intet tidspunkt været til stede, når klager blev udsat for chikane, men klager har fortalt hende om en episode, hvor indklagede havde bedt klager om at lægge krop til "bodysushi" på hans kontor foran nogle af hans venner. Klager har også fortalt B om en episode, hvor indklagede havde spurgt klager, om han måtte mærke hendes mavemuskler.

E har erklæret, at hun ikke selv har været udsat for direkte sexchikane under sin ansættelse hos indklagede, men at hun ikke betvivler klagers udtalelser om, at hun blev udsat for sexchikane. E henviser i den forbindelse til, at der var en åben og ikke særlig professionel omgangstone på restauranten. E har hele tiden haft kendskab til, at indklagede var kommet med forskellige udtalelser om klagers krop, og indklagede lagde ikke skjul på den interesse, som han havde for sine ansatte, herunder særligt klageren.

Indklagede har fremlagt en erklæring fra restaurantbestyrer A, der afviser, at han har fremsat de udtalelser, som er gengivet i klagen.

Indklagede har også fremlagt erklæringer fra tre medarbejdere B, C og D, som har arbejdet sammen med klager, og som har erklæret, at de ikke er bekendt med, at klager skulle have været udsat for sexchikane i den periode, hvor de har arbejdet sammen med hende.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for sexchikane under ansættelsen hos indklagede, og hun ønsker at få en godtgørelse.

Klager henviser til, at såvel indehaveren (indklagede) som restaurantbestyreren A dagligt havde udsat hende for chikanerende opførelse og tilnærmelser.

A kom gentagne gange med krænkende kommentarer som "Hvis jeg skulle stoppe med at leve i cølibat, skulle det være for at komme i seng med dig". A kommenterede også klagers bryster.

Indklagede havde fremsat udtalelser som "Jeg ville bare ikke på nogen måde kunne leve i cølibat, hvis jeg skulle arbejde sammen med dig flere gange om ugen". Indklagede prøvede også at røre ved klager, idet han havde spurgt om at mærke hendes mavemuskler.

Indklagedes bekendte opførte sig i øvrigt både chikanerende og indladende over for klager.

Det mest krænkende for klager var indklagedes bemærkninger om, at hun skulle stå til rådighed for "bodysushi", hvor der serveres sushi på en nøgen kvinde. Indklagede sagde ifølge klager, at "Det er okay du ikke har lyst til at lave "bodysushi" i restauranten, men så skal du gøre det på kontoret med mig og mine venner".

Klager afviser, at hun selv havde fremsat forslag om "bodysushi", eller at hun skulle have presset på for, at der skulle laves "bodysushi" i restauranten.

Klager gjorde, hvad hun kunne for at beholde jobbet, og hun fortalte derfor først sin fagforening om sexchikanen, da hun stoppede i restauranten. Klager sagde selv op på grund af de urimelige ansættelsesforhold, herunder sexchikanen.

For så vidt angår de af indklagede fremlagte erklæringer, anfører klager, at A selv har udøvet sexchikane, og at det derfor ikke kan undre, at han havde underskrevet erklæringen.

B har oplyst overfor klager, at hun havde underskrevet erklæringen, uden at hun havde læst den i gennem. C begyndte først i afdelingen umiddelbart før klager stoppede. D er kineser og forstår ikke dansk.

Indklagede afviser, at klager blev udsat for sexchikane under ansættelsen i restauranten.

Indklagede bestrider, at han har fremsat de udtalelser, som er gengivet i forbindelse med klagen. Det var restaurantbestyreren A og klager, der havde fremsat ønske om, at der skulle holdes cocktailparties med "bodysushi", og klager havde udtalt, at hun gerne ville stå model til et sådant arrangement.

Det er i øvrigt indklagedes opfattelse, at den egentlige årsag til klagen ikke er den angivelige sexchikane, men at klager var utilfreds med ansættelsesvilkårene.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af loven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Sexchikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt.

Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der føler sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af køn, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Parterne har modstridende opfattelser af, hvorvidt klager er blevet udsat for sexchikane under sin ansættelse som tjener hos indklagede.

Begge parter har fremlagt en række skriftlige vidneerklæringer til støtte for deres påstande.

Ligebehandlingsnævnet finder på grundlag af de modstridende oplysninger, at det er nødvendigt for at kunne afgøre sagen, at der foretages en egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages af nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.