Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Bilag 7
Bilag 8
Bilag 9
Bilag 10
Bilag 11
Bilag 12
Bilag 13
Bilag 14
Bilag 15
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om undervisningsplan for kørelæreruddannelsen

I medfør af § 66, stk. 6, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret ved lov nr. 245 af 19. marts 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 134 b, stk. 1:

§ 1. Undervisning af aspiranter med henblik på opnåelse af godkendelse som kørelærer skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for kørelæreruddannelsen, der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 208 af 3. april 1998 om undervisningsplan for kørelæreruddannelsen ophæves.

Stk. 3. Aspiranter, der har påbegyndt uddannelsen som kørelærer i henhold til bekendtgørelse nr. 208 af 3. april 1998 om undervisningsplan for kørelæreruddannelsen før den 1. marts 2015, kan aflægge kørelærerprøven efter den hidtil gældende undervisningsplan for kørelæreruddannelsen indtil udgangen af juni 2016.

Rigspolitiet, den 20. februar 2015

Jens Henrik Højbjerg

/ Svend Larsen


Bilag 1

Indholdsfortegnelse

0.
INDLEDNING
       
 
0.1
Kørelæreruddannelsens mål
 
0.2
Systematikken i undervisningsplanen
 
0.3
Definitioner
 
0.4
Henvisninger
     
1.
UNDERVISNINGSPLANERNE FOR KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI A1, A2, A, B, C, D OG E
   
 
1.1
Undervisningsplanens systematik
 
1.2
Undervisningsplanens indhold
 
1.3
Lærervejledningens indhold
     
2.
UNDERVISNINGSLÆRE
   
 
2.1
Indlæring og undervisning
 
2.2
Planlægning og tilrettelæggelse af undervisning
 
2.3
Gennemførelse af undervisning
 
2.4
Særlige forhold vedrørende køreuddannelsen
     
3.
UNDERVISNINGSFÆRDIGHED
   
 
3.1
Undervisning, evaluering og overvågning
     
4.
MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS
   
 
4.1
Øvelserne
     
5.
KØRETEKNIK
   
 
5.1
Mekanisk fysik
 
5.2
På det køretekniske anlæg
     
6.
REGELGRUNDLAGET I KØREUDDANNELSEN
   
 
6.1
Kørelærergodkendelsen
 
6.2
Kørekort
 
6.3
Køreuddannelsen
 
6.4
Køreprøven
 
6.5
Frakendelse og generhvervelse af førerretten
     
7.
RISIKOFORSTÅELSE, TRAFIKKULTUR, FÆRDSELSPSYKOLOGI OG -SOCIOLOGI
   
 
7.1
Sociale, psykologiske og samfundsmæssige faktorer
 
7.2
Ulykkes- og skadesfaktorer
 
7.3
Adfærds- og holdningspåvirkende virkemidler
     
8.
SUPPLERENDE VIDEN TIL KATEGORI B
   
 
8.1
Undervisningsplaner
 
8.2
Bilens indretning og udstyr
   
8.2.1
Betjeningsudstyr, instrumenter og kontrollys
   
8.2.2
Styreapparatet
   
8.2.3
Bremser
   
8.2.4
El-anlæg og lygter
   
8.2.5
Motor, drivlinje og udstødning
   
8.2.6
Bærende dele
   
8.2.7
Særligt udstyr
   
8.2.8
Særlige køretøjer
   
8.2.9
Lovgrundlag
 
8.3
Færdselsregler
   
8.3.1
Lovens område mv.
   
8.3.2
Regler for al færdsel
   
8.3.3
Færdselsregler for kørende
   
8.3.4
Hastighed
   
8.3.5
Særlige regler for motorvej og motortrafikvej
   
8.3.6
Særlige regler for knallerter
   
8.3.7
Førere af køretøjer mv.
   
8.3.8
Køretøjer mv.
   
8.3.9
Sikkerhedsudstyr
   
8.3.10
Befordring, belæsning, vægtdimensioner mv.
   
8.3.11
Færdselsregulering og afmærkning mv.
   
8.3.12
Erstatning og forsikring
   
8.3.13
Straf, afgifter mv. Samt konfiskation
       
9.
SUPPLERENDE VIDEN TIL MOTORCYKEL
   
 
9.1
Undervisningsplaner
 
9.2
Motorcyklens indretning og udstyr
   
9.2.1
Repetition
   
9.2.2
Betjeningsudstyr, instrumenter og kontrollys
   
9.2.3
Styreapparatet
   
9.2.4
Bremser
   
9.2.5
Motor, drivlinje og udstødning
   
9.2.6
Bærende dele
   
9.2.7
Særligt udstyr
   
9.2.8
Sidevogn og påhængsvogn
   
9.2.9
Lovgrundlag
 
9.3
Færdselsregler
   
9.3.1
Repetition
   
9.3.2
Motorcykler
   
9.3.3
Sikkerhedsudstyr
   
9.3.4
Placering
   
9.3.5
Slæbning
 
9.4
Køreteknik
   
9.4.1
Repetition
   
9.4.2
Mekanisk fysik
       
10.
SUPPLERENDE VIDEN TIL KATEGORI C, D OG E
   
 
10.1
Undervisningsplaner
 
10.2
Køretøjets indretning og udstyr
   
10.2.1
Repetition
   
10.2.2
Betjeningsudstyr, instrumenter og kontrollys
   
10.2.3
Styreapparatet
   
10.2.4
Bremser
   
10.2.5
El-anlæg, lygter, reflekser mv.
   
10.2.6
Bærende dele.
   
10.2.7
Tilkoblingsanordninger
   
10.2.8
Motor og transmission
   
10.2.9
Lovgrundlag
   
10.2.10
Gods
   
10.2.11
Godstransport og passagertransport
 
10.3
Færdselsregler
   
10.3.1
Repetition
 
10.4
Køreteknik
   
10.4.1
Repetition
   
10.4.2
Vejgreb mv.
       
11.
ARBEJDSMILJØ
   
 
11.1
Livsstilssygdomme
 
11.2
Stress
 
11.3
Ergonomi
     
12.
VIRKSOMHEDSØKONOMI, -DRIFT OG ANSÆTTELSE
   
 
12.1
Regnskabsføring mv.
     
13.
PRØVER
   
 
13.1
Forprøve
   
13.1.1
Bedømmelsen
 
13.2
Den afsluttende prøve
   
13.2.1
Bedømmelsen


Bilag 2

0. INDLEDNING

Det overordnede mål for kørelæreruddannelsen er at give kørelæreraspiranterne teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne undervise køreelever i overensstemmelse med de gældende regler for køreuddannelsen til den kategori, der søges godkendelse til.

0.1 Kørelæreruddannelsens mål

Kørelæreruddannelsen sigter således mod:

1) at give aspiranten indgående viden om undervisningsplanerne for køreuddannelsen med tilhørende lærervejledninger,

2) at give aspiranten færdighed i at undervise køreelever inden for rammerne af undervisningsplanerne,

3) at give aspiranten viden om færdselslovgivning, køretøjsteknik og køreteknik ud over rammerne i undervisningsplanerne i det omfang, undervisningsmæssige hensyn gør det påkrævet,

4) at give aspiranten viden om trafikkultur, færdselspsykologi og -sociologi i det omfang, undervisningsmæssige hensyn gør det påkrævet, og

5) at give aspiranten viden om administrative bestemmelser for køreuddannelsen samt arbejdsmiljø, virksomhedsøkonomi og -drift i det omfang, driften af en køreskole gør det påkrævet.

Kørelæreraspiranten til kategori B skal som en del af uddannelsen deltage i et fuldstændigt uddannelsesforløb af køreelever i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen for almindelig bil.

I den praktiske undervisning skal aspiranten selvstændigt forberede og gennemføre undervisning af køreelever på lukket øvelsesplads og køreteknisk anlæg, som anført i afsnit 4 og 5, og aspiranten skal selvstændigt gennemføre alle undervisningslektioner af køreelever i kørsel på vej.

I teoriundervisningen skal aspiranten selvstændigt forberede og gennemføre undervisning af køreelever i mindst 4 teorilektioner, hvoraf de 2 lektioner skal være udprægede holdningsbearbejdende lektioner fra afsnittene: »Køretøjers manøvreegenskaber«, »Trafikantadfærd«, »Grundregler for bilkørsel« eller »Særlige risikoforhold i trafikken«.

0.2 Systematikken i undervisningsplanen

Denne undervisningsplan indeholder en nærmere specificering af uddannelsesmålene opdelt i hovedafsnit og underafsnit.

Hvert hovedafsnit indledes med en kort beskrivelse af undervisningens formål. I formålsbeskrivelserne kan det være anført på hvilken måde aspiranten skal kunne tilkendegive at have nået de anførte uddannelsesmål, formen, hvorunder prøvepræstationen skal udføres, samt hvilke hjælpemidler der eventuelt kan benyttes.

Derefter følger underafsnit med detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinjer for såvel undervisningen som bedømmelse ved kørelærerprøverne, idet de nøje klarlægger kravene til aspirantens viden, færdigheder og holdninger efter endt undervisning.

Til præcisering af præstationskravene til aspiranten anvendes følgende udtryk i delmålsbeskrivelserne:

1) »Have kendskab til«; det vil sige, at aspiranten skal være så vidt orienteret om et emne, at det ikke er ukendt for aspiranten, eller at det kan understøtte og lette forståelsen af en efterfølgende mere målrettet og grundigere undervisning.

