Kapitel 14
Klage til skatteankenævnet
§ 36.
En
klage til skatteankenævnet kan indgives af enhver, der har en væsentlig,
direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.
Stk. 2.
En klage
til skatteankenævnet skal indgives skriftligt og begrundet til
skatteankenævnet.
Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder efter
modtagelsen
af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter
udløbet af fristen. Skatteankenævnet kan dog se bort fra en
fristoverskridelse,
hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3.
Forinden
skatteankenævnet afgør en klage, skal det indhente en udtalelse om klagen fra
told- og skatteforvaltningen. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage. Hvis
told-
og skatteforvaltningen anmoder om det, og hvis omstændighederne ved den
påklagede afgørelse taler derfor, kan skatteankenævnet dog give en længere
frist.
Stk. 4.
Hvis told-
og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at
genoptage
afgørelsen, kan told- og skatteforvaltningen, hvis klageren er enig deri,
genoptage afgørelsen.
Stk. 5.
Bestemmelserne i § 19, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved
skatteankenævnets behandling af en klage.
Stk. 6.
Ved
høringen efter stk. 5 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har
ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skatteankenævnet.
Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig
tid,
fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen.
Stk. 7.
Skatteankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.
Stk. 8.
Ved klage
over afslag på en anmodning om genoptagelse efter § 26 eller § 27
kan
skatteankenævnet vælge, hvis sagens parter er enige deri, og genoptagelse
findes berettiget, at gennemføre genoptagelsen.
§ 37.
Skatteankenævnet
kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist
af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke
tidligere
har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville
have
medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget
tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for en af følgende
frister:
1)
Fristen efter
§ 26, stk. 2, jf. § 27, for fremsættelse af en anmodning om
genoptagelse.
2)
Fristen efter
§ 42, stk. 1, for indgivelse af klage over skatteankenævnets
afgørelse til Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af
sagen er afsluttet.
3)
Fristen efter
§ 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for landsretten, eller
inden
landsrettens behandling af sagen er afsluttet.
4)
Fristen for
indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, eller inden Højesterets
behandling af sagen er afsluttet.
Stk. 2.
Skatteankenævnet kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om
betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis ganske særlige
omstændigheder
taler derfor.
Kapitel 15
Klage til vurderingsankenævnet
§ 38.
En
klage til vurderingsankenævnet kan indgives af ejeren af den faste ejendom og
af andre, der har en væsentlig, direkte retlig interesse i vurderingens
resultat.
Stk. 2.
Klagen skal
indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen. Klagen
skal
være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter
modtagelsen
af den afgørelse, der klages over. Ved de almindelige vurderinger eller
omvurderinger efter vurderingslovens § 1 eller § 3 skal klagen dog
være modtaget senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, medmindre
skatteministeren fastsætter en længere frist. Klagen afvises, hvis den
indgives
efter udløbet af fristen. Vurderingsankenævnet kan dog se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3.
Hvis told-
og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at
genoptage
afgørelsen, kan told- og skatteforvaltningen, hvis klageren er enig deri,
genoptage afgørelsen. I andre tilfælde videresender told- og
skatteforvaltningen klagen til vurderingsankenævnet sammen med en udtalelse
om
klagen.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 19, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved
vurderingsankenævnets behandling af en klage.
Stk. 5.
Ved
høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har
ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for
vurderingsankenævnet.
Vurderingsankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en
rimelig
tid, fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen.
Stk. 6.
Vurderingsankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte
ændringer.
Stk. 7.
Hvis
vurderingsankenævnet vil ændre en ansættelse, for hvilken der foreligger
afgørelse eller fordeling efter vurderingslovens § 33, skal
vurderingsankenævnet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken indflydelse
ansættelsesændringen får på afgørelsen eller fordelingen.
Stk. 8.
Ved klage
over afslag på en anmodning om genoptagelse efter § 33, stk. 2, kan
vurderingsankenævnet vælge, hvis parterne er enige deri og genoptagelse
findes
berettiget, at gennemføre ændringen.
