Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse

Indhold
1. Indledning
2. Ny sygedagpengemodel
3. Personer omfattet af den nye sygedagpengemodel
4. Generelt om stationærtidspunkt og uarbejdsdygtighed (§ 7)
5. Revurderingen
 
5.1 Revurderingen (§ 24)
 
5.2 Beregning af sygedagpengeperioden (§ 24, stk. 3 og 4)
 
5.3 Ved udløbet af en måned (§ 24, stk. 1)
6. Forlængelse af sygedagpengeperioden
 
6.1 Generelt om forlængelse (§ 27)
 
6.2 Når det er sandsynligt, at der kan iværksættes revalidering (§ 27, stk. 1, nr. 1)
 
6.3 Når det er nødvendigt at afklare den sygemeldtes arbejdsevne (§ 27, stk. 1, nr. 2)
 
6.4 Når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling (§ 27, stk. 1, nr. 3)
 
6.5 Når den sygemeldtes sag skal forelægges rehabiliteringsteamet (§ 27, stk. 1, nr. 4)
 
6.6 Når der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom (§ 27, stk. 1, nr. 5)
 
6.7 Når der er rejst sag om erstatning for en arbejdsskade (§ 27, stk. 1, nr. 6)
 
6.8 Når der er modtaget en ansøgning om førtidspension (§ 27, stk. 1, nr. 7)
 
6.9 Når sygedagpengeperioden ikke kan forlænges yderligere (§ 27, stk. 3)
7.
Personer som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24 stk. 1.
 
7.1. Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (§ 24 a, stk. 1)
 
7.2. Personkredsen omfattet af lovens § 24 a (24 a, stk. 1)
 
7.3
Tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (§ 24 a, stk. 2 - 5)
 
7.3.1 Ret til jobafklaringsforløb efter udløbet af arbejdsgiverperioden ( § 24 a stk. 2)
 
7.3.2 Ingen arbejdsgiverperiode ( § 24 a, stk. 3, nr. 1)
 
7.3.3 Kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2 (§ 24 a stk. 3, nr. 2)
 
7.3.4
Ledige som modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær (§ 24 a stk. 3, nr. 3)
 
7.3.5
Ledige som ikke modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær (§ 24 a stk. 3, nr. 4)
 
7.3.6
Personer omfattet af flere af bestemmelserne i lovens § 24 a, stk. 2 og 3. (§ 24 a, stk. 4)
 
7.3.7 Selvstændige erhvervsdrivende (§ 24 a, stk. 5)
8. Den særlige tidsbegrænsning for pensionister
 
8.1 Den særlige tidsbegrænsning (§ 25)
 
8.2 Personkredsen omfattet (§ 25)
 
8.3 Beregning af sygedagpengeperioden (§ 25)
 
8.4 Ved udløbet af en måned (§ 25, stk. 1)
 
8.5. Forlængelse af sygedagpengeperioden for pensionister (§ 29)
9. Retssikkerhedslovens § 7 a og forvaltningslovens § 19

1. Indledning

I denne vejledning beskrives reglerne om sygedagpengeperiodens længde, herunder hvornår kommunen skal vurdere den sygemeldtes ret til eventuel forlænget udbetaling af sygedagpenge. Desuden beskrives forlængelsesreglerne og målgruppen for de nye regler. Der henvises til §§ 24-29 i sygedagpengeloven (loven), ændret ved § 1 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, som udmønter den politiske aftale om en reform af sygedagpengesystemet.

Derudover beskrives reglerne om ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første nye sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, jf. lovens nye § 24 a, som blev indsat ved § 4 i lov nr. 1486 af 23. december 2014.

Vejledningen erstatter vejledning nr. 9455 af 30. juni 2014 om sygedagpengeperioden og forlængelsesregler (som erstattede kapitel 8 ”Varighedsbegrænsning” og kapitel 9 ”Forlængelse af sygedagpengeperioden” i vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge.)

For så vidt angår jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb henvises til vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

2. Ny sygedagpengemodel

Aftalen om reform af sygedagpengesystemet – ”Forlig om en reform af sygedagpengesystemet - Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats” – introducerer en ny sygedagpengemodel, som bygger på følgende principper:

Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb

Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygeforløbet

Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes

Den enkelte borger skal sikres mulighed for at afvise behandling, som pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag

Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt – med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner

Sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb er midlertidige ydelser

De elementer, der vedrører den økonomiske sikkerhed, træder i kraft 1. juli 2014. Det gælder for den nye sygedagpengemodel med fremrykket revurderingstidspunkt, overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge ikke er opfyldt, samt forsøget med muligheden for at sige nej til lægebehandling. De øvrige elementer i reformen træder i kraft 1. /5. januar 2015.

Med den nye sygedagpengemodel indføres en bestemmelse for alle - med undtagelse af sygemeldte omfattet af lovens § 25 (den særlige tidsbegrænsning for pensionister) - hvorefter udbetalingen af sygedagpenge efter en revurdering ophører efter 22 uger. Opgørelsen af de 22 uger sker på samme måde som opgørelsen af de 52 uger efter de tidligere regler. Det betyder bl.a., at de første 30 dages sygedagpenge til lønmodtagere fra arbejdsgiver (arbejdsgiverperioden) eller fra kommunen ikke regnes med i de 22 uger, og at sygedagpengene først bliver standset fra udgangen af en påbegyndt måned.

Ved revurderingen skal kommunen vurdere, om den sygemeldte er berettiget til fortsatte sygedagpenge efter en af forlængelsesreglerne i lovens § 27. Sygemeldte, der opfylder betingelserne for forlængelse, vil fortsat være berettiget til sygedagpenge efter 22 uger. Se mere om revurderingstidspunktet mv. i vejledningens pkt. 5 og om forlængelsesreglerne i vejledningens pkt. 6.

Sygemeldte, hvis sygedagpenge ikke kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, vil overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen svarer til kontanthjælp uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. Hermed sikres sygemeldte økonomisk tryghed under hele sygeforløbet. Se mere om jobafklaringsforløb i vejledningen om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaring.

Det har ikke været hensigten med fremrykningen af tidspunktet for vurderingen af, om sygedagpengene kan forlænges, at der skal ske en begrænsning i anvendelsen af forlængelsesreglerne. Formålet med forlængelsesreglerne er stadig i vidt omfang at give mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge i tilfælde, hvor den sygemeldte mangler en afklaring af arbejdsevnen, herunder også en helbredsmæssig afklaring, eller at forlænge, hvis der fx er grundlag for at antage, at den sygemeldte vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for en overskuelig periode.

De tidsbegrænsede forlængelsesregler i lovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, er således udvidet med 30 uger fra hhv. 39 uger til 69 uger og fra 2 gange 52 uger til 134 uger, så den samlede sygedagpengeperiode ved en forlængelse er uændret i forhold til tidligere lovgivning.

Forlængelsesreglen i lovens § 27, stk. 1, nr. 4, er ændret som konsekvens af Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob (førtidspensions- og fleksjobreformen), så det præciseres, at bestemmelsen finder anvendelse, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Derfor er lovens § 27, stk. 1, nr. 7, konsekvensrettet, så den kun omfatter tilfælde, hvor sygemeldte har søgt om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Endelig er forlængelsesreglen i § 27, stk. 1, nr. 5, udvidet, så den gælder for alle tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom, og ikke som efter de tidligere regler kun i de tilfælde, hvor den sygemeldte var i terminalfasen af en livstruende lidelse.

Forlængelsesreglerne er beskrevet i vejledningens pkt. 6.

Hvis kommunen efter revurderingen – eller efter anvendelsen af en eller flere forlængelsesregler - konstaterer, at ingen af forlængelsesreglerne er opfyldt, skal den sygemeldte overgå til jobafklaring med ressourceforløbsydelse efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er et krav, at pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, herunder at helbredstilstanden ikke er stationær. Se lovens § 24, stk. 2.

Ved § 4 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, er der indsat en ny bestemmelse i lovens § 24 a, som skal sikre, at en person, der på første fraværsdag ville have ret til sygedagpenge, men som er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Retten til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. lovens § 24 a, er nærmere beskrevet i vejledningens pkt. 7.

