Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 7100144-12

Klager blev opsagt fra sit job som kommunikationskonsulent under sin forældreorlov. Nævnet lagde til grund, at indklagede på grund af økonomiske vanskeligheder var nødsaget til at afskedige en person i kommunikationsafdelingen. Der var dog uenighed mellem klager og indklagede om, hvilke arbejdsopgaver henholdsvis klager og en anden medarbejder varetog, om hvor komplicerede de var, og hvilke kompetencer de krævede. Der var heller ikke enighed om, hvilke kompetencer henholdsvis klager og den anden medarbejder besad, eller i hvilket omfang grafisk arbejde var en del af afdelingens arbejde. Nævnet fandt på denne baggrund, at det var nødvendigt for at kunne afgøre sagen, at der blev foretaget en bevisførelse i form af mundtlige part- og vidneforklaringer. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev opsagt under sin forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af afholdelse af forældreorlov, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer

Sagsfremstilling

Klager blev ansat som kommunikationskonsulent hos indklagede forening den 5. oktober 2009.

Han fik den 23. maj 2010 et barn.

Han holdt i perioden fra 5. april 2011 til 26. juni 2011 forældreorlov. Han modtog løn de første fire uger, hvorefter de sidste 8 uger var ulønnet.

Klager blev opsagt den 23. maj 2011 med sidste arbejdsdag den 23. august 2011.

Det fremgik af opsigelsen, at "[Indklagedes] økonomiske situation har, som følge af det meget dårlige marked for kurser og konferencer, udviklet sig uheldigt og vi har i regnskabsåret 1/4 2010 - 31/3 2011 realiseret et underskud på tkr. 6.237 og står pr. 1. april i år tilbage med en egenkapital på tkr. 2.700. Som en uomgængelig konsekvens heraf har vi allerede reduceret noget i medarbejderstaben i huset og på et møde i [indklagedes] bestyrelse d. 12 ds. besluttedes det at nedlægge (yderligere) 2 stillinger, en i hver af hhv. politik- og kommunikationsafdelingerne, begge afdelinger der ikke er direkte indtægtsgenererende.

Vi har vurderet på hhv. de opgaver og den sammensætning af kompetencer, vi har i kommunikationsafdelingen og er kommet frem til, at de opgaver du løser og den kompetenceprofil du har, er hhv. dem/den vi bedst kan undvære i den givne situation."

I en efterfølgende korrespondance med klagers forbund uddybede indklagede årsagen til, at klager blev opsagt. Det fremgår af indklagedes brev af 7. juni 2011, at indklagede som følge af den økonomiske situation i november 2010 opsagde en mangeårig aftale med et fagblad om levering heraf til [indklagedes] medlemmer. Indklagede reducerede herved sine årlige omkostninger med ca. tkr. 1.600.

Det fremgår videre, at "[indklagede] har ligeledes undladt at ansætte alle de medarbejdere, som der var budgetteret med for 2010/2011. Ikke desto mindre har vi været nødsaget til at reducere i medarbejderstaben. I januar 2011 opsagdes således et par administrative supportmedarbejdere. Og 2 mellemleder-stillinger, der er blevet vakante efter at de pågældende mellemledere har opsagt deres stillinger, vil ikke blive genbesat."

Det fremgik desuden, at den politiske afdeling skulle reduceres fra to til en medarbejdere, mens kommunikationsafdelingen, hvor klager arbejdede, skulle reduceres fra tre til to medarbejdere. 80 procent af indklagedes driftsomkostninger gik til løn, hvorfor lønomkostningerne var den eneste omkostningsart, der reelt kunne reduceres mærkbart.

Indklagede skrev videre, "Det forhold, at [klager] siden primo april har været på forældreorlov har så absolut ingen rolle spillet i den foretagne vurdering, der alene har taget afsæt i dækningen af vores fremadrettede behov under de givne økonomiske rammer, og beslutningen er truffet ud fra en nøje, saglig vurdering.