Stk. 9.
Vurderingsankenævnet kan foretage fornøden besigtigelse af en fast ejendom i
forbindelse med behandlingen af en klage over en vurdering af ejendommen.
Nævnet kan bemyndige told- og skatteforvaltningen til som sekretariat for
nævnet at foretage besigtigelsen på nævnets vegne.
§ 39.
Vurderingsankenævnet kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er
påkendt eller afvist af vurderingsankenævnet, hvis der forelægges nævnet
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes,
at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af
afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye oplysninger skal
forelægges nævnet inden for en af følgende frister:
1)
Fristen efter
§ 33, stk. 2, for fremsættelse af anmodning om genoptagelse.
2)
Fristen efter
§ 42, stk. 1, for indgivelse af klage over vurderingsankenævnets
afgørelse til Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af
sagen er afsluttet.
3)
Fristen efter
§ 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for landsretten, eller
inden
landsrettens behandling af sagen er afsluttet.
4)
Fristen for
indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, eller inden Højesterets
behandling af sagen er afsluttet.
Stk. 2.
Vurderingsankenævnet kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om
betingelserne
i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis ganske særlige omstændigheder taler
derfor.
Kapitel 16
Klage m.v. til Landsskatteretten
§ 40.
En
klage til Landsskatteretten kan indgives af enhver, der har en væsentlig,
direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. En
klage over en afgørelse, der kan påklages til vurderingsankenævn efter
§ 8, stk. 1, nr. 1, kan indgives af de i § 38, stk. 1,
nævnte.
Stk. 2.
Skatteministeren kan indbringe en afgørelse truffet af Skatterådet, der
indeholder en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål, for
Landsskatteretten
til prøvelse. Bestemmelserne i § 13, stk. 1, § 42,
stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, samt §§ 43-47 finder tilsvarende anvendelse.
Den
eller de, der har været part i sagen for Skatterådet, stilles som en klager
ved
Landsskatterettens behandling af en klage.
Stk. 3.
Er der
klaget over en afgørelse som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1, kan
told- og skatteforvaltningen indbringe andre afgørelser efter
ejendomsvurderingsloven vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen, for
Landsskatteretten, der påkender disse afgørelser i forbindelse med klagen.
§ 41.
En
ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan påklages, når den
klageberettigede mener, at der foreligger et eller flere af følgende forhold:
1)
Den pågældende er
ikke skattepligtig.
2)
Ansættelsen er
ugyldig på grund af formelle fejl.
3)
Indkomsten eller
ejendomsværdien er ansat forkert.
4)
Skatten er beregnet
forkert, eller et til skatteberegningen knyttet tillæg, gebyr el.lign. er
beregnet
forkert eller pålagt med urette.
5)
Ansættelsen er
uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for
ansættelsens
foretagelse.
6)
Underskud og tab, der
kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som
underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert.
§ 42.
Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter
modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den
indgives efter udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 2.
Klage til
Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den afgørelse, der påklages, skal
følge
med klageskrivelsen i original eller kopi. Er der udarbejdet en
sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal også sagsfremstillingen følge
med klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke
punkter afgørelsen anses for urigtig, og begrundelsen herfor. Dokumenter, som
ønskes anvendt som bevis, skal følge med klageskrivelsen i original eller
kopi.
Stk. 3.
Hvis en
klage er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som
grundlag for sagens videre behandling, kan Landsskatteretten give klageren en
frist til at udbedre mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse
og en udarbejdet sagsfremstilling ikke følger med klageskrivelsen. Hvis
klageren
ikke udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises klagen.
Stk. 4.
Ved
fremsendelsen af klagen betales et beløb på 400 kr. (i 1987-niveau). Beløbet
reguleres efter personskattelovens § 20. Der skal dog ikke betales for
klage over afgørelser, der efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse
efter
§ 13, stk. 3, 1. pkt., skal træffes uden medvirken af læge
retsmedlemmer. Hvis beløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales
inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som
bortfaldet.