  Delmål med præstationskravet »have kendskab til« skal undervises i teori, men kan ikke indgå i nogen form for prøve.

2) »Skelne mellem« og »henføre til«; det vil sige, at aspiranten skal have en sådan viden om og forståelse af udtryk eller definitioner, emner eller forhold, at aspiranten kan genkende og indordne eller kategorisere dem efter betydningsforhold.

  Delmål med præstationskravene »skelne mellem« og »henføre til« skal undervises i teori og kan indgå i den skriftlige forprøve.

3) »Angive indhold af« og »angive betydning af«; det vil sige, at aspiranten skal kunne beskrive et emne eller forhold i kortfattet skriftlig form eller kunne finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om det angivne emne eller forhold.

  Delmål med præstationskravene »angive indhold af« og »angive betydning af« skal undervises i teori og kan indgå i den skriftlige forprøve.

4) »Redegøre alment for«; det vil sige, at aspiranten uden særlige faglige forudsætninger skal kunne beskrive et konkret emne eller forhold ved anvendelse af delmålenes fagudtryk og ved med egne ord at forklare fagudtrykkenes eller emnets betydning.

  Delmål med præstationskravet »redegøre alment for« skal undervises i teori og kan indgå i den faglige eksamination ved den afsluttende kørelærerprøve.

5) »Redegøre fagmæssigt for«; det vil sige, at aspiranten selvstændigt skal kunne beskrive et emne eller forhold ved korrekt anvendelse af almindeligt benyttede faglige betegnelser på det færdselspædagogiske, lovgivningsmæssige, køretøjstekniske og køretekniske område. Aspiranten forventes selvstændigt at kunne fortolke emner på færdselslovsområdet.

  Delmål med præstationskravet »redegøre fagmæssigt for« skal undervises i teori og kan indgå i den faglige eksamination ved den afsluttende kørelærerprøve.

6) »Beherske pædagogiske færdigheder«; det vil sige, at aspiranten i en konkret undervisningssituation med elever i teorilokale og i køretøj til øvelseskørsel skal kunne anvende sin viden om undervisningslære. Aspiranten skal endvidere kunne tilvejebringe og styre de forhold og betingelser, hvorunder effektiv læring kan finde sted, således at eleven bedst muligt hjælpes til at nå de givne uddannelsesmål.

  Delmål med præstationskravet »beherske pædagogiske færdigheder« skal undervises i praktik og kan indgå i undervisningsprøven ved den afsluttende kørelærerprøve.

7) »Udpege og benævne«; det vil sige, at aspiranten i praksis skal kunne lokalisere køretøjets betjenings- eller kontroludstyr, instrumenter og køretøjsdele samt kunne forstå og benytte de fagligt korrekte betegnelser.

  Delmål med præstationskravet »udpege og benævne« skal undervises i praktik og kan indgå ved den afsluttende kørelærerprøve.

8) »Aflæse og forstå betydning af«; det vil sige, at aspiranten skal kunne anvende instrumenter og kontrollys i køretøjet, forstå betydningen af disse og reagere i nødvendigt omfang.

  Delmål med præstationskravet »aflæse og forstå betydning af« skal undervises i teori samt i praktik, i det omfang, det er muligt. Delmålene kan indgå ved den afsluttende kørelærerprøve.

I delmålsbeskrivelserne kan præstationskravene kombineres. Fx skal aspiranten både kunne »aflæse og forstå betydning af« samt kunne »redegøre alment for« alle de instrumenter og kontrollys, der findes i det køretøj, der anvendes ved prøven.

Det er som nævnt ovenfor delmålene, der angiver, hvad aspiranten skal vide og kunne efter endt undervisning, og dermed er det også kun delmålene, der skal undervises i, og kun delmålene, der kan indgå i prøver.

Selv om et delmål indeholder praktiske færdigheder, og delmålsbeskrivelsens præstationskrav derfor henfører delmålet til praktisk undervisning, kan det vise sig umuligt at undervise i forholdet i praktik. Fx når aspiranten skal kunne »aflæse og forstå betydning af« kontrollampen for olietryk, hvilket betyder, at aspiranten ikke alene skal kunne aflæse og forstå betydningen af, at lampen lyser under kørslen (viden), men også, at aspiranten skal reagere i nødvendigt omfang (færdighed). Da det ikke er muligt for læreren ved en bevidst handling at få kontrollampen til at lyse under kørslen, vil det heller ikke blive muligt for aspiranten i praksis at lære at reagere i nødvendigt omfang. I disse tilfælde må læreren nøjes med at undervise forholdet i teori, men til gengæld undervise det så grundigt, at aspiranten – hvis olielampen en dag skulle begynde at lyse under kørslen – også kan reagere i nødvendigt omfang.

0.3 Definitioner

I denne undervisningsplan forstås ved:

1) Undervisning: Det bevidst tilrettelagte og organiserede samarbejde mellem lærer og aspirant med det formål at fremme læring. Undervisningens formål er, at aspiranten skal nå de for indlæringen fastsatte uddannelsesmål. Det er læreren, der i samarbejde med uddannelsesstedet har ansvaret for undervisningen.

  Det, som aspiranten skal lære (uddannelsesmålene), kan opdeles i viden, færdigheder og holdninger. Viden og holdninger hører til teoretisk undervisning, og færdigheder hører til praktisk undervisning:

a) Ved praktisk undervisning kræves det, at aspiranten ved undervisningens afslutning kan udføre det indlærte. Instruktion i forbindelse med den konkrete læring anses som en del af den praktiske undervisning.

b) Ved teoretisk undervisning er målet at øge aspirantens viden og/eller ændre aspirantens holdninger. Det kræves ikke, at aspiranten kan udføre det indlærte.

c) Ved prøver kan det kontrolleres, om aspiranten har tilegnet sig den ønskede viden og de ønskede færdigheder. Derimod er det sjældent muligt at kontrollere, om aspiranten har tilegnet sig de ønskede holdninger. Prøver vil oftest kun vise, om aspiranten har en viden om, hvilke holdninger der anses for at være de rigtige.

2) Læring: Den proces, som aspiranten gennemgår på vej mod det, aspiranten skal lære. Processen kræver, at aspiranten deltager aktivt. På denne måde tillægges aspiranten ansvar for egen læring.

3) Adfærd: Handlinger (færdigheder) samt sproglige ytringer og udtryksbevægelser (viden og holdninger). Læring indebærer således, at aspiranten ændrer sig. Det lærte integreres, og aspiranten udtrykker sig på en anden måde og/eller handler på en anden måde.

4) Motivation: Aspirantens begrundelse for at lære. Når aspiranten skal deltage aktivt i undervisningen for, at der kan blive tale om læring, skal aspiranten være motiveret (positivt eller negativt).

5) Motivering: Lærerens adfærd med henblik på at fremme aspirantens motivation. Som følge af definitionen på undervisning har læreren ansvar for at tilrettelægge, organisere og gennemføre undervisningen på en sådan måde, at aspiranten motiveres.

0.4 Henvisninger

Om de nærmere retningslinjer for kørelærerprøven henvises til bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere.

Øvelseskørsel i kørelærerskolen med køreelever skal gennemføres i køretøjer, som opfylder bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsen.


Bilag 3

1. UNDERVISNINGSPLANERNE FOR KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI A1, A2, A, B, C, D OG E

Hovedmål

Aspiranten skal lære systematik og indhold i den undervisningsplan med tilhørende lærervejledning, der vedrører den valgte kørelæreruddannelse. Aspiranten skal opnå færdighed i at kunne dokumentere sin viden i kortfattet skriftlig form med undervisningsplanen (inkl. eventuelle lærervejledninger) som hjælpemiddel. Har aspiranten valgt kørelæreruddannelsen til kategorierne C, D og E, indgår undervisningsplanen for køreuddannelsen til både kategori C1, C1/E, D1, D1/E og B.

Delmål

1.1 Undervisningsplanens systematik

Aspiranten skal kunne skelne mellem forskellige former for målbeskrivelser og angive deres betydning for køreundervisning og køreprøve i undervisningsplanen til den valgte kategori.

Aspiranten skal kunne skelne mellem udtrykkene i delmålsbeskrivelser. Til præcisering af præstationskrav skal aspiranten kunne angive betydningen af disse udtryk og herunder kunne henføre de enkelte delmål til teoretisk og/eller praktisk køreundervisning og køreprøve.

1.2 Undervisningsplanens indhold

Aspiranten skal kunne angive indholdet af samtlige delmål i undervisningsplanen for den valgte kategori, herunder også delmål om forhold, som almindelige elever alene skal have kendskab til.

1.3 Lærervejledningens indhold

Aspiranten skal kunne angive indholdet af lærervejledningen for køreuddannelsen, som er udstedt i tilknytning til den valgte kategori.


Bilag 4

2. UNDERVISNINGSLÆRE

Hovedmål

Aspiranten skal på et alment niveau lære de grundlæggende pædagogiske kriterier for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af undervisning. Aspiranten skal på fagmæssigt tilfredsstillende niveau lære, hvorledes disse kriterier følges i de gældende regler for køreuddannelsen.

Aspiranten skal kunne dokumentere sin viden i mundtlig form, hovedsageligt med de gældende undervisningsplaner og tilhørende lærervejledninger som hjælpemiddel.

