Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus)

I medfør af § 60, stk. 4, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret ved lov nr. 457 af 14. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 134 b, stk. 1:

§ 1. Undervisning af kursister med henblik på gennemførelse af kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplan for kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus), der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 520 af 1. juni 2012 om undervisningsplan for kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) ophæves.

Stk. 3. Kursister, der har påbegyndt A/T-kurset før den 1. april 2015, kan gennemføre kurset efter den hidtidige undervisningsplan for A/T-kursus indtil udgangen af juni 2015.

Rigspolitiet, den 10. marts 2015

Jens Henrik Højbjerg

/ Svend Larsen


Bilag 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

0.
INDLEDNING
 
0.1
Baggrund
   
0.1.1
Alkohol
   
0.1.2
Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand
   
0.1.3
Lovligt/ulovligt rusmiddel
 
0.2
Definitioner
   
0.2.1
Hvad forstås ved rusmidler
   
0.2.2
Hvad forstås ved afhængighedsskabende lægemidler
   
0.2.3
Hvad forstås ved narkotika
   
0.2.4
Hvad forstås ved kørsel i påvirket tilstand
 
0.3
Undervisningsplanens indhold
 
0.4
Præstationskrav
 
0.5
Undervisningens indhold
   
0.5.1
Undervisningsform
   
0.5.2
Metodebaggrund
   
0.5.3
Metodeanvisning
   
0.5.4
Undervisningskræfter
   
0.5.5
Holdstørrelse
   
0.5.6
Særligt tilrettelagte forløb
   
0.5.7
Fremmedsprogede
   
0.5.8
Døve
       
1.
LEKTION
 
1.1
Kursus i alkohol, narko og trafik
   
1.1.1
Kursusformål
   
1.1.2
Kursusbeskrivelse
   
1.1.3
Møderegler mv.
   
1.1.4
Kursuskontrakt
 
1.2
Generelt om kørsel i påvirket tilstand
   
1.2.1
Hvem kører i påvirket tilstand
   
1.2.2
Myter og virkelighed
   
1.2.3
Konsekvenserne af kørsel i påvirket tilstand
   
1.2.4
Lovregler om kørsel i spirituspåvirket tilstand
   
1.2.5
Lovregler om kørsel i narkotikapåvirket tilstand
   
1.2.6
Lovregler om kørsel under påvirkning af sygdom mv.
   
1.2.7
Lovregler vedrørende indbyrdes gentagelsesvirkning
       
2.
LEKTION
 
2.1
Rusmidlers indvirkning på individet
   
2.1.1
Helbred
   
2.1.2
Familie/netværk
   
2.1.3
Arbejde/økonomi
 
2.2
Forbrug af rusmidler
   
2.2.1
Genstande, promiller, forbrændingstid
   
2.2.2
Brug af narkotika
   
2.2.3
Brug af opstemmende eller bedøvende midler
 
2.3
Dårlige vaner og misbrug
   
2.3.1
Udvikling af og tegn på et skadeligt forbrug af rusmidler
   
2.3.2
Risiko for udvikling af afhængighed
 
2.4
Sikre alkoholvaner
   
2.4.1
Strategier i forhold til alkoholforbrug
 
2.5
Rusmidler, sygdom mv. og trafik
   
2.5.1
Hvorfor må man ikke køre, når man har drukket
   
2.5.2
Hvorfor må man ikke køre, når man har indtaget narkotika
   
2.5.3
Hvorfor må man ikke køre, når man er påvirket af sygdom mv.
       
3.
LEKTION
 
3.1
Årsager til forbrug af rusmidler/skadeligt forbrug
   
3.1.1
Hvorfor drikker man
   
3.1.2
Hvorfor indtager man narkotika, afhængighedsskabende lægemidler samt opstemmende og bedøvende midler
 
3.2
Højrisikosituationer i forhold til rusmidler, sygdom mv. og trafik
   
3.2.1
Højrisikosituationer for kørsel i alkoholpåvirket tilstand
   
3.2.2
Højrisikosituationer for kørsel under påvirkning af narkotika
   
3.2.3
Højrisikosituationer for kørsel under påvirkning af sygdom mv.
 
3.3
Målsætning og trafikantens 5 gyldne regler
   
3.3.1
Trafikantens 5 gyldne regler
 
3.4
Strategier i forhold til følelser, stress og rusmidler
   
3.4.1
Måder at håndtere stress/følelser på
 
3.5
Når strategierne ikke rækker
   
3.5.1
Behandlingsmuligheder
       
4.
LEKTION
 
4.1
Betingelserne for at generhverve førerretten
   
4.1.1
Generhvervelse af førerretten
   
4.1.2
Indstilling til kontrollerende køreprøve
 
4.2
Den kontrollerende køreprøve
   
4.2.1
Krav ved den kontrollerende køreprøve
   
4.2.2
Teoriprøven
   
4.2.3
Den praktiske prøve
 
4.3
Lovbestemmelser om kørekort
   
4.3.1
Kørekortets gyldighed
   
4.3.2
Inddragelse og generhvervelse af kørekort
 
4.4
Køreundervisning
 
4.5
Opsummering
 
4.6
Evaluering og afslutning
   
4.6.1
Evaluering
   
4.6.2
Kursusmappe
   
4.6.3
Bevis for gennemførelse af ANT-kursus


Bilag 2

0. INDLEDNING

Det overordnede mål for uddannelsen i forbindelse med generhvervelse af førerretten er:

1) at give kursisterne indsigt i og forståelse for de fysiske, psykiske og sociale forhold omkring alkohol, narkotika og trafik,

2) at give kursisterne et større og udbygget kendskab til grænserne for indtagelse af alkohol og narkotika i forbindelse med kørsel,

3) at give kursisterne et større og udbygget kendskab til, hvornår man på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager ikke er i stand til at føre et køretøj på fuldt betryggende måde, og

4) at give kursisterne bevidsthed om risikoforhold i færdslen, så de kan føre et køretøj under fornødent hensyn til andre.

0.1 Baggrund

0.1.1 Alkohol

Det er regeringens og folketingets opfattelse, at alkohol og bilkørsel ikke hører sammen. Ved ændringen af færdselsloven i 1997 blev der taget en række initiativer for en skærpet indsats mod spirituskørsel. Der skal blandt andet indgå obligatorisk undervisning i alkohol og trafik i forbindelse med generhvervelse af førerretten efter en frakendelse som følge af spirituskørsel. Denne undervisning – kursus i alkohol og trafik (A/T-kurset) – skal ses i en større sammenhæng med andre tiltag såsom nedsættelse af promillegrænsen fra 0,8 til 0,5, skærpelse af straffen for spirituskørsel i brugsstjålet bil mv.

Alkoholforbrug og trafik er en uhensigtsmæssig sammenblanding. Det er almindelig kendt, at sammenblandingen kan være strafbar, hvis man overskrider de objektive promillegrænser, eller hvis man ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.

Erkendelsen af, at spirituskørsel finder sted mod bedre vidende, gør det vigtigt og mere hensigtsmæssigt at lægge en anden strategi med henblik på hindring af recidiv (tilbagefald til spirituskørsel) end indprentning af det uhensigtsmæssige og strafbare aspekt.

Den her valgte strategi sigter på at bevidstgøre kursusdeltageren om sit alkoholforbrug. Risikoen for at køre spirituskørsel tænkes reduceret ved, at deltagerens samlede forbrug påvirkes i nedadgående retning.

Derudover søges det gennem undervisning i alkohol og trafik at lære deltageren andre strategier i forhold til den uheldige sammenblanding af at indtage alkohol og færdes i trafikken.

0.1.2 Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand

Ved ændringen af færdselsloven i 2014 er der taget yderligere initiativer for en skærpet indsat mod spiritus- og narkokørsel. Et hovedelement i loven er en skærpelse af kravene til generhvervelse af førerretten som følge af kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer. A/T-kurset ændres til et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus), så kurset også omhandler kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer og kørsel under påvirkning af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager.

0.1.3 Lovligt/ulovligt rusmiddel

Da indtagelse af alkohol er et accepteret og lovligt rusmiddel, skal kursisten have viden om et forsvarligt forbrug i forhold til trafiksikkerhed. I kurset er der taget højde for, at brugen af narkotika (som ikke er lægeordineret) ikke er lovlig, og kurset derfor ikke omfatter anvisninger for forsvarlig brug af narkotika.

0.2 Definitioner

0.2.1 Hvad forstås ved rusmidler

Ved rusmidler forstås bevidsthedspåvirkende stoffer, som giver en rusvirkning (eufori), og som ved gentagen anvendelse kan medføre afhængighed, f.eks. alkohol, hash, amfetamin, kokain, heroin, afhængighedsskabende (euforiserende) lægemidler, opløsningsmidler og drivgasser.

0.2.2 Hvad forstås ved afhængighedsskabende lægemidler

Afhængighedsskabende (euforiserende) lægemidler omfatter alle de lægemidler, som kan give en rus, og som kan medføre afhængighed, f.eks. morfin, sove- og nervemedicin og centralstimulerende lægemidler.

0.2.3 Hvad forstås ved narkotika

Ved narkotika forstås forbudte euforiserende stoffer, der er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, f.eks. hash, amfetamin, kokain, heroin, samt afhængighedsskabende (euforiserende) lægemidler, f.eks. morfin, sove- og nervemedicin og centralstimulerende lægemidler, som ikke er lægeordineret.

