Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - afskedigelse - arbejdsvilkår - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 2013-6810-01073

En muslimsk rengøringsassistent blev afskediget, efter han anmodede om at få en feriedag så han kunne fejre Eid. Der var uenighed om, hvornår klager første gang rettede henvendelse til indklagede for at få fri, ligesom der heller ikke var enighed om, hvorvidt indklagede havde mulighed for at ændre tidspunktet for rengøringen. Endelig var parterne heller ikke enig om, hvorvidt klager blev afskediget eller kunne fortsætte ansættelsen efter uoverensstemmelsen omkring afholdelsen af en feriedag. Nævnet fandt derfor, at spørgsmålet kun kunne afklares i form af parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan ske ved nævnet. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af religion i forbindelse med anmodning om feriedag lørdag den 18. august 2012 til fejring af Eid-fest.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af religion, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager er muslim. Han arbejdede hos det indklagede rengøringsselskab som rengøringsassistent.

Billede 1 Size: (310 X 380)

Klager har fremlagt arbejdsplan for perioden fra 15. juli til 14. august 2012 (til venstre) og fra 15. juni til 14. juli 2013 (til højre):

Klager har fremlagt indklagedes kontrakt om rengøring af center 1 :

Rev. Dato 1.5.2012

Billede 2 Size: (310 X 139)

Rev. Dato 7.2.2012

Billede 3 Size: (310 X 129)

Klager har fremlagt sms-korrespondance:

16. august 2012, 9.38 pm:

"Hi, Saturday is decided to be our special day. [Kollega A] and I want to take this saturday off from centre. [Kollega X] will work on saturday. Thanks"

16. august 2012, 9:58 pm:

"You are bringing this request up tno late. I cant do anything to help you, no orther hands avaible".

16. august 2012, 10.40 pm:

"Then we will do work as much as possible on friday evening from 7pm to 8pm. [Kollega X] will do the Remaining work on saturday morning".

17. august 2012, 4:19 pm:

"If you can wait until 9 pm tonight then its ok. Otherwise we are sorry for tomorrow".

18. august 2012, 9:32 am:

"When you are finished with your work Monday 10. Oclock you have to go to the bistro. [Indklagede] will bring some papers you have to sign."

Klager blev afskediget og kontaktede efterfølgende KRIFA, der skrev til indklagede og anmodede om en skriftlig begrundelse for afskedigelsen af klager.

KRIFA har oplyst, at man ikke har fundet grundlag for at rejse en sag om brud på forskelsbehandlingsloven.

Klager har efterfølgende indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet sammen med kollega A .

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af religion. Han blev afskediget uden varsel efter en anmodning om afholdelse af en feriedag lørdag den 18. august 2012 for at fejre Eid-festen. Klager havde tilbudt at udføre arbejdet fredag aften den 17. august 2012 efter kl. 19.

En uge forud for afholdelsen af feriedagen den 18. august 2012 informerede klager mundtligt indklagede om, at han ønskede at afholde en feriedag. Indklagede svarede hertil, at klager ville få et svar senere. Der kom ikke noget svar.

Der er af indklagede henvist til, at man mødte klager torsdag morgen den 16. august 2012. Det afviser klager.

Den 16. august 2012 sendte klager en sms til indklagede for at minde ham om anmodningen om en feriedag den 18. august 2012.

Klager modtog svar om, at det var for sent at meddele ham fri, da man ikke havde andre medarbejdere, der kunne overtage arbejdet. Klager sendte en besked om, at han kunne arbejde fredag aften efter kl. 19, så center 1 var rent og klar til åbning lørdag morgen. Klager fik ikke noget svar herpå. Klager henviser til den fremlagte sms-korrespondance mellem parterne.

Fredag den 17. august 2012, omkring kl. 10, kom indklagede til center 1 for at tale med klager. Klager blev tvunget til at arbejde lørdag den 18. august 2012. Da klager nægtede at arbejde om lørdagen, sagde indklagede, at klager ikke kunne fortsætte med at arbejde for indklagede. Klager gentog tilbuddet om at arbejde fredag aften. Det blev endnu engang afslået af indklagede.

