Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 30. januar 2015 i sag 51.2014

A

v/sekretær Kasper Palm, Dansk Metalarbejderforbund

mod

B

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Bendikte Skyum (DA) og advokat Ulrik Mayland (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget konsulent Erling Maglegaard Sørensen, Dansk Industri, og sekretær Erik B. Wiberg, Dansk Metalarbejderforbund.

Denne sag drejer sig om ophævelse af uddannelsesaftalen og efterbetaling af løn mv.

Mellem klageren, A, født den 1. juli 1993, og indklagede B, blev den 25. marts 2013 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A, skulle uddannes som IT-supporter inden for data- og kommunikationsuddannelsen med uddannelsesperiode fra den 25. marts 2013 til den 24. marts 2015.

A har ved sin faglige organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget den 29. september 2014 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede, B skal betale 108.947,98 kr.

Påstandsbeløbet er opgjort som 30.000 kr. i godtgørelse for tab af uddannelsesgode samt 78.947,98 kr. i efterbetaling af løn og feriepenge for uddannelsesperioden.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været mundtligt behandlet i Tvistighedsnævnet den 27. januar 2015.

Sagsfremstilling

Ved brev af 24. februar 2014 fremsatte Metal Hovedstaden på vegne af eleven krav om betaling af løn, pension og beløb til fritvalgskonto med 67.017,48 kr. med oplysning om, at da kravet var ubestridt, ville afdelingens advokat indgive konkursbegæring mod virksomheden, hvis beløbet ikke blev betalt.

Indklagede svarede ved mail af 13. marts 2014, at sagen var lidt kompliceret, og man ville gerne tage imod et tilbud om et møde. Det fremgår af klageskriftet, at det ikke lykkedes at få et møde i stand, hvorfor klager valgte ensidigt at ophæve uddannelsesaftalen.

Af ophævelsesblanket, underskrevet den 17. marts 2014 af eleven, fremgår bl.a., at uddannelsesaftalen blev ophævet ensidigt af eleven med virkning fra den 17. marts 2014 med begrundelse i ”Misligholdelse af Uddannelsesaftale pga. manglende lønudbetaling og ingen indberetning til SKAT igennem hele uddannelsesperioden”.

Indklagede protesterede ved mail af 18. marts 2014 mod den skete ophævelse under henvisning til, at al tilgodehavende løn bortset fra marts måneds løn og feriepenge var afregnet. Det blev i mailen samtidig anført, at indklagede allerede den 15. marts 2014 havde ophævet uddannelsesaftalen, og at man herefter ikke så nogen grund til at mødes.

Der har under sagen været fremlagt tre lønsedler for april, maj og juni 2013, hvoraf fremgår, at der er udbetalt i alt 9.500 kr. kontant for de tre måneder. Der har ikke været fremlagt yderligere lønsedler.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at ved uddannelsesforholdets begyndelse gav han alle uddannelsespapirer til B, og han sagde på intet tidspunkt, at virksomheden ville få refunderet 100 % af hans løn. Hos indklagede udførte han reparationer af I-phones skærme og andet arbejde, som ikke var relevant for hans uddannelse som it-supporter. Han var for det meste alene i butikken og havde ingen til at vejlede sig. Han fik maksimalt et par hundrede kroner udbetalt kontant engang imellem og slet ikke de beløb, der står opført som kontante udbetalinger på lønsedlerne for april-juni 2013. Han modtog ikke andre lønsedler end disse tre. Der er ikke betalt skat af lønbeløb. Det var på grund af disse forhold, at han ønskede at komme ud af uddannelsesaftalen. Han rykkede indklagede gentagne gange for løn og lønsedler, men forgæves, og til sidst gik han til sin fagforening for at starte en sag op. Op til ophævelsen af uddannelsesaftalen var han syg i 3-4 dage. Han blev ikke på noget tidspunkt bedt om at fremsende en lægeerklæring. Han erindrer ikke, om han modtog virksomhedens ophævelse af uddannelsesaftalen, inden han selv afleverede sin ophævelse.