3. Personer omfattet af den nye sygedagpengemodel

Den nye sygedagpengemodel træder i kraft den 1. juli 2014. Det betyder, at sygemeldte, der modtager sygedagpenge den 1. juli 2014 eller senere, er omfattet af de nye sygedagpengeregler. Sygemeldte, som den 1. juli 2014 ikke længere er berettiget til sygedagpenge i et sygdomsforløb, er ikke omfattet af den nye sygedagpengemodel, herunder retten til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Overgangsreglerne betyder, at sygemeldte, der modtager sygedagpenge pr. 1. juli 2014, og hvor 1. fraværsdag ligger før denne dato, helt eller delvist er omfattet af de nye regler, afhængig af, om den sygemeldte på ikrafttrædelsesdagen har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 22 uger eller derunder i de seneste 9 kalendermåneder, eller i denne referenceperiode har modtaget sygedagpenge mere end 22 uger.

Skæringstidspunktet i forbindelse med overgangsreglen beregnes ikke som 22 ugers-perioden i lovens § 24. Det er udelukkende sygedagpenge udbetalt af kommunen, der medregnes til dette skæringstidspunkt.

Hvis den sygemeldte den 1. juli 2014 i de seneste 9 kalendermåneder har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 22 uger eller derunder, finder de nye regler fuldt ud anvendelse.

Hvis den sygemeldte derimod den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i mere end 22 uger, finder den tidligere bestemmelse i lovens § 24, stk. 1, anvendelse.

Det betyder, at revurderingen for dem, der pr. 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i mere end 22 uger, skal ske, før den sygemeldte har modtaget sygedagpenge i mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, så kommunen forinden har grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt den sygemeldte har ret til forlængelse af sygedagpengeperioden efter en af forlængelsesreglerne, eller til jobafklaring med ressourceforløbsydelse.

Om sygedagpengene kan forlænges, skal afgøres efter forlængelsesreglerne i § 27, som de ser ud efter lovændringen, dog med den modifikation, at forlængelse efter §§ 27, stk. 1, nr. 2 og 3, for denne personkreds kun kan ske i op til hhv. 39 og 104 uger.

Hvis ikke der er grundlag for at forlænge, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af den kalendermåned, hvor der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående måneder. Den sygemeldte vil ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom være berettiget til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Hvis en sygemeldt pr. 1. juli 2014 er omfattet af en af forlængelsesreglerne, skal kommunen inden udløbet af forlængelsen tage stilling til, om pågældende opfylder betingelserne efter en af de øvrige forlængelsesregler. Er dette ikke tilfældet, vil den sygemeldte være berettiget til jobafklaring med ressourceforløbsydelse, forudsat at der stadig er tale om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

For så vidt angår personer omfattet af lovens nye § 24 a henvises til pkt. 7.2.

4. Generelt om stationærtidspunkt og uarbejdsdygtighed (§ 7)

§ 7. Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.
Stk. 2. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante behandlinger. Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Stk. 3. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen.
Stk. 4. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for.
Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.
Stk. 6. Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.

Lægeligt set er det tale om en helbredsmæssig stationær tilstand, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

1) den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik,

2) lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og

3) der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan bedømmes.

Alle tre forhold skal være gældende.

Det, at en lidelse er stationær, og der således ikke længere kan forventes en bedring i helbredstilstanden, er ikke i alle tilfælde ensbetydende med, at arbejdsevnen ikke kan udvikle sig.

Kun en del af den sygemeldtes arbejdsevne kan nemlig begrundes i helbredsforholdene. Andre forhold har også betydning, herunder bl.a. faktorer som arbejdsmarkedstilknytningen, pågældendes arbejdsopgaver, personlighed, familie og netværk i øvrigt.

Da det er arbejdsevnen, der er det centrale i spørgsmålet om uarbejdsdygtighed – herunder i forbindelse med vurderingen af stationærtidspunktet - kan der, som det bl.a. fremgår af Principafgørelse D-2-02, ikke udelukkende lægges vægt på de lægelige oplysninger om sygemeldtes helbredstilstand, men der skal ske en nærmere vurdering af den sygemeldtes arbejdsevne.

Det fremgår desuden af § 7, at kommunen, forinden standsningen af udbetalingen af sygedagpenge fordi pågældendes tilstand er stationær, skal have foretaget en konkret afklaring af, om den sygemeldte har ret til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Det fremgår desuden af Principafgørelse D-14-03, at standsning af sygedagpenge indebærer ophør af en erhvervsrettet foranstaltning, og at retssikkerhedslovens § 7a derfor bør inddrages. Og af Principafgørelserne D-8-03 og R-1-06, at retssikkerhedslovens § 7a har karakter af en garantiforskrift, hvilket betyder, at manglende overholdelse indebærer, at der er en formodning for, at en afgørelse indholdsmæssigt er påvirket. Udgangspunktet må derfor være, at manglende overholdelse af reglen medfører ugyldighed, men med mulighed for at opretholde afgørelsen, hvis manglen i det konkrete tilfælde ikke kan anses for væsentlig.

Hvis det konkluderes, at der er grundlag for revalidering, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil revalideringen er iværksat. Hvis der er grundlag for visitation til fleksjob, overgår pågældende til ledighedsydelse. Hvis der er grundlag for at påbegynde sag om førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil førtidspensionssagen er behandlet.

5. Revurderingen

5.1 Revurderingen (§ 24)

§ 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.
Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1)
fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom,
2)
fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller
3)
i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).
Stk. 4. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes endvidere ikke søgnehelligdage.

Revurderingen af den sygemeldtes situation ligger til grund for kommunens vurdering af, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges. Hvis der ikke er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden, og hvis pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, overgår den sygemeldte til et jobafklaringsforløb. Revurderingen skal således være foretaget inden sygedagpengeperiodens udløb.

Det fremgår af lovens § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, eller løn under sygdom, for mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder.

Inden da skal kommunen revurdere den sygemeldtes situation og træffe afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges, jf. lovens § 24, stk. 1, 1. pkt. og retssikkerhedslovens § 7 a. Se mere om tidspunktet for kommunens vurdering i vejledningens pkt. 8.

Finder kommunen ved revurderingen, at en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt, forlænges perioden med udbetaling af sygedagpenge. Se mere om betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge i vejledningens pkt. 6.

Er den sygemeldte fortsat uarbejdsdygtig på grund af sygdom, men uden at opfylde en af forlængelsesreglerne, har den pågældende ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af lovens § 24, stk. 2.

Udbetalingen af sygedagpenge standses ved udløbet af den kalendermåned, hvor der er udbetalt sygedagpenge, eller løn under sygdom, for mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder. Den sygemeldte kan ikke få en bedre retsstilling end den, der følger af loven. Derfor kan der ikke udbetales sygedagpenge, når revurderingstidspunktet er nået, og der ikke er ret til forlængelse. Se principafgørelse 175-12.

5.2 Beregning af sygedagpengeperioden (§ 24, stk. 3 og 4)

Det fremgår af lovens § 24, stk. 3, at ved opgørelsen af 22 ugers perioden medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom,

2) fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller

3) i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).

Hvis en person efter en sygeperiode genoptager arbejdet, men senere sygemelder sig igen, er der tale om en ny fraværsperiode. Der indtræder derfor en ny 30 dages arbejdsgiverperiode, som ikke medregnes i perioden med sygedagpenge. Se lovens § 24, stk. 3, nr. 1 og 2.

Hvis en sygemeldt er uarbejdsdygtig på grund af gentagne behandlinger - fx en enkelt dag om ugen i en periode - men er på arbejde de mellemliggende dage, skal dage med udbetaling af sygedagpenge for fravær på dagene med behandling ikke medregnes i opgørelsen af perioden med sygedagpenge. I disse tilfælde starter en ny arbejdsgiverperiode ved hver fraværsdag. Sygemeldte og arbejdsgiver vil eventuelt kunne indgå en § 56-aftale, der giver arbejdsgiveren ret til refusion i arbejdsgiverperioden. Heller ikke når der er indgået en § 56-aftale, tæller disse dage med ved opgørelsen af 22 ugers-perioden.

Det fremgår af lovens § 24, stk. 4, at søgnehelligdage heller ikke medregnes ved beregningen af sygedagpengeperioden. Dette skyldes, at der ikke er ret til sygedagpenge på søgnehelligdage, jf. lovens § 53 a.

Når sygedagpengeperioden skal opgøres, medregnes fraværsdage eller -uger. Hvis en sygemeldt, der normalt arbejder 5 dage om ugen, f.eks. har været fraværende i 3 dage, medregnes således kun 3/5 uge ved beregningen af sygedagpengeperioden. Lørdage og søndage, hvor den pågældende skulle have arbejdet, tæller også med.