Det indbetalte beløb tilbagebetales til klageren, hvis denne får helt eller
delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende
domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse. Beløbet tilbagebetales
ikke,
hvis klagen afvises, hvis klagen indbringes for domstolene efter § 48,
stk. 2, eller hvis klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker
i
forbindelse med, at den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse,
genoptager sagen.
Stk. 5.
Landsskatteretten kan, forinden den afgør en klage af følgende typer, anmode
told- og skatteforvaltningen om at udarbejde en sagsfremstilling under
anvendelse af § 19, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt.:
1)
Klager som nævnt i
§ 5, stk. 2.
2)
Klager, der efter
bestemmelse af landsskatteretspræsidenten efter § 13, stk. 3, 1.
pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.
3)
Klager over bindende
svar, jf. § 21, stk. 1-3.
§ 43.
Klageren har adgang til at udtale sig ved en mundtlig forhandling.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har truffet den påklagede
afgørelse, om at være repræsenteret ved den mundtlige forhandling.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved afgørelsen
af
en klage over en vurdering af fast ejendom.
§ 44.
Klageren
kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et
retsmøde. Klageren kan dog ikke anmode om retsmøde i sager, som efter
§ 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge
retsmedlemmer. Klageren kan på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en
anmodning om retsmøde.
Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen kan i den enkelte sag anmode om at få lejlighed til at
udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til
dette
retsmøde.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af
retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart
overflødig.
§ 45.
Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.
Stk. 2.
Det skal
fremgå af Landsskatterettens afgørelse, hvorvidt afgørelsen er truffet med
deltagelse
af læge retsmedlemmer, jf. § 13. Har læge retsmedlemmer deltaget, skal
afgørelsen indeholde oplysninger om forskellige meninger under afstemningen
både vedrørende resultatet og begrundelsen. Afgørelsen skal angive
stemmetallet
for hver opfattelse, og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet
dissens.
Afgørelsen skal angive navn på den eller de personer, der har truffet
afgørelsen.
§ 46.
Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er
afgjort eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette
kan
lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have
medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget
tidligere.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om
betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3.
Reglerne om
betaling i § 42, stk. 4, anvendes tilsvarende i disse sager.
§ 47.
Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn
udmeldt
ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse,
når
sagen er indbragt for Landsskatteretten. Det gælder dog ikke i sager
vedrørende
efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og i sager
vedrørende vurdering af fast ejendom.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden for hvilken klageren og den
myndighed, hvis afgørelse klagen vedrører, skal tage stilling til, om der
begæres syn og skøn i sagen.
Stk. 3.
Hvis en
part begærer syn og skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen,
indtil klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler
Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er
6-måneders-fristen i § 48, stk. 2, suspenderet.
Stk. 4.
Begæres syn
og skøn udmeldt, indtræder told- og skatteforvaltningen som part i sagen.
Kapitel 17
Domstolsprøvelse
§ 48.
Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet
af
en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet
prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området.
Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis
det
har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for
retssagen,
og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget
tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil
medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.
Stk. 2.
Er der
forløbet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for
den
endelige administrative instans, kan afgørelsen dog indbringes for
domstolene,
selv om den endelige administrative instans endnu ikke har truffet en
afgørelse.
Stk. 3.
En endelig
administrativ afgørelse kan ikke indbringes for domstolene senere end 3
måneder
efter, at afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans
afvist
at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end
3
måneder efter, at afvisningen er sket.
§ 49.
Spørgsmål, som er afgjort af Landsskatteretten, kan skatteministeren
indbringe
for domstolene senest 3 måneder efter, at Landsskatteretten har truffet
afgørelse. Skatteministeren kan ligeledes vedrørende et spørgsmål, der er
afgjort af Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med
henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den, der ville være
Skatteministeriets modpart under en eventuel retssag, såfremt
Skatteministeriet
ikke kan forventes at opnå medhold i sagen, hvis den indbringes for
domstolene.