Kommunikationsafdelingen har hidtil bestået af en pressekonsulent (ansat august 2007) og 2 kommunikationskonsulenter hvoraf [klager] er den ene (begge ansat oktober 2009). Vi har før den endelige beslutning nøje vurderet på hhv. de opgaver og den sammensætning af kompetencer, vi har i afdelingen. Vi har skullet vurdere, hvem af de 3 medarbejdere vi fremadrettet under de givne omstændigheder bedst kan undvære. Denne overvejelse har ført frem til, at det måtte blive en af de 2 kommunikationskonsulenter. Disse 2 har ret forskellig kompetencemæssig baggrund. Den ene mere grafisk orienteret og den anden mere journalistisk. Det er vores vurdering, at vi fremadrettet har mere brug for det grafiske end det journalistiske bl.a. fordi vi ellers skulle købe grafiske ydelser hos eksterne, hvorved den reelle besparelse ville blive mærkbart reduceret."

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev opsagt på grund af afholdelse af forældreorlov, og han ønsker en godtgørelse for dette.

Klager spurgte den 6. maj 2011 indklagede om, der var mulighed for at genoptage arbejdet på deltid i juni 2011. Han fik ikke svar på dette, men blev i stedet indkaldt til et møde, hvor han blev opsagt. Han mener, at indklagede benyttede den ulønnede orlovsperiode i opsigelsesperioden til at spare en månedsløn.

Klager mener desuden ikke, at det underskud, der angives af indklagede i forbindelse med opsigelsen, er reelt, da mindst 4 af de 6 millioner er et investeringsbeløb afsat direkte til et projekt, som havde mindst et års løbetid, før bestyrelsen forventede resultater.

Klager har desuden fået kendskab til, at en af hans kolleger blev tilbudt omrokering, hvilket han ikke blev. Der blev således flyttet en person fra den politiske afdeling til en anden afdeling. Der har desuden været naturlig afgang, hvor stillingerne ikke er blevet genbesat, hvilket burde medvirke til at indhente underskuddet.

Klager oplyser, at han og den anden kommunikationskonsulent X, der blev ansat i oktober 2009, blev ansat på samme stillingsopslag, og derfor har de samme kvalifikationer. Der har aldrig været nedskrevet en fast arbejdsfordeling imellem X og klager. Arbejdsfordelingen har været et internt anliggende i afdelingen, og klager og X har selv fordelt opgaverne imellem sig efter præferencer. En nærmest usynlig ledelse har ikke ønsket at blande sig, selvom de internt i afdelingen flere gange til møder har efterlyst et mere formaliseret samarbejde mellem kommunikationsafdelingen og den tidligere chef.

Klager oplyser, at han og X har arbejdet på tværs og suppleret hinanden på alle områder.

Klager mener, at han har de samme forudsætninger som X i forhold til, hvilke faglige kompetencer der skal til for at lave layout og grafisk produktion til brochurer. I forhold til uddannelse er der heller ikke noget, der tyder på, at X har specifikke kompetencer i forhold til klager, når det kommer til den grafiske, layoutmæssige produktion. Hun er uddannet industriel designer, et fag, hvor man bruger nogle helt andre værktøjer end Indesign, og hvor outputet er af en helt anden størrelse. Hun har ikke arbejdet som sådan siden sin uddannelse. Både klager og X er selvlærte i Indesign, som er det primære program, der bruges til den grafiske del. Den måde Indesign bruges hos indklagede er ikke på et særligt højt fagligt niveau. Han mener ikke, der er noget belæg for, at han ikke kan bestride X´s opgaver.

Klager oplyser, at han under sin ansættelse hos indklagede hver uge har arbejdet med Indesign.

Klager afviser at arbejdet med det ugentlige nyhedsbrev kræver grafiske forudsætninger eller evner. Klager gør derfor gældende, at det tværtimod og uden tvivl er almindelige journalistiske opgaver, som netop er hans kernekompetence med hans journalistiske og akademiske baggrund, ligesom han kan løse det grafiske arbejde på samme niveau som X.

Det er en tilfældighed, at X arbejdede med nyhedsbrevet. Det er udtryk for de to konsulenters interne fordeling af opgaverne. Håndteringen af indklagedes nyhedsbrevssystem krævede hverken en grafisk eller særlig teknisk viden eller erfaring.

Klager afviser indklagedes forsøg på at få nyhedsbrevet til at fremstå som et grafisk stykke arbejde.