Delmål

2.1 Indlæring og undervisning

Aspiranten skal have kendskab til:

1) forskellen mellem indlæring og undervisning, herunder forskellen mellem elev- og læreraktiviteter,

2) teorier, der elementært kan belyse læreprocessen ved den teoretiske og praktiske del af køreuddannelsen og disse deles indbyrdes sammenhæng, og

3) forskellige årsager til forståelses- og indlæringsvanskeligheder.

2.2 Planlægning og tilrettelæggelse af undervisning

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) nødvendigheden af målbeskrivelser for at gøre det muligt at konstatere, om givne mål er nået, herunder præcisering af betingelser for elevens dokumentation af kundskaber og færdigheder samt præcisering af kriterier og mindstekrav for, hvad eleven skal kunne og vide ved undervisningens slutning,

2) kriterier for udvælgelse af lærestof og organisering af undervisningen, og

3) betydningen af elevers forkundskaber og andre forudsætninger for undervisningens tilrettelæggelse.

2.3 Gennemførelse af undervisning

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) sammenhængen mellem elevens motivation og indlæringens forløb, herunder opregning af de mest almindelige årsager til svigtende motivation,

2) elevaktiverende undervisning, herunder opregning af undervisningsformer, der fremmer aktivering,

3) betydningen af måden hvorpå lærestoffet fremlægges eller gennemgås, herunder opregning af forskellige fremlæggelsesformers fordele og ulemper,

4) kriterier for opdeling af lærestof og undervisningsforløb, herunder helheds- og delmetode, koncentreret og delt undervisning, pauser mv.,

5) betydningen af evaluerende prøver i såvel det teoretiske som det praktiske pensum og

6) almindeligt anvendte metoder for evaluering af undervisningen.

2.4 Særlige forhold vedrørende køreuddannelsen

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) køreuddannelsens betydning for nedbringelse af antallet af færdselsulykker og deres sammenhæng i øvrigt med arbejdet for færdselssikkerheden og

2) menneskelige årsager til færdselsulykkerne og konsekvenserne for køreuddannelsens tilrettelæggelse.

Aspiranten skal endvidere kunne redegøre fagmæssigt for:

3) gældende retningslinjer for køreuddannelsens tilrettelæggelse i øvrigt, herunder samordning af teoretisk og praktisk undervisning, indretning, udstyr og brug af teorilokaler, samt udvælgelse af øvelsesstrækninger på vej,

4) viden om risikoforhold og faremuligheder i færdslen som forudsætning for overholdelse af færdselslovens grundlæggende krav om hensynsfuldhed og agtpågivenhed,

5) betydningen af, at skærpet opmærksomhed mod risikoforhold og faremuligheder ikke fører til overdrevet forsigtighed eller afkald på udførelse af manøvrer i situationer, hvor ingen faretegn er til stede,

6) betydningen af teoretisk viden om ulykker, risikoforhold og manøvreregler som grundlag for de praktiske øvelser og

7) sammenhængen mellem indøvelse af orienteringsfærdighed i teorilokale og under kørsel på vej.

Aspiranten skal endvidere med undervisningsplanen for den valgte kategori som hjælpemiddel kunne redegøre fagmæssigt for:

8) formålet med undervisningen i køretøjets indretning og udstyr, herunder betydningen af teoretisk viden som grundlag for praktiske øvelser,

9) hovedmålene for undervisningsplanens enkelte afsnit om køretøjets indretning og udstyr,

10) formålet med undervisningen på lukket øvelsesplads, herunder betydningen af at forenkle kravene ved de indledende øvelser, at gennemføre øvelserne med trinvis stigende sværhedsgrad og at lade eleven hurtigst muligt udføre øvelserne alene under kørelærerens overvågning,

11) formålet med undervisningen i køretøjers manøvreegenskaber, trafikantadfærd og vejforhold samt hovedmålene for undervisningsplanens enkelte afsnit herom,

12) formålet med undervisningen i grundregler for kørsel for den/de omhandlede kategori(er) og hovedmålene for undervisningsplanernes enkelte afsnit herom,

13) formålet med undervisningen i manøvrer på vej, herunder betydningen af at gennemføre øvelserne med trinvis stigende sværhedsgrad på forud fastlagte øvelsesstrækninger og på passende tidspunkter,

14) formålet med undervisningen i særlige risikoforhold og hovedmålene for undervisningsplanens enkelte afsnit herom,

15) formålet med undervisningen på køreteknisk anlæg og hovedmålene for undervisningsplanens enkelte afsnit herom og

16) formålet med at orientere eleverne om forberedelse til køreprøven og hovedmålene for undervisningsplanens enkelte afsnit herom.


Bilag 5

3. UNDERVISNINGSFÆRDIGHED

Hovedmål

Aspiranten skal lære at forberede og gennemføre køreundervisning i overensstemmelse med den undervisningsplan, der vedrører kørelæreruddannelsen til den valgte kategori og for de praktiske øvelsers vedkommende under iagttagelse af de nødvendige sikkerhedsmæssige forholdsregler. Har aspiranten valgt kørelæreruddannelsen til kategorierne C, D og E, indgår undervisningsplanen for køreuddannelsen til både C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D, D/E og B.

Aspiranten skal kunne dokumentere sin undervisningsfærdighed ved undervisning i såvel teori som kørsel af elever på ethvert uddannelsesniveau. Aspiranten må anvende hensigtsmæssige hjælpemidler.

Delmål

3.1 Undervisning, evaluering og overvågning

Aspiranten skal beherske følgende pædagogiske færdigheder:

1) forberede og gennemføre undervisning af elever efter almindelige pædagogiske kriterier og metoder samt gældende regler for køreuddannelsen til den valgte kategori, herunder samtlige delmål i undervisningsplanen,

2) udvælge og anvende hensigtsmæssige undervisningsmetoder, der vil fremme elevens tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger, herunder anvende hensigtsmæssige og varierede hjælpemidler for de enkelte lektioner,

3) være opmærksom på lærestoffets og de praktiske øvelsers forskellige sværhedsgrad og i undervisningen træffe passende foranstaltninger over for elevernes mulige indlærings- og forståelsesvanskeligheder,

4) være tilstrækkelig rutineret i at anvende evaluerende teoriprøver med introduktion af prøvens metodik og sprog, afvikling og forklaring på de korrekte svar,

5) være tilstrækkelig rutineret i at undervise elever under kørsel på vej til at bevare fornødent overblik og forudseenhed under alle vej- og færdselsforhold og i tide kunne advare eleven eller selv gribe ind over for risikoforhold eller faresituationer, der er ved at opstå,

6) kunne afgøre, om målet for lektionen er nået, efter endt undervisningslektion og

7) give eleven en vurdering af indlæringens forløb samt gøre rede for den fortsatte undervisning.


Bilag 6

4. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS

Hovedmål

Aspiranten skal lære at forberede og gennemføre køreundervisning på lukket øvelsesplads i overensstemmelse med den undervisningsplan, der vedrører kørelæreruddannelsen til den valgte kategori.

Indholdet er en grundig gennemgang af mål og indhold samt praktiske øvelser i afsnittet ”Manøvrer på lukket øvelsesplads” i elevens undervisningsplan til den pågældende kategori.

Øvelserne gennemføres, således at aspiranten vil kunne undervise 3 elever samtidigt.

På den lukkede øvelsesplads skal føres lister over de aspiranter og elever, der har modtaget køreundervisning i afsnittet ”Manøvrer på lukket øvelsesplads”.

Listerne skal indeholde oplysning om:

1) den undervisende kørelærers navn og adresse,

2) aspirantens navn og adresse,

3) elevens navn og adresse og

4) dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.

Listerne skal opbevares i mindst 3 år og skal forevises politiet på forlangende.

Delmål

4.1 Øvelserne

Aspiranten skal kunne beherske pædagogiske færdigheder i:

1) planlægge og instruere den indledende undervisning i køretøjets betjeningsudstyr, instrumenter og kontrollys samt gennemgå øvelsesforløbet,

2) selvstændigt kunne opstille markeringsmateriellet og gennemføre øvelserne,

3) Tilrettelægge, instruere, vejlede og evaluere elevens øvelser på den lukkede øvelsesplads med forskellige øvelsesopstillinger og for de praktiske øvelsers vedkommende under iagttagelse af de nødvendige sikkerhedsmæssige forholdsregler,

4) være opmærksom på lærestoffet og de praktiske øvelsers forskellige sværhedsgrad i undervisningen og træffe passende foranstaltninger over for elevernes mulige indlærings-, forståelses- og motoriske vanskeligheder,

5) kunne afgøre, hvornår en elev under kørsel på lukket øvelsesplads kan udføre øvelserne på egen hånd eller på ny har behov for lærerinstruktion,

6) kunne træffe de fornødne forholdsregler (sikkerhedsregler) for at forebygge kritiske situationer overfor eleverne og aspiranten selv,

7) kunne gribe ind over for faresituationer, der er ved at opstå under kørsel på lukket øvelsesplads,

8) kunne afgøre, hvornår en elev kan udføre øvelserne tilfredsstillende,

9) kunne afgøre, om målet for lektionen er nået efter endt undervisning,

10) give eleven en vurdering af læringsforløbet, samt redegøre for den fortsatte undervisning og

11) være tilstrækkelig rutineret i at undervise 2-3 elever samtidig under kørsel på lukket øvelsesplads og bevare det fornødne overblik over elevernes og egen sikkerhed.


