Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Bilag 7
Bilag 8
Bilag 9
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere

I medfør af § 66, stk. 6, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret ved lov nr. 245 af 19. marts 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 134 b, stk. 1:

§ 1. Undervisning af kørelærere med henblik på gennemførelse af obligatorisk efteruddannelse skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere, der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 2. Efteruddannelsen skal gennemføres på et af Rigspolitiet godkendt efteruddannelsescenter.

Efteruddannelsescentre

Ansøgning og godkendelse

§ 3. Godkendelse meddeles efter skriftlig ansøgning til et efteruddannelsescenter, som med hensyn til sine økonomiske forhold og omstændighederne i øvrigt vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at drive efteruddannelsesvirksomhed på en sådan måde, at kravene til efteruddannelsen opfyldes.

Stk. 2. Der kan knyttes vilkår til godkendelsen.

Stk. 3. Godkendelsen gælder i 5 år. Godkendelsen kan fornyes, såfremt efteruddannelsescentret fortsat opfylder betingelserne i stk. 1.

§ 4. En ansøgning om godkendelse efter § 3 indsendes til Rigspolitiet på et særligt skema og skal indeholde følgende:

1) Et undervisningsprogram med angivelse af, hvilke kurser der udbydes, og oplysning om, hvilke undervisningsmetoder der vil blive anvendt.

2) Navnet på den kursusleder, der skal være særligt godkendt kørelærer, og som skal føre tilsyn med det enkelte efteruddannelseshold.

3) Oplysninger om undervisernes kvalifikationer og kompetenceområder.

4) Oplysninger om undervisningslokaler og undervisningsmaterialer.

5) Oplysninger om betingelser for deltagelse i undervisningen, herunder deltagerantal.

§ 5. Efteruddannelsescentre, der er omfattet af § 3, skal oplyse kursister om, at Rigspolitiet har godkendt efteruddannelsescentret og dettes uddannelsesaktivitet. Efteruddannelsescentret skal gøre oplysningerne tilgængelige for kursisten og sikre, at de bliver meddelt denne klart og entydigt og i god tid inden indgåelse af aftale om uddannelsen.

Stk. 2. Efteruddannelsescentret skal optage kursister uanset disses eventuelle organisatoriske tilhørsforhold.

Stk. 3. Efteruddannelsescentret udsteder bevis for gennemgang af efteruddannelseskurset til hver enkelt kursist.

Krav til undervisere og udstyr

§ 6. Undervisere skal have

1) pædagogisk uddannelse og erfaring samt

2) indgående og aktuel faglig viden og kompetencer inden for det område, som vedkommende underviser i.

Stk. 2. Det af Rigspolitiet godkendte efteruddannelsescenter har ansvaret for undervisernes kvalifikationer og har ansvaret for, at underviserne gennemfører den nødvendige kvalificering.

§ 7. Efteruddannelsescentret har ansvaret for, at det har tilstrækkeligt udstyr til rådighed, som er relevant og nødvendigt for at sikre varetagelse af den efteruddannelsesvirksomhed, som uddannelsescentret er godkendt til at drive. Udstyret skal være tidssvarende og afspejle normal standard i branchen.

Tilsyn

§ 8. Rigspolitiet fører tilsyn med efteruddannelsescentre godkendt i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Efter begæring fra Rigspolitiet skal et godkendt efteruddannelsescenter give adgang til centret med tilhørende lokaler, udlevere dokumenter, som relaterer sig til den godkendte efteruddannelse, og bistå ved tilsynet.

§ 9. Et godkendt efteruddannelsescenter er forpligtet til at underrette Rigspolitiet, hvis der sker ændringer i uddannelsescentrets forhold af betydning for godkendelsen som efteruddannelsescenter, jf. §§ 2 og 3.

Tilbagekaldelse af godkendelse

§ 10. Rigspolitiet kan tilbagekalde en godkendelse udstedt til et efteruddannelsescenter, hvis

1) efteruddannelsescentret groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for godkendelsen,

2) der ikke har været drevet uddannelsesvirksomhed indenfor de seneste 12 måneder, eller

3) efteruddannelsescentret anmoder herom.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2015.