0.2.4 Hvad forstås ved kørsel i påvirket tilstand

Ved kørsel i påvirket tilstand forstås spirituskørsel, narkokørsel og kørsel under påvirkning af lægemidler, som ikke er indtaget i overensstemmelse med en recept. Kørsel i påvirket tilstand omfatter desuden kørsel under påvirkning af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager, såfremt man befinder sig i en sådan tilstand, at man er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.

0.3 Undervisningsplanens indhold

Denne undervisningsplan indeholder en nærmere specificering af undervisningens indhold og mål opdelt i hovedafsnit og underafsnit.

Hvert hovedafsnit indledes med en kort beskrivelse af undervisningens formål. Derefter følger en opdeling i underafsnit med angivelse af hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinjer for undervisningen, idet de nøjere klarlægger, hvad kursisten skal vide efter endt undervisning.

0.4 Præstationskrav

Til præcisering af præstationskravene er anvendt følgende udtryk i delmålsbeskrivelserne:

Kursisten skal:

1) præsenteres for; det vil sige, at kursisten på powerpoint, overhead eller på lignende måde skal gøres bekendt med emner eller forhold, der vedrører kursets indhold,

2) have kendskab til; det vil sige, at kursisten skal være så vidt orienteret om emnet eller forholdet, at det ikke er ukendt, og

3) have forståelse for; det vil sige, at kursisten skal kunne forstå betydningen af et emne eller forhold.

0.5 Undervisningens indhold

Hovedmål

Undervisningen skal rette sig mod alle kursister. Da kursisterne har forskellige forudsætninger, vil det være nødvendigt at indrette undervisningsformen og indholdet i overensstemmelse hermed.

Delmål

0.5.1 Undervisningsform

Det er op til underviseren at vælge undervisningsmetode, men det er af væsentlig betydning, at alle kursister inddrages i undervisningsforløbet i videst muligt omfang.

Kurset bygger på undervisning, information og orientering af kursisterne om de relevante emner, herunder tilegnelse af viden. Kurset må således ikke have karakter af at være behandling.

0.5.2 Metodebaggrund

Kurset er bygget op omkring principperne i psykoedukation, der har følgende faste elementer:

1) Specifik vidensformidling, hvor der gives information om og undervisning i et givent emne, der har vist sig at volde problemer for et menneske personligt eller for omgivelserne.

2) Reduktion af symptomforstærkende adfærd, dvs. mulighed for at se på og vurdere egne strategier i forhold til et problemfelt.

3) Indlæring af nye problemløsningsstrategier, dvs. mulighed for at opdage og diskutere andre muligheder for handling end den/de, personen plejer at bruge.

4) Brug af støttegrupper, dvs. mulighed for at opleve andre menneskers handlemuligheder og at reflektere på egne handlinger/holdninger.

Psykoedukation har været anvendt på områder, hvor mennesker har haft brug for at bryde vaner og reaktionsmønstre, der har været uhensigtsmæssige for dem selv og deres omgivelser. Det har vist sig, at hvis disse personer tilføres viden om det område/problemfelt, de befinder sig i, vil de ofte ændre strategier og handlinger i forhold til problemet.

Af områder, hvorpå psykoedukation har vist sig effektiv, kan nævnes: pårørende til sindslidende og pårørende til alkoholmisbrugere. Derudover har »livsstilssamtaler« om alkoholforbrug, der også kan siges at basere sig på psykoedukation, vist sig at være stærkt symptomreducerende, dvs. forbrugsreducerende. Det er med baggrund i disse principper, at kurset bygges op om formidling af viden om:

5) Rusmidler generelt, og om hvordan de påvirker mennesket fysisk, psykisk og socialt.

6) Forbrug af rusmidler både historisk, kulturelt og om de fysiske, psykiske og sociale årsager til forbrug af rusmidler.

7) Skadeligt forbrug af rusmidler, og hvad der leder/kan lede til, at et forbrug udvikler sig til et misbrug.

8) Forholdsregler omkring problemer med rusmidler, både fysisk, psykisk, socialt og i trafikken.

Underviseren må gøre sig helt klart, at der er tale om undervisning. Undervisningen må derfor på ingen måde og på intet tidspunkt have karakter af at være behandling. Hvis deltagerne undervejs i kurset erkender at have et problematisk brug af rusmidler, kan der henvises til de eksisterende behandlingstilbud.

0.5.3 Metodeanvisning

Det er vigtigt, at underviseren gør sig klart, at der kan være et meget forskelligt motivationsniveau hos deltagerne. Det skyldes, at kurset er obligatorisk, men på samme tid vil afspejle deltagernes meget forskellige forudsætninger.

Der ønskes så stor indholdsmæssig lighed på kurserne som overhovedet muligt. Der er derfor udarbejdet et standardmateriale til hver lektion, som skal anvendes. Det er naturligvis op til underviseren at formidle indholdet af lektionerne i egen personlige undervisningsstil.

Der skal dog i hver lektion indgå følgende:

1) I starten af hver lektion forevises en oversigt over den pågældende lektions indhold.

2) Ved hver lektions afslutning opsummeres indholdet af lektionen i hovedtræk. Herudover skal følgende tilstræbes:

a) Undervisningen skal foregå i en åben og behagelig atmosfære.

b) Undervisningen skal i så høj grad som muligt være deltageraktiverende, f.eks. ved at lægge op til, at deltagernes egne erfaringer inddrages i undervisningen.

I det følgende er undervisningens indhold beskrevet, men underviseren må være opmærksom på, at flere af delmålene for de enkelte lektioner er formuleret i hovedtræk og forudsættes uddybet og sammenholdt/underbygget med det tilhørende undervisningsmateriale.

0.5.4 Undervisningskræfter

Undervisningen varetages af undervisere med faglig indsigt i helbredsmæssige, sociale og familiemæssige konsekvenser af brugen af rusmidler. Underviserne skal således have en faglig indsigt i denne undervisningsplans delmål. Dvs. undervisere gennem deres grunduddannelse eller praktiske arbejde skal have en viden og en erfaring, som sætter dem i stand til at perspektivere stoffet i lektionerne.

Dette indebærer endvidere, at der til varetagelsen af afsnit 1.2.4, 1.2.5, 1.2.6 og 1.2.7, i 1. lektion kan anvendes og til nogle af delmålene i 4. lektion skal anvendes en aktiv godkendt kørelærer og/eller en af politiets aktive prøvesagkyndige.

Det skal sikres, at alle undervisere gennemfører undervisningen på samme høje niveau.

0.5.5 Holdstørrelse

For at opnå det fulde udbytte af undervisningsformen psykoedukation, jf. afsnit 0.5.2, skal kurserne afvikles i hold med op til 12 kursister, dog undtagelsesvis 16 kursister.

0.5.6 Særligt tilrettelagte forløb

Det skal sikres, at regionerne tilrettelægger kursusudbuddene således, at enhver har mulighed for at deltage i et kursusforløb.

Det betyder, at det kan være nødvendigt at gennemføre særlige kursusforløb for bestemte målgrupper, f.eks. personer med særlige arbejdsmæssige eller personlige problemstillinger. Sådanne forløb skal gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanens bestemmelser om holdstørrelse, jf. afsnit 0.5.5. Uanset dette kan kursusforløb kun ganske undtagelsesvist gennemføres med et mindre deltagerantal, såfremt hensynet til kursistens ganske særlige situation taler herfor. Gennemførelse af kursusforløb med kun én kursist kan kun ske i særlige tilfælde og kun på baggrund af speciallægeerklæring.

0.5.7 Fremmedsprogede

Hvis kursisten ikke i fornødent omfang kan tale og forstå dansk, skal der anvendes tolk. Tolken skal være 18 år eller derover. Eventuelle udgifter til tolk afholdes af kursisten.

0.5.8 Døve

Hvis kursisten er døv, skal kurset gennemføres ved anvendelse af en tegnsprogstolk. Tolken betales af »Den Nationale Tolkemyndighed«.


Bilag 3

1. LEKTION

Formålet med indholdet af 1. lektion er at give kursisten kendskab til baggrunden for undervisningen, ANT-kursets indhold og reglerne for deltagelse i kurset.

Undervisningen har endvidere til formål at gøre kursisten bekendt med generelle forhold om spiritus- og narkokørsel samt kørsel under påvirkning af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager, herunder konsekvenserne heraf.

Undervisningen har endelig til formål at gøre kursisten bekendt med lovbestemmelserne om kørsel i spiritus- og narkotikapåvirket tilstand samt kørsel under påvirkning af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager.

1.1 Kursus i alkohol, narko og trafik

Hovedmål

Kursisten skal oplyses om betingelserne for på tilfredsstillende vis at kunne gennemføre et kursusforløb.

Delmål

1.1.1 Kursusformål

Kursisten skal have kendskab til, at formålet med kurset i alkohol, narko og trafik er at påvirke kursisten i en sådan retning, at denne fremover undlader at føre motordrevet køretøj i påvirket tilstand.

1.1.2 Kursusbeskrivelse

Kursisten skal have kendskab til følgende:

1) Kurset udbydes af regionerne i samarbejde med Rigspolitiet, der har ansvaret for udarbejdelsen af denne undervisningsplan.

2) Undervisningen varetages af særlige faglærere, kørelærere og/eller politiets prøvesagkyndige.

3) Kurset består af 4 lektioner, hver af 3 timers varighed, fordelt over mindst 4 uger, i alt 12 timer. Dette betyder, at der skal være mindst 1 uge mellem hver af lektionerne.

