Den fulde tekst
L 131
Forslag til lov om ændring af lov om maritime uddannelser og lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. (Harmonisering af visse regler for de maritime uddannelser).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen (RV)).
Lovf som fremsat 4/2 15
Fremsat skr 4/2 15
1.beh 17/2 15 F
Betænkning 24/3 15
2.beh 14/4 15 F
Lovf som vedt 16/4 15
3.beh 16/4 15 F
Lov nr 544 af 29. april 2015
Ordførere: (1.beh) Peter Juel Jensen (V), Jeppe Bruus (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Liv Holm Andersen (RV), Annette Vilhelmsen (SF), Rosa Lund (EL), Merete Riisager (LA), Per Stig Møller (KF).
Ministre: (1.beh) uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen).
Efter 1.beh henvist til Uddannelses- og Forskningsudvalget(FIV).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
De videregående maritime uddannelser omfattes nu af lov om åben uddannelse og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne og bliver dermed en del af det samlede videreuddannelsessystem.
Lovforslaget fastslår, at uddannelserne er praksisnære og skal imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft. De maritime professionsbacheloruddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for relevante fagområder.
Dermed er de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, på linje med erhvervsakademier og professionshøjskoler. Uddannelserne skal kvalificere til beskæftigelse på skibe, jf. lov om skibes besætning, samt give mulighed for opnåelse af sønæringsrettigheder.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.