§ 50.
En
sag, der indbringes for domstolene efter § 48 eller § 49, anlægges
ved landsretten som 1. instans.
Stk. 2.
Sagen
anlægges ved den landsret, i hvis kreds Skatteministeriets modpart har
hjemting
ved sagens anlæg. Sager, der vedrører gaveafgift, anlægges i den kreds, hvor
gavegiveren har hjemting. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds,
hvori den skifteret ligger, som boet henhører under. Sager, der anlægges
efter
stempelafgiftsloven eller lov om afgift af tinglysning og registrering af
ejer-
og panterettigheder m.v., anlægges ved den landsret, i hvis kreds tinglysning
eller registrering er sket. Retsplejelovens § 241 og § 245,
stk. 1, anvendes dog tilsvarende.
Stk. 3.
Har
Skatteministeriets modpart ikke hjemting her i landet, anlægges sagen ved
Østre
Landsret, jf. dog retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1.
Kapitel 18
Henstand i forbindelse med klage
§ 51.
Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling
af
den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Det gælder dog
ikke
afgørelser efter toldlovgivningen, jf. artikel 244 i Rådets forordning (EØF)
nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves
særskilt. Der gives ikke henstand med beløb, der efter kildeskattelovens
§ 61, stk. 3, eller § 61 A overføres som tilsvar for et
efterfølgende år (indregnet restskat). Der gives heller ikke henstand med
betaling af registreringsafgift, i det omfang der efter lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. skal stilles depositum for
registreringsafgiftens betaling.
Stk. 3.
Henstand
kan ikke gives for et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet
ansøgning.
Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling
i
det administrative klagesystem. Indbringes en administrativ afgørelse for
domstolene, eller ankes en dom, skal der indgives ny ansøgning om henstand.
Stk. 4.
Henstand
kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det
skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at
inddrive kravet forringes.
Stk. 5.
Der kan i
henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for
krav, som klageren måtte få mod det offentlige.
Stk. 6.
Henstand
betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende
lov
fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstand omfatter også
rente
samt eventuelt allerede påløbne renter.
Kapitel 19
Omkostningsgodtgørelse
§ 52.
Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af
§ 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand
m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en
godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt
medhold
eller medhold i overvejende grad.
Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis
udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt i anledning af, at
told-
og skatteforvaltningen forelægger en afgørelse truffet af et skatteankenævn
for
Skatterådet til ændring, jf. § 2, stk. 3, eller skatteministeren
indbringer en skatterådsafgørelse for Landsskatteretten, jf. § 40,
stk. 2, eller Skatteministeriet indbringer en landsskatteretsafgørelse
for
landsretten eller Skatteministeriet anker en landsretsdom til Højesteret.
Godtgørelsen efter 1. pkt. ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede
udgifter, som afholdes til sagens behandling ved henholdsvis Skatterådet,
Landsskatteretten, landsretten og Højesteret.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt
til
syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 47, skal godtgøres fuldt ud.
Tilsvarende kan Skatterådet bestemme, at udgifter, der er eller vil blive
afholdt til syn og skøn i en sag, der afgøres af Skatterådet, skal godtgøres
fuldt ud, jf. § 4, stk. 3.
Stk. 4.
Der ydes
ikke omkostningsgodtgørelse efter dette kapitel for klager over afgørelser
efter lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.
Stk. 5.
Krav på
godtgørelse efter stk. 1-3 kan ikke sælges, pantsættes eller på anden
måde
overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den
sagkyndige.
Kravet kan i øvrigt ikke gøres til genstand for retsforfølgning eller
modregning.
§ 53.
Den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk eller en
juridisk
person, herunder et dødsbo:
1)
Den, der ifølge
lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er
nævnt i § 55, eller kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene.
2)
Den, som i øvrigt må
anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 55.