4) Kurset kan frit gennemføres på ét af regionernes kursussteder i Danmark.

1.1.3 Møderegler mv.

Kursisten skal have forståelse for følgende forhold og regler:

1) Undervisningen foregår i hold, som deltagerne skal følge i hele kursusforløbet.

2) Der er mødepligt til alle 4 lektioner i kursusforløbet.

3) Der skal startes forfra på et nyt kursus, hvis kursisten ikke møder op til alle lektionerne i kursusforløbet.

4) Kursisten skal møde før lektionens start og skal deltage aktivt i undervisningen.

5) Kursisten må ikke møde påvirket af rusmidler, som ikke er lægeordinerede.

6) Kursisten må ikke videregive oplysninger om andre kursisters private forhold.

7) Kursuslederen har ret til at bortvise kursister, der ikke overholder mødereglerne.

8) Skal der startes forfra på et nyt kursusforløb, skal der betales nyt kursusgebyr.

9) I ganske særlige tilfælde, f.eks. ved kursistens sygdom, vil der være mulighed for at fuldføre et påbegyndt kursusforløb på et senere afholdt kursus, såfremt der foreligger lægelig dokumentation herfor.

1.1.4 Kursuskontrakt

Kursisten skal have forståelse for følgende forhold og regler:

1) For at kunne deltage skal kursisten underskrive en forpligtende kontrakt, hvor kursisten erklærer at ville fuldføre kurset og følge reglerne for deltagelse i kurset.

1.2 Generelt om kørsel i påvirket tilstand

Hovedmål

Kursisten skal have den fornødne viden om generelle forhold vedrørende kørsel i påvirket tilstand.

Delmål

1.2.1 Hvem kører i påvirket tilstand

Kursisten skal præsenteres for følgende statistik:

1) afgørelser vedrørende kørsel i påvirket tilstand fordelt på alder og køn og

2) færdselsuheld fordelt på alder og køn.

1.2.2 Myter og virkelighed

Kursisten skal præsenteres for myter og virkelighed vedrørende kørsel i påvirket tilstand:

1) Myten er, at det kun er bestemte grupper, der kører spirituskørsel. Virkeligheden er, at spiritusbilister kommer fra alle samfundslag og erhverv.

2) Myten er, at spiritusbilister oftest opdages efter julefrokoster, og at det at køre spirituspåvirket er en engangsforeteelse.

  Virkeligheden er, at der dagligt kører mange bilister under påvirkning af alkohol.

3) Der er mange opfattelser af, hvordan spiritusbilister hovedsageligt opdages i trafikken, bl.a. at politiet altid er mistænksomt over for håndværkere på fredage efter fyraften, eller at politiet skal opfylde nogle kvoter. Virkeligheden er, at spiritusbilister opdages både ved razziaer i forbindelse med kampagner og ved almindelig færdselskontrol, hvis de kører med for høj hastighed og/eller kører usikkert, eller hvis de bliver indblandet i et færdselsuheld.

4) Nogle trafikanter tror, at de kan snyde politiets testudstyr, f.eks. med stærke pastiller, tyggegummi, hvidløg eller mundspray. Virkeligheden er, at de fleste politifolk har mange års erfaring i at afsløre påvirkede bilister, uanset hvilke tricks der anvendes.

5) Myten er, at nogle rusmidler kan forvirre politiets alkometer, så der ikke kan måles promiller.

  Virkeligheden er, at visse typer rusmidler lægger en dæmper på følelsen af alkoholpåvirkningen, så man ikke opfatter sig så påvirket. En blodprøve vil dog vise, at promillen er uændret.

1.2.3 Konsekvenserne af kørsel i påvirket tilstand

Kursisten skal præsenteres for følgende:

1) Der er mange økonomiske, sociale, følelsesmæssige og juridiske konsekvenser som følge af kørsel under påvirkning af rusmidler.

2) Samfundet bruger hvert år mange penge i forbindelse med kørsel under påvirkning af rusmidler.

3) I forbindelse med kørsel under påvirkning af rusmidler bliver mange instanser involveret, herunder politiet, læger, retskemikere og dommere.

4) Ved nogle færdselsuheld bliver der yderligere inddraget redningsfolk, sygeplejersker, modparter, vidner, tililende, forsikringsselskaber mv.

5) Pårørende til en spiritusbilist bliver påvirkede psykisk (uddybes nærmere i lektion 2, afsnit 1).

6) Forsikringsselskaberne kan undlade at dække skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Eksempelvis betragtes det normalt som groft uagtsomt at køre i spiritus- og narkotikapåvirket tilstand. Herudover har visse forsikringsselskaber særlige undtagelsesbestemmelser i forsikringsbetingelserne, således at skader, der forvoldes, mens køretøjet føres af en person, der er påvirket af spiritus, narkotika eller lignende, ikke dækkes.

7) Disse forhold vil kunne medføre, at en påvirket person, der forvolder skader på andre mennesker, selv skal betale erstatning til disse.

1.2.4 Lovregler om kørsel i spirituspåvirket tilstand

Kursisten skal have forståelse for følgende lovregler:

1) Hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 0,50 promille eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft, straffes man for spirituskørsel.

2) Uanset alkoholpromillens størrelse bliver man straffet, hvis man ikke kan køre på betryggende måde.

3) Er promillen over 0,50 og højst 2,00 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 1,00 mg pr. liter luft), straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man fængselsstraf.

4) Er promillen over 0,50 og højst 1,20 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 0,60 mg pr. liter luft), frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man normalt førerretten ubetinget. For førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten kategori AM (stor knallert), A eller kategori B, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år) træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse.

5) Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. Det samme gælder for kørsel under skærpede omstændigheder.

6) Straffen for spirituskørsel kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten betinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig.

7) Straffen for spirituskørsel kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden.

8) Det er forbudt at overlade køretøjet til en person, der har drukket så meget alkohol, at den pågældende ikke kan køre på betryggende måde.

9) Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøve af en fører af et motordrevet køretøj.

10) Ved promiller over 2,0 fastsættes i førstegangstilfælde af spirituskørsel en straf af fængsel i 20 dage. Fængselsstraffen gøres som udgangspunkt betinget med vilkår om samfundstjeneste eller behandling for et alkoholproblem, og der fastsættes samtidig en tillægsbøde.

11) Kørsel i frakendelsesperioden straffes med bøde og i gentagelsestilfælde med fængsel.

12) Kørsel med en promille på over 2,00 (også første gang) er omfattet af en obligatorisk konfiskationsordning. Den obligatoriske konfiskationsordning omfatter endvidere en række gentagelsestilfælde af spirituskørsel, som er begået inden for en periode af op til 5 år. Der kan som udgangspunkt kun ske konfiskation af et køretøj, som føreren selv ejer. Imidlertid kan der ske konfiskation af førerens køretøj, selv om dette ikke er anvendt ved overtrædelsen.

13) Alkolåsordningen: Den obligatoriske alkolåsordning medfører, at personer, der frakendes førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel med en promille på over 2,00 eller gentagelsestilfælde af spirituskørsel, bortset fra andengangstilfælde med en promille på højst 1,20 efter et førstegangstilfælde med en promille på højst 2,00, skal deltage i den obligatoriske alkolåsordning indtil udløbet af 2. år efter frakendelsestidens udløb som betingelse for at generhverve førerretten. Personer, der ikke kan eller vil deltage i den obligatoriske ordning, vil få udskudt generhvervelsen med 2 år.

  Den frivillige alkolåsordning gælder for de personer, der er blevet frakendt førerretten ubetinget som følge af førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille på højst 2,0 og andengangstilfælde af spirituskørsel med en promille på højst 1,20 efter et førstegangstilfælde med en promille på højst 2,00. I disse tilfælde er der i stedet indført en (valgfri) mulighed for at generhverve førerretten 1 år før den oprindelige frakendelsesperiodes udløb på betingelse af, at den pågældende dels lader sig undersøge for et eventuelt behandlingskrævende alkoholmisbrug og i givet fald går i behandling, dels deltager i alkolåsordningen indtil 1 år efter udløbet af frakendelsestiden.

14) Ved en ubetinget fængselsstraf på op til 6 måneder kan Kriminalforsorgen godkende, at afsoningen sker i hjemmet med en elektronisk fodlænke.

1.2.5 Lovregler om kørsel i narkotikapåvirket tilstand

Kursisten skal have forståelse for følgende lovregler:

1) Hvis blodet indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotika og visse typer medicin), som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig recept, straffes man for narkokørsel.

2) Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination (receptoverskridelser) kan man omfattes af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.

3) Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet (narkokørsel) straffes man første gang med en stor bøde svarende til straffen for et førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille på 1,00 og en ubetinget frakendelse af førerretten.

4) Ved receptoverskridelser straffes man første gang med en stor bøde svarende til straffen for et førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille på 0,51 og en betinget frakendelse af førerretten. For førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten kategori AM (stor knallert), A eller kategori B, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år) træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse.

5) Sanktionerne for narkokørsel og receptoverskridelser skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. Det samme gælder kørsel under skærpende omstændigheder.

6) Straffen for narkokørsel kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten betinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig.

7) Straffen for narkokørsel kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden.

8) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer.

9) Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren afgiver spyt- eller svedprøver eller lader sine øjne undersøge.

10) Kørsel i frakendelsestiden straffes med bøde og i gentagelsestilfælde med fængsel.