Fredag den 17. august 2012 kl. 15:43 sendte klager endnu en sms-besked og oplyste indklagede om, at han ville møde på arbejde lørdag den 18. august 2012, hvis Eid-festen ikke skulle fejres denne dag. Klager fik ikke noget svar fra indklagede. Klager har en kopi af denne besked på sin mobil.

Kl. 16:19 sendte klager endnu en sms, hvor han skrev, at hvis indklagede kunne vente til kl. 21 samme aften, så ville han bekræfte, hvorvidt der skulle ske fejring af Eid den 18. august 2012.

Omkring kl. 18 kom indklagede atter til center 1 og mødtes med klager for at høre, om klager kom på arbejde den 18. august 2012. Klager tilbød, at han kunne gøre rent samme aften efter kl. 19. Indklagede svarede hertil, at center 1 ikke tillod arbejde efter kl. 19, og at indklagede ikke havde adgang til at åbne og låse center 1 efter kl. 19. Indklagede oplyste også, at center 1 ville opkræve betaling fra indklagede af 10.000 kr. til dækning af udgifter til sikkerhedsvagter. Klager har fremlagt indklagedes kontrakt om rengøring med center 1. Heraf fremgår, at der godt kunne ske rengøring efter kl. 19.

Indklagede afsluttede samtalen med at sige til klager, at man ikke tillod en fridag i forbindelse med Eid-festen. Indklagede var ligeglad med klagers religion og Eid-festen, og klager blev afskediget på stedet. Klager fik besked om, at han skulle efterlade alle rengøringsredskaberne i rengøringsrummet, og at han ikke skulle komme tilbage. Klager sagde til indklagede, at det ikke var lovligt at afskedige ham uden en skriftlig afskedigelse.

Lørdag morgen den 18. august 2013 modtog klager en sms fra indklagede om, at man ville overbringe klager nogle papirer til underskrift den følgende mandag. Klager svarede ikke på denne besked, da han allerede var blevet afskediget og ønskede at involvere sit forbund i sagen - særligt fordi han ikke skriver, læser eller taler dansk.

Klager afviser, at man tilbød at rengøre center 1 i centerets åbningstid. Det var rettelig efter centerets lukketid, at man tilbød at rengøre center 1.

Klager afviser, at han i en sms eller mundtligt skulle havde lovet indklagede, at han ville arbejde lørdag morgen den 18. august 2012.

Klager afviser også, at han skulle have modtaget en mundtlig besked fra indklagede om at møde i center 1 kl. 10 den følgende mandag. Klager modtog kun en enkelt sms fra indklagede om at mødes for at underskrive nogle papirer. Klager fik ikke nærmere detaljer om, hvad der skulle underskrives. Han henviser til den fremlagte sms fra indklagede.

Klager afviser også, at indklagede skulle have sendt talrige sms'er, ringet til klager eller have sendt ham en mail. Klager modtog kun en sms om underskrift af nogle papirer. Fredag den 17. august 2012 om aftenen talte klager i telefon med indklagede. Lørdag den 18. august og søndag den 19. august 2012 fejrede klager Eid-festen og kunne ikke besvare opkald fra indklagede. Klager modtog maksimum 15 opkald fra indklagede.

Klager afviser også, at kollega X  skulle have sendt sms til indklagede for at bekræfte, at klager ikke ønskede at arbejde i center 1. Klager mødte ikke kollega X søndag den 19. august 2012, og havde ikke nogen kommunikation med kollegaen angående afskedigelsen.

Klager oplyser, at hans arbejdsplan dagligt var fra kl. 07:00 til kl. 11:00. Fra mandag til torsdag arbejdede han fra kl. 15:00 til kl. 18:00, og fredag fra kl. 15 til 19. Klager henviser til den fremlagte arbejdsoversigt.

Hvis parterne giver tilladelse til fremlæggelsen af hele sms-korrespondancen, som foreslået af indklagede, vil det fremgå, at indklagede informerede klager om, at han blev afskediget på grund af Eid-festen.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager.

Onsdag den 15. august 2012 kl. 21:30 sendte kollega A en sms til indklagede, hvor han meddelte, at han ikke kom på arbejde lørdag den 18. august 2012, da han ønskede at holde fri fra arbejde for at deltage i Eid-fest.

Torsdag den 16. august 2012 meddelte klager under en samtale med indklagede, at den fremsendte sms fra kollega A også gjaldt for ham. Han kom heller ikke på arbejde på grund af Eid-festen.

