Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En anmodning om tilladelse til skattefri grenspaltning blev afslået med henvisning til et efterfølgende frasalg af aktierne i grenspaltningens modtagende selskab.
Den fulde tekst

Grenspaltning

 

 

Et ejendomsselskab (A) drev virksomhed med drift og udlejning af fast ejendom og ejede i den forbindelse en fast ejendom. Udover ejendommen var der ikke andre aktiver i selskabet end likvide beholdninger.

A's moderselskab anmodede nu om skattefri grenspaltning af A, således at ejendommen med prioritetsgæld skulle overføres til et nystiftet selskab B. A's moderselskab havde på tidspunktet for ansøgningen om skattefri spaltning ejet anparterne i A i over 3 år og kunne således afhænde dem skattefrit på dette tidspunkt.

A's rådgiver angav som begrundelse for grenspaltningen udlodningstekniske årsager, idet en opskrivningsfond i A var bunden egenkapital. Udspaltning af ejendommen med prioritetsgæld fra A til B ville således muliggøre, at opskrivningshenlæggelsen i A regnskabsmæssigt ville kunne omkvalificeres fra bunden egenkapital til fri egenkapital ved udspaltningen. Det oprindelige selskab skulle herefter videreføres privat med likvide beholdninger.

Aktierne i det nye selskab B skulle umiddelbart efter grenspaltningen afstås til tredjemand.

Told- og Skattestyrelsen udtalte indledningsvist, at de skattemæssige konsekvenser af det umiddelbare frasalg af aktierne i B i forlængelse af spaltningen var, at den ellers skattepligtige afståelse af ejendommen i det indskydende selskab, A ville blive konverteret til en (umiddelbar) skattefri afståelse.

Uanset rådgivers oplysninger vedrørende de forretningsmæssige overvejelser bag spaltningen af A og det efterfølgende frasalg af anparterne i B fandt styrelsen, at hovedformålet med transaktionerne ikke havde en sådan forretningsmæssig beskaffenhed som forudsat i fusionsskattelovens § 15a og b, jf. hertil fusionsdirektivets art. 11 og EF-domstolens afgørelse i Leur-Blom.

Told- og Skattestyrelsen lagde vægt på, at der ikke resterede nogen tilbageværende aktivitet i det indskydende selskab efter udspaltningen af ejendommen til det modtagende selskab. Der syntes således ikke at være nogen forretningsmæssig begrundelser for at adskille ejendommen fra den øvrige del af aktiverne i det indskydende selskab.

Told- og Skattestyrelsen lagde ved sin afgørelse særlig vægt på, at spaltningen af A og det i forlængelse heraf umiddelbare frasalg af anparter i B til tredjemand fremtrådte som et samlet arrangement, idet effektueringen af det efterfølgende frasalg forekom som en væsentlig forudsætning for ønsket om at gennemføre spaltningen.

Ud fra en samlet konkret vurdering var det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at hovedformålet med spaltningen og det efterfølgende salg af anparterne i B var at konvertere den ellers skattepligtige afståelse af ejendommen i det indskydende selskab A til en (umiddelbar) skattefri afståelse.

På dette grundlag meddelte Told- og Skattestyrelsen afslag på anmodningen om tilladelse til skattefri spaltning af A.