11) Gentagelsestilfælde af narkokørsel, som er begået inden for en periode på op til 5 år, kan være omfattet af en obligatorisk konfiskationsordning. Der kan som udgangspunkt kun ske konfiskation af et køretøj, som føreren selv ejer. Imidlertid kan der ske konfiskation af førerens køretøj, selv om dette ikke er anvendt ved overtrædelsen.

12) Ved en ubetinget fængselsstraf på op til 6 måneder kan Kriminalforsorgen godkende, at afsoningen sker i hjemmet med en elektronisk fodlænke.

1.2.6 Lovregler om kørsel under påvirkning af sygdom mv.

Kursisten skal have forståelse for følgende lovregler:

1) Hvis man kører, selv om man på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignede årsager befinder sig i en sådan tilstand, at man er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde, kan man straffes for kørslen (føreevnekriteriet).

2) Hvis en læge ved en undersøgelse, som politiet har anmodet om, vurderer, at man ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende måde, afhænger straffen af påvirkningsgraden (påvirket i let, middel, svær grad).

3) I sager uden skærpende omstændigheder straffes man i førstegangstilfælde med en bøde svarende til straffen for førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille på 1,00 og en betinget frakendelse af førerretten. For førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten kategori AM (stor knallert), A eller B, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år) træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse.

4) Sanktionerne for kørsel under påvirkning af sygdom mv. skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. Det samme gælder kørsel under skærpende omstændigheder.

5) Straffen for kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv. kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten betinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig.

6) Straffen for kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv. kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden.

7) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller lignende ikke er i stand til at føre bilen på fuldt betryggende måde.

8) Kørsel i frakendelsesperioden straffes med bøde og i gentagelsestilfælde med fængsel.

9) Gentagelsestilfælde af kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., som er begået inden for en periode på op til 5 år, kan være omfattet af en obligatorisk konfiskationsordning. Der kan som udgangspunkt kun ske konfiskation af et køretøj, som føreren selv ejer. Imidlertid kan der ske konfiskation af førerens køretøj, selv om dette ikke er anvendt ved overtrædelsen.

10) Ved en ubetinget fængselsstraf på op til 6 måneder kan Kriminalforsorgen godkende, at afsoningen sker i hjemmet med en elektronisk fodlænke.

1.2.7 Lovregler vedrørende indbyrdes gentagelsesvirkning

Kursisten skal have forståelse for følgende lovregler:

1) Spirituskørsel, narkokørsel (herunder receptoverskridelser) og kørsel under påvirkning af sygdom mv. skal tillægges fuld indbyrdes gentagelsesvirkning.

2) Det vil i situationer med andengangstilfælde være underordnet, om der er tale om 2 tilfælde af spirituskørsel, 2 tilfælde af narkokørsel eller en af hver af de pågældende overtrædelser, idet overtrædelserne fortsat vil have indbyrdes gentagelsesvirkning.


Bilag 4

2. LEKTION

Formålet med indholdet af 2. lektion er at give kursisten kendskab til rusmidlers skadelige indvirken på personen og dennes omgivelser. Der orienteres endvidere om vaner og misbrug, herunder strategier i forhold til alkoholforbrug.

Undervisningen har endelig til formål at orientere om rusmidler, sygdom mv. og trafik.

2.1 Rusmidlers indvirkning på individet

Hovedmål

Kursisten skal have viden om rusmidlers indvirkning på personen selv, personens omgivelser og på evnen til på betryggende måde at færdes i trafikken.

Kursisten skal have viden om de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af et forbrug af rusmidler.

Delmål

2.1.1 Helbred

Kursisten skal have kendskab til rusmidlers indvirkning på fysisk og psykisk helbred:

1) Indtagelse af rusmidler kan medføre skadevirkninger på kroppens organer.

2) Indtagelse af rusmidler kan forværre ubehagelige følelsesmæssige tilstande såsom stress og angst og er derfor ikke en god løsning på den slags problemer.

3) Rusmidler ændrer sindsstemninger, men kan også ændre personligheden på længere sigt.

4) Alkoholindtagelse ændrer sindsstemninger og forstærker som hovedregel den grundstemning, der er tilstede i forvejen, men kan også ændre personligheden på længere sigt.

5) Evnen til at bedømme egen tilstand forringes i væsentlig grad under indflydelse af rusmidler, og det er ét af hovedproblemerne i forbindelse med rusmidler og trafik.

6) Afhængigt af, hvilket rusmiddel der indtages, ses forskellige tegn på et skadeligt forbrug.

7) Alle rusmidler kan principielt medvirke til udvikling af psykotiske tilstande.

2.1.2 Familie/netværk

Kursisten skal have kendskab til, hvordan rusmidler kan påvirke forholdet til andre mennesker:

1) Rusmidler har indflydelse på forholdet mennesker imellem.

2) Rusmidler kan påvirke de sociale interaktioner generelt og kan derved påvirke familielivet og venners velbefindende, herunder især ægtefælle, samlever og børn.

2.1.3 Arbejde/økonomi

Kursisten skal have kendskab til de privatøkonomiske sider og konsekvenser af et rusmiddelforbrug:

1) Et forbrug af rusmidler kan belaste familiens økonomi og derfor påvirke velfærden for de enkelte familiemedlemmer.

2) Et rusmiddelforbrug kan indvirke negativt på det generelle arbejdsmiljø og for sikkerheden på arbejdspladsen. Dette gælder forholdet til kollegaer, større sygefravær, risiko for advarsler og afskedigelser.

2.2 Forbrug af rusmidler

Hovedmål

Kursisten skal have viden om beregning af alkoholpromiller og forbrænding af alkohol.

Kursisten skal have viden om rusvirkningstid og påvisningstid for narkotika i blodet over bagatelgrænsen.

Kursisten skal have viden om rusvirkningstid og påvisningstider for opstemmende og bedøvende midler.

Delmål

2.2.1 Genstande, promiller, forbrændingstid

Kursisten skal have kendskab til følgende forhold:

1) En genstand defineres som 12 g ren alkohol.

2) Glasstørrelser kan generelt siges ikke at referere direkte til en genstands størrelse.

3) Promillestørrelser kan måles både i udåndingsluft og i blod.

4) Promillen kan beregnes matematisk, men disse beregninger er altid meget usikre.

5) Kvinder og ældre har mindre muskelmasse end yngre mænd. Herudover mangler kvinder et enzym i leveren til forbrænding af alkohol. Dette betyder, at de får en højere promille end mænd med samme mængde alkohol.

6) Alkoholforbrænding sker overvejende i leveren, og hastigheden er afhængig af leverens størrelse og derfor også af kropsvægten.

7) Forbrændingshastigheden i leveren er konstant. Det er derfor kun tiden, der er afgørende for, hvor hurtigt alkohol forsvinder ud af kroppen. Forbrændingshastigheden vil herudover blive påvirket af eventuel indtagelse af andre rusmidler eller medicin.

8) Der findes mange myter om, hvorledes man kan øge forbrændingen af alkohol, f.eks. ved kaffedrikning, fylde maven, sove eller brusebade. Det er kun myter, fordi stofskiftet og dermed forbrændingen af alkohol er individuel og ikke kan påvirkes udefra.

2.2.2 Brug af narkotika

Kursisten skal have kendskab til følgende forhold:

1) Der findes ikke en præcis viden om narkotikas rusvirkningstid. Rusvirkningen er individuel og afhængig af stoftype, stofkoncentration, eventuelle stofblandinger, indtaget mængde, toleransudvikling mv. Stoffernes påvisning i blodet over bagatelgrænsen er ikke direkte sammenhængende med rusens varighed, og stofferne kan påvises i væsentlig længere tid efter, rusvirkningen er aftaget.

2) Påvisningstiden er den periode efter indtagelsen af et givet stof, hvor stoffet kan påvises i en blodprøve over bagatelgrænsen. Påvisningstider afhænger af stoftype, stofkoncentration, eventuelle stofblandinger, indtaget mængde, toleransudvikling mv., og der er betydelige, individuelle forskelle.

2.2.3 Brug af opstemmende eller bedøvende midler

Kursisten skal have kendskab til følgende forhold:

1) Der findes ikke viden om rusvirknings- og påvisningstider for opstemmende eller bedøvende midler.

2) Der er ikke, som ved narkotika, fastsat nogen bagatelgrænse for opstemmende eller bedøvende midler. Ved mistanke om kørsel under påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler i en sådan grad, at køretøjet ikke kan føres på fuldt betryggende måde, vil der blive foretaget en lægelig vurdering af påvirkningsgraden.

2.3 Dårlige vaner og misbrug

Hovedmål

Kursisten skal have viden om forskellen mellem et forbrug og et skadeligt forbrug af rusmidler.

Delmål

2.3.1 Udvikling af og tegn på et skadeligt forbrug af rusmidler

Kursisten skal have kendskab til de faktorer, der kan føre til et skadeligt forbrug af rusmidler:

1) Alkohol er et let tilgængeligt rusmiddel, og det kan være medvirkende årsag til, at det er nemt at udvikle et skadeligt forbrug.

2) Der findes forskellige fysiske, psykiske og sociale måder at definere et skadeligt forbrug af rusmidler på.

3) Et skadeligt forbrug af rusmidler udvikler sig som oftest glidende fra eksperimenterende og rekreativt forbrug til afhængighed og som regel over et længere tidsrum. Det kan derfor være svært for personen selv at opdage det i tide.