B har forklaret bl.a., at han ophævede uddannelsesaftalen den 15. marts 2014, fordi A havde været sygemeldt i mere end 1 uge og trods rykkere ikke fremsendte lægeerklæring. Det arbejde, som A skulle lave i virksomheden, passede fint med hans uddannelse, og han selv, der er uddannet ingeniør, kunne også hjælpe A med faglige spørgsmål. Indklagede er en lille butik med en beskeden omsætning, og hans egen løn udgjorde kun 5.000 kr. før skat. Det var derfor en forudsætning for indgåelse af uddannelsesaftalen, at han modtog 100 % lønrefusion det første år, og A forsikrede ham om, at det forholdt sig således. Refusionen udeblev imidlertid. Han havde derfor ikke råd til at have A ansat, men A sagde, at han behøvede ikke at få løn, for det vigtigste for ham var at få sin uddannelse. De aftalte herefter, at A kunne blive i virksomheden mod, at udgifterne til ham maksimalt udgjorde 10.000 kr. om måneden. Efter at prøvetiden var overstået, blev A mere ustabil. Der var i 5 måneder ansat en anden person, N, som arbejdede sammen med A, således at han kun var alene i butikken få gange om ugen i kortere perioder. Det fremgår af de udstedte lønsedler, at der er betalt A større kontantbeløb.

Procedure

Klager har anført, at elevens ophævelse af uddannelsesaftalen må anses for berettiget som følge af den manglende udbetaling af løn og manglende læring. Der har ikke tidligere i forløbet været fremsat indsigelser mod opgørelsen af efterbetalingskravet, og denne opgørelse, som er foretaget i overensstemmelse med referenceoverenskomsten, må derfor lægges til grund.

Indklagede har anført, at der mellem parterne blev indgået aftale om, at eleven maksimalt skulle have 10.000 kr. i løn om måneden, og det har han fået inklusive større kontantbeløb, som fremgår af hans lønsedler. Det er ikke korrekt, at indklagede ikke lærte noget eller var alene i butikken. Elevens ophævelse af uddannelsesaftalen var derfor ikke berettiget. Indklagedes ophævelse var derimod berettiget på grund af elevens manglende fremsendelse af dokumentation for sygdom.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ad efterbetaling af løn mv.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, skal lønnen mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. En eventuel aftale om betaling af en mindre løn kan derfor ikke lægges til grund. Nævnet finder efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte elevens opgørelse over hans tilgodehavende løn mv., der er opgjort på grundlag af referenceoverenskomstens bestemmelser og med fradrag af de lønbeløb, der blev indsat på hans bankkonto. Det er over for Tvistighedsnævnet ikke godtgjort, at eleven herudover har fået udbetalt løn i form af større kontantbeløb.

Eleven får derfor medhold i sit krav på betaling af løn mv. på i alt 78.947,98 kr.

Ad ophævelse af uddannelsesaftalen

Efter forklaringerne for Tvistighedsnævnet har begge parter ophævet uddannelsesaftalen i midten af marts 2013, og det er uoplyst, hvis ophævelse der først er kommet frem.

Indklagedes ophævelse er efter det oplyste begrundet i sygefravær og manglende fremsendelse af lægeerklæring. Nævnet finder det ikke alene på grundlag af B's forklaring godtgjort, at eleven i forbindelse med sin sygdom groft har misligholdt uddannelsesaftalen, hvorfor indklagedes ophævelse ikke findes berettiget.

Tre voterende udtaler:

Efter bevisførelsen for nævnet, herunder oplysningerne om de betydelige løntilgodehavender, der blev oparbejdet under uddannelsesforholdet, og de manglende lønsedler, finder vi, at elevens ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget.

Vi stemmer derfor for at tilkende eleven en godtgørelse for tab af uddannelsesgode på 30.000 kr.

To voterende udtaler:

Vi stemmer under de foreliggende omstændigheder for at tilkende eleven en lavere godtgørelse end 30.000 kr., når henses til, at begge parter samtidig har ophævet uddannelsesforholdet og således begge har tilkendegivet et ønske om at stoppe samarbejdet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at eleven får medhold i sin påstand.

T h i b e s t e m m e s:

B skal inden 14 dage betale 108.947,98 kr. til A.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.