Bilag 7

5. KØRETEKNIK

Hovedmål

Køreteknik har bl.a. baggrund i den mekaniske fysik og i køretøjstekniske forhold. Aspiranten skal lære at forberede og gennemføre køreundervisning på køreteknisk anlæg i overensstemmelse med den undervisningsplan, der vedrører kørelæreruddannelsen til den valgte kategori.

Indholdet er en grundig gennemgang af mål og indhold samt praktiske øvelser i afsnittet »Manøvrer på køreteknisk anlæg« i elevens undervisningsplan til den pågældende kategori.

Aspiranten skal selv have gennemført samtlige manøvrer, der vedrører køreuddannelsen i »Manøvrer på køreteknisk anlæg« til den valgte kategori.

Aspiranten skal gennemføre øvelser på køreteknisk anlæg dels som observatør dels som underviser. Øvelserne gennemføres, således at aspiranten vil kunne undervise 4-6 elever samtidigt.

Viden om køretekniske forhold skal dokumenteres ved ræsonnerende redegørelser ud fra den mekaniske fysiks elementære love.

På det køretekniske anlæg skal føres lister over de aspiranter og elever, der har modtaget køreundervisning i afsnittet »Manøvrer på køreteknisk anlæg«.

Listerne skal indeholde oplysning om:

1) den undervisende kørelærers navn og adresse,

2) aspirantens navn og adresse,

3) elevens navn og adresse og

4) dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.

Listerne skal opbevares i mindst 3 år og skal forevises politiet på forlangende.

Delmål

5.1 Mekanisk fysik

Aspiranten skal kunne redegøre alment for følgende betegnelser og forhold, eventuelt ved skitser, herunder kunne redegøre fagmæssigt for faremuligheder/risikoforhold og korrekt køreteknik:

1) acceleration og deceleration, herunder måleenheden meter pr. sekund i anden (m/sek2),

2) måleenhederne for hastighed, km/t og m/sek., herunder omregning fra en enhed til en anden,

3) bevægelsesenergi, herunder dens afhængighed af hastighed og masse, samt dens indvirkning på bremselængden,

4) standselængde og dens afhængighed af reaktionslængde og bremselængde, herunder hvad de enkelte elementer afhænger af,

5) bremselængde, herunder omregning af bremselængder fra en hastighed til en anden,

6) udregne standselængden ved forskellige hastigheder, vejgreb og reaktionstider,

7) tyngdepunkt og tyngdekraft, herunder enheden newton (N),

8) moment, herunder måleenheden newtonmeter (Nm),

9) sammenlægning af kræfter efter vektorprincippet,

10) kræfter (inertikræfter), der virker i tyngdepunktet fx under bremsning eller acceleration, herunder dynamisk vægtforskydning og betydningen heraf,

11) friktion og friktionskraft, herunder hvilende og glidende friktion, samt betydningen af forskellige friktionstal eller -koefficienter,

12) friktionscirkler for hjulene,

13) stabil og ustabil bremsning, illustreret ved hjulenes friktionscirkler,

14) ABS-systemets indflydelse på køresikkerheden, herunder kørsel på uens friktion,

15) centrifugalkraft og dens afhængighed af masse, hastighed og kurveradius,

16) centrifugal- og tyngdekræfter under kørsel over bakker og gennem sving samt betydningen heraf,

17) slipvinkler og slipvinklernes indvirkning på køretøjets styretendenser,

18) ESC-systemets indflydelse på køresikkerheden,

19) vindtryk og vindtrykcenter på et køretøj,

20) kørsel med uhensigtsmæssig belæsning,

21) kørsel med bagage/gods, der kan forskyde sig ved bremsning, acceleration eller under kørsel i kurve,

22) udregne den nødvendige frie vejstrækning for en overhaling,

23) kørsel på våd vej (akvaplaning) og

24) tilpasning af hastigheden under kørsel over bakker og valg af hensigtsmæssig placering gennem sving, herunder betydningen af kørebanens hældning.

5.2 På det køretekniske anlæg

Aspiranten skal kunne beherske pædagogiske færdigheder i:

1) forberede og gennemføre den teoretiske undervisning,

2) instruere, vejlede og evaluere elevens øvelser på køreteknisk anlæg med forskellige øvelsesopstillinger,

3) selvstændigt kunne opstille markeringsmateriellet og gennemføre øvelserne,

4) være opmærksom på lærestoffet, de praktiske øvelsers forskellige sværhedsgrad i undervisningen og træffe passende foranstaltninger over for elevernes mulige indlærings-, forståelses- og motoriske vanskeligheder,

5) afgøre hvornår en elev under kørsel på køreteknisk anlæg kan udføre øvelserne tilfredsstillende med den grad af præcision, der fremgår af kravene til den pågældende kategori,

6) kunne træffe de fornødne forholdsregler (sikkerhedsregler) for at forebygge kritiske situationer over for eleverne og aspiranten selv,

7) kunne gribe ind over for faresituationer, der er ved at opstå under kørsel på køreteknisk anlæg og

8) være tilstrækkelig rutineret i at undervise 4-6 elever (for motorcykel 2-3 elever) samtidig under kørsel på køreteknisk anlæg og bevare det fornødne overblik over elevernes og egen sikkerhed.


Bilag 8

6. REGELGRUNDLAGET I KØREUDDANNELSEN

Hovedmål

Aspiranten skal have viden om bestemmelserne for at erhverve og opretholde kørelærergodkendelsen.

Aspiranten skal gennem viden om færdselsrelateret lovgivning og administrative bestemmelser have den nødvendige baggrund for at kunne gennemføre køreundervisning.

Aspiranten skal kunne dokumentere sin viden om de grundlæggende bestemmelser ved mundtlig fremstilling. Under redegørelse for den detaljerede færdselslovgivning mv. skal aspiranten herudover kunne besvare spørgsmål ved opslag i færdselsloven og de i medfør af loven udstedte bestemmelser (kørekortbekendtgørelse og -cirkulære samt Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver).

Delmål

6.1 Kørelærergodkendelsen

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) færdselslovens bestemmelser om at blive kørelærer,

2) færdselslovens bestemmelser om at opretholde kørelærergodkendelsen,

3) færdselslovens bestemmelser om at blive frakendt kørelærergodkendelsen og generhvervelse af godkendelsen og

4) bestemmelserne om virket som kørelærer i bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere.

6.2 Kørekort

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for følgende bestemmelser i færdselsloven:

1) Kørekort til motorkøretøj, erhvervsmæssig personbefordring, traktor og motorredskab samt knallert, herunder:

a) helbredsbetingelser, herunder ædruelighed/afhængighed,

b) aldersbetingelser,

c) køreuddannelse og

d) køreprøve.

2) Øvelseskørsel.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for de grundlæggende bestemmelser i kørekortbekendtgørelsen, der har betydning for erhvervelsen af kørekort:

3) Kørekort til motorkøretøj, til erhvervsmæssig personbefordring, til knallert samt til traktor og motorredskab:

a) erhvervelsen,

b) kørekortkategorier,

c) alderskrav,

d) helbredskrav,

e) færdselsrelateret førstehjælpskursus,

f) kørekortets gyldighedstid,

g) udstedelse og

h) udvidelse.

Aspiranten skal herudover ved opslag i kørekortbekendtgørelsen og kørekortcirkulæret kunne besvare spørgsmål vedrørende ovennævnte forhold.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for de grundlæggende bestemmelser, der har betydning for erhvervelsen af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring:

4) bekendtgørelse om taxikørsel mv. (gælder kun kategori B),

5) bekendtgørelse om særlige krav til taxier (gælder kun kategori B),

6) bekendtgørelse om buskørsel (gælder kun kategori D1 og D) og

7) bekendtgørelse om særlige krav til busser (gælder kun kategori D1 og D).

6.3 Køreuddannelsen

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for grundlæggende bestemmelser i kørekortbekendtgørelsen, der har betydning for køreuddannelsen:

1) Køreundervisning, herunder:

a) pauser i køreuddannelsen,

b) køreuddannelsens varighed,

c) lektionsplaner,

d) indledende og afsluttende køreundervisning og

e) øvelseskørsel.

Aspiranten skal herudover ved opslag i kørekortbekendtgørelsen kunne besvare spørgsmål vedrørende ovennævnte forhold.

6.4 Køreprøven

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for grundlæggende bestemmelser i kørekortbekendtgørelsen og kørekortcirkulæret samt Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver, der har betydning for køreprøven:

1) Køreprøver mv., herunder:

a) teoriprøve,

b) praktisk prøve,

c) kontrollerende køreprøve og

d) vejledende helbredsmæssig køretest.

2) Øvelseskøretøjer i køreuddannelsen og ved den praktiske prøve.

3) Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

Aspiranten skal herudover ved opslag i kørekortbekendtgørelsen, kørekortcirkulæret samt Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver kunne besvare spørgsmål vedrørende ovennævnte forhold.

Aspiranten skal have kendskab til:

4) Administration af ansøgninger om kørekort, herunder anvendelse af køreprøvebookingsystemet.

6.5 Frakendelse og generhvervelse af førerretten

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for færdselslovens og kørekortbekendtgørelsens bestemmelser om:

1) Frakendelse:

a) betinget frakendelse,

b) ubetinget frakendelse,

c) kørselsforbud og

d) frakendelsestiden.

2) Inddragelse og generhvervelse.


Bilag 9

7. RISIKOFORSTÅELSE, TRAFIKKULTUR, FÆRDSELSPSYKOLOGI OG -SOCIOLOGI

Formål

Formålet er, at aspiranten opnår indsigt i risikofaktorer i trafikken, især hvordan og hvorfor farlige situationer kan opstå, og hvordan man kan forebygge dem.