Klager oplyser, at arbejdet med nyhedsbrevet bestod af simple procedurer, som han ofte har foretaget, når han har udsendt nyhedsbreve eller skulle bruge data fra nyhedsbreve til opfølgende kommunikations- eller markedsføringskampagner.

Han bestrider, at han ikke skulle have haft indsigt i arbejdsprocedurerne omkring nyhedsbrevet og den deraf tilknyttede marketing af indklagedes kommercielle aktiviteter. Klager henviser til det af indklagede fremlagte arbejdsnotat for december 2009, hvoraf det fremgår, at han har påtaget sig en stor mængde af marketingsaktiviteter. Klagers primære arbejdsopgaver lå i at markedsføre de events, som blev præsenteret i nyhedsbrevet.

Han bestrider, at arbejdsnotatet viser, at den ene kommunikationskonsulent skulle lave mere grafisk arbejde end den anden. Det fremgår derimod af bilaget, at klager lavede og havde budgetteret med for eksempel produktion af annoncesider til en kunde. Dette er det nærmeste, afdelingen i hans ansættelsestid er kommet til selvstændigt grafisk arbejde og design.

Bilaget beviser, at klager også har lavet online-netværkskatalog, it-arkitekturflyer og en del andre kommunikationsopgaver, som indklagede ellers antyder, skulle være grafisk krævende.

Enkelte gange har både klager og X benyttet indklagedes faste leverandør af grafisk design.

Den af indklagede fremlagte månedsrapportering for oktober 2009 er alene udtryk for nogle enkelte udpluk af de konkrete arbejdsopgaver, afdelingen havde løst i den forgangne måned.

Det har på intet tidspunkt fra ledelsens side været forudsat, at den ene kommunikationsstilling var mere grafisk orienteret end den anden. Tværtimod har de suppleret hinanden både ved ferie og sygdom.

Indklagede er overgået til en ny hjemmeside, der kører gennem et nyt CMS-system. Klager og X har på lige fod været med til at udvikle og implementere hjemmesiden, og er begge blevet superbrugere på systemet. De kan nøjagtig det samme.

Klager bestrider, at de eksempler på grafisk arbejde, som han har fremlagt, begrænser sig til at udarbejde tekst til indsættelse i grafiske skabeloner, tidligere udarbejdet af X. Han oplyser, at der er tale om simple grafiske kompetencer, hvor både klager og X var selvlærte.

Klager oplyser, at indklagede ikke under hans ansættelse specificerede, at grafisk arbejde skulle være et ansvarsområde i kommunikationsafdelingen, herunder fremsatte krav om specifikke kompetencer for at kunne bestride en af de to stillinger. Han mangler dokumentation for, at udarbejdelse af grafisk krævende designopgaver var et decideret ansvarsområde og en arbejdsopgave for afdelingen.

Klager mener ikke, at afdelingen tidligere har løst opgaver, der kræver særlige grafiske designkompetencer. I stedet blev sådanne opgaver købt eksternt, hvis ikke afdelingen kunne bruge standardskabelonen, som i øvrigt ikke krævede nogle specifikke designmæssige kompetencer.

I januar 2011 foretog indklagede en organisationsændring, der betød, at de tre ansatte i kommunikationsafdelingen skulle have ansvar for hver sit område. Den enkelte medarbejder skulle forestå alle kommunikations- og markedsføringsaktiviteter for sit område. Klager fik IT-bruger området. Det undrer derfor klager, at indklagede beskylder ham for hverken at have de nødvendige grafiske kompetencer eller for den sags skyld marketingsmæssige kompetencer, når der samtidig stilles krav om, at den enkelte selv skal løse samtlige opgaver inden for "eget område".

Den tredje person i kommunikationsafdelingen var Y, som fungerede som pressekonsulent og havde to års længere anciennitet end X og klager. Men på grund af klagers baggrund som journalist er det svært for indklagede at bestride, at han kunne varetage hans opgaver.

Klager blev i marts 2011 indkaldt til et møde med sin chef Z, om hvilke forventninger han havde til sit job, og hvordan han så sin position hos indklagede fremover. I forlængelse heraf blev han uden mulighed for forberedelse bedt om at skitsere, hvordan han fordelte sine arbejdsopgaver i procentsatser. Z overgik til at være klagers chef den 1. marts 2011. Han erindrer ikke, at X på samme måde skulle vurdere, hvordan hun prioriterede sin tid.