3)
Den, som en myndighed
inddrager i en sag omfattet af § 55, fordi myndigheden skønner, at den
pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.
§ 54.
Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal
betales eller er betalt:
1)
Udgifter til
sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den
godtgørelsesberettigede.
2)
Retsafgifter bortset
fra beløbet til Landsskatteretten som nævnt i § 42, stk. 4.
3)
Udgifter til syn og
skøn.
4)
Udgifter til
sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, i det omfang der ikke er tale
om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens
§ 3 B.
5)
Pålagte
sagsomkostninger.
6)
Udgifter til en
sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør
påklages
eller prøves ved domstolene.
Stk. 2.
De
godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:
1)
Tilkendte
sagsomkostninger.
2)
Offentlig retshjælp.
3)
Afgiftstilsvar, der
kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).
§ 55.
Godtgørelse
ydes i følgende tilfælde:
1)
Ved klage til
skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.
2)
Ved
Landsskatterettens behandling af en sag, som skatteministeren har indbragt
efter § 40, stk. 2.
3)
Ved en anmodning til
skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende
myndigheds egen tidligere afgørelse.
4)
I en sag vedrørende
skatter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part.
5)
I en klagesag, hvor
den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i
forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud
(EF-voldgiftskonventionen).
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder dog ikke sager, der påklages til
Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol,
bortset
fra hæftelsessager, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter
§ 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge
retsmedlemmer.
Stk. 3.
Godtgørelse
ydes endvidere ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede
efter
stk. 1, nr. 1-3, og ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager som nævnt
i
stk. 2.
§ 56.
I
sager, der afgøres administrativt, afgiver den instans, der træffer afgørelse
i
den godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en begrundet
udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i
det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne
udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den
godtgørelsesberettigede
er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af
spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.
Stk. 2.
Afgøres
sagen af Skatterådet, et skatteankenævn eller Landsskatteretten, kan
udtalelsen
efter stk. 1 afgives af told- og skatteforvaltningen som sekretariat for
Skatterådet eller skatteankenævnet eller af en kontorchef i
Landsskatteretten.
Stk. 3.
I sager om
kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 3 B, afgiver
den administrative klageinstans en udtalelse om, i hvilket omfang udgifter
til
sagkyndig bistand skønnes at være medgået til udarbejdelse af dokumentation i
forbindelse med klagesagen, jf. § 54, stk. 1, nr. 4.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.
§ 57.
Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at
undersøge, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i
sin
sag, udbetales forskudsvis 50 pct. af det ansøgte godtgørelsesbeløb.
Stk. 2.
Er
godtgørelsesbeløbet større end det beløb, som efter stk. 1 er udbetalt
forskudsvis, udbetales restbeløbet med en rente. Renten beregnes med
rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned
regnet fra dagen for modtagelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.
Stk. 3.
Giver en
ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge
størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges
honorar, udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel
tilbagebetaling.
Stk. 4.
Er
godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som efter stk. 3 er udbetalt
med
forbehold, skal den godtgørelsesberettigede tilbagebetale det for meget
udbetalte godtgørelsesbeløb. Den godtgørelsesberettigede har ret til
henstand,
hvis afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages eller indbringes
for
domstolene.
Stk. 5.
Har den
godtgørelsesberettigede tilbagebetalt godtgørelsesbeløbet efter stk. 4,
1.
pkt., og findes dette beløb senere at være blevet tilbagebetalt med urette,
udbetales beløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i
kildeskattelovens
§ 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra dagen for indbetaling
af
det opkrævede godtgørelsesbeløb.
§ 58.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger
der
skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.
§ 59.
Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om den
udgiftsmæssige udvikling m.v. i de sager, hvortil der kan ydes
omkostningsgodtgørelse.
§ 60.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af
omkostningsgodtgørelse.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 61.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
told-
og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, hvis denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning
kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i
retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i politisager tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Betales
bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet,
bortfalder videre forfølgning. Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning
og
inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.