Aspiranten skal have viden om, at mennesker, der færdes i trafikken, er aktive medspillere i et socialt samspil, hvor egen adfærd kan få konsekvenser for andre, ligesom andres adfærd kan få konsekvenser for én selv.

Aspiranten skal opnå indsigt i forskellige faktorer, som har indflydelse på trafikanters holdning og adfærd i trafikken, herunder sociale og samfundsmæssige faktorer, ulykkes- og skadesfaktorer samt betydningen af trafikanternes selvopfattelse og holdning til færdselsregler og kontrol.

Hovedmål

Aspiranten skal opnå indsigt i sociale, psykologiske og samfundsmæssige faktorer, som har indflydelse på trafiksikkerheden og menneskers adfærd og holdninger i trafikken.

Aspiranten skal have indsigt i de vigtigste ulykkes- og skadesfaktorer i trafikken og have kendskab til kilder til viden om trafiksikkerhed og trafikulykker.

Aspiranten skal forstå betydningen af den menneskelige faktor, herunder trafikanters selvopfattelse, det vil sige hvordan man vurderer sine egne evner og færdigheder, og hvad det betyder for adfærd i trafikken.

Aspiranten skal opnå forståelse for baggrunden for færdselsreglerne og myndighedernes rolle i forhold til trafiksikkerhed.

Aspiranten skal have indsigt i forskellige virkemidler til påvirkning af adfærd og holdning.

Delmål

7.1 Sociale, psykologiske og samfundsmæssige faktorer

Aspiranten skal have kendskab til:

1) betydningen af sociokulturelle, udviklingsmæssige og psykologiske faktorer i forhold til adfærd i trafikken.

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

2) forskellige trafikantgruppers (alder, køn, sociale tilhørsforhold) forudsætninger for at færdes i trafikken, herunder hvilke grupper der har særlig høj risiko,

3) betydning af modenhed – herunder hjernens udvikling – for holdning og adfærd i trafikken,

4) betydning af realistisk selvvurdering og egenkontrol og motivation for sikker kørsel og

5) betydningen af normer og gruppepres.

7.2 Ulykkes- og skadesfaktorer

Aspiranten skal have kendskab til:

1) statistiske oplysninger om de vigtigste ulykkes- og skadesfaktorer i trafikken og

2) de hyppigste ulykkestyper for forskellige trafikantgrupper.

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

3) samspillet mellem trafikant, køretøj og vej (det trafikale system),

4) opmærksomhed, opfattelses- og reaktionsevnens betydning for trafikantens adfærd og risikoopfattelse,

5) alkohol, medicin og euforiserende stoffers betydning for trafiksikkerheden,

6) uligevægtig sindstilstand, herunder sygdom, stress, træthed og opstemthed og betydningen for trafiksikkerheden,

7) hastighedens betydning for ulykkesrisikoen,

8) sikkerhedsselens betydning for skadesrisikoen,

9) betydning af afkodning af andre trafikanters hensigt og adfærd,

10) synsfelt, centralt og perifert synsfelt,

11) betydning af erfaring og rutine og

12) kilder til viden om trafikuheld, herunder statistiker og havarirapporter mv.

7.3 Adfærds- og holdningspåvirkende virkemidler

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) forskellige måder at påvirke holdninger og adfærd på via lovgivning, køretøjsteknologi, vejtekniske foranstaltninger, kontrol, information og kampagner,

2) menneskers forskelligartede måder at tilegne sig viden, færdigheder og holdninger på,

3) straf og sanktioner som metoder, der kan være med til at regulere trafikanternes adfærd i ønskelig retning og

4) samfundsmæssige værktøjer i form af lovgivning, vejtekniske foranstaltninger og kampagner til at påvirke fremkommeligheden og øge sikkerheden for alle trafikanter.


Bilag 10

8. SUPPLERENDE VIDEN TIL KATEGORI B

Hovedmål

Aspiranten skal have den fornødne baggrund for at kunne undervise i en køreskole gennem viden om køretøjers indretning og udstyr samt færdselslovgivning ud over rammerne i undervisningsplanen for kategori B.

Aspiranten skal kunne dokumentere sin viden ved mundtlig fremstilling. Redegørelse for køretøjstekniske forhold skal gives med hjælpemidler i form af passende illustrationsmateriale eller modeller påført tekniske betegnelser.

Under redegørelse for færdselslovgivning skal aspiranten bl.a. kunne besvare spørgsmål ved opslag i færdselsloven og de i medfør af loven udstedte bestemmelser.

Delmål

8.1 Undervisningsplaner

Aspiranten skal med undervisningsplanen som hjælpemiddel kunne redegøre alment for:

1) de delmål i undervisningsplanen for køreuddannelsen til almindelig bil, som køreelever alene skal have kendskab til.

Aspiranten skal med undervisningsplanen som hjælpemiddel kunne redegøre fagmæssigt for:

2) alle undervisningsplanens øvrige delmål.

8.2 Bilens indretning og udstyr

8.2.1 Betjeningsudstyr, instrumenter og kontrollys

Aspiranten skal kunne udpege og benævne:

1) alt betjeningsudstyr i det køretøj prøven aflægges i.

Aspiranten skal kunne aflæse og forstå samt kunne redegøre alment for:

2) alle instrumenter og alt kontroludstyr i det køretøj prøven aflægges i.

8.2.2 Styreapparatet

Aspiranten skal have kendskab til:

1) styretøjgeometri, det vil sige styreboltens bagudhældning, sidehældning, forhjulenes spidsning, spredning i sving samt hjulstyrt,

2) det klassiske styretøj med pitmanarm og

3) kollisionssikring af styreapparatet.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

4) princippet i styreapparatets funktion, hvorefter en ratdrejning overføres gennem en tandstang til en tværgående bevægelse af stænger og svingarme, der styrer forhjulenes stilling,

5) selvopretning, herunder indflydelsen fra styreboltens sidehældning,

6) elektrisk og hydraulisk servostyring,

7) styreegenskabernes afhængighed af ændret vægt, dæktype og dæktryk og

8) elektronisk stabilitets kontrol (ESC).

8.2.3 Bremser

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) funktion af det hydrauliske to-kreds bremsesystems enkelte dele, herunder bremsepedal, hovedcylinder, væskebeholder med dæksel, bremsevæske, rør- og slangeforbindelser, hjulcylindre, bremsebakker og klodser, bremsebelægning samt bremsetromle og -skive,

2) pedalvandring, frigang, bremsepunkt og fuld bremsevirkning,

3) funktion af vakuumforstærkning,

4) funktion af elektrisk forstærkning,

5) princippet i tromlebremsers og skivebremsers funktion,

6) bremsevirkningen i hjulbremser og mellem dæk og vej,

7) bremsekraftregulering, herunder automatisk bremsekraftregulator (ALB) og ABS-bremsesystemer og

8) funktion af parkeringsbremsens mekaniske bremsesystems enkelte dele, herunder aktiveringsanordning med spærrer og mekaniske forbindelser samt den elektriske parkeringsbremse.

Aspiranten skal endvidere kunne redegøre alment for:

9) princip og funktion af blokeringsfri bremser (ABS-bremsesystem),

10) princip og funktion af påløbsbremse med bakspærrer og

11) princip og funktion af bremseassistent.

8.2.4 El-anlæg og lygter

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) kredsløbet fra akkumulatorens ene pol over ledninger, kontakter, sikringer til strømforbrugende dele og tilbage over stel til akkumulatorens anden pol,

2) akkumulatorens formål og dens vedligeholdelse,

3) betydningen af hele isolerede, rene og faste lednings- og stelforbindelser samt sikringernes formål,

4) generatorens formål, herunder betydningen af remmens tilstand og stramhed,

5) startmotorens formål og

6) principperne i lygtens indretning og virkemåde med lyskilde, parabol (reflektor) og lygteglas.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

7) kontrol af nærlysets lygteindstilling ved belysning af en væg, herunder lys-mørke-grænsens udseende ved asymmetrisk lys, herunder angivelse af årsager til forkert udseende af lysfordelingen og

8) manuel og automatisk lygteindstilling.

8.2.5 Motor, drivlinje og udstødning

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) principperne i en 4-takts motor og dens væsentligste enkeltdele (cylinder, stempel, plejlstang, ventiler, knast- og krumtapaksel samt svinghjul),

2) brændstofforsyning ved indsprøjtning og forstøverdyse,

3) antændelsen af brændstof i benzin- og dieselmotorer, herunder kompression samt formålet med tændrør og gløderør,

4) elektronisk motorstyring og chiptunings betydning for miljøet,

5) kraftoverføringen fra motor over kobling, gearkasse, kardanaksel, differentiale, drivaksel og kardanled til bilens drivende hjul,

6) princippet i koblingens indretning, herunder funktion af koblingspedal, mekanisk eller hydraulisk forbindelse, koblingsnav, belægning, trykplade og fjedre samt svinghjul på krumtapaksel,

7) princippet i gearkassens kraftoverføring og formålet med synkroniseringskoblinger,

8) formålet med automatisk transmission, hvor der sker automatisk til- og frakobling og automatisk tilpasning af gearene til det øjeblikkelige behov for kraft og/eller hastighed,

9) formålet med differentiale og differentialespærring,

10) princippet i udstødningssystemet og tegn på fejl i udstødningssystemet,

11) udledning af udstødningsgas fra cylindre, herunder formålet med lambdasonde, katalysator, partikelfilter og lyddæmper,

12) princippet i katalysatorens virkemåde,

13) princippet i partikelfilterets virkemåde og regeneration,

14) princippet i motorkølesystemet og tegn på fejl i motorkølesystemet,

15) betydningen af motorkøling, herunder væskekølesystem samt ventilatorens formål,

16) antispinregulering (ASR) og

17) betydningen af korrekt vedligeholdelse af motoren for at undgå unødig forurening.