2.3.2 Risiko for udvikling af afhængighed

Kursisten skal have kendskab til de forskellige faktorer, der kan være medvirkende årsag til, at man er i risiko for at udvikle afhængighed af rusmidler.

1) Hvis rusmidler bruges til at løse problemer med, er der risiko for at udvikle et misbrug.

2) Rusmidler og afhængighedsskabende lægemidler kan, hvis de bruges til lindring af fysiske smerter eller andre ubehagelige tilstande, bringe personen i risiko for at udvikle et skadeligt forbrug af rusmidler og afhængighedsskabende lægemidler.

3) Uheldige sociale begivenheder og livskriser kan ramme ethvert menneske og kan være medvirkende årsag til et rusmiddelbrug og udvikling af et skadeligt forbrug.

2.4 Sikre alkoholvaner

Hovedmål

Kursisten skal kende til strategier i forhold til alkoholforbrug og skadeligt forbrug af alkohol, dvs. hvordan man kontrollerer sit alkoholforbrug.

Delmål

2.4.1 Strategier i forhold til alkoholforbrug

Kursisten skal have kendskab til strategier, der hindrer, at et alkoholforbrug udvikler sig til et skadeligt forbrug af alkohol:

1) Man kan kontrollere sit alkoholforbrug, f.eks. ved planlægning af alkoholforbrug, kontrolleret drikning.

2) Hver gang, man drikker alkohol, kan man gøre sig klart, hvilke grunde der er til at drikke alkohol i den givne situation. Således kan man hindre et vaneforbrug og begrænse alkoholforbruget til specielle omstændigheder.

3) Man kan undlade at drikke hver dag, holde alkoholfri perioder, undlade at drikke alene og undlade at drikke, når man har problemer.

4) Hvis man er afhængig, så kan de ovenfor nævnte strategier ikke anvendes. Strategien for disse personer er afholdenhed.

2.5 Rusmidler, sygdom mv. og trafik

Hovedmål

Kursisten skal vide, at rusmidler, sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler påvirker sanserne, således at færdsel i trafikken bliver til fare for personen selv og omgivelserne.

Delmål

2.5.1 Hvorfor må man ikke køre, når man har drukket

Kursisten skal præsenteres for følgende begrundelser for ikke at køre, når man har drukket:

1) Alkohol påvirker evnen til at køre sikkert, da bl.a. koncentrations- og bedømmelsesevnen nedsættes. Dette vanskeliggør beslutningstagningen, evnen til at overskue komplekse færdselssituationer samt evnen til korrekt at vurdere hastighed og afstand. Alkohol bevirker også, at reaktioner og reflekser bliver langsommere.

2) Alkohol er skyld i både dræbte og kvæstede i trafikken.

3) Kørsel med alkohol i blodet forøger risikoen for ulykker væsentligt, især for unge bilister. Der er en sammenhæng mellem promille og uheldsrisiko. Uheldsrisikoen fordobles ved en promille på 0,5; ved 0,8 er den tredoblet; ved 1,5 er den næsten tidoblet og ved 2,0 ca. tyvedoblet.

4) Promillens størrelse har indflydelse på mennesket således:

a) Ved en promille på 0,2 forringes øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke.

b) Ved en promille på 0,5 forringes evnen til at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser.

  Herudover indsnævres synsfeltet.

c) Ved en promille på 0,8 nedsættes koordinationsevnen, og der opstår øget reaktionstid.

d) Ved en promille på 1,0 svækkes opmærksomheden og koncentrationsevnen, og der opstår begyndende træthedssymptomer samt nedsat balance- og bevægelsesevne.

e) Ved en promille på 1,5 opstår udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær.

f) Ved en promille på 2,0 er der udtalte forgiftningssymptomer, og selvkontrollen er helt væk.

g) Ved promiller over 3,0 er der risiko for bevidstløshed og livsfare.

2.5.2 Hvorfor må man ikke køre, når man har indtaget narkotika

Kursisten skal præsenteres for følgende begrundelse for ikke at køre, når man har indtaget narkotika:

1) Alle typer narkotiske stoffer påvirker evnen til at køre sikkert, da bl.a. reaktionstiden, koncentrations- og bedømmelsesevnen nedsættes. Dette vanskeliggør beslutningstagningen, evnen til at overskue komplekse færdselssituationer samt evnen til korrekt at vurdere hastighed, placering og afstand.

2) Narkotiske stoffer har følgende indvirkning på færdselssikkerheden:

a) Stimulerende stoffer øger aktivitetsniveauet. Man mærker ikke træthed og har en øget risikoadfærd, således at man f.eks. tager chancer og laver fejlvurderinger med en øget risiko for trafikuheld til følge. De hyppigst forekommende stimulerende stoffer er: amfetamin, kokain og ecstasy. Ecstasy kan også medføre hallucinationer.

b) Sløvende stoffer medfører nedsat opmærksomhed, koordinationsevne og reaktionshastighed, hvilket medfører øget risiko for trafikuheld. De hyppigst forekommende sløvende stoffer er: cannabis (hash, marihuana, pot), heroin, morfin, metadon (opioider), anden stærk, smertestillende medicin, sove- og nervemedicin (benzodiazepiner som f.eks. stesolid) og GHB (fantasy).

c) Stoffer, der giver hallucinationer, medfører en forvrænget virkelighedsopfattelse, hvilket øger risikoen for trafikuheld. Eksempler på stoffer, der giver hallucinationer, er: ecstasy, LSD, visse svampe og kaktus.

3) Kørsel med narkotika i blodet forøger risikoen for ulykker væsentligt. Eksempelvis forøges risikoen efter indtagelse af følgende narkotika:

a) Cannabis øger ulykkesrisikoen med op til 3 gange.

b) Kokain og heroin øger ulykkesrisikoen med op til 10 gange.

c) Amfetamin øger ulykkesrisikoen med op til 30 gange.

d) En kombination af alkohol og andre stoffer øger ulykkesrisikoen med op til 200 gange.

e) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer samtidig eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen forstærkes og være yderligere uforudsigelig. Ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget.

2.5.3 Hvorfor må man ikke køre, når man er påvirket af sygdom mv.

Kursisten skal præsenteres for følgende begrundelse for ikke at køre, når man på grund af sygdom mv. ikke kan føre køretøjet på fuldt betryggende måde:

1) Forskellige typer medicin, sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler og lignende kan svække opfattelses- og reaktionsevnen og dermed påvirke evnen til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.

2) Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man samtidig indtager alkohol.

3) Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er oftest mærket med rød trekant, men man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen.

4) Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både fysisk utilpashed og psykisk træthed (f.eks. stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade bilen stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særligt anstrengende arbejde. Tilsvarende gælder, såfremt man er påvirket af en sindsbevægelse (f.eks. traumatiske oplevelser).

5) Mange bilister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove.


Bilag 5

3. LEKTION

Formålet med indholdet af 3. lektion er at give kursisten kendskab til forhold/situationer, hvor der er særlig risiko for at køre under påvirkning af rusmidler og gøre kursisten bekendt med årsager til et skadeligt forbrug af rusmidler, samt de forskellige behandlingsmuligheder, der findes.

Endvidere skal kursisten have kendskab til stressforebyggende strategier samt strategier til hindring af kørsel i rusmiddelpåvirket tilstand og kørsel under påvirkning af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager.

3.1 Årsager til forbrug af rusmidler/skadeligt forbrug

Hovedmål

Kursisten skal informeres om historiske, kulturelle, fysiske, psykiske og sociale årsager til et forbrug af rusmidler/skadeligt forbrug af rusmidler, om håndtering af stress og behandling af et skadeligt forbrug af rusmidler.

Delmål

3.1.1 Hvorfor drikker man

Kursisten skal have kendskab til de forskellige og mangeartede årsager til, at mennesker indtager alkohol, dvs. både de positive og negative sider af alkoholforbrug:

1) Den historiske og kulturelle baggrund for alkoholforbrug og de symbolske og rituelle baggrunde for alkoholforbrug har stor indflydelse på hyppigheden af, årsagen til og situationerne, hvori der indtages alkohol.

2) Alkohol har en stor udbredelse i det sociale felt, dvs. at der bliver drukket alkohol ved mange lejligheder i vores kultur.

3) Alkohol kan virke dæmpende på ubehag og forstærker behag. Dette udgør 2 vigtige årsager til, at alkohol bliver indtaget af mennesker.

4) Alle, der har et vist alkoholforbrug, er i risiko for at udvikle afhængighed. Dette skyldes samspillet mellem alkohols egenskaber og den store udbredelse.

3.1.2 Hvorfor indtager man narkotika, afhængighedsskabende lægemidler samt opstemmende og bedøvende midler

1) Narkotika, afhængighedsskabende lægemidler samt opstemmende og bedøvende midler kan virke dæmpende på ubehag og forstærke behag. Dette udgør 2 vigtige årsager til, at stofferne bliver indtaget af mennesker.

2) Alle, der har et forbrug af narkotika, afhængighedsskabende lægemidler samt opstemmende og bedøvende midler, er i risiko for at udvikle afhængighed.

3.2 Højrisikosituationer i forhold til rusmidler, sygdom mv. og trafik

Hovedmål

Kursisten skal kende til de trafikale problemer i forbindelse med indtagelse af rusmidler. Kursisten skal endvidere have viden om de situationer, der giver større risiko for kørsel i forbindelse med indtagelse af rusmidler og for kørsel under påvirkning af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager og inspireres til at anvende trafikantens fem gyldne regler.

