Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - øvrige

J.nr. 7100229-12

Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af køn som følge af, at Politiet har og Forsvaret i 2011 havde forskellige fysiske optagelseskrav for mænd og kvinder. Politiet oplyste, at baggrunden for de forskellige krav er at give kvinder mulighed for at kunne søge optagelse på lige vilkår med mænd. De forskellige fysiske krav bunder i de generelle fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder og har til hensigt at forsøge at udligne disse forskelle. Forsvaret oplyste, at man indtil 1. januar 2012 stillede forskellige krav til mænd og kvinder for at øge optaget af kvinder. Nævnet fandt ikke grundlag for, at tilsidesætte Politiets vurdering af, at det var saglige krav, der begrundede de forskellige fysiske krav til mænd og kvinder ved optagelsen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Forsvarets tidligere vurdering heraf. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn som følge af, at Politiet har og Forsvaret i 2011 havde forskellige fysiske optagelseskrav for mænd og kvinder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke i strid med ligestillingsloven eller ligebehandlingsloven, at Politiet har og Forsvaret i 2011 havde forskellige fysiske optagelseskrav for mænd og kvinder.

Sagsfremstilling

En mand har klaget over, at Politiet og Forsvaret har forskellige fysiske krav til mænd og kvinder i forbindelse med ansættelse.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at de forskellige fysiske krav til mænd og kvinder i forbindelse med ansættelse hos Politiet og Forsvaret er udtryk for forskelsbehandling.

Klager ønsker, at de fysiske krav skal gøres generelle og overkommelige for begge køn med det formål at fremme ligestillingen.

Indklagede 1 (Politiet) gør gældende, at de forskellige fysiske krav til mænd og kvinder ikke udgør forskelsbehandling på grund af køn.

Der anvendes en række fysiske tests både i forbindelse med udvælgelsesprocedurerne for ansøgere til stillinger i Politiet og i forbindelse med den testning og eksamination, der finder sted under grunduddannelsen. Fælles for disse tests er, at de har til formål at afdække det arbejdsfysiologiske niveau hos henholdsvis prøvetageren og den studerende.

Objektivt set indeholder testene momenter, der belaster mænd og kvinder forskelligt. Denne differentiering i den ydre belastning har til hensigt at skabe mulighed for at bedømme prøvetagerne og de studerende på vilkår, der tager højde for og udligner den arbejdsfysiologiske og biomekaniske forskel, der eksisterer kønnene imellem. Variationen i den ydre belastning udspringer af en række faglige overvejelser omkring de arbejdsfysiologiske og biomekaniske forskelle mellem mænd og kvinder. Politiets langvarige, praktiske erfaring med testafvikling har ligeledes haft indflydelse på fastsættelsen af belastningsvariationerne. De fysiske udvælgelseskrav er udformet ud fra et ønske om at ligestille kønnene med hensyn til den individuelle fysiske belastning, som de udsættes for. Derved skabes der mulighed for en direkte sammenligning af prøvetagerne og de studerende uden skelnen til køn.

De forskellige fysiologiske krav hviler således på hensynet til at give kvinder mulighed for at søge ansættelse i Politiet på lige vilkår med mænd. Forskellen på kravene er således sagligt begrundet.

Alle ansøgere skal have en rimelig højde, være fysisk robuste og fysisk egnede til jobbet. Som udgangspunkt skal kvinder have en højde på mindst 164 cm og mænd en højde på mindst 172 cm.

Indklagede 2 (Forsvaret) har oplyst, kravene til optagelse på deres uddannelser beror på de behov, der stilles til deres nuværende og fremadrettede opgaver. På denne baggrund tages der løbende stilling til adgangskravene. Blandt andet som følge af værnepligten får indklagede markant flere mandlige ansatte end kvindelige. Forsvaret har i en periode haft differentierede fysiske adgangskrav for mænd og kvinder til visse af deres uddannelser, idet der for så vidt muligt er tale om en helhedsvurdering i forhold til det videre forløb.

Optagelseskravene er pr. 1. januar 2012 som en prøveordning ens for mænd og kvinder.

Pr. 1. januar 2012 er der sket en skærpelse af idrætskravene ved optagelse på indklagedes uddannelser. Dette er sket ud fra et generelt ønske om at skærpe de tidligere relativt lave krav blandt andet med det sigte at mindske antallet af belastningsskader og dermed også antallet af kassationer, sygeperioder m.v. Det er endvidere forventningen, at aspiranterne vil opleve en bedre sammenhæng mellem indgangskravet til uddannelsen, de fysiske uddannelsesmål, der skal honoreres for at bestå uddannelsen, og i sidste ende kravene i de funktioner, der skal udfyldes efter endt uddannelse.

Årsagen til, at kravene ikke længere er lempeligere for kvinder, er, at studier viser, at kvinder har væsentlig højere risiko for skader, hvis de har samme eller dårligere fysisk form end mænd og de udsættes for samme arbejdsbelastninger. Beståelseskravene er de samme for kvinder og mænd, og hvis optagelseskravene til kvinder er lavere vil det kunne stille kvinderne ringere i forhold til at kunne gennemføre uddannelserne.

Optagelseskravene er som udgangspunkt minimumskrav. Det betyder, at ansøgere, der vurderes at være trænbare og ville kunne bestå de fysiske krav inden for en prøveperiode, også kan komme i betragtning.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

Efter ligestillingslovens § 2 må ingen udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Efter ligebehandlingslovens § 2 skal enhver arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved blandt andet ansættelser. Disse lovbestemmelser omfatter imidlertid ikke en forskelsbehandling, der ikke begrundes i køn, men i saglige forhold. Politiet har oplyst, at baggrunden for de forskellige fysiske optagelseskrav for mænd og kvinder er at give kvinder mulighed for at kunne søge optagelse på lige vilkår med mænd. De forskellige fysiske krav bunder i de generelle fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder og har til hensigt at forsøge at udligne disse forskelle.

Forsvaret har oplyst, at man indtil 1. januar 2012 stillede forskellige fysiske krav til mænd og kvinder. For at øge optaget af kvinder har man i en periode for visse uddannelser haft forskellige adgangskrav. Med henblik på generelt at øge de fysiske krav har Forsvaret pr. 1. januar 2012 som en forsøgsordning fastsat ensartede fysiske krav til mænd og kvinder.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Politiets vurdering af, at det er saglige krav, der begrunder de forskellige fysiske krav til mænd og kvinder ved optagelsen og i det efterfølgende forløb til jobbet som polititjenestemand. Ligebehandlingsnævnet finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Forsvarets tidligere vurdering heraf.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.