8.2.5.1 Energi- og miljørigtig kørsel

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) betydningen af korrekt betjening af bilen for at undgå unødig forurening,

2) betydningen af korrekt køremåde af hensyn til brændstofforbruget,

3) betydningen af at anvende start-stop funktionen for at begrænse forureningen,

4) færdselslovens bestemmelser om unødvendig og forstyrrende kørsel,

5) bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, herunder kommunalbestyrelsers mulighed for at fastsætte begrænsninger mod at lade motoren gå i tomgang og

6) betydningen af ikke at lade motoren gå i tomgang i længere tid for at undgå unødig luft- og støjforurening.

8.2.6 Bærende dele

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) de almindeligste fjedertyper, herunder skruefjedre, bladfjedre og torsionsfjedre samt deres anvendelse,

2) princippet i teleskopstøddæmpere,

3) opbygningen af de forskellige dæktyper samt pigdæk og

4) regler for dækmærkning.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

5) fjedrenes funktion, herunder optagelse af hjulenes stød mod ujævnheder,

6) tegn på fejl ved fjedre, bedømt ved mislyde eller hældning af bilen,

7) støddæmpernes funktion ved dæmpning af fjedrenes udsving, samt bevarelse af hjulkontakt til vejen,

8) tegn på fejl ved støddæmpere, bedømt ved mislyde, olieudtræk eller dårlig dæmpning,

9) fordele og ulemper ved de forskellige dæktyper,

10) slidindikatorer,

11) betydningen af korrekt dæktryk,

12) faremulighed ved kørsel med ukorrekt dæktryk og ved uensartet dækmontering,

13) betydningen af hjulbalance, herunder statisk og dynamisk ubalance,

14) tegn på fejl i hjulbalancen (statisk eller dynamisk ubalance), bedømt ved vibrationer og unormalt dækslid og

15) de almindeligste former for unormalt dækslid i øvrigt og årsagerne hertil, for højt eller for lavt dæktryk, fejl i hjulindstilling eller fejl ved bremser eller støddæmpere.

8.2.7 Særligt udstyr

Aspiranten skal med detailforskrifter for køretøjer som hjælpemiddel kunne redegøre fagmæssigt for:

1) generelle bestemmelser om sikkerhedsseler i detailforskrifter for køretøjer.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

2) fordele og ulemper ved plane og buede spejle og

3) bestemmelser om udsyn i detailforskrifter for køretøjer.

8.2.8 Særlige køretøjer

Aspiranten skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

1) Bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr (udstyrsbekendtgørelsen), bestemmelser om indretning og udstyr for køretøjer ud over almindelig personbil, der lovligt kan føres med kørekort til kategori B, herunder:

a) bestemmelser for alle køretøjer i udstyrsbekendtgørelsens kapitel 1 og

b) bestemmelser om biler samt om påhængsvogne og påhængsredskaber til biler.

2) Bestemmelser i bekendtgørelse om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber mv.

8.2.9 Lovgrundlag

Aspiranten skal ved opslag i detailforskrifter for køretøjer kunne besvare spørgsmål vedrørende ovennævnte. Aspiranten skal endvidere i undervisningen kunne anvende bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr og vejledning om syn af køretøjer.

8.3 Færdselsregler

8.3.1 Lovens område mv.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for følgende lovbestemmelser:

1) færdselslovens gyldighedsområde og

2) færdselslovens bestemmelser om definitioner mv.

8.3.2 Regler for al færdsel

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) begreberne »fare«, »ulempe« og »unødig ulempe«,

2) færdselslovens bestemmelser om anvisninger for færdslen og

3) færdselslovens bestemmelser om udrykningskørsel.

Aspiranten skal kunne redegøre alment for følgende lovbestemmelser:

4) færdselslovens bestemmelser om leg mv. på vej.

8.3.3 Færdselsregler for kørende

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for følgende bestemmelser i færdselsloven:

1) anvendelse af vejens forskellige baner,

2) placering på vejene,

3) svingning mv.,

4) vending, bakning og vognbaneskift mv.,

5) kørsel ved busstoppested mv.,

6) møde,

7) overhaling,

8) forbud mod overhaling,

9) forbikørsel og overhaling i tæt færdsel,

10) overhaling og forbikørsel ved fodgængerfelt,

11) vigepligt mv.,

12) forpligtigelser overfor gående,

13) standsning og parkering,

14) forpligtelser ved standsning og parkering på særlige områder og i særlige tilfælde,

15) signaler og tegn,

16) lygteføring,

17) unødig støj mv. og

18) lokale trafiksaneringer.

8.3.4 Hastighed

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for følgende bestemmelser om hastighed i færdselsloven:

1) almindelige regler,

2) generelle hastighedsbegrænsninger og

3) hastighed for særlige typer af køretøjer.

8.3.5 Særlige regler for motorvej og motortrafikvej

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for følgende bestemmelser i færdselsloven:

1) særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej.

8.3.6 Særlige regler for knallerter

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for følgende bestemmelser i færdselsloven:

1) særlige regler for knallerter.

8.3.7 Førere af køretøjer mv.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for følgende bestemmelser i færdselsloven:

1) spirituskørsel,

2) narkokørsel,

3) bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv.,

4) overladelse af køretøj til personer, som er omfattet af ovenstående bestemmelser, og som er ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde,

5) politiets mulighed for kontrol ved udåndings-, spyt- eller svedprøve, øjenbesigtigelse, blod- eller urinprøve samt undersøgelse af en læge,

6) brug af mobiltelefon og andet teleudstyr og

7) oplysningspligt mv.

8.3.8 Køretøjer mv.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for følgende bestemmelser:

1) færdselslovens bestemmelser om ejers, førers og brugers ansvar for køretøjets stand,

2) færdselslovens bestemmelser om kontrol af køretøjer,

3) færdselslovens bestemmelser om tilkobling og slæbning,

4) bekendtgørelse om slæbning mv. af køretøj efter bil eller traktor,

5) bekendtgørelse om anvendelse af advarselstrekant og havariblink,

6) registreringslovens bestemmelser om køretøjer, der skal registreres samt om traktorer, der er fritaget for registrering, og om dem, der skal godkendes,

7) synsbekendtgørelsens bestemmelser om pligt til at anmelde ejerskifte, ændring af et køretøjs indretning og udstyr samt ændring af art og anvendelse og

8) synsbekendtgørelsens bestemmelser om periodisk syn.

8.3.9 Sikkerhedsudstyr

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) færdselslovens bestemmelser om anvendelse af sikkerhedsseler, sikkerhedsudstyr til børn og om antallet af passagerer, der lovligt kan befordres.

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

2) grundlæggende bestemmelser i bekendtgørelse om brug af sikkerhedsseler mv.

8.3.10 Befordring, belæsning, vægtdimensioner mv.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) færdselslovens bestemmelser om befordring, belæsning, vægt, dimensioner mv. i det omfang, det har betydning for de køretøjer, der må føres med kørekort til kategori B.

Aspiranten skal ved opslag i dimensionsbekendtgørelsen kunne besvare spørgsmål vedrørende belæsning, vægt og dimensioner i det omfang, den har betydning for kategori B.

8.3.11 Færdselsregulering og afmærkning mv.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) vejafmærkningsbekendtgørelsens bestemmelser om færdselstavlers udførelse som variable tavler, om deres betydning for enkelte vognbaner og om præcisering af deres betydning ved undertavler,

2) vejafmærkningsbekendtgørelsens bestemmelser om advarselstavlers opsætningsafstand før farested samt om gyldighedssted/-område og afstand for vigepligtstavler, forbudstavler, påbudstavler og oplysningstavler, herunder områdetavler,

3) bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærknings bestemmelser om variable tavler, herunder lysende tavler og

4) bekendtgørelse om politiets tegngivning ved færdselsregulering.

Aspiranten skal have kendskab til:

5) bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning og skal ved opslag kunne besvare spørgsmål om anvendelse af vejafmærkning.

8.3.12 Erstatning og forsikring

Aspiranten skal kunne redegøre alment for følgende lovbestemmelser i færdselsloven:

1) grundlæggende bestemmelser om erstatning og forsikringspligt, herunder objektivt ansvar.

8.3.13 Straf, afgifter mv. samt konfiskation

Aspiranten skal kunne redegøre alment for følgende lovbestemmelser i færdselsloven:

1) bestemmelser om straf, herunder betinget objektivt ansvar for ejer/bruger for visse hastighedsovertrædelser,

2) straf/afgift ved ulovlig standsning og parkering og

3) konfiskation af køretøjer.


Bilag 11

9. SUPPLERENDE VIDEN TIL MOTORCYKEL

Hovedmål

Aspiranten skal have den fornødne baggrund for at kunne undervise i en køreskole gennem viden om køretøjers indretning og udstyr, færdselslovgivning og køretekniske forhold ud over rammerne i undervisningsplanen for køreuddannelsen til motorcykel.