Der var i ugen forud for den 18. august 2012 ikke nogen mundtlige drøftelser omkring klagers ønske om at holde fri.

Klagers arbejdsplan var fra kl. 07:00 - 11:00.

I forbindelse med klagers anmodning om at holde fri lørdag den 18. august 2012 meddelte indklagede mundtlig overfor klager, at man ikke havde mulighed for at give dem fri med så kort varsel, da man i forvejen manglede to medarbejdere til dagopgaver i center 1.

Klager tilbød, at han kunne møde fredag aften og rengøre centret i butikkernes åbningstid. Det takkede indklagede nej til, da løsningen ikke kunne accepteres af center 1. Efter en længere snak lovede klager at møde på arbejde lørdag morgen.

Fredag morgen meddelte klager, at han havde besluttet sig for ikke at møde på arbejde, og at han ville blive væk fra arbejde lørdag for at deltage i Eid-festen.

Indklagede oplyste klager om, at man ville stå med store problemer, hvis han blev væk fra arbejdet. Klager fik også besked om, at indklagede ikke ville acceptere udeblivelsen, og at man betragtede den som ulovlig. Klager indvilligede herefter i at møde på arbejde om lørdagen.

Fredag eftermiddag sendte klager en sms, hvor han endnu engang meddelte, at han ikke mødte på arbejde om lørdagen. Klager ville i stedet tage til Eid-fest. Indklagede fortalte endnu engang klager, at man ville stå med store problemer, og at center 1 ikke accepterede, at der ikke blev gjort rent. Indklagede ville som virksomhed blive nødt til at agere herpå og betragte fraværet som en ulovlig udeblivelse, der ville få konsekvenser for ansættelsesforholdet.

Klager fastholdt, at han ville blive væk. Han fik herefter mundtlig besked om, at han mandag morgen kl. 10 ville blive kontaktet af indklagede i center 1 for at underskrive opsigelsen. Indklagede forsøgte både fredag aften, lørdag og søndag at få kontakt til klager for at få bekræftet, at de mødte på arbejde om mandagen i overensstemmelse med deres arbejdsplan. Det lykkedes ikke på trods af mere end 100 afsendte sms beskeder, telefonopkald og en mail.

Via kollega X, der også gjorde rent i center 1, lykkedes det søndag aften for indklagede at få bekræftet, at klager ikke ønskede at møde på arbejde i center 1 igen.

Indklagede tilbød klager, at han kunne møde på arbejde igen om mandagen - med kollega X som mellemmand - men klager meddelte indklagede, at han ikke ønskede at arbejde for indklagede igen.

Havde klager rettet henvendelse til indklagede i ordentlig tid med anmodning om en feriedag, kunne indklagede have hjulpet dem. Det kunne man desværre ikke i den konkrete situation.

Indklagede har ikke tidligere haft en sag af lignende karakter, og har aldrig oplevet, at der er blevet fremsat klager om, at en medarbejder skulle være blevet truet til at gå på arbejde.

Indklagede opfordrer parterne til at give tilladelse til, at sms-korrespondancen i sagen henover dagene omkring hændelserne kan udleveres fra de respektive telefonselskaber og gennemgået i det tidsmæssige rigtige perspektiv. Så vil det være hurtigt at få tingene sat i den rigtige sammenhæng.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion indenfor arbejdsmarkedet.

På den baggrund skal nævnet indledningsvis bemærke, at man kun har mulighed for at behandle den del af klagen, der omhandler spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af religion.

Hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, der taler for, at der kan være udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet krænket.

Der er mellem parterne ikke enighed om tidspunktet for, hvornår klager første gang rettede henvendelse til indklagede med anmodning om at holde ferie i forbindelse med Eid-festen lørdag den 18. august 2012, ligesom der heller ikke er enighed om, hvorvidt indklagede havde mulighed for at ændre tidspunktet for rengøringen af center 1 fra lørdag morgen til fredag aften. Endelig er der også uenighed mellem parterne om, hvorvidt klager blev afskediget eller kunne fortsætte ansættelsen efter uoverensstemmelsen omkring afholdelsen af en feriedag den 18. august 2012.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at spørgsmålet om, hvorvidt klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af religion, kun kan afklares efter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen.

<2013-6810-01073>