Rigspolitiet, den 20. februar 2015

Jens Henrik Højbjerg

/ Svend Larsen


Bilag 1

Indholdsfortegnelse

0.
INDLEDNING
   
 
0.1
Efteruddannelsens mål
 
0.2
Varighed og tilrettelæggelse
 
0.3
Gennemførelse
 
0.4
Uddannelsesinstitutioner og kursusleder
 
0.5
Lærerkræfter
 
0.6
Systematikken i undervisningsplanen
     
1.
Undervisningslære og -færdighed
   
 
1.1
Undervisningslære og -færdighed
     
2.
UNDERVISNINGSPLANERNE FOR KØREUDDANNELSEN
   
 
2.1
undervisningsplanens systematik
 
2.2
undervisningsplanens indhold
     
3.
RISIKOFORSTÅELSE, TRAFIKKULTUR, FÆRDSELSPSYKOLOGI OG FÆRDSELSSOCIOLOGI
   
 
3.1
Sociale, psykologiske og samfundsmæssige faktorer
 
3.2
Ulykkes- og skadesfaktorer
 
3.3
Adfærds- og holdningspåvirkende virkemidler
     
4.
REGELGRUNDLAGET FOR KØREKORT OG KØREUDDANNELSE
   
 
4.1
Kørelærergodkendelsen
 
4.2
Kørekort
 
4.3
Køreuddannelsen
 
4.4
Køreprøven
 
4.5
Frakendelse og generhvervelse af førerretten
     
5.
MILJØRIGTIG KØRETEKNIK OG KØRETØJSTEKNIK
   
 
5.1
Energi- og miljørigtig køreteknik
     
6.
SUPPLERENDE VIDEN
   
 
6.1
Færdselslovens bestemmelser
 
6.2
Andre bestemmelser
     
7.
VALGFRIE EMNER
   
 
7.1
Arbejdsmiljø
 
7.2
Virksomhedsøkonomi, virksomhedsdrift og ansættelse
 
7.3
Køreteknik til motorcykel
 
7.4
Køreteknik til almindelig bil
 
7.5
Køreteknik til store køretøjer
 
7.6
Energi- og miljørigtig kørsel


Bilag 2

0. INDLEDNING

Det overordnede mål for efteruddannelsen er at sikre, at kørelæreren fortsat er i besiddelse af teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne undervise køreelever i overensstemmelse med de gældende regler for køreuddannelsen.

Det er efteruddannelsens mål at give kørelæreren indsigt i de nye emner, der indgår i uddannelsen af nye kørelærere.

Endvidere er det efteruddannelsens mål at bibringe kørelæreren viden om relevante emner af betydning for kørelærererhvervet.

0.1 Efteruddannelsens mål

Efteruddannelsen sigter således mod:

1) at kørelæreren har viden om og kan anvende forskellige undervisningsmetoder, så kørelæreren kan gennemføre undervisning på mange måder, alt efter hvad deltagerne og stoffet kræver,

2) at kørelæreren kan planlægge egen undervisning samt kan detailplanlægge en undervisningslektion,

3) at sikre kørelærerens viden om risikoforståelse, trafikkultur, færdselspsykologi og færdselssociologi,

4) at kørelæreren har viden om undervisningsplanerne for køreuddannelsen med tilhørende lærervejledninger,

5) at kørelæreren har viden om relevante love og bekendtgørelser, og

6) at kørelæreren har viden om administrative bestemmelser for køreuddannelsen.

Efteruddannelsen sigter endvidere mod at bibringe kørelæreren viden om og/eller færdighed i et af følgende valgfrie emner:

7) køretøjsteknik og køreteknik,

8) energi- og miljørigtig køreteknik til den pågældende kategori,

9) arbejdsmiljø i det omfang det er relevant for drift af en køreskole, og

10) virksomhedsøkonomi med fokus på drift af en køreskole.

Da efteruddannelsen hensigtsmæssigt skal have et dynamisk forløb, skal denne undervisningsplan revideres løbende.

0.2 Varighed og tilrettelæggelse

Efteruddannelsen for kørelærere skal have en varighed på 5 undervisningsdage (8 timer pr. dag). Undervisningen i denne undervisningsplans afsnit 1, 2 og 3 skal have en varighed af 3 sammenhængende dage.

Undervisningen i afsnit 4, 5 og 6 skal have en varighed af 1 dag, og undervisningen i afsnit 7 skal tillige have en varighed af 1 dag.

Efteruddannelsen kan tages sammenhængende eller opdeles i 2 moduler. Efteruddannelsen kan gennemføres således:

1) 5 dage, svarende til 1 modul

2) 4 dage og 1 dag, svarende til 2 moduler eller

3) 3 dage og 2 dage, svarende til 2 moduler.

Efteruddannelsen skal gennemføres i forbindelse med fornyelse af kørelærergodkendelse hvert 5. år og afholdes over en periode på højst 3 måneder, der ligger inden for det seneste år af godkendelsesperioden.

0.3 Gennemførelse

Efteruddannelsen indeholder ikke eksamen, men der skal lægges vægt på deltagernes aktive deltagelse som betingelse for at modtage et kursusbevis.

0.4 Uddannelsesinstitutioner og kursusleder

Den institution, der ønsker at forestå efteruddannelsen, skal hos Rigspolitiet søge om godkendelse som kursusansvarlig udbyder og om godkendelse af efteruddannelsesforløbet, herunder beskrivelse af anvendte lærerkræfter.

Institutionen skal udpege en ansvarlig kursusleder, der selv er godkendt kørelærer, og som skal føre tilsyn med det pågældende efteruddannelseshold, herunder sikre, at det godkendte efteruddannelsesforløb gennemføres.

Kursuslederen skal endvidere føre opsyn med, at kursusdeltagerne møder op