Klager mener, at indklagede har valgt at opsige klager, velvidende at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, og at indklagede allerede på det tidspunkt har accepteret et efterfølgende stridsspørgsmål om overtrædelse af ligebehandlingslovens beskyttelsesregler.

Indklagede gør gældende, at de ikke har overtrådt ligebehandlingsloven, idet afskedigelsen af klager er sket uden hensyntagen til, at han var på orlov.

Indklagede henviser til, at klager har en journalistisk baggrund og i naturlig forlængelse heraf beskæftigede sig med journalistisk orienterede udviklingsopgaver. X har en mere grafisk baggrund som arkitekt, og hun har varetaget de grafiske opgaver hos indklagede, herunder arbejdet med foreningens ugentlige nyhedsbrev og produktion af tryksager. Y kom til indklagede med forudgående erfaring fra et kommunikations- og rådgivningsfirma, hvor han i perioden fra 2001-2005 var projektleder/kommunikationsrådgiver med selvstændigt kundeansvar. Han vandt i den periode flere priser. Under ansættelsen hos indklagede har Y oparbejdet et betydeligt netværk og kontakter til pressen og andre medier, som giver indklagede betydelige fordele.

Det grafiske arbejde i foreningen skal løses under alle omstændigheder, ligesom de fortsat skal udgive deres ugentlige nyhedsbrev. Arbejdet i forhold til pressen er ligeledes en absolut kernefunktion i en interesseorganisation som indklagede. Da de var tvunget til at skære opgavemæssigt, måtte det derfor blive på de mere journalistiske udviklingsopgaver, blandt andet fordi de ellers skulle købe grafiske ydelser hos eksterne, hvorved den reelle besparelse ville blive mærkbart reduceret.

Det er ikke umuligt, at klager, med den baggrund han har og med relevant efteruddannelse, på længere sigt ville kunne løfte de opgaver, som henholdsvis X og Y løser i dag, men vurderet ud fra nuværende kompetencer, erfaring og hidtidige opgaver, kan han ganske enkelt ikke løse de opgaver på samme niveau som X og Y gør i dag. Det havde efterladt indklagede med en væsentlig svagere bemanding i forhold til at løfte de opgaver, der fremadrettet skulle løses, og omkostningerne ville have været væsentligt højere, hvis de havde opsagt X eller Y i stedet for klager.

Det er korrekt, at klager og X er ansat på det samme stillingsopslag, men det betyder ikke, at de har samme kompetencer og slet ikke efter nogen tids ansættelse. De er oprindeligt ansat ud fra en vurdering af, at de supplerede hinanden kompetencemæssigt. Klager er uddannet cand. arch. (ikke industriel designer). Hun har beskæftiget sig med design i alle sine tidligere ansættelser og har tilmed på et tidspunkt undervist heri.

Det er også korrekt, at der ikke har været en nedskrevet opgavefordeling mellem klager og X. Det er indklagedes opfattelse, at præcise og snærende opgavebeskrivelser ikke er det bedste afsæt for at skabe arbejdsglæde blandt moderne vidensmedarbejdere. Dette var dog ikke udtryk for, at klager og X havde de samme kompetencer eller kunne løse de samme opgaver. Det er heller ikke ensbetydende med, at ledelsen ikke har haft indsigt med, hvilke kompetencer der blev udnyttet, og hvilke opgaver der blev varetaget.

Indklagede oplyser, at Z´s baggrund som kommunikationschef og projektleder i et reklamebureau satte ham i stand til reelt at have indsigt i, ikke blot hvilke opgaver der overordnet set blev løst af kommunikationsafdelingen, men også mere specifikt, hvad der lå i løsningen af de enkelte opgaver, fordelingen heraf blandt konsulenterne og deres kompetencemæssige forudsætninger herfor.

Det er ikke korrekt, at Indesign var det primære program til grafisk produktion. X arbejdede primært i Illustrator i forbindelse med grafisk produktion. Hun var ikke selvlært i dette program, men havde under sin uddannelse deltaget i tilvalgskurser på specialeniveau i Adobes portefølje af designprogrammer, inklusive Illustrator og Indesign. De eksempler på grafisk arbejde, som klager har fremlagt har begrænset sig til at udarbejde tekst til indsættelse i grafiske skabeloner, tidligere udarbejdet af X.