Aspiranten skal kunne dokumentere sin viden ved mundtlig fremstilling. Redegørelse for køretøjstekniske forhold skal gives med hjælpemidler i form af passende illustrationsmateriale eller modeller påført betegnelser.

Under redegørelse for færdselslovgivning skal aspiranten bl.a. kunne besvare spørgsmål ved opslag i færdselsloven og de i medfør af loven udstedte bestemmelser.

Viden om køretekniske forhold skal dokumenteres ved ræsonnerende redegørelser ud fra den mekaniske fysiks elementære love.

Delmål

9.1 Undervisningsplaner

Aspiranten skal med undervisningsplanen for køreuddannelsen som hjælpemiddel kunne redegøre alment for:

1) de delmål i undervisningsplanen for køreuddannelsen til motorcykel, som køreelever alene skal have kendskab til.

Aspiranten skal med undervisningsplanen som hjælpemiddel kunne redegøre fagmæssigt for:

2) alle undervisningsplanens øvrige delmål.

9.2 Motorcyklens indretning og udstyr

9.2.1 Repetition

Aspiranten skal have repeteret delmålene i afsnit 8.2 ”Bilens indretning og udstyr” med de dertil knyttede præstationskrav i det omfang, de har betydning for kørelæreruddannelsen til motorcykel.

9.2.2 Betjeningsudstyr, instrumenter og kontrollys

Aspiranten skal kunne udpege og benævne:

1) alt betjeningsudstyr på det køretøj, der anvendes ved prøven.

Aspiranten skal kunne aflæse og forstå betydning af samt kunne redegøre alment for:

2) alle instrumenter og alt kontroludstyr på det køretøj, der anvendes ved prøven.

9.2.3 Styreapparatet

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) princippet i styreapparatets funktion og

2) kronrørets hældning og efterløbets betydning for retningsstabilitet og selvopretning.

9.2.4 Bremser

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) funktionen af det hydrauliske og mekaniske bremsesystems enkelte dele, herunder bremsepedal og håndbremsegreb, kabler og trækstænger, væskebeholder med dæksel, bremsevæske, rør- og slangeforbindelser, bremsebakker og -klodser, bremsebelægning og –skive og

2) bremsepedals og bremsegrebs frigang, bremsepunkt og fuld bremsevirkning.

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

3) formålet med kombinationsbremser.

9.2.5 Motor, drivlinje og udstødning

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) kraftoverføringen fra motor over kobling, gearkasse, kardanaksel, rem eller kæde til motorcyklens drivende hjul og

2) formålet med motorcyklens automatiske transmission, hvor der sker automatisk til- og frakobling og automatisk tilpasning af gearene til det øjeblikkelige behov for kraft og/eller hastighed.

9.2.6 Bærende dele

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) principperne i hjulophæng, herunder justeringsmuligheder.

9.2.7 Særligt udstyr

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) bestemmelser om håndbøjle, fodhvilere mv. og

2) bestemmelser om spejle og vindskærm.

9.2.8 Sidevogn og påhængsvogn

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) registreringsbekendtgørelsens bestemmelser om tilkobling af sidevogn og påhængsvogn til motorcykel.

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

2) montering og indstilling af sidevogn.

9.2.9 Lovgrundlag

Aspiranten skal ved opslag i detailforskrifter for køretøjer kunne besvare spørgsmål vedrørende stor knallert, motorcykel, sidevogn og påhængsvogn til motorcykel. Aspiranten skal endvidere i undervisningen kunne anvende bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr og vejledning om syn af køretøjer.

9.3 Færdselsregler

9.3.1 Repetition

Aspiranten skal have repeteret delmålene i afsnit 8.3 ”Færdselsregler” med de dertil knyttede præstationskrav i det omfang, de har betydning for kørelæreruddannelsen til motorcykel.

9.3.2 Motorcykler

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) færdselslovens særlige regler for motorcykler.

9.3.3. Sikkerhedsudstyr

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for færdselslovens bestemmelser om:

1) brug af sikkerhedsseler,

2) anvendelse af styrthjelm og

3) sikkerhedsudstyr til børn.

9.3.4 Placering

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) færdselslovens bestemmelser om placering på vejen set i sammenhængen med undervisningsplanens anvisninger vedrørende vejgreb og synlighed.

9.3.5 Slæbning

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) bekendtgørelse om slæbning.

9.4 Køreteknik

9.4.1 Repetition

Aspiranten skal have repeteret delmålene i afsnit 5.1 »Mekanisk fysik« i denne undervisningsplan med de dertil knyttede præstationskrav i det omfang, det har betydning for kørelæreruddannelsen til motorcykel.

9.4.2 Mekanisk fysik

Aspiranten skal kunne redegøre alment for følgende betegnelser og forhold evt. ved skitser, herunder kunne redegøre fagmæssigt for faremuligheder/risikoforhold og korrekt køreteknik:

1) gyrovirkning forstået som sammenhængen mellem et hjuls rotationshastighed og retningsstabilitet samt dens modvirkning ved kontrastyring på 2-hjulet motorcykel,

2) vindtryk forfra og fra siden ved kørsel på motorcykel,

3) kræfter, der virker i tyngdepunktet under acceleration, bremsning og/eller styring, herunder ændring i tryk på forhjul, baghjul og sidevognshjul samt betydningen heraf,

4) kørsel på motorcykel med sidevogn under kraftig acceleration og bremsning samt svingning til højre og til venstre og

5) belæsningens betydning for manøvreegenskaber for to-hjulet motorcykel med og uden sidevogn, med/uden påhængskøretøj samt tre-hjulet motorcykel.


Bilag 12

10. SUPPLERENDE VIDEN TIL KATEGORI C, D OG E

Hovedmål

Aspiranten skal have den fornødne baggrund for at kunne undervise i en køreskole gennem viden om køretøjers indretning og udstyr, færdselslovgivning og køretekniske forhold ud over rammerne i undervisningsplanerne for henholdsvis kategori C, C1, D, D1, B/E, C/E, C1/E, D/E og D1/E samt B+.

Aspiranten skal kunne dokumentere sin viden ved mundtlig fremstilling. Redegørelse for køretøjstekniske forhold skal gives med hjælpemidler i form af passende illustrationsmateriale eller modeller påført tekniske betegnelser.

Under redegørelse for færdselslovgivning skal aspiranten bl.a. kunne besvare spørgsmål ved opslag i færdselsloven og de i medfør af loven udstedte bestemmelser.

Viden om køretekniske forhold skal dokumenteres ved ræsonnerende redegørelser ud fra den mekaniske fysiks elementære love.

Delmål

10.1 Undervisningsplaner

Aspiranten skal med undervisningsplanen som hjælpemiddel kunne redegøre alment for:

1) de delmål i undervisningsplanerne til de store kategorier, som køreelever alene skal have kendskab til.

Aspiranten skal med undervisningsplanerne som hjælpemiddel kunne redegøre fagmæssigt for:

2) alle undervisningsplanernes øvrige delmål.

10.2 Køretøjets indretning og udstyr

10.2.1 Repetition

Aspiranten skal have repeteret delmålene i afsnit 8.2 »Bilens indretning og udstyr« med de dertil knyttede præstationskrav i det omfang, de har betydning for kørelæreruddannelsen til store køretøjer.

10.2.2 Betjeningsudstyr, instrumenter og kontrollys

Aspiranten skal kunne udpege og benævne:

1) alt betjeningsudstyr på de køretøjer, der anvendes ved prøven.

Aspiranten skal kunne aflæse og angive betydningen af:

2) alle instrumenter og alt kontroludstyr i det køretøj prøven aflægges i.

10.2.3 Styreapparatet

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) princippet i styreapparatets funktion på påhængskøretøjet.

10.2.4 Bremser

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) driftsbremsens og parkeringsbremsens opbygning og virkemåde på lastbiler, busser og påhængskøretøjer og

2) nødbremsens opbygning og virkemåde på lastbiler og busser.

10.2.5 El-anlæg, lygter, reflekser mv.

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) forskellige typer elektriske forbindelser til påhængskøretøjet.

10.2.6 Bærende dele.

Aspiranten skal kunne redegøre fagmæssigt for:

1) luftaffjedringens indretning og virkemåde.

10.2.7 Tilkoblingsanordninger

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) forskellige tilkoblingsanordningers udformning og dimensioner.

10.2.8 Motor og transmission

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) formålet med og princippet i Robson-drev og

2) princippet i kraftudtag.

10.2.8.1 Energi- og miljørigtig kørsel

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) princippet i euro-normer for større køretøjer og

2) forbud mod at køre i miljøzoner for visse køretøjer.

10.2.9 Lovgrundlag

Aspiranten skal ved opslag i detailforskrifter for køretøjer kunne besvare spørgsmål vedrørende lastbiler, busser, påhængskøretøjer og vogntog. Aspiranten skal endvidere i undervisningen kunne anvende bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr og vejledning om syn af køretøjer.

10.2.10 Gods

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) de grundlæggende bestemmelser om transport af farligt gods, herunder hovedprincippet om opbygningen af fareskilte.

10.2.11 Godstransport og passagertransport

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

1) de grundlæggende bestemmelser om godstransport (godslov og bekendtgørelse om godstransport),

2) de grundlæggende bestemmelser om persontransport (buslov og bekendtgørelse om persontransport),

3) de grundlæggende bestemmelser om transport af farligt gods,

4) de grundlæggende bestemmelser om transport af levende dyr og

5) de grundlæggende bestemmelser om forsikringsforhold.

