Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 7100119-12

Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en gravid kvinde blev opsagt fra sin stilling som salgschef. To medlemmer fandt, at det var nødvendigt for at kunne afgøre, om afskedigelsen af klager var i strid med ligebehandlingsloven, at der blev foretaget en bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer for at få belyst forløbet, som førte frem til afskedigelsen. Et medlem fandt, at indklagede ikke havde godtgjort, at der forud for afskedigelsen forelå samarbejdsvanskeligheder af en sådan karakter, at det kunne begrunde afskedigelsen. Efter flertallets bestemmelse kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen. Dissens.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en gravid kvinde blev opsagt fra sin stilling som salgschef.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om afskedigelsen af klager var i strid med ligebehandlingsloven, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. september 2009 ansat som salgschef hos indklagede. Klagers nærmeste chef var salgs- og eksportchef X. Klager arbejdede blandt andet sammen med salgskoordinator Y.

Klager blev ved brev af 15. juni 2010 opsagt på grund af samarbejdsvanskeligheder. Det fremgik af opsigelsen, at klager efter aflevering af igangværende opgaver og efter nærmere aftale med sin leder ville blive fritstillet i opsigelsesperioden.

Opsigelsen blev afleveret på klagerens adresse med et følgebrev fra salgs- og eksportchef X, hvoraf blandt andet fremgik, at "Da du blev forhindret i at komme ind på kontoret til vores aftalte møde i dag, er jeg desværre nødt til at give dig denne opsigelse med bud, som jeg ellers skulle give dig på vores møde i dag."

Der er i sagen fremlagt kopi af en del e-mail-korrespondance, herunder:

E-mail sendt af klager til hendes chef X med kopi til kollegaen Y torsdag den 10. juni 2010

"Nedenstående er til din information.

Hvis [Y] har været i [virksomheden] i 16 år og ikke kender noget til systemerne, så må I have haft nogle problemer tidligere . . . der er jo solgt mange anlæg tidligere, og batterier?

Jeg opfatter denne sag som en klar sabotage af mit arbejde (hvilket ikke er første gang), kunden har stadig ikke fået noget svar. Selvfølgelig kan [Y] slå op i [ ], hvordan skulle hun ellers bestille [ ]? Jeg har i øvrigt selv arbejdet med [ ] i mit tidligere arbejde, så jeg VED man kan.

Jeg ved ikke præcis hvad [Y] får ud af at tilbageholde oplysninger udover at skade vores kunder?

Det er "ikke første gang" i [virksomhedens] historie at [Y] skal bestille et simpelt batteri så det er meget tankevækkende at det skaber så stor udfordring lige pludselig?

Jeg overdrager hermed sagen til dig, idet jeg ikke ønsker at spilde min tid yderligere? "

E-mail sendt af HR-medarbejder Z til en intern medarbejder mandag den 14. juni 2010 kl. 18.10

"Der skal laves en opsigelse til [klager]. Den skal begrundes med samarbejdsvanskeligheder. [X] er leder og han regner med at give den på onsdag den 16. juni. . . ."

E-mail sendt af klager til hendes chef X tirsdag den 15. juni 2010 kl. 7.29

"Jeg har følt mig lidt utilpas i de sidste par og valgte at tage en graviditetstest. Den viste 2 streger, hvilket betyder jeg er gravid. . . .

Jeg har valgt at sige det nu frem for at vente, det finder jeg mest rimeligt overfor virksomheden.

Det er mit ønske at denne information holdes fortroligt, indtil jeg selv lige har vænnet mig til tanken og det bliver mere tydeligt."

E-mail sendt af klager til hendes chef X tirsdag den 15. juni 2010 kl. 14.10

"Jeg er hermed sygemeldt i forbindelse med min graviditet. Jeg melder tilbage når jeg er frisk igen."

E-mail sendt af klagers chef X til klager tirsdag den 15. juni 2010 kl. 15.15

"Jeg følger op på den korte telefonsamtale i dag, hvor du uden begrundelse meddelte at du ikke kan komme ind på kontoret til vores møde i dag, efter dit lægebesøg.

Du bedes derfor møde på kontoret i morgen kl. 9.00."

E-mail sendt af klager til virksomheden tirsdag den 15. juni 2010 kl. 16.25

"Jeg har tidligere i dag meddelt [X] at jeg er sygemeldt i forbindelse med min graviditet. I hører fra mig når jeg er frisk igen."

E-mail sendt af klager til virksomheden onsdag den 16. juni 2010

" Hej alle,

Jeg har i dag onsdag den 16. juni modtaget en opsigelse fra [virksomheden], ufrankeret i min postkasse. . . .