For så vidt angår nyhedsbrevet bidrog klager med typisk en artikel om ugen. Arbejdet med databaseopdatering, datavalidering, opsætninger, scriptintegration på websitet og dataudtræk til videre markedsføringsindsats var opgaver, som klager ikke havde tilnærmelsesvis samme indsigt i som X.

Indklagedes nyhedsbrev er et marketingværktøj, og som sådan er der væsentlige hensyn ud over de journalistiske kriterier, der skal tages. De største opgaver drejer sig kun delvist om indholdet. Indholdet er ikke meget værd i marketingsammenhæng, hvis lead-generering ikke vedligeholdes. Dette aspekt havde klager intet indblik i.

X´s arbejde med nyhedsbrevet har ført til arbejdsprocesser, der muliggør, at der ugentligt laves marketing-kampagner baseret på data indsamlet gennem nyhedsbrevet. Kampagner, der sikrer salg og indtægt til foreningen, hvilket vægter tungere for foreningen end nyhedsbrevets journalistiske indhold, og som forudsætter kompetencer af grafisk og marketingmæssig karakter. Kompetencer, der ligger klart ud over journalistiske kompetencer.

Indklagede har fremlagt dokumentation i form af en månedsrapportering fra oktober 2009, til belysning af at grafisk arbejde udgør en betydelig del af kommunikationsafdelingens arbejde. Indklagede har endvidere fremlagt et internt arbejdsnotat fra december 2009 med kommunikationsafdelingens opgaver. Dette notat belyser, at der var mange grafiske opgaver i afdelingen, og i øvrigt at disse blev håndteret af X. Det fremgår således flere steder "Tekst [klager] - layout [X]".

Indklagede oplyser, at jo mindre en afdeling er, desto mere betydelig er forskellen, da der ikke er mange andre til stede til at kompensere for de kompetencer, man har måttet sige farvel til.

I forhold til den person &Aelig; fra den politiske afdeling, som blev tilbudt en anden stilling hos indklagede, var der tale om en medarbejder, som arbejdede som politisk konsulent og i den forbindelse arrangerede politiske events som for eksempel høringer og seminarer. &Aelig; har en uddannelse som cand.it fra IT-Universitetet med speciale i IT-Governance og erfaring fra ansættelse hos en konsulentvirksomhed. Indklagede opsagde i maj 2011 en event-projektleder i prøvetiden og skulle derfor genbesætte denne stilling samtidig med, at de nedlagde de to ikke direkte indtægtsgivende stillinger i kommunikation og politik. Med sin baggrund fra IT-universitetet og hidtidige erfaring med at arrangere politiske events havde &Aelig; gode forudsætninger for med det samme at løfte opgaverne som eventprojektleder med ansvar for blandt andet IT-arkitektur og således etablere konferencer, kurser og På-Vej-Hjem møder på højt it-fagligt niveau. Klager havde ikke forudsætningerne herfor, og derfor blev han ikke inddraget i processen med at genbesætte denne stilling.

Indklagede var opmærksom på, at klagers orlov ville blive en udfordring. Der blev derfor allerede forud for opsigelsen taget kontakt til en advokat. Indklagede var klar over, at opsigelsen af klager med udgifterne til advokatbistand samt tidsforbrug på sagen langt ville overstige en månedsløn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet har lagt til grund, at indklagede på grund af økonomiske vanskeligheder var nødsaget til at afskedige en person i kommunikationsafdelingen.

Der er uenighed mellem klager og indklagede om, hvilke arbejdsopgaver henholdsvis klager og X varetog, om hvor komplicerede de var, og hvilke kompetencer de krævede. Der er desuden heller ikke enighed om, hvilke kompetencer henholdsvis klager og X besad.

Endelig er der ikke enighed om, i hvilket omfang grafisk arbejde var en del af arbejdet i kommunikationsafdelingen.

Ligebehandlingsnævnet finder på denne baggrund, at det er nødvendigt for at kunne afgøre sagen, at der foretages en bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.