10.3 Færdselsregler

10.3.1 Repetition

Aspiranten skal have repeteret delmålene i afsnit 8.3 »Færdselsregler« med de dertil knyttede præstationskrav i det omfang, de har betydning for kørelæreruddannelsen til store køretøjer.

10.4 Køreteknik

10.4.1 Repetition

Aspiranten skal have repeteret delmålene i afsnit 5.1 ”Mekanisk fysik” i denne undervisningsplan med de dertil knyttede præstationskrav i det omfang, de har betydning for kørelæreruddannelsen til store køretøjer.

10.4.2 Vejgreb mv.

Aspiranten skal kunne redegøre alment for følgende betegnelser og forhold vedrørende mekanisk fysik:

1) konsekvenser af forskydning af gods ved kørsel i sving, ved opbremsning og ved undvigemanøvre og

2) køretekniske konsekvenser af kørsel med boogie-konstruktioner.


Bilag 13

11. ARBEJDSMILJØ

Hovedmål

Undervisningen skal introducere aspiranten til generelle forhold om nogle centrale miljømæssige rammer og vilkår i forbindelse med virket som kørelærer.

Aspiranten skal erhverve sig viden om arbejdsmiljøets indflydelse på kørelærerens sundhed, velvære og sikkerhed i trafikken samt kende foranstaltninger, der bidrager til forbedring af arbejdsmiljøet.

Aspiranten skal opnå viden om forskellige livsstilsfaktorers indflydelse på helbredet og trafiksikkerheden.

Aspiranten skal opnå viden om fysiske og psykiske reaktioner, som kan skyldes mangler i arbejdsmiljøet, og kende til, hvordan problemer af denne art kan forebygges.

Aspiranten skal opnå viden om bevægeapparatet og kredsløb samt forkerte arbejdsstillingers betydning for skader.

Endvidere skal aspiranten kunne indhente relevant viden om arbejdsmiljø og sundhedsrelaterede problemer.

Delmål

11.1 Livsstilssygdomme

Aspiranten skal have kendskab til at:

1) overvægt, rygning og manglende motion kan føre til en række livsstilsygdomme.

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

2) kostens indflydelse på helbredet og trafiksikkerheden,

3) alkohol og euforiserende stoffers mulige langtidsvirkning på helbredet, og eventuelle konsekvenser for trafiksikkerheden,

4) betydningen af manglende eller uhensigtsmæssig væskeindtag og de deraf følgende helbredsproblemer og eventuelle konsekvenser for trafiksikkerheden og

5) betydningen af sunde spisevaner, herunder varierede og planlagte regelmæssige mellemmåltider.

11.2 Stress

Aspiranten skal have kendskab til:

1) forskellige former for stressorer, herunder tidsfaktorens indvirkning på positiv og negativ stress,

2) forskellige fysiske, psykiske og sociale stressorers indvirkning på arbejdsmiljøet og hermed trafiksikkerheden,

3) symptomer på forskellige grader af positiv og negativ stress og

4) betydningen af det enkelte individs stresstærskler.

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

5) forhold der kan reducere negativ stress og

6) stress’ indflydelse på trafiksikkerheden.

11.3 Ergonomi

Aspiranten skal have kendskab til:

1) ergonomiens betydning for forebyggelse af de mest almindelige ryglidelser såsom diskusprolaps og iskias smerter.

Aspiranten kunne redegøre alment for:

2) betydning af korrekt indstillet sæde, spejle mv.,

3) betydningen af korrekt ind- og udstigningsteknik,

4) betydningen af korrekt kørestilling,

5) betydning af pauser udenfor bilen og

6) betydningen af korrekt indeklima samt orden i bilen.


Bilag 14

12. VIRKSOMHEDSØKONOMI, -DRIFT OG ANSÆTTELSE

Hovedmål

Undervisningen skal introducere aspiranten til generelle forhold om centrale forretningsmæssige rammer og vilkår for drift af en køreskole.

Aspiranten skal vide, hvordan et regnskab forberedes til årsafslutning/årsregnskab eventuelt med assistance fra en regnskabskyndig person.

Aspiranten skal opnå viden om budgetlægning, driftsregnskab, skatte- og momsregler, samt god skik for regnskabsføring.

Aspiranten skal opnå viden om god markedsførings- og konkurrenceskik og kende forskellige annonceringsformer, der ikke strider mod gældende markedsføringsregler.

Aspiranten skal på et grundlæggende niveau være i stand til at anvende IT-systemer i forbindelse med ovennævnte opgaver.

Delmål

12.1 Regnskabsføring mv.

Aspiranten skal have kendskab til:

1) bogføringslovens bestemmelser for regnskabsføring og for god skik,

2) bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (mindstekravs-bekendtgørelsen til mindre virksomheder), der knytter sig til køreskoledrift,

3) grundlæggende regler for afskrivning af aktiver,

4) markedsføringsloven,

5) ansættelsesbevisloven,

6) grundlæggende forskelle mellem driftsregnskab og det skattemæssige årsregnskab,

7) iværksætterkurser og

8) ankenævn for køreundervisning.

Aspiranten skal kunne redegøre alment for:

9) føring af kassekladde og afstemning af kassebeholdning, f.eks. ved brug af IT,

10) de grundlæggende skatte- og momsregler, der knytter sig til køreskoledrift,

11) regler for blandede private og erhvervsmæssige udgifter, herunder skolebil med brug af elektronisk kørebog,

12) budgetlægning for en elevs uddannelse,

13) budgetlægning for virksomheden, herunder forskudsregistrering hos SKAT,

14) regler for, hvordan aspiranten oprettes som erhvervsdrivende hos SKAT,

15) regler for dokumentation af indtægter og udgifter, herunder digital betaling,

16) grundlæggende regler om karteldannelse,

17) forbrugerombudsmandens fortolkning af god markedsføringsskik,

18) forbrugerombudsmandens retningslinjer om annoncering ved køreskoleundervisning og

19) forbrugerombudsmandens råd om køreskoler.


Bilag 15

13 PRØVER

Der afholdes følgende prøver til bedømmelse af kørelæreraspiranters kvalifikationer:

13.1 Forprøve

Ved forprøven bedømmes, om aspiranten har erhvervet sig de kundskaber og færdigheder, der er anført i foranstående afsnit 1, som er nødvendige for at kunne gennemføre kørelæreruddannelsen som helhed.

Opgaverne til forprøven udformes i skriftlig og delvis illustreret form og besvares ved afkrydsning og/eller kortfattede skriftlige redegørelser. Prøven har en varighed af l½ time.

Forprøven aflægges for Rigspolitiets prøvekommission.

13.1.1 Bedømmelsen

Ved bedømmelsen af besvarelserne til forprøven lægges særlig vægt på, at aspiranten giver udtryk for en klar forståelse af undervisningsplanens systematik og indhold.

13.2 Den afsluttende prøve

For at indstille sig til den afsluttende kørelærerprøve skal aspiranten have bestået forprøven.

Den afsluttende prøve har til formål at kontrollere, om aspiranten har de fornødne forudsætninger for at virke som kørelærer, herunder de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne undervise elever i overensstemmelse med de gældende regler for køreuddannelsen til den kategori, der søges godkendelse til.

Prøven afholdes i teorilokale og i øvelseskøretøj.

I tilknytning til prøven i teorilokale eksamineres mundtligt i emner, som anført i afsnit 2, 3, 5.1, 6 samt 8, 9 eller 10 (supplerende viden til den valgte kategori). Der indgår desuden eksamination i det af afsnittene 7, 11 eller 12, som prøvekommissionen har udvalgt til prøven.

13.2.1 Bedømmelsen

Ved bedømmelsen af aspirantens præstation i undervisning af elev i teori lægges vægt på, at aspiranten selvstændigt har tilrettelagt sit undervisningsforløb. Der lægges endvidere vægt på, at aspiranten har anvendt undervisningsformer og hjælpemidler, der fremmer elevaktiviteten, fx spørgende, dialogpræget undervisningsform kombineret med anskuelighedsundervisning (dias, PowerPoint o.l.), og har anvendt den rette teknik (fremtræden mv.) i henhold til afsnit 2.3 i undervisningsplanen for kørelæreruddannelsen. Der lægges endvidere vægt på, at aspiranten afslutter undervisningen med en evaluering.

Ved bedømmelsen af aspirantens præstation i undervisning af elev i praktik til kategorierne B og A lægges vægt på, at:

1) der har været anvendt metoder, der fremmer elevens indlæring,

2) aspiranten har været opmærksom på elevens eventuelle vanskeligheder under indlæringen,

3) aspiranten har haft fornødent overblik og forudseenhed under hele kørslen, og

4) aspiranten har givet en fyldestgørende evaluering af eleven (afsnit 3.1 i undervisningsplan for kørelæreruddannelsen).

Ved bedømmelsen af aspirantens instruktion i manøvreprøver med vogntog til kørelærerkategori C, D og E lægges vægt på, at:

5) der har været anvendt metoder, der fremmer indlæringen,

6) der er overensstemmelse mellem instruktion og udførelse af manøvren, og

7) aspiranten har haft fornødent overblik og forudseenhed under manøvren.

Ved bedømmelsen af kundskabsprøven lægges vægt på, at aspiranten viser viden om de nævnte forhold i overensstemmelse med undervisningsplanens præstationskrav og er i stand til at kunne ræsonnere sig frem til slutninger.