Årsagen skyldes at jeg har meldt ud over for koncernen mandag den 14. juni at jeg er gravid."

Der foreligger i sagen flere udtalelser fra klagers læge. Det fremgår heraf blandt andet, at klager var hos lægen den 15. juni 2010, hvor det blev konstateret, at hendes graviditetstest var positiv. Klager havde forinden selv konstateret, at hun var gravid. Klager var til den første graviditetsundersøgelse den 26. juni 2010. Klagers termin blev fastsat til den 21. februar 2011.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen er i strid med ligebehandlingsloven. Klager ønsker derfor at få tilkendt en godtgørelse.

Klager oplyser, at hun opdagede, at hun var i gravid i uge 23 (7-13. juni). Hun havde mundtligt fortalt sin nærmeste chef X om graviditeten fredag den 11. juni 2010, hvor de sammen var til et møde i Roskilde. Klager blev dårlig under mødet, og X spurgte bagefter under en samtale på parkeringspladsen, om hun var ok. Hertil svarede klager, at hun var gravid og dårlig på grund af graviditetssymptomer. Hun ville derfor ikke tage med tilbage til kontoret, men tage hjem i stedet. Om aftenen blev klager kontaktet af X, der oplyste, at graviditeten var dårlig timing.

Om mandagen den 14. juni 2010 bemærkede klager, at X ændrede adfærd over for hende. Klagen blev bedt om at sende en e-mail om, at hun var gravid. Denne e-mail skulle bruges til HR-afdelingen. Klager sendte e-mailen om morgenen tirsdag den 15. juni 2010.

Samme dag ved 12-tiden blev klager, der sad i sin bil på vej fra et kundebesøg, kontaktet af X, der bad hende om at komme ind på kontoret. Klager oplyste, at hun skulle til læge kl. 13.00. Efter lægebesøget kontaktede klager X og meddelte, at hun ikke kom på kontoret den dag, da hun var dårlig. Det blev X irriteret over, og han syntes, at klager alligevel skulle komme ind på kontoret. Da klager kom hjem, mailede hun en sygemelding til X.

Klager oplyser videre, at hun den 15. juni 2010 fik overbragt opsigelsen, som blev lagt i hendes postkasse. Klager læste opsigelsen om morgenen dagen efter.

Klager bestrider, at hun forud for afskedigelsen havde modtaget advarsler eller påtaler for de påståede samarbejdsvanskeligheder, herunder særligt at hun skulle have fået en mundtlig advarsel den 3. juni 2010. Klager bestrider også, at hun på noget tidspunkt forud for opsigelsen skulle have givet anledning til samarbejdsvanskeligheder eller i øvrigt have udøvet nogen form for adfærd, som kunne begrunde en advarsel eller påtale.

E-mailen af 10. juni 2010 var en opfølgning på, at klagers kollega Y, som havde været i virksomheden i 16 år, noget overraskende ikke kunne fremskaffe et batteri, som en kunde havde bestilt og rykket for. Kunden havde oplyst, at det var Y, som havde bestilt det batteri, der blev rykket for, og klager bad derfor Y om at bestille et andet batteri. Hertil oplyste Y, at hun ikke vidste, hvilket batteri, der var tale om. Dette undrede klager og var baggrunden for indholdet af den e-mail, som klager samme dag sendte til X, hvor hun bad ham om at håndtere situationen.

Klager har fremlagt erklæring fra en tidligere kollega, som bekræfter, at hun i slutningen af uge 23 i 2010 fik at vide, at klager var gravid, og at klager i en telefonsamtale den 11. juni 2010 havde oplyst, at hun nu havde fortalt X om graviditeten.

Det er klagers opfattelse, at sagen vil kunne afgøres uden parts- og vidneforklaringer.

Indklagede afviser, at afskedigelsen af klager var i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede mener, at sagen skal afvise fra behandling i Ligebehandlingsnævnet, fordi den forudsætter en egentlig bevisførelse, herunder afhøring af vidner.

Indklagede henviser i den forbindelse til, at beslutningen om at afskedige klager blev taget allerede mandag den 14. juni 2010, og at indklagede først dagen efter i en e-mail blev gjort opmærksom på, at klager var gravid.

Indklagede bestrider, at klager den 11. juni 2010 havde orienteret sin nærmeste chef X om graviditeten. Klager og X havde ganske vist som anført af klager en samtale på parkeringspladsen efter mødet i Roskilde. Denne samtale vedrørte imidlertid den kritiske e-mail, som klager dagen i forvejen havde sendt til X. Klager nævnte på intet tidspunkt i løbet af samtalen med X, at hun var gravid.

Indklagede henviser videre til, at der allerede hurtigt efter klagers ansættelse opstod samarbejdsproblemer med salgskoordinator Y. Klager og Y talte ofte meget voldsomt og skarpt til hinanden, hvilket var til stor gene for de øvrige kollegaer. Problemerne eskalerede den 3. juni 2010, hvor klager og Y havde ført en helt usædvanligt højlydt og ubehagelig diskussion, der var til voldsom gene for de øvrige medarbejdere.

Straks herefter indkaldte X såvel klager som Y til møde, idet han så med stor alvor på episoden. På mødet fik begge medarbejdere en mundtlig advarsel for deres uacceptable adfærd, som de blev bedt om at stoppe øjeblikkelig. De fik også indskærpet, at det kunne have konsekvenser for deres ansættelsesforhold, hvis de fortsatte med den uacceptable sprogbrug og adfærd. Det blev aftalt på mødet, at der skulle holdes et mediationsmøde mellem klager og Y, som skulle ledes af en ekstern konsulent. Både klager og X tilkendegav at være positivt indstillet over for et sådant mediationsmøde. Mødet blev planlagt til den 16. juni 2010.

Imidlertid sendte klager torsdag den 10. juni 2010 en kritisk e-mail til X. X fandt, at denne e-mail var særdeles grov i tonen og viste, at klager ikke havde til hensigt at rette sig efter den mundtlige advarsel. X tog derfor en alvorlig snak med klager dagen efter den 11. juni 2010, hvor han indskærpede, at e-mailen var helt uacceptabel og ødelæggende for det mediationsmøde, der var planlagt til den 16. juni 2010.

Herefter holdt X et møde med klager den 14. juni 2010 for at diskutere samarbejdsproblemerne med Y, herunder særligt e-mailen af 10. juni 2010. X konstaterede under samtalen, at klager stod ved indholdet af e-mailen, og at hun ikke kunne indse, at hendes adfærd var ødelæggende for samarbejdet. X mistede på denne baggrund tilliden til klager, og han kontaktede HR-afdelingen og bad dem om at udfærdige en opsigelse af klager.

Mødet den 14. juni 2010 kan bevidnes af en navngiven medarbejder, der var til stede på kontoret sammen med X og klager.

Indklagede bestrider at have fået meddelelse om klagers graviditet før den 15. juni 2010, det vil sige dagen efter, at beslutningen om at afskedige klager blev truffet. Opsigelsen blev sendt hjem til klager med taxa om eftermiddagen den 15. juni 2010.

Indklagede finder det i øvrigt tvivlsomt, om klager overhovedet var gravid på opsigelsestidspunktet.

For så vidt angår erklæringen fra klagers tidligere kollega, som bekræfter, at klager havde fortalt om sin graviditet forud for den 15. juni 2010, bestrider indklagede, at denne skriftlige vidneerklæring kan indgå i sagen. Den nævnte kollega overværede i øvrigt ikke samtalen mellem klager og X den 11. juni 2010.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Hvis afskedigelsen finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

To medlemmer finder, at det ud fra de lægelige oplysninger må lægges til grund, at klager var gravid på opsigelsestidspunktet.

Klager og indklagede er på flere væsentlige punkter uenige om forløbet, som førte til afskedigelsen af klager den 15. juni 2010, efter at der var truffet beslutning herom den 14. juni 2010.

Parterne har således væsentligt forskellige opfattelser af den samtale, som klager og hendes nærmeste chef X havde på parkeringspladsen i Roskilde efter et møde fredag den 11. juni 2010.

Indholdet af klagers e-mail af 10. juni 2010 kan muligvis underbygge, at samarbejdet mellem klager og salgskoordinator Y ikke var uproblematisk, men parterne er uenige om, hvorvidt der forelå samarbejdsvanskeligheder.

Disse to medlemmer finder på denne baggrund, at det er nødvendigt for at kunne afgøre, om afskedigelsen af klager var i strid med ligebehandlingsloven, at der foretages en egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer for at få belyst det forløb, som førte frem til afskedigelsen af klager, herunder om samarbejdet mellem klager og salgskoordinator Y samt om indholdet af samtalen den 11. juni 2010.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages af Ligebehandlingsnævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Et medlem finder, at indklagede ikke har godtgjort, at der forud for afskedigelsen forelå samarbejdsvanskeligheder af en sådan karakter, at det kunne begrunde den afskedigelse, der skete umiddelbart efter, at klager den 15. juni 2010 havde givet skriftlig meddelelse om sin graviditet. Dette medlem vil derfor give klager medhold i klagen.

Efter flertallets bestemmelse kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.