Har en person genoptaget arbejdet, fx på halv tid, tæller disse fraværsdage som hele fraværsdage i relation til perioden med sygedagpenge. Sygedagpengeperioden forlænges således ikke forholdsmæssigt, fordi der er udbetalt nedsatte sygedagpenge.

I sygedagpengeperioden medregnes også dage med sygedagpenge – ud over de første 30 dage – udbetalt af Søfartsstyrelsen. Det samme er tilfældet med sygedagpenge, som er udbetalt fra et andet EØS-land. Ved beregningen af sygedagpengeperioden skal der tages hensyn til udbetalingsperioder fra et andet EU/EØS-land. Det følger af art. 5 i forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Perioder med sygedagpenge modtaget i et ikke EU/EØS-land skal ikke medregnes.

For lønmodtagere, der har fået løn under sygdom, medregnes disse sygdomsperioder, uanset om arbejdsgiver har modtaget refusion for lønnen eller ej.

Ved optællingen af referenceperioden (de 9 forudgående kalendermåneder), kan der ikke ses bort fra nogen periode.

5.3 Ved udløbet af en måned (§ 24, stk. 1)

Det fremgår af lovens § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af den måned, i hvilken der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder.

»Mere end 22 uger« betyder, at revurderingstidspunktet indtræder, når der er udbetalt sygedagpenge i mindst 22 uger og 1 dag.

»Kalendermåned« betyder de dage fra den første til den sidste dag i måneden, hvor der er udbetalt sygedagpenge. Derfor ophører udbetalingen af sygedagpenge i forbindelse med revurderingstidspunktet altid ved månedens udgang.

Er der til og med den sidste i måneden udbetalt sygedagpenge i 22 uger og 1 dag eller mere, standses udbetalingen af sygedagpenge således ved udgangen af måneden. Er der kun udbetalt i 22 uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu en måned. Dette betyder også, at sygedagpengene altid forlænges fra den første dag i måneden, hvis en af forlængelsesreglerne i lovens § 27 er opfyldt.

6. Forlængelse af sygedagpengeperioden

6.1 Generelt om forlængelse (§ 27)

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når
1)
det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2)
det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,
3)
den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,
4)
kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
5)
en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,
6)
der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
7)
der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension.
Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1 ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Før en sygemeldt har modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for de 9 forudgående måneder, skal der ske en revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge. I den forbindelse skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges.

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, at kommunen i denne forbindelse skal vurdere, om den sygemeldte er berettiget til fortsatte sygedagpenge efter en af forlængelsesreglerne.

Sygemeldte, der opfylder betingelserne for forlængelse efter en af forlængelsesreglerne, vil fortsætte med at få udbetalt sygedagpenge indtil udløbet af forlængelsesreglen og eventuelle efterfølgende forlængelser efter andre forlængelsesregler.

Sygemeldte, der ikke/ikke længere opfylder en af forlængelsesreglerne, vil overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelse svarer til kontanthjælp, men uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. Der henvises til vejledningens pkt. 6.

Udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges i følgende tilfælde:

1) Det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte vil blive revalideret – hermed forstås revalideret til det ordinære arbejdsmarked og altså ikke til støttet beskæftigelse. Sygedagpengene kan forlænges, indtil den egentlige revalidering iværksættes. Se lovens § 27, stk. 1, nr. 1.

2) Det er nødvendigt med en virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Sygedagpengene kan forlænges i op til 69 uger. Se lovens § 27, stk. 1, nr. 2.

3) Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Det er en betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den sygemeldte kan være arbejdsdygtig inden for denne periode. Sygedagpengene kan forlænges i op til 134 uger. Hvis en sygemeldt derudover i perioden venter på behandling på et offentligt sygehus, ses der bort fra venteperioden. Se lovens § 27, stk. 1, nr. 3, og § 27, stk. 2.

4) Kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Se lovens § 27, stk. 1, nr. 4.

5) En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Sygedagpengene kan forlænges uden tidsbegrænsning. Se lovens § 27, stk. 1, nr. 5.

6) Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af en arbejdsskade. Sygedagpengene kan forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Se lovens § 27, stk. 1, nr. 6.

7) Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension. Sygedagpengene forlænges indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes, eller gives afslag på pension. Se lovens § 27, stk. 1, nr. 7.

Rækkefølgen af forlængelsesreglerne i loven er vilkårlig, og ingen af reglerne har derfor forrang i forhold til de øvrige regler. Når kommunen tager stilling til evt. forlængelse, skal kommunen ud fra en vurdering af sagens konkrete forhold anvende den mest relevante regel. Se principafgørelse 142-10.

Kommunen skal være opmærksom på reglerne i retssikkerhedslovens § 7a. Kommunen skal efter denne bestemmelse senest 2 uger før udbetaling af sygedagpenge ophører, tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. Se vejledningens pkt. 8 om forvaltningsloven og retssikkerhedsloven.

Det er en forudsætning for forlængelse, at den sygemeldte fortsat opfylder lovens øvrige betingelser, herunder kravet om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Desuden forudsætter en forlængelse af sygedagpengeperioden, at betingelserne for at anvende en af forlængelsesreglerne er opfyldt. Se principafgørelse D-12-03.

En bebyrdende forvaltningsakt kan normalt ikke tillægges tilbagevirkende kraft, så standsning af sygedagpengene kan som udgangspunkt kun ske med virkning fremadrettet. Se principafgørelse D-7-98 hvor den sygemeldte havde ret til sygedagpenge til og med den 29. oktober 1996, idet kommunen først ved brev af 28. oktober 1996 meddelte sin afgørelse om at sygedagpengene ophørte. I de øvrige tre sager i D -7-98 (hvoraf den ene omhandler en sag, hvor sygedagpengene var forlænget) fastslår Ankestyrelsen, at udbetalingen af sygedagpenge kan standses med tilbagevirkende kraft i de tilfælde, hvor den sygemeldte vidste eller burde vide, at han ikke længere var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Det betyder, at hvis en kommune ikke rettidigt har truffet afgørelse om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre, kan udbetalingen kun standses med det samme, hvis den sygemeldte er klar over, at der ikke længere er ret til sygedagpenge, fx fordi der er tale om en tidsbegrænset forlængelse af sygedagpengene.

Ved standsningen af sygedagpenge efter 22 uger ophører sygedagpengeudbetalingen, når der er udbetalt sygedagpenge for mere end 22 uger i de forudgående 9 kalender måneder. Se lovens § 24, stk. 1. Borgeren kan ikke få en bedre retsstilling end den, der følger af loven. Derfor kan der ikke udbetales sygedagpenge, når tidsbegrænsningen er nået.

Ved en forlængelse med tidsbegrænsning ophører sygedagpengeudbetalingen senest, når den lovfastsatte tidsbegrænsning er opbrugt. Sygedagpengene skal standses fra det tidspunkt, hvor betingelserne i forlængelsesreglen ikke længere er opfyldt eller senest når tidsbegrænsningen indtræffer. Den sygemeldte kan ikke få en bedre retsstilling end den, der følger af loven. Derfor kan der ikke udbetales sygedagpenge, når tidsbegrænsningen er nået.

Ved en forlængelse uden tidsbegrænsning kan sygedagpengeudbetalingen først standses, når den sygemeldte har modtaget afgørelse herom, eller på anden måde er gjort bekendt med standsningen.

Se principafgørelse 175-12. Der er ikke her taget stilling til, om datoen for standsning af sygedagpenge kan fastsættes i partshøringsbrevet.

Når der meddeles afslag på forlængelse, skal det fremgå af afgørelsen, at alle 7 muligheder for forlængelse har været vurderet. Det skal også fremgå, at der er sket en individuel, konkret vurdering af den sygemeldtes arbejdsevne og af, om pågældende på dette grundlag er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Den tidligere praksis om udsættelse af afgørelse om forlængelse er ikke længere gældende. Se principafgørelse 44-13. Det betyder, at kommunen ikke kan udsætte afgørelsen om forlængelse af sygedagpengeperioden i et kortere tidsrum, hvis kommunen på udsættelsestidspunktet mangler oplysninger, der inden for en kortere tidshorisont på ikke mere end ca. 1 måned, kan forventes at forbedre afgørelsesgrundlaget væsentligt. Årsagen er, at der ikke længere, som efter de tidligere regler, er tale om bortfald af forsørgelse. Hvis der ved revurderingen mangler oplysninger, der kan føre til en afklaring inden for fristen på 69 uger i lovens § 27, stk. 1, nr. 2, vil sygedagpengeperioden eventuelt kunne forlænges efter denne bestemmelse.

Ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge tages som udgangspunkt hensyn til, om der er behandlingsmuligheder af den sygemeldtes lidelse. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for den sygemeldtes liv og førlighed. Se principafgørelserne 67-12, 68-12, 154-12 og 108-13.

Forsøget med muligheden for at sige nej til behandling betyder, at en sygemeldt i en forsøgsperiode på 2 år fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 har ret til at få forelagt sin sag for klinisk funktion til en vurdering af, om anden behandling kan anbefales, og i sidste ende ret til at afslå den foreslåede lægebehandling uden at det får den konsekvens, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter lovens § 21.

Det betyder imidlertid ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af sygedagpenge forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – evt. på grund af afslaget på behandling – ikke er opfyldt. Hvis der fx ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan der ikke forlænges efter denne bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske, og derfor også, hvis det er, fordi den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling. Tilsvarende kan der ikke forlænges efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3, om at den sygemeldte er under lægelig behandling og skønnes at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for 134 uger, hvis den sygemeldte ikke er under lægelig behandling og/eller den sygemeldte ikke skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden 134 uger.

Hvis det vurderes, at pågældende i de omhandlede tilfælde ikke opfylder betingelserne for at blive forlænget, men heller ikke vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, vil den sygemeldte skulle overgå til jobafklaringsforløb.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at indhente yderligere lægelig dokumentation i forbindelse med vurderingen af, om udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt kan forlænges, beror på en konkret vurdering. Der skal kun indhentes nye lægelige akter, hvis det er relevant for kommunens vurdering, fordi der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. I andre tilfælde skal kommunen anvende de foreliggende lægeoplysninger, herunder attester, og evt. rådføre sig med sundhedskoordinatoren og lægekonsulenten.

6.2 Når det er sandsynligt, at der kan iværksættes revalidering (§ 27, stk. 1, nr. 1)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 1, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges indtil den egentlige revalidering iværksættes, hvis kommunen på det foreliggende grundlag anser det for overvejende sandsynligt, at der vil blive iværksat revalidering, herunder virksomhedspraktik.

En forlængelse forudsætter, at det på tidspunktet for afgørelsen må anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der må iværksættes afklarende undersøgelser for at vurdere, om revalidering er overvejende sandsynlig. Se principafgørelse F-7-01 (sag nr. 2).

Forlængelse kan kun ske, hvis der er tale om en realistisk revalideringsmulighed, som kan forventes at føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår. Se principafgørelserne D-14-99 og D-21-99.

Vurderingen af, om revalidering kan anses for overvejende sandsynlig, foretages efter en samlet konkret vurdering af sagens oplysninger. En henvisning til en revalideringsmæssig foranstaltning betyder ikke i sig selv, at iværksættelse af revalidering må anses for overvejende sandsynlig. Se principafgørelse D-24-99.

Der kan ske forlængelse af sygedagpengeperioden i de tilfælde, hvor sygedagpengemodtageren på revurderingstidspunktet endnu ikke opfylder betingelserne for at overgå til revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Der kan således ske forlængelse, uanset om der ved revurderingstidspunktet endnu ikke er fastlagt en jobplan. Det har alene betydning, om kommunen skønner, at det er overvejende sandsynligt, at der – på et senere tidspunkt – vil blive iværksat revalidering. Der er ikke fastsat nogen frist for, hvornår revalideringen skal være iværksat. Se principafgørelserne D-14-00 og D-9-01.

Hvis den sygemeldte ikke ønsker at deltage i revalidering her i landet, kan det ikke anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat efter de danske regler. Dette kan medføre, at der ikke er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. Se principafgørelse D-17-02.

Det er en væsentlig forudsætning for at forlænge sygedagpengeperioden efter bestemmelsen i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, at den sygemeldte er motiveret for og aktivt deltager i de foranstaltninger (forrevalidering), som indgår i den afklarende fase, inden kommunen iværksætter den realistiske jobplan.

Hvis det senere viser sig, at revalideringsmulighederne ikke længere er realistiske, eller hvis den sygemeldte ikke aktivt deltager i de påbegyndte aktiviteter, skal udbetalingen af sygedagpengene standses.

Der er ikke fastlagt nogen tidsmæssig begrænsning for forlængelsen af sygedagpengeperioden, men det er en forudsætning, at forrevalideringsperioden er så kort som muligt.

Det er også en betingelse for at udbetale sygedagpenge, at de aktiviteter, der foregår under forrevalideringen, er forenelige med en eventuel sygebehandling. Kommunen skal i hele perioden foretage opfølgning af sagen efter reglerne om opfølgning, og således kun indhente helbredsmæssige oplysninger, hvis det er relevant fordi der er progression i lidelsen og dens betydning for arbejdsevnen.

De aktiviteter, der kan foregå i den afklarende fase, kan fx være virksomhedspraktik på – eller udenfor – en revalideringsinstitution, højskoleophold, produktionsskoleophold eller lignende. I forrevalideringen kan indgå deltagelse i kompetencegivende uddannelse som fx 9.-10. klassetrin på et voksenuddannelsescenter.

Sygedagpenge kan kun udbetales i forbindelse med ovennævnte aktiviteter, så længe der er tale om forrevalidering, dvs. så længe aktiviteten har et rent afklarende sigte, der kan danne baggrund for at iværksætte den egentlige revalidering.

Det afhænger af forholdene i den enkelte sag, hvor lang tid der skal til, før den afklarende fase er afsluttet, og den egentlige revalidering kan begynde. For nogle sygemeldte vil det fx være tilstrækkeligt at gå 3 måneder i 10. klasse, hvorefter den egentlige jobplan, der berettiger til revalideringsydelsen, kan begynde. For andre kan det være nødvendigt, at de gennemfører hele 10. klasse.

Sygedagpengeudbetalingen skal standses, og pågældende skal overgå til revalideringsydelse, når jobplanen iværksættes, idet pågældende da ikke længere anses for uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Eksempel 1:

Den sygemeldte begynder på forrevalidering den 1. september. Efter 4 måneder på 10. klasse er alle tvivlsspørgsmål afklaret, så den realistiske jobplan kan lægges. Planen går ud på, at den sygemeldte skal begynde på pædagoguddannelse med skolestart 1. august.

Da den sygemeldte i forvejen har de kvalifikationer, der skal til for at begynde på den planlagte uddannelse, kan udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil jobplanen skal iværksættes pr. 1. august. Det er i den forbindelse uden betydning, om den sygemeldte fortsætter på 10. klasse i ventetiden, fordi det ikke er en betingelse for optagelse, at den sygemeldte gennemfører 10. klasse.

Eksempel 2:

Den sygemeldte begynder på forrevalidering den 1. september. Efter 4 måneder på 10. klasse er alle tvivlsspørgsmål afklaret, så den realistiske jobplan kan lægges. Planen går ud på, at den sygemeldte skal begynde på pædagoguddannelse med skolestart 1. august.

For at den sygemeldte kan optages, er det nødvendigt, at han gennemfører 10. klasse. I denne situation ophører sygedagpengene efter de 4 måneder, og i stedet udbetales revalideringsydelse, fordi resten af skoleåret på 10. klasse er en forberedende skolegang, der indgår som et led i den realistiske jobplan.

Hvis den egentlige revalidering helt må opgives af helbredsmæssige årsager, mens der endnu er tale om forrevalidering, kan udbetaling af sygedagpengene kun fortsætte, hvis sygedagpengeperioden på 22 uger ikke er udløbet, eller hvis en af lovens øvrige muligheder for en forlængelse af sygedagpengeperioden er opfyldt.

6.3 Når det er nødvendigt at afklare den sygemeldtes arbejdsevne (§ 27, stk. 1, nr. 2)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 2, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, hvis det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger for at skabe klarhed over den sygemeldtes arbejdsevne.

Sygedagpengeperioden kan forlænges i op til 69 uger. Den tidligere frist på 39 uger er forlænget med 30 uger, så sygedagpengeperioden ved en forlængelse efter denne bestemmelse samlet set svarer til sygedagpengeperioden efter den tidligere ordning. Det er i forhold til forlængelsesperioden ikke muligt at se bort fra ventetid, fx i forbindelse med etablering af virksomhedspraktik.

Det overordnende formål med bestemmelsen er at forlænge sygedagpengeperioden, hvis der mangler en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne til brug for kommunens beslutning om, hvilken hjælp, der videre skal tilbydes. Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om en uafklaret helbredsmæssig situation. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter dog, at både arbejdsevnen og de helbredsmæssige forhold kan afklares inden for 69 uger. Se principafgørelse 153-12.

Det betyder, at sygedagpengene også kan forlænges, når det er nødvendigt at afklare den helbredsmæssige situation for at få en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne. Afventer en sag fx yderligere undersøgelser eller en tilbagemelding fra en speciellæge, kan forlængelsesreglen anvendes, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen kan afklares inden for forlængelsesperioden.

Spørgsmålet om hvorvidt, der er behov for at indhente yderligere lægelig dokumentation i forbindelse med vurderingen af om udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt kan forlænges, beror på en konkret vurdering. Der skal kun indhentes nye lægelige akter, hvis det er relevant for kommunens vurdering, fordi der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. I andre tilfælde skal kommunen anvende de foreliggende lægeoplysninger, herunder attester, og evt. rådføre sig med sundhedskoordinatoren og lægekonsulenten.

En forlængelse efter denne bestemmelse kan både ske umiddelbart efter udløbet af 22 ugers-perioden og efter udløbet af en af de øvrige forlængelsesmuligheder. Se principafgørelse D-3-03.

Det er en forudsætning, at afklaringen inden udløbet af de 69 uger skaber grundlag for kommunens beslutning om, hvad der videre skal ske i sagen. Der kan ikke forlænges ud over de 69 uger, selv om afklaringen af arbejdsevnen ikke er afsluttet inden periodens udløb. Se principafgørelse D-8-03.

Har en kommune truffet afgørelse om ikke at forlænge sygedagpengene, vil en evt. efterfølgende afgørelse fra klagemyndigheden om, at betingelserne for at bruge denne forlængelsesregel alligevel var opfyldt, betyde, at 69 ugers-perioden løber fra tidspunktet for standsningen af sygedagpengene, og ikke først fra tidspunktet for klagemyndighedens afgørelse. Se principafgørelse D-1-06.

Ordlyden af § 27, stk. 1, nr. 2 omfatter både afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked og i forhold til fleksjob og førtidspension. Se principafgørelse 152-12.

En igangværende forlængelse af sygedagpenge kan ikke afbrydes efter indhentelse af en speciallægeerklæring, der ikke dokumenterer afgørende ændringer i de helbredsmæssige eller sociale forhold, som forelå, da der blev truffet beslutning om at forlænge sygedagpengeperioden. Se principafgørelse 116-09.

6.4 Når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling (§ 27, stk. 1, nr. 3)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 3, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Den tidligere frist på 2 gange 52 uger er forlænget med 30 uger, så sygedagpengeperioden ved en forlængelse efter denne bestemmelse samlet set svarer til sygedagpengeperioden efter den tidligere ordning.

Det er en betingelse for at forlænge sygedagpengene efter denne bestemmelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Det beror på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om en sådan forventning er til stede.

Der skal foreligge en tilstrækkelig sikkerhed for, at arbejdsevnen kan genskabes, og at den sygemeldte inden for de 134 uger kan komme tilbage til arbejdsmarkedet på samme vilkår, som inden sygemeldingen. En sygemeldt fra et fleksjob skal således vurderes i forhold til fleksjob. Se principafgørelse 18-09. Lægens vurdering skal - også i denne sammenhæng – sammenholdes med den sygemeldtes vilkår i øvrigt ved vurderingen af, om pågældende kan vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for fristen. En fast tilknytning til arbejdsmarkedet før sygdommens indtræden er et af de elementer, der også kan tillægges betydning.

Forlængelsen på 134 uger skal regnes fra ophøret med udbetalingen af sygedagpenge efter revurderingstidspunktet. Se principafgørelse D-19-06. Bestemmelsen kan også bruges efter anvendelsen af en anden af forlængelsesreglerne, hvis der er noget tilbage af de 134 uger regnet fra tidspunktet for påbegyndelsen af den første sygedagpengeforlængelse.

Det er ikke afgørende for en forlængelse, hvilken sygdom, der er tale om, herunder om der er tale om samme sygdom gennem hele sygeperioden, eller om den fortsatte sygemelding skyldes en ny sygdom. Se principafgørelse D-11-00.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at indhente yderligere lægelig dokumentation i forbindelse med vurderingen af, om udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt kan forlænges, beror på en konkret vurdering. Der skal kun indhentes nye lægelige akter, hvis det er relevant for kommunens vurdering, fordi der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. I andre tilfælde skal kommunen anvende de foreliggende lægeoplysninger, herunder attester, og evt. rådføre sig med sundhedskoordinatoren og lægekonsulenten.

Lægeordineret behandling kan anses for at være lægebehandling i denne sammenhæng, uanset om behandlingen faktisk foretages af en læge. Fysioterapeutisk behandling på baggrund af en lægeordination kan derfor ved afgørelse om eventuel forlængelse betragtes som lægebehandling i lovens forstand. Se principafgørelse 102-12.

En operation er en lægelig behandling. En sygemeldt, som venter på en operation, er derfor omfattet af personkredsen i bestemmelsen. Sygedagpengene kan forlænges, selv om operationen ikke er gennemført, hvis der er tale om et kendt indgreb, og der foreligger lægeerklæring om, hvornår den sygemeldte kan forventes at genoptage arbejdet efter indgrebet. Se principafgørelse 99-09.

Ved afgørelsen af, om sygedagpengeperioden kan forlænges, skal der efter lovens § 27, stk. 2, ses bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus, herunder også ventetid i forbindelse med en organdonation. Se principafgørelse D-18-98.

Der kan kun ses bort fra ventetid på behandling, men ikke ventetid på fx undersøgelser. Der kan ikke ses bort fra ventetid på behandling på privatklinikker, ligesom det heller ikke er muligt at se bort fra ventetid, der er begrundet i den sygemeldtes personlige forhold, som fx et ønske om at udsætte en behandling.

Det må dog antages, at en eventuel ventetid på behandling på et privathospital som følge af den sygemeldtes udnyttelse af behandlingsgarantien (maksimale ventetider) kan medregnes.

Eksempel:

Den sygemeldte skal opereres. Der er en ventetid på 10 måneder på det offentlige sygehus. Som følge af behandlingsgarantien vælger den sygemeldte at blive opereret på et privathospital, hvor der er en ventetid på 2 måneder. I denne situation kan der ses bort fra ventetiden på 2 måneder til privathospitalet, idet ventetiden har sammenhæng med udnyttelsen af behandlingsgarantien.

Det er udgangspunktet, at vurderingen af, om den sygemeldte forventes arbejdsdygtig inden for 134 uger, skal anlægges på det tidspunkt efter revurderingen, hvor udbetalingen af sygedagpengene ville være standset, hvis ikke en af betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge var opfyldt.

Det er en forudsætning at der, som ved de øvrige forlængelsesmuligheder, følges op i sagen efter de almindelige opfølgningsbestemmelser, herunder at uarbejdsdygtigheden løbende vurderes i hele forlængelsesperioden.

6.5 Når den sygemeldtes sag skal forelægges rehabiliteringsteamet (§ 27, stk. 1, nr. 4)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 4, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

I forbindelse med kommunens revurdering inden ophøret af sygedagpenge efter lovens § 24 skal kommunen tage stilling til, om den sygemeldtes sag skal forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om pågældende skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Hvis kommunen i den forbindelse vurderer, at den sygemeldtes sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, har pågældende ret til forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter lovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Det er forudsat, at sagen kan behandles i rehabiliteringsteamet indenfor en periode på 4 uger. Denne forudsætning baserer sig på, at der ikke skal indhentes nye lægelige oplysninger til brug for teamets behandling i de tilfælde, hvor der allerede i forbindelse med den første opfølgningssamtale er indhentet en lægeattest, forudsat at der ikke er sket væsentlige ændringer i den sygemeldtes helbredstilstand.

Efter sagens behandling i teamet skal kommunen hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen. I eksempelvis sager om førtidspension, skal kommunen træffe afgørelse i sagen inden 3 måneder.

Udbetalingen af sygedagpenge forlænges frem til det tidspunkt, hvor den sygemeldte overgår til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, til fleksjob/ledighedsydelse eller til førtidspension.

Hvis behandlingen af sagen ikke fører til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og hvis der ikke kan forlænges efter en af de øvrige forlængelsesregler, får den sygemeldte ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det forhold, at en sygemeldt får sin sygedagpengeperiode forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 4, medfører ikke i sig selv et retskrav på at overgå til fx fleksjob. Se principafgørelse 101-12.

Det fremgår af pensionsloven, at personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen kan søge om førtidspension (seniorførtidspension). I disse tilfælde iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Sagerne skal behandles i rehabiliteringsteamet, men dette sker automatisk uden rehabiliteringsplan og dokumentation for at de beskæftigelsesrettede indsatser er udtømte, og således ikke på grundlag af kommunal vurdering. En sygemeldt, der søger om seniorførtidspension, er således ikke omfattet af denne forlængelsesbestemmelse.

6.6 Når der foreligger en livstruende, alvorlig sygdom (§ 27, stk. 1, nr. 5)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 5, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges uden tidsbegrænsning, hvis en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er således ikke – som efter den tidligere formulering af bestemmelsen - kun ved sygdom i terminalfasen, at der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge.

Intentionen med bestemmelsen er, at forlængelsesmuligheden også skal omfatte sygemeldte i tidligere faser af en livstruende, alvorlig sygdom end i terminalfasen. Det vil sige i tilfælde, hvor man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Kommunens afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge som følge af en livstruende, alvorlig sygdom, skal ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering. Dette vil sædvanligvis være i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.

Som eksempler på diagnoser og sygdomme, der kan betragtes som sygdomme med livstruende og alvorligt forløb, kan nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.

Kommunen skal rådgive om, at pågældende bør undersøge mulighederne for at få udbetalt ydelser fra private pensionsordninger.

Kommunen skal efter en konkret vurdering overveje mulighederne efter anden lovgivning og vælge den mulighed efter lovgivningen, som er den gunstigste for den sygemeldte. Se principafgørelse 79-09. Kommunen er dog ikke berettiget til fx. at påbegynde en sag om førtidspension, hvis den sygemeldte hellere vil fortsætte på sygedagpenge og opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengene uden tidsbegrænsning, fordi pågældende er uarbejdsdygtig på grund af en livstruende, alvorlig sygdom.

6.7 Når der er rejst sag om erstatning for en arbejdsskade (§ 27, stk. 1, nr. 6)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 6, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, hvis der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Udbetalingen af sygedagpenge kan fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning.

Det er således en betingelse, at der verserer en arbejdsskadesag, og at sygemeldingen helt eller delvist har forbindelse med den verserende sag. Se principafgørelse 43-13.

Der skal være rejst sag om anerkendelse af en arbejdsskade, og der kan altså ikke forlænges, hvis sagen alene omhandler godtgørelse for varigt men. Se principafgørelse 43-13.

Det er desuden en betingelse for at fortsætte udbetalingen af sygedagpengene, at lovens øvrige betingelser for udbetaling af sygedagpenge – fx kravet om uarbejdsdygtighed – er opfyldt. Det er dog ikke en betingelse, at der er tale om fuld uarbejdsdygtighed.

Det forudsættes, at der uanset forlængelsen følges op i sagen efter de almindelige opfølgningsbestemmelser.

Efter lovens § 21 skal den sygemeldte aktivt medvirke i opfølgningen.

Hvis Arbejdsskadestyrelsen har truffet en foreløbig afgørelse, fordi styrelsen ikke kan nå at træffe afgørelse om spørgsmålet om anerkendelse af arbejdsskaden inden for arbejdsskadelovgivningens fastsatte tidsfrister, men behandler sagen videre i umiddelbar forlængelse af afgørelsen, kan sygedagpengeperioden også forlænges efter denne bestemmelse. Se principafgørelse 43-13.

Forlængelse af sygedagpengeperioden kan dog ikke fortsætte efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetab, selv om afgørelsen er foreløbig og kun er truffet, fordi Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse på grund af lovbestemte tidsfrister. Se principafgørelse 43-13.

Dagpengeperioden kan ikke forlænges på grundlag af anmodning til Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage en sag om afslag på anerkendelse af en arbejdsskade. En anmodning om genoptagelse kan ikke sidestilles med en anmeldelse af arbejdsskade, når Arbejdsskadestyrelsen har taget stilling til spørgsmålet om anerkendelse af den anmeldte arbejdsskade i en tidligere afgørelse. Se principafgørelse 43-13.

Der kan heller ikke ske forlængelse, hvis sagen er henlagt i Arbejdsskadestyrelsen, idet sagen så ikke længere er under behandling. Se principafgørelse 43-13.

Sygedagpengene skal standses efter Arbejdsskadestyrelsens første afgørelse om erhvervsevnetab. Det har ikke betydning, om der er fastsat revision, om sagen er anket, om der er anmodet om genoptagelse, eller om sagen faktisk er under revision i Arbejdsskadestyrelsen på tidspunktet for kommunens afgørelse. Se principafgørelse 43-13.

Hvis Ankestyrelsen ophæver Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og hjemviser sagen til ny afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen, skal kommunen genoptage udbetalingen af sygedagpenge fra standsningstidspunktet. Se principafgørelse 43-13.

Sygedagpengeperioden kan forlænges, hvis blot anmeldelse af arbejdsskaden til Arbejdsskadestyrelsen eller forsikringsselskabet er sket, inden udbetalingen af sygedagpengene faktisk er standset. Se principafgørelse 43-13. Derimod kan bestemmelsen ikke anvendes, hvis anmeldelse først sker efter at retten til sygedagpengene er ophørt.

Kommunen skal derfor i forbindelse med opfølgningen i en sygedagpengesag afklare, om der eventuelt kan blive tale om en sag, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, herunder om tilfældet i givet fald er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

Hvis sagen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, skal kommunen indsende en forespørgsel til styrelsen omkring det tidspunkt, hvor kommunens sygedagpengesystem giver det første advis om udløb af sygedagpengeperioden.

6.8 Når der er modtaget en ansøgning om førtidspension (§ 27, stk. 1, nr. 7)

Det fremgår af lovens § 27, stk. 1, nr. 7, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, når der er modtaget en ansøgning om førtidspension. Efter § 18, stk. 2, i lov om social pension er det en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

Efter § 17, stk. 2, i lov om social pension er det muligt at få en ansøgning om førtidspension forelagt på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Sagen vil i disse tilfælde forelægges på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Det fremgår af § 21 i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen i disse sager skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling. Udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 7, når der er søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag, uanset at en pensionssag efter lov om social pension først anses for påbegyndt efter, at den er forelagt for rehabiliteringsteamet.

Der er ret til forlængelse af sygedagpengeperioden, hvis en sygemeldt anmoder om, at der bliver taget stilling til spørgsmålet om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, og ansøgningen er indgivet før dagpengeudbetalingen ophør. Se principafgørelserne D-29-04 og D-6-05, som også finder anvendelse efter førtidspensionsreformen.

Udbetalingen af sygedagpenge kan kun forlænges efter lovens § 27, stk. 1, nr. 7, ved modtagelse af en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension. Bestemmelsen omfatter således ikke tilfælde, hvor der efter pensionslovens § 17, stk. 3, er søgt om seniorførtidspension.

Andre tilfælde, hvor sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på fx pension er omfattet af lovens § 27, stk. 1, nr. 4, dog ikke sager om seniorførtidspension.

Når kommunen har forlænget sygedagpengeperioden på grund af ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag, og der tilkendes førtidspension, skal udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil der træffes afgørelse i pensionssagen. Se principafgørelse 40-11.

Udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges uden tidsbegrænsning, dvs. indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension eller der gives afslag på pension. Ligesom det er tilfældet for de øvrige forlængelsesregler, kan sygedagpengene dog standses, inden der er truffet afgørelse i pensionssagen, hvis den sygemeldte ikke længere er uarbejdsdygtig, jf. lovens § 7, eller der er grundlag for at standse sygedagpengene efter lovens bortfaldsregler i §§ 21-22.

Udbetalingen af sygedagpenge kan også forlænges i sager om førtidspension til sygemeldte, der har ophold uden for Danmark, og hvor det derfor er Udbetaling Danmark, der har kompetencen til at træffe afgørelsen om pension. Se principafgørelse D-5-04. Ansøgningen om førtidspension anses for modtaget på det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark eller den rette myndighed i bopælslandet modtager ansøgningen om pension.

6.9 Når sygedagpengeperioden ikke kan forlænges yderligere (§ 27, stk. 3)

Hvis den sygemeldte efter at være forlænget efter en eller flere af bestemmelserne i § 27, stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er en betingelse, at pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Se § 27, stk. 3, i loven.

Der er grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, hvis betingelserne i en af de øvrige – og endnu ikke anvendte eller ikke fuldt ud anvendte forlængelsesregler – er opfyldt. Det gælder også efter udløbet af en forlængelse.

7. Personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1.

7.1. Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (§ 24 a, stk. 1)

§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end efter stk. 2:
1)
for lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag,
2)
for lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge,
3)
for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og
4)
for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid eller fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste tidspunkt.
Stk. 5. For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

Bestemmelsen skal sikre, at en person, der er raskmeldt efter en længere sygdomsperiode, men som efter forholdsvis kort tid igen må sygemelde sig, får tilbudt en indsats og en forsørgelsesydelse.

7.2 Personkredsen omfattet af lovens § 24 a (§ 24 a, stk. 1)

Lovens § 24 a stk. 1. omfatter personer, der på første nye sygedag opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, dvs. har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder.

For at være omfattet, skal personen opfylde et af beskæftigelseskravene (i lovens kap. 11 for så vidt angår lønmodtagere, og kap. 14 for selvstændige).

§ 24 a gælder ikke for den personkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25, idet denne gruppe ikke har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

For at sikre, at der ikke er personer, som i perioden fra 1. juli 2014 – 4. januar 2015 mister retten til forsørgelse på grund af den nævnte situation, er lovens § 24 a indført med tilbagevirkende kraft, jf. § 9, stk. 13, i lov nr. 1486 af 23. december 2014.

Det betyder, at der for nogle personer skal ske efterbetaling af ressourceforløbsydelse tilbage fra d. 1. juli 2014. Kommunen skal ved afgørelsen af, om en person har ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for perioden 1. juli – 31. december 2014, lægge vægt på, om vedkommende ville have været berettiget til at få udbetalt ressourceforløbsydelsen, hvis reglen havde været gældende i perioden. Kommunen skal desuden tage stilling til, i hvilken periode personen ville have haft ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, herunder tage stilling til, om en arbejdsgiver, der i perioden har udbetalt løn, har krav på refusion.

Efterbetalingen er den retmæssige ydelse efter fradrag af den i perioden udbetalte ydelse, eksempelvis uddannelses- eller kontanthjælp, i overensstemmelse med principperne i § 94 i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal ved udbetaling af uddannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtægter i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af, at en myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået medhold i en sag hos en myndighed, i ankestyrelsen eller ved domstolene.

Personer, der modtager en efterbetaling vedrørende ressourceforløbsydelse, skal således ikke have efterbetalingen fradraget i en eventuel beregning af uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

For en arbejdsgiver, der får ret til refusion i perioden fra den 1. juli 2014 – 5. januar 2015, ses bort fra arbejdsgiverens normale frist for anmodning om refusion for udbetalt løn efter § 69, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, som er fastsat i § 2 i bekendtgørelse om arbejdsgivers anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med medarbejderens deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.

7.3 Tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (§ 24 a, stk. 2 – 5)

Når kommunen konstaterer, at en person som sygemeldes på ny er omfattet af lovens § 24 a, skal kommunen tage stilling til, fra hvilket tidspunkt personen har ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydes. Dette skal ske efter bestemmelserne i § lovens § 24 a, stk. 2 – 5.

Tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb er fastsat i lovens § 24 a, stk. 2 – 5. Retten til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse indtræder ved ophøret af en evt. ret til en ydelse efter sygedagpengeloven (f.eks. sygedagpenge fra arbejdsgiver i arbejdsgiverperioden) eller efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge i de første 14 dage af sygeperioden.

7.3.1 Ret til jobafklaringsforløb efter udløbet af arbejdsgiverperioden (§ 24 a, stk. 2)

Det fremgår af lovens § 24 a, stk. 2, at lønmodtagere får ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i lovens § 30, stk. 1. Det gælder i de situationer, hvor lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 30, stk. 2. Det gælder således også, når kommunen forlods udbetaler sygedagpenge til en lønmodtager, fordi arbejdsgiver ikke mener sig forpligtet til at udbetale, jf. lovens § 72, stk. 1. Det skal bemærkes, at fx forsikrede arbejdsgivere efter lovens § 55 eller arbejdsgivere med en § 56-ordning kan have ret til refusion fra kommunen i denne periode.

7.3.2 Ingen arbejdsgiverperiode (§ 24 a, stk. 3, nr. 1)

En lønmodtager, hvor der ikke er en arbejdsgiverperiode, fx en ansat i fleksjob, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

7.3.3 Kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2 (§ 24 a, stk. 3, nr. 2)

En lønmodtager, hvor arbejdsgivers forpligtelse til at udbetale sygedagpenge ophører i løbet af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 31, stk. 1, og hvor kommunen udbetaler sygedagpenge i resten af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 32, stk. 1, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpengene.

7.3.4 Ledige, som modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær (§ 24 a, stk. 3, nr. 3)

En ledig, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det skal bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor der er ret til fx arbejdsløshedsdagpenge, men hvor der ikke er en udbetaling fra arbejdsløshedskassen, fx pga. regler om karantæne. Også i disse tilfælde indtræder retten til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse først ved ophøret af retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dvs. som udgangspunkt efter 14 dage.

7.3.5 Ledige, som ikke modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær (§ 24 a, stk. 3, nr. 4)

En person, der er i delvis beskæftigelse og modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har som udgangspunkt ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, der bliver syg på sin første ledighedsdag, inden personen er tilmeldt som jobsøgende på Jobnet. Disse ledige har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

7.3.6 Personer, omfattet af flere af bestemmelserne i lovens § 24 a, stk. 2 og 3 (§ 24 a, stk. 4)

Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i lovens § 24 a, stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste af de mulige tidspunkter.

Eksempelvis en person med to arbejdsgiverforhold. Hvis personen er ansat hos både arbejdsgiver A og arbejdsgiver B, men beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren alene er opfyldt over for arbejdsgiver A, vil personen få ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse allerede fra første fraværsdag. Det vil betyde, at arbejdsgiver A, der efter sygedagpengeloven har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, kan få ret til refusion efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik om ressourceforløbsydelse.

Hvis arbejdsgiver A har tegnet en forsikring efter sygedagpengelovens § 55 eller har en § 56-ordning, kan der være ret til refusion efter sygedagpengelovens regler. I disse tilfælde vil der ske nedsættelse af den refusion, arbejdsgiveren vil kunne være berettiget til efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 69 u i lov om aktiv socialpolitik. Dermed er sikret, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion for den samme periode efter både sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik. Der skal således ske en nedsættelse af refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.

For en person, der bliver berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et senere tidspunkt end den første fraværsdag, er det en forudsætning for retten til jobafklaringsforløbet, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

7.3.7 Selvstændige erhvervsdrivende (§ 24 a, stk. 5)

En selvstændig erhvervsdrivende har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, jf. lovens § 24 a, stk. 5. Det gælder også i de tilfælde, hvor den selvstændige erhvervsdrivende har tegnet en forsikring efter lovens § 45.

8. Den særlige tidsbegrænsning for pensionister

8.1 Den særlige tidsbegrænsning (§ 25)

§ 25. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der
1)
modtager førtidspension bortset fra invaliditetsydelse,
2)
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller
3)
har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 2. Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension påbegyndes. Hvis førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge, fra dagen efter at der er truffet afgørelse om førtidspension. Hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt. ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.
Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage førtidspension på grund af svigtende helbred eller af andre grunde.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 1, at der gælder en særlig tidsbegrænsning for pensionister. For denne personkreds ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

8.2 Personkredsen omfattet (§ 25)

Den særlige tidsbegrænsning gælder for sygemeldte, der modtager pension. Spørgsmålet om, hvorvidt der er ret til pension, afgøres efter pensionslovens regler. Se principafgørelse D-17-95.

Tidsbegrænsningen gælder også for sygemeldte, som har fået tilkendt førtidspension, men som i indtil 1 år ikke har ønsket at få pension udbetalt. Tidsbegrænsningen bortfalder normalt først ved, at pensionen frakendes.

Tidsbegrænsningen gælder desuden for sygemeldte, der ville opfylde de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension, hvis pensionslovgivningens regler om indfødsret, bopæl og indtægtsregulering ikke var til hinder herfor. Det er pensionsmyndigheden i kommunen, der afgør, om en sygemeldts helbredsforhold kunne have begrundet pension, hvis de generelle betingelser var opfyldt.

Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension påbegyndes. Hvis førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge fra dagen efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Hvis udbetalingen af sygedagpenge i tilfælde, hvor førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.

Tilkendte udenlandske sociale pensioner betyder ikke automatisk, at den særlige tidsbegrænsning finder anvendelse. Når en udenlandsk social pension er tilkendt af helbredsmæssige grunde, må sagen forelægges for pensionsmyndigheden til bedømmelse af, om der kunne være tilkendt en dansk pension. Er det tilfældet, anvendes den særlige tidsbegrænsning.

Når en sygemeldt har nået folkepensionsalderen, gælder tidsbegrænsningen altid, uanset om folkepensionen er bortreguleret på grund af indtægtens størrelse, eller om pågældende har undladt at søge om pension.

Det fremgår af lovens § 25, stk. 4, at kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage førtidspension på grund af svigtende helbred.

8.3 Beregning af sygedagpengeperioden (§ 25)

Ved beregning af sygedagpengeperioden på 26 uger gælder samme regler som ved beregning af sygedagpengeperioden på 22 uger efter lovens § 24, stk. 3-4. Se mere om beregning af sygedagpengeperioden i vejledningens pkt. 5.2.

8.4 Ved udløbet af en måned (§ 25, stk. 1)

Tidsbegrænsningen indtræder ved udløbet af den måned, i hvilken der - under en sammenhængende sygeperiode eller flere adskilte - er udbetalt sygedagpenge i mere end 26 uger.

»Mere end 26 uger« betyder, at tidsbegrænsningen indtræder, når der er udbetalt sygedagpenge i mindst 26 uger og 1 dag.

»Kalendermåneder« betyder de dage fra den første til den sidste dag i måneden, hvor der er udbetalt sygedagpenge. Derfor ophører sygedagpengeretten i disse situationer altid ved månedens udgang.

Er der til og med den sidste dag i måneden udbetalt sygedagpenge i 26 uger og 1 dag eller mere, standses sygedagpengene. Er der kun udbetalt 26 uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu mindst en måned. Dette betyder også, at sygedagpengene forlænges fra den første dag i måneden, hvis forlængelsesbetingelsen i lovens § 29 er opfyldt.

Hvis der tilkendes pension i en løbende sygedagpengeperiode, og pågældende på dette tidspunkt har modtaget sygedagpenge i mere end 26 uger, standses sygedagpengene fra det tidspunkt, hvorfra pensionen er tilkendt.

Når den sygemeldte har nået folkepensionsalderen og har modtaget sygedagpenge i mere end 26 uger, standses sygedagpengene fra den første i den måned, der følger efter den måned, hvor pågældende når folkepensionsalderen.

8.5. Forlængelse af sygedagpengeperioden for pensionister (§ 29)

§ 29. Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

Det fremgår af lovens § 29, at sygedagpengeperioden på 26 uger for sygemeldte, som er omfattet af den særlige tidsbegrænsning for pensionister i lovens § 25, kan forlænges, når der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 26 uger regnet fra datoen for ophøret af udbetalingen af sygedagpenge. Det er ikke en betingelse, at den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling. Den lægelige vurdering vil også kunne omfatte en vurdering fra kommunens lægekonsulent.

Der kan ved opgørelsen af perioden på de 26 uger ikke ses bort fra eventuel ventetid på behandling. Den obligatoriske lægelige vurdering vil kunne foreligge i form af en statusattest, specifik helbredsattest, erklæring fra speciallæge eller journaludskrift fra hospital. Kommunen skal i forbindelse med indhentelse af de lægelige oplysninger tydeligt angive, at der ønskes en vurdering af, hvor længe uarbejdsdygtigheden forventes at ville vare.

Kan dagpengeperioden ikke forlænges efter lovens § 29, ophører retten til sygedagpenge, og der er ikke ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

9. Retssikkerhedslovens § 7 a og forvaltningslovens § 19

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 24, stk. 1, 2. pkt., at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, og at kommunen forinden skal have foretaget revurdering af den sygemeldtes situation.

Efter retssikkerhedslovens § 7 a skal kommunen senest to uger før ophør af sygedagpenge tage stilling til, hvad der videre skal ske i sagen. Det gælder både ved revurderingstidspunktet og ved udløbet af en forlængelsesregel. Kommunen skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges efter en af bestemmelserne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1, eller om den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig og dermed har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Ved vurderingen skal den sygemeldte og - i det omfang, det er nødvendigt - egen læge, evt. faglig organisation, arbejdsgiver m.fl. inddrages. Der skal således foretages en helhedsvurdering af pågældendes situation for bl.a. at undgå afbrydelser i indsatsen over for sygemeldte, som har behov for hjælp.

Retssikkerhedslovens § 7 a er en garantiforskrift, der skal sikre, at der træffes en indholdsmæssig rigtig afgørelse. Manglende overholdelse indebærer, at der er en formodning for, at en afgørelse indholdsmæssigt er påvirket. Kan der i en konkret sag ikke afvises, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat, er afgørelsen ugyldig. Se principafgørelse R-1-06.

Manglende overholdelse af § 7 a kan ikke i sig selv give ret til forlængelse af sygedagpengene, hvis betingelserne for at forlænge sygedagpengene i øvrigt ikke er opfyldt. Se principafgørelserne D-8-03 og D-22-03.

Kommunens helhedsvurdering efter § 7 a indeholder en afgørelse, og den sygemeldte kan klage over denne afgørelse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Se principafgørelse 27-14.

Fra den 1. juli 2014 er § 28 i loven ophævet som en konsekvens af, at afgørelser om ophør af udbetaling af sygedagpenge er omfattet af § 7 a i retssikkerhedsloven.

Forvaltningsloven
§ 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1)
det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
2)
udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
3)
partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
4)
parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
5)
den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller
6)
der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

Inden sagen afgøres, skal den sygemeldte efter forvaltningslovens § 19 have mulighed for at se og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag. Det betyder, at i det omfang den sygemeldte ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort den sygemeldte bekendt med oplysningerne og givet pågældende lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den sygemeldte og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Der skal også partshøres, når den sygemeldte kender de pågældende oplysninger, men ikke ved, at de indgår i sagen.

Se fx principafgørelse F-7-01. I sag nr. 1 foretog kommunen ikke partshøring over en statusattest fra sygehuset, inden kommunen traf afgørelse om standsning af sygedagpengene. Attesten blev af kommunen fortolket på en sådan måde, at oplysningerne fremstod som til ugunst for den sygemeldte i relation til afgørelsen om standsning af sygedagpenge, og den blev tillagt afgørende betydning ved beslutningen om at standse udbetalingen. Partshøring burde således være foretaget forud for afgørelsen.

I sag nr. 2 kritiserede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde partshørt den sygemeldte over de oplysninger – herunder bl.a. helbredsattester fra egen læge - der blev tillagt vægt ved afgørelsen om standsning af sygedagpengene, inden kommunen traf afgørelse. Da denne og de øvrige sagsbehandlingsfejl ikke havde haft indflydelse på afgørelsens resultat, kunne fejlene dog ikke medføre ugyldighed.

Se også principafgørelse D-9-03, hvor Ankestyrelsen fandt, at der var ret til forlængelse af sygedagpengene efter tidsbegrænsningens indtræden, allerede fordi ansøger ikke af kommunen var gjort bekendt med brev fra Arbejdsskadestyrelsen, hvoraf det fremgik, at der ikke var sket anmeldelse af arbejdsskaden. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det tidligt i forløbet af sagsbehandlingen fremgik af både ansøgers og arbejdsgivers oplysninger, at der var tale om en arbejdsskade.

I principafgørelse 129-11 fandt Ankestyrelsen, at en arbejdsgiver ikke havde ret refusion af sygedagpenge efter den sygemeldte medarbejders sygedagpengeret var bortfaldet. Men Ankestyrelsen kritiserede kommunen for den manglende orientering af arbejdsgiveren om det mulige bortfald af sygedagpenge.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 26. januar 2015

Kirsten Brix Pedersen

/ Lisbeth Lene Espensen