Delmål

3.2.1 Højrisikosituationer for kørsel i alkoholpåvirket tilstand

Kursisten skal have kendskab til et muligt ude- og indefrakommende pres til at køre i spirituspåvirket tilstand:

1) Kulturelle holdninger til og myter om spirituskørsel kan påvirke mennesker til at køre i spirituspåvirket tilstand. Eksempelvis siger nogle, »at erfarne bilister kan køre, når de har drukket alkohol«, »voksne kan bedre styre rusen«, »spirituskørsel er ens egen sag og ens eget ansvar« og »man blander sig ikke i andres alkoholforbrug«.

2) Et socialt pres kan få nogle til at gøre ting, de under andre omstændigheder ville finde forkerte. Dette kan forstærkes af manglende selvværd.

3) Evnen til at bedømme egen tilstand forringes væsentligt under indflydelse af alkohol. Det kan derfor være svært at overholde evt. aftaler om ikke at køre i spirituspåvirket tilstand.

4) Det kan anbefales at lægge konkrete planer om sit alkoholforbrug i risikosituationer.

5) Alkoholforbrug gennem en længere periode vil på grund af alkohols vanedannende egenskaber medføre udvikling af tolerans over for alkohol, dvs. at man skal drikke mere og mere for at opnå samme virkning.

3.2.2 Højrisikosituationer for kørsel under påvirkning af narkotika

Kursisten skal have kendskab til et muligt ude- og indefrakommende pres til at køre i narkotikapåvirket tilstand:

1) Et socialt pres, der kan herske i en omgangskreds, kan få nogle til at gøre ting, de under andre omstændigheder ville finde forkerte. Dette kan forstærkes af manglende selvværd.

2) Evnen til at bedømme egen tilstand forringes væsentligt under indflydelse af narkotika. Det kan derfor være svært at overholde evt. aftaler om ikke at køre i narkotikapåvirket tilstand.

3) Forbrug af narkotika vil på grund af stoffernes forskellige vanedannende egenskaber medføre udvikling af tolerans over for narkotika, dvs. at man skal indtage mere og mere narkotika for at opnå samme virkning.

3.2.3 Højrisikosituationer for kørsel under påvirkning af sygdom mv.

Kursisten skal have kendskab til risikosituationer for kørsel under påvirkning af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager:

1) Evnen til at bedømme egen tilstand kan forringes som følge af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager.

3.3 Målsætning og trafikantens 5 gyldne regler

Hovedmål

Kursisten skal kende til de strategier og forholdsregler, man kan træffe for at imødegå dilemmaet om kørsel i påvirket tilstand, kendskab til trafikantens 5 gyldne regler og herved opfordres til ikke på ny at køre i påvirket tilstand.

Delmål

3.3.1 Trafikantens 5 gyldne regler

Kursisten skal have forståelse for de 5 gyldne regler. Det er nødvendigt at vælge en af reglerne på forhånd og træffe de fornødne forholdsregler således, at man fuldt ud kan efterleve betydningen af den valgte regel.

Indholdet af reglerne:

Regel nr. 1

»Jeg drikker, men kører ikke.«

Regel nr. 2

»Jeg kører, men drikker ikke.«

Regel nr. 3

»Hvis jeg alligevel drikker og kører – holder jeg mig under promillegrænsen.«

I forbindelse med anvendelsen af regel nr. 1-3 skal kursisten have kendskab til følgende forhold:

1) Aftale i forvejen, hvem der kører hjem.

2) Planlægge, hvor meget der må drikkes.

3) Tælle genstande.

4) Drikke vand for hvert andet glas.

5) Overnatte efter festen.

6) Lade bilen stå hjemme.

7) Tage taxa eller offentlig transport hjem.

8) Aflevere bilnøglen.

9) Være opmærksom på »dagen derpå«.

Regel nr. 4

»Jeg kører ikke, hvis jeg har indtaget narkotika.«

Regel nr. 5

»Jeg kører ikke, hvis jeg på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder mig i en sådan tilstand, at jeg er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.«

3.4 Strategier i forhold til følelser, stress og rusmidler

Hovedmål

Kursisten skal informeres om strategier, der kan modvirke faktorer som stress og følelser, der kan medføre et skadeligt forbrug af rusmidler.

Delmål

3.4.1 Måder at håndtere stress/følelser på

Kursisten skal præsenteres for følgende forhold:

1) Sammenhængen mellem »Årsag – Reaktion – Handling«. Uanset hvad der sker én i livet (årsager), er reaktioner og handlinger individuelle og kan ændres. F.eks. kan stress opleves som noget positivt, idet man kan lære mere effektive arbejdsmetoder. Man kan lære at sige fra i stedet for at indtage rusmidler.

2) Forskelle på hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder at håndtere følelsesmæssige reaktioner på. F.eks. er det hensigtsmæssigt at snakke med en anden om sine problemer, i modsætning til at man fortrænger problemerne ved at indtage rusmidler.

3) At man kan undgå at reagere uhensigtsmæssigt ved at ændre den måde, man reagerer på, f.eks. ved at få indsigt i sine følelser. Hvis man kender årsagen til sine følelsesmæssige reaktioner/stress, kan man forsøge at fjerne, ændre eller undgå årsagen.

3.5 Når strategierne ikke rækker

Hovedmål

Kursisten skal informeres om de forskellige muligheder, der findes, for råd, vejledning, støtte og behandling, når man har et alkohol-, narkotika-, eller medicinmisbrug.

Delmål

3.5.1 Behandlingsmuligheder

Kursisten skal oplyses om følgende behandlingsmuligheder:

1) Der findes forskellige behandlingsmuligheder, som overvejende indeholder tilbud om individuel rådgivning, vejledning og behandling til personer med et skadeligt forbrug af alkohol eller misbrug af narkotika.

2) Der findes forskellige behandlingsmetoder såsom rådgivning, støttende samtaler, psykologsamtaler, gruppebehandling, medicinsk behandling mv.


Bilag 6

4. LEKTION

Formålet med lektionen er at give kursisten kendskab til betingelserne for at lade sig indstille til kontrollerende køreprøve og få udstedt kørekort samt at gøre kursisten bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om kørekort.

Kursisten skal endvidere gøres bekendt med de krav, der stilles ved køreprøven, herunder muligheden for at modtage fornyet køreundervisning hos en kørelærer, inden køreprøvens aflæggelse.

Kursisten skal endvidere have en opsummering af nogle af de forhold, der er gennemgået på kurset.

4.1 Betingelserne for at generhverve førerretten

Hovedmål

Kursisten skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende generhvervelse af førerretten, ansøgning om kørekort med de fornødne attester mv.

Delmål

4.1.1 Generhvervelse af førerretten

Kursisten skal have kendskab til følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Inden aflæggelse af den kontrollerende køreprøve efter en frakendelse af førerretten på grund af spirituskørsel, narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv. skal man have gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus).

2) Inden aflæggelse af den kontrollerende køreprøve efter et kørselsforbud på grund af spirituskørsel, narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv. skal man have gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus).

3) Inden aflæggelse af den kontrollerende køreprøve efter et kørselsforbud på grund af kørselsfejl skal man have gennemført fornyet særlig køreundervisning.

4) Såfremt man har fået kørselsforbud på grund af spirituskørsel, narkokørsel, kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv. og kørselsfejl, skal man inden aflæggelse af den kontrollerende køreprøve både have gennemført kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) samt have gennemført særlig køreundervisning.

4.1.2 Indstilling til kontrollerende køreprøve

Kursisten skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

1) Kørekort udstedes af politiet efter bestået køreprøve.

2) Den kontrollerende køreprøve aflægges for politiets tilsynsførende/prøvesagkyndige.

3) Indstilling til køreprøve sker ved at udfylde og underskrive en særlig ansøgningsblanket og indlevere denne til kommunens borgerservice.

4) Ansøgningsblanketten skal være vedlagt følgende:

a) Sundhedskort eller lignende dokumentation for personnummer.

b) Vellignende fotografi (portræt uden hovedbeklædning) i størrelse 35 x 45 mm.

c) Et af kursusudbyderen udstedt kursusbevis som dokumentation for, at man har gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus).

5) Er ansøgeren ikke dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges opholdstilladelse eller opholdsbevis, med mindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark uden tilladelse.

6) Politiet kan desuden kræve lægeattest, hvis det skønnes nødvendigt.

4.2 Den kontrollerende køreprøve

Hovedmål

Kursisten skal orienteres om de gældende retningslinjer for køreprøvens indhold og gennemførelse.

Delmål

4.2.1 Krav ved den kontrollerende køreprøve

Kursisten skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

1) Kontrollerende køreprøve gennemføres som hovedregel efter bestemmelserne for kategori B (almindelig bil).

2) Ved køreprøven skal den prøvesagkyndige bedømme, om ansøgeren har de kundskaber, den adfærd og de færdigheder, der er fastsat ved beskrivelsen af delmålene i undervisningsplanen for den pågældende kørekortkategori.

3) Køreprøven opdeles i en teoriprøve og en praktisk prøve. Teoriprøven skal være bestået, før man går op til den praktiske prøve.

4.2.2 Teoriprøven

Kursisten skal have kendskab til følgende retningslinjer for teoriprøven:

1) Prøven har normalt en varighed på ca. en halv time.

2) Prøven er skriftlig og gennemføres ved forevisning af en tilfældigt udvalgt serie blandt Rigspolitiets godkendte teoriprøvesæt med indtalte spørgsmål og svarmuligheder samt tilhørende afkrydsningsskema til besvarelse.

3) Ansøgere, der på grund af særlige forhold – der skal være dokumenterede – ikke kan aflægge sædvanlig skriftlig prøve, kan henvises til en speciel prøve, hvor den tilsynsførende f.eks. oplæser spørgsmålene eller standser prøven mellem hvert spørgsmål. Teoriprøveserierne og afkrydsningsskemaerne anvendes ligeledes under specialprøven.

4) Prøvelokalet lukkes ved aftalt mødetid. Ansøgere, der møder for sent og efter, at prøven er begyndt, kan ikke få adgang til prøvelokalet og skal have berammet ny prøve mod betaling.

5) Før prøven bliver ansøgerne vejledt om prøvens gennemførelse og vilkår, herunder hvordan afkrydsningsskemaet skal udfyldes, og det indskærpes, at brug af hjælpemidler ikke er tilladt.

6) Under prøven har kun tilsynsførende og ansøgere adgang til prøvelokalet.

7) Prøven bedømmes efter Rigspolitiets rettevejledning.

8) Resultatet af prøven skal meddeles straks efter prøvens bedømmelse. Ansøgeren skal have oplyst, hvilke emner i undervisningsplanen der er fejlagtigt besvaret.

9) Ved teoriprøven skal ansøgeren medbringe:

a) Ansøgning i behørig udfyldt stand.

b) Særlig legitimation:

i. Eventuelt tidligere udstedt kørekort (EU-model (kreditkort-typen)), eller

ii. Gyldigt pas.

iii. Er ansøgeren ikke i besiddelse af tidligere udstedt kørekort eller gyldigt pas, jf. ovenstående, skal forevises original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation.

iv. Hvis personnummer eller fødselsdato og fødested ikke tydeligt fremgår af passet eller kørekortet, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf personnummer eller navn og fødested tydeligt fremgår.

v. Hvis der er skiftet navn, og dette navn ikke fremgår af ovenfor nævnte dokumenter, skal navneændringen dokumenteres ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret.

vi. Er ansøgeren ikke i besiddelse af den fornødne dokumentation, kan teoriprøve dog afholdes, hvis ansøgeren overfor den prøvesagkyndige på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende fremviser anden form for billedlegitimation end kørekort eller pas, eller hvis den prøvesagkyndige finder, at ansøgeren ligner personen på billedet på ansøgningen med tilstrækkelig sikkerhed.

vii. Det er ikke muligt at udstikke faste retningslinjer for, hvilken billedlegitimation der kan accepteres. Det afgørende er, at ansøgeren på betryggende vis kan godtgøre sin identitet ved hjælp af billedlegitimation. Det vil til enhver tid være en afvejning af billedlegitimationens udseende sammenholdt med udstederens troværdighed.

4.2.3 Den praktiske prøve

Kursisten skal have kendskab til følgende retningslinjer for den praktiske prøve:

1) Den kørselstid, der afsættes til bedømmelse af ansøgerens adfærd i trafikken, må ikke være under 25 minutter ved den praktiske prøve til kategori B.

2) Udover kørselstiden skal afsættes tid til kontrol af ansøgerens identitet, oplysning om prøvens forløb, kontrol af køretøjets udstyr, gennemførelse af baglænskørsel, evaluering af prøveforløbet mv. Prøvetiden kan om nødvendigt forlænges og kan afbrydes, hvis ansøgerens kørefærdighed er meget ringe.

3) Prøven i kørsel gennemføres med den prøvesagkyndige ved siden af ansøgeren i en godkendt skolevogn, som ansøgeren selv skal stille til rådighed. Kørelæreren eller dennes repræsentant kan, medmindre ansøgeren eller den prøvesagkyndige har væsentlige indvendinger imod det, overvære prøven fra bilens bagsæde. Som led i prøvestedets kvalitetssikring af den praktiske prøve kan yderligere en prøvesagkyndig efter forudgående orientering af kørelæreren overvære prøven.

4) Under prøven anses ansøgeren som bilens fører med deraf følgende ansvar og forpligtelser.

5) Færdighed i kontrol af bilens lovpligtige udstyr indgår som led i den praktiske prøve. Under kontrollen skal ansøgeren uden brug af værktøj undersøge og tage stilling til, om de dele, der undersøges, opfylder lovkravene, herunder kunne forklare, hvordan kontrollen udføres.

  Når det skal kontrolleres, om væsker, f.eks. motorolie, sprinklervæske mv., er påfyldt i tilstrækkelig mængde, skal den prøvesagkyndige i de situationer, hvor kontrollen af det konkrete prøvekøretøj gennemføres ved en kontrollampe, anmode ansøgeren om at udpege påfyldningsstedet for f.eks. motorolie, sprinklervæske mv.

6) Ansøgeren skal køre efter den prøvesagkyndiges anvisninger om rute og manøvrer. Anvisningerne gives tydeligt og i så god tid, at ansøgeren kan opfatte og forstå dem og nå at forberede og udføre det anviste. Den prøvesagkyndige leder prøven på en sådan måde, at ansøgeren ikke tvinges ud i unormale færdselssituationer eller tilskyndes til at handle mod færdselsreglerne og hensynet til sikkerheden i øvrigt.

7) De manøvrer, som er indøvet på lukket øvelsesplads og køreteknisk anlæg, skal ikke ved prøven udføres separat, medmindre det direkte er anført i undervisningsplanens afsnit 7 ”Manøvrer på vej”, men skal indgå i forbindelse med den normale betjening af køretøjet under kørslen. Kørsel i 8-tal samt forlæns- og baglæns slalom må ikke kræves udført. Dog skal mindst 2 af følgende manøvre altid indgå ved den kontrollerende køreprøve til kategori B:

a) Bakke ligeud eller bakke højre rundt om et hjørne og samtidig blive i den rigtige vognbane.

b) Foretage vending ved at bakke og køre frem (trepunktsvending).

c) Parkere køretøjet og forlade en parkeringsplads (parallelt eller vinkelret ved at bakke eller køre frem, såvel på jævn som på stigende og faldende vej).

d) Foretage præcis opbremsning.

  Baglænskørsel kan kun kræves udført med nogen præcision.

8) Den sagkyndige skal gribe ind ved brug af bilens betjeningsudstyr, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden eller for at undgå påkørsel.

9) Enkelte mindre alvorlige fejl kan ikke i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået, idet ansøgerens kørsel skal vurderes som helhed.

10) Resultatet af prøven skal meddeles straks efter prøvens afslutning. Ansøgere, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvilke færdighedskrav i undervisningsplanen, der ikke er tilfredsstillende opfyldt. Hertil skal anvendes et af Rigspolitiet udarbejdet bedømmelsesskemaer.

11) Prøven bedømmes i øvrigt efter Rigspolitiets Retningslinjer for køreprøver.

12) Ved den praktiske prøve skal ansøgeren medbringe:

a) Ansøgningen om kørekort i udfyldt og underskrevet stand.

b) Eventuelt tidligere udstedt kørekort.

c) Særlig legitimation:

i. Eventuelt tidligere udstedt kørekort (EU-model (kreditkort-typen)) eller

ii. Gyldigt pas.

iii. Er ansøgeren ikke i besiddelse af tidligere udstedt kørekort eller gyldigt pas, jf. ovenstående, skal forevises original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation.

iv. Hvis personnummer eller fødselsdato og fødested ikke tydeligt fremgår af passet eller kørekortet, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf personnummer eller navn og fødested tydeligt fremgår.

v. Hvis der er skiftet navn, og dette navn ikke fremgår af ovenfor nævnte dokumenter, skal navneændringen dokumenteres ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret.

vi. Er ansøgeren ikke i besiddelse af den fornødne dokumentation, kan den praktiske prøve dog afholdes, hvis ansøgeren overfor den prøvesagkyndige på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende fremviser anden form for billedlegitimation end kørekort eller pas, eller hvis den prøvesagkyndige finder, at ansøgeren ligner personen på billedet på ansøgningen med tilstrækkelig sikkerhed.

vii. Det er ikke muligt at udstikke faste retningslinjer for, hvilken billedlegitimation der kan accepteres. Det afgørende er, at ansøgeren på betryggende vis kan godtgøre sin identitet ved hjælp af billedlegitimation. Det vil til enhver tid være en afvejning af billedlegitimationens udseende sammenholdt med udstederens troværdighed.

4.3 Lovbestemmelser om kørekort

Hovedmål

Kursisten skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende kørekort.

Delmål

4.3.1 Kørekortets gyldighed

Kursisten skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

1) Kørekort til kategori AM, A, B og B/E – udstedt efter den 19. januar 2013 – er normalt gyldige i 15 år, dog højest indtil det fyldte 70 år, men kan i særlige tilfælde udstedes med kortere gyldighed og på bestemte betingelser. Tilsvarende er kørekort til kategorierne C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E normalt gyldige i 5 år.

2) Når gyldighedstiden er udløbet, kan kørekortet fornys ved henvendelse til kommunens borgerservice.

3) Under kørslen skal man have kørekortet hos sig og på forlangende vise det til politiet.

4) Hvis kørekortet beskadiges eller bortkommer, skal man henvende sig til kommunens borgerservice for at få udstedt et nyt.

5) Kørekort må ikke udstedes til ansøgere, der ikke er ædruelige, eller til ansøgere, der er afhængige af euforiserende stoffer eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer.

4.3.2 Inddragelse og generhvervelse af kørekort

Kursisten skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

1) Hvis politiet har grund til at antage, at en bilist ikke længere opfylder betingelserne for at have kørekort, kan politiet inddrage det eller indkalde den pågældende til en kontrollerende køreprøve.

2) Er førerretten frakendt, kan førerretten normalt kun generhverves efter bestået kontrollerende køreprøve.

3) Er den samlede kontrollerende køreprøve ikke bestået efter aflæggelse af højst 2 teoriprøver og højst 2 praktiske prøver, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet. Dvs. at der skal aflægges kontrollerende køreprøve i alle de kategorier, som ønskes generhvervet. Hvis førerretten er inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået, anses den ikke beståede prøve for første prøve.

4) Hvis førerretten har været inddraget eller frakendt i 3 år eller mere, eller er der ved berammelsen af den kontrollerende køreprøve, som bestås, forløbet mere end 3 år efter frakendelses- eller inddragelsesperiodens begyndelse, skal der aflægges kontrollerende køreprøve i alle de kategorier, som ønskes generhvervet. Eksempelvis skal en kørekortindehaver, der før frakendelsen havde retten til at måtte føre personbil (kategori B), lastbil (kategori C) og bus (kategori D) aflægge kontrollerende køreprøve i hver af kategorierne B, C og D.

5) Førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til kategori AM, A eller B, og som endnu ikke har haft kørekort i 3 år) skal inden aflæggelse af den kontrollerende køreprøve gennemføre særlig køreundervisning, når frakendelsen skyldes kørselsfejl. Skyldes frakendelsen alene spirituskørsel, narkokørsel, eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., skal der kun gennemføres et kursus i alkohol, narko og trafik inden aflæggelse af den kontrollerende køreprøve. Den særlige køreundervisning skal gennemføres hos en godkendt kørelærer og skal omfatte bestemte lektioner i teorilokale og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel).

6) Alkolåsordningen vedrørende spirituskørsel indebærer:

a) Den obligatoriske alkolåsordning medfører, at personer, der frakendes førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel med en promille på over 2,00 eller gentagelsestilfælde af spirituskørsel, bortset fra andengangstilfælde med en promille på højst 1,20 efter et førstegangstilfælde med en promille på højst 2,00, skal deltage i den obligatoriske alkolåsordning indtil udløbet af 2. år efter frakendelsestidens udløb som betingelse for at generhverve førerretten. Personer, der ikke kan eller vil deltage i den obligatoriske ordning, vil få udskudt generhvervelsen med 2 år.

b) Den frivillige alkolåsordning gælder for de personer, der er blevet frakendt førerretten ubetinget som følge af førstegangstilfælde af spirituskørsel med en promille på højst 2,0 og andengangstilfælde af spirituskørsel med en promille på højst 1,20 efter et førstegangstilfælde med en promille på højst 2,00. I disse tilfælde er der i stedet indført en (valgfri) mulighed for at generhverve førerretten 1 år før den oprindelige frakendelsesperiodes udløb på betingelse af, at den pågældende dels lader sig undersøge for et eventuelt behandlingskrævende alkoholmisbrug og i givet fald går i behandling, dels deltager i alkolåsordningen indtil 1 år efter udløbet af frakendelsestiden.

c) Deltagelse i en alkolåsordning vil i alle tilfælde indebære, at bilisten lader en alkolås installere i sin bil eller et andet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og får et alkolåskørekort, som alene giver vedkommende ret til at føre det pågældende køretøj med den pågældende alkolås. Det er muligt for den enkelte at lade alkolåse installere i mere end ét køretøj.

d) Personer, der ikke selv er ejere eller registrerede brugere af et køretøj, hvori der kan installeres en alkolås, vil ikke have mulighed for at deltage i hverken den obligatoriske eller frivillige alkolåsordning.

e) Deltagere skal herudover lade køretøjet/alkolåsen kontrollere hver 6. måned og overholde de øvrige vilkår, som bliver knyttet til ordningen, herunder bl.a. forbud mod deaktivering eller manipulation af alkolåsen.

f) Udgifter til både den obligatoriske og den frivillige ordning skal afholdes af spiritusbilisten selv, herunder bl.a. udgifter til alkolåsens anskaffelse og installation og de løbende kontroller.

4.4 Køreundervisning

Hovedmål

Kursisten skal orienteres om fordelene ved at modtage almindelig køreundervisning inden den kontrollerende køreprøve.

Delmål

Kursisten skal have kendskab til følgende forhold:

1) Det er ikke en betingelse for at kunne aflægge en kontrollerende køreprøve, at man inden køreprøven har modtaget køreundervisning hos en godkendt kørelærer.

2) En stor del af de ansøgere, der ikke har modtaget køreundervisning inden den kontrollerende køreprøve, vil ikke kunne bestå prøven. Dette skyldes, at færdselsregler mv. er blevet ændret inden for de seneste 10 år, ligesom ansøgeren kan have tilegnet sig »dårlige vaner« (orienteringsfejl, placering på vej, tegngivning mv.).

3) Tilrettelæggelsen af køreundervisning hos godkendte kørelærere i forbindelse med en kontrollerende køreprøve.

4) For personer, der er frakendt førerretten ubetinget, må øvelseskørsel før en kontrollerende køreprøve tidligst påbegyndes 3 måneder før frakendelsestidens udløb.

4.5 Opsummering

Hovedmål

Kursisten skal orienteres om nogle af de forhold, der er gennemgået på kurset.

Delmål

Kursisten skal have kendskab til følgende forhold:

1) Kursisten skal have forståelse for de 5 gyldne regler. Det er nødvendigt at vælge en af reglerne på forhånd og træffe de fornødne forholdsregler, således at man fuldt ud kan efterleve betydningen af den valgte regel.

a) Indholdet af reglerne:

i. Regel nr. 1

  »Jeg drikker, men kører ikke.«

ii. Regel nr. 2

  »Jeg kører, men drikker ikke.«

iii. Regel nr. 3

  »Hvis jeg alligevel drikker og kører – holder jeg mig under promillegrænsen.«

iv. Regel nr. 4

  »Jeg kører ikke, hvis jeg har indtaget narkotika. «

v. Regel nr. 5

  »Jeg kører ikke, hvis jeg på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder mig i en sådan tilstand, at jeg er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.«

2) En genstand defineres som 12 g ren alkohol.

3) Glasstørrelser kan generelt siges ikke at referere direkte til en genstands størrelse.

4) Promillen kan beregnes matematisk, men disse beregninger er altid meget usikre.

5) Forbrændingshastigheden i leveren er konstant. Det er derfor kun tiden, der er afgørende for, hvor hurtigt alkohol forsvinder ud af kroppen. Forbrændingshastigheden vil herudover blive påvirket af eventuel indtagelse af andre rusmidler eller medicin.

6) Der findes ikke en præcis viden om narkotikas rusvirkningstid. Rusvirkningen er individuel og desuden afhængig af stoftype, stofkoncentration, eventuelle stofblandinger, indtaget mængde, toleransudvikling mv.

7) Stoffernes påvisning i blodet over bagatelgrænsen er ikke direkte sammenhængende med rusens varighed, og stofferne kan påvises i væsentlig længere tid, efter rusen er aftaget.

8) Påvisningstiden er den periode efter indtagelse af et givet stof, hvor stoffet kan påvises i en blodprøve over bagatelgrænsen. Påvisningstider afhænger af stoftype, stofkoncentration, eventuelle stofblandinger, indtaget mængde, toleransudvikling mv., og der er betydelige, individuelle forskelle.

9) Der findes ikke viden om rusvirknings- og påvisningstider for opstemmende eller bedøvende midler.

10) Der er ikke, som ved narkotika, fastsat nogen bagatelgrænse for opstemmende eller bedøvende midler. Ved mistanke om kørsel under påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler i en sådan grad, at køretøjet ikke kan føres på fuldt betryggende måde, vil der blive foretaget en lægelig vurdering af påvirkningsgraden.

11) Straffen for spirituskørsel kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten betinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig.

12) Straffen for spirituskørsel kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden.

13) Straffen for narkokørsel kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten betinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig.

14) Straffen for narkokørsel kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden.

15) Straffen for kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv. kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten betinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig.

16) Straffen for kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv. kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge af spiritus-/narkokørsel eller kørsel i sygdomspåvirket tilstand mv., og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden.

17) Føreren frakendes førerretten ubetinget, hvis den pågældende tidligere er frakendt førerretten betinget og har begået et nyt forhold i prøvetiden.

4.6 Evaluering og afslutning

Hovedmål

Kursusindholdet skal søges optimeret mest muligt ved at inddrage kursisternes opfattelse af kursusforløbet. Herudover skal kurset afsluttes.

Delmål

4.6.1 Evaluering

Kursisten skal ved evalueringen have mulighed for at kunne medvirke til at optimere fremtidige kursusforløb.

4.6.2 Kursusmappe

Kursisten skal have udleveret en kursusmappe, der beskriver kursets indhold.

4.6.3 Bevis for gennemførelse af ANT-kursus

Kursisten skal have udleveret et kursusbevis som dokumentation for at have gennemgået ANT-kurset.