Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Orientering om ændringer i servicelovens regler om merudgiftsydelse til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse m.v.

Den 19. december 2014 har Folketinget vedtaget L 27 – Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Forenkling af udmålingssystemet og præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse m.v.).

Med denne lovændring forenkles udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse i § 41 i lov om social service. Herudover præciseres anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen gennem en præcisering af bestemmelsens subsidiære karakter, ligesom kommunernes administration lettes gennem afskaffelse af den løbende omberegning af ydelsen. Samtidig foretages enkelte rettelser i reglerne vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte.

Ændringerne har virkning fra den 1. januar 2015. Dog får kommunalbestyrelsen en periode på et år til at indplacere alle ydelsesmodtagere, der får hjælp efter de hidtil gældende regler, i det nye udmålingssystem for merudgiftsydelse efter § 41.

Loven indeholder følgende ændringer:

Ændringer i reglerne om dækning af merudgifter til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse

Formål

Formålet med lovændringen vedrørende merudgiftsydelsen er at skabe en tættere sammenhæng mellem det enkelte barns faktiske behov for hjælp til dækning af merudgifter og den udbetalte ydelse samt at lette kommunernes administration af ordningen. Endvidere ensretter ændringerne i stor udstrækning ordningen med merudgiftsydelsen til voksne efter servicelovens § 100, hvilket i sig selv er med til at lette administrationen af ordningen.

Formålet med lovændringen vedrørende reglerne om børn og unge med behov for særlig støtte, er at rette enkelte fejl i serviceloven, der er opstået i forbindelse med gennemførelse af tidligere lovændringer.

Forenklet udmålingssystem

Efter de tidligere regler blev merudgiftsydelsen fastsat med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb på 3.064 kr. (2015-priser). Ydelsen blev beregnet på grundlag af det konkrete behov og blev udbetalt månedligt med en eller flere ottendedele af standardbeløbet.

Med lovændringen forenkles udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, således at der fremover afrundes til nærmeste hele 100 kr. i forhold til de sandsynliggjorte merudgifter. Med denne lovændring vil der blive skabt en tættere sammenhæng mellem den udmålte ydelse og det konkrete behov for hjælp, idet omfanget af over- og underkompensation vil blive mindsket i forhold til det hidtidige system.

Der ændres med lovændringen ikke ved minimumsgrænsen, som derfor i 2015 vil være 4.596 kr. pr. år, svarende til 383 kr. pr. måned, for at kunne modtage merudgiftsydelse. Der ændres ligeledes ikke ved, at merudgiftsydelsen skal fastsættes på baggrund af det konkrete behov hos det enkelte barn. Herudover ændres der ikke ved, at der udbetales hjælp fra første krone, hvis der kan sandsynliggøres merudgifter, der overstiger minimumsgrænsen. Der vil således fortsat ikke være egenbetaling op til minimumsgrænsen.

Der ændres heller ikke ved, at det beløb, der er nævnt i § 41, stk. 3, 1. pkt., reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Dog vil reguleringen som en konsekvens af det ændrede udmålingssystem fremover ske med afrunding til nærmeste kronebeløb, i stedet for den hidtil gældende afrunding til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med otte. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2016.

Afskaffelse af løbende omberegning

Efter de tidligere regler var der ingen begrænsning på, hvor ofte forældre kunne stille krav om at få genvurderet familiens merudgifter. Med lovændringen indføres der i § 6 i bekendtgørelse nr. 1577 af 27. december 2014 en regel om afskaffelse af løbende omberegning af merudgiftsydelsen.

Reglen er udformet således, at det indledningsvis fastslås, at hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. I forlængelse heraf fremgår det, at uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, kan ydelsesmodtageren dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted.

Den indledende bestemmelse om ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter omfatter ændringer i såvel opadgående som nedadgående retning. En kommune vil derfor godt kunne ændre en udmåling i opadgående retning, selv om ydelsesmodtageren ikke har anmodet om det, f.eks. hvis der opstår nye hjælpebehov. Dermed er det muligt for kommunen at omberegne tidligere end ved 1-årsperiodens udløb. Og er der tale om, at merudgifterne skal sættes ned, er det kommunen, der bærer risikoen, indtil den træffer en ny afgørelse om omberegning. Her vil kommunen ikke kunne kræve tilbagebetaling til det tidspunkt, hvor faldet i merudgifterne blev konstateret.

Reglen finder anvendelse ved såvel stigninger i de merudgifter, der indgår i den oprindelige bevilling, som ved stigninger i merudgifterne som følge af nye hjælpebehov. Herudover berører reglen ikke muligheden for at modtage hjælp til en enkeltstående merudgift ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af den løbende ydelse. Denne regel videreføres uændret ved siden af omberegningsreglen.

Det bemærkes, at reglen om omberegning svarer til den, der også gælder for merudgiftsydelsen til voksne i servicelovens § 100, jf. § 8 i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter serviceloven.

Subsidiaritet

Med lovændringen præciseres det, at det er en betingelse for hjælp i form af merudgiftsydelse efter servicelovens § 41, at udgifterne ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Dette forhold fremgik ikke eksplicit af den tidligere ordlyd af servicelovens § 41.

Det betyder, at hvis en families sandsynliggjorte merudgifter kan dækkes efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning eller anden lovgivning inden for f.eks. sundheds- og uddannelsesområdet, skal disse bestemmelser anvendes, førend det vurderes, om familien kan få dækket merudgifterne efter servicelovens § 41.

I pkt. 174-201 i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier er oplistet en række eksempler på merudgifter til børn med handicap, hvor der er eksempler på ordningens subsidiære karakter.

Ændringer i reglerne om børn og unge med behov for særlig støtte

Adgang for netværksplejefamilier til at klage over dækning af omkostninger

Med lovændringen får netværksplejefamilier fra 1. januar 2015 igen adgang til at klage over det beløb, kommunalbestyrelsen fastsætter til dækning af omkostningerne ved at have barnet eller den unge boende i familien.

Overgangsordning

Loven fastsætter desuden en overgangsordning, der giver netværksplejefamilier, der i 2014 har været afskåret fra at klage over det beløb kommunalbestyrelsen udbetaler til dækning af deres omkostninger, adgang til at klage over kommunernes afgørelser inden for 4 uger fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2015.

Satser for kost og logi ved anbringelse uden for hjemmet

Der genindføres desuden en udtrykkelige hjemmel til at fastsætte satser for kost og logi og for beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier.

Bekendtgørelsen om satser for kost og logi er trådt i kraft 1. januar 2015.

Kvittering for mellemkommunale underretninger

Endelig genindføres kommunernes pligt til at kvittere for mellemkommunale underretninger senest 6 dage efter modtagelsen. Pligten til at kvittere for mellemkommunale underretninger udgik ved en fejl i forbindelse med den ændring af serviceloven, der trådte i kraft i oktober 2013 om beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.

Lovændringen (lov nr. 1526 af 27. december 2014) kan ses på retsinfo.dk.

Endelig bemærkes det, at der er kommet en række bemærkninger i forbindelse med den eksterne høring over vejledningen til merudgiftsydelse til børn efter servicelovens § 41, som giver anledning til en ekstra høring i en række fagministerier for at sikre en fyldestgørende opfølgning på høringssvarene og kvalificering af vejledningen. Dette medfører, at vejledningen sendes ud hurtigst muligt i januar 2015.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, den 5. januar 2015

Med venlig hilsen
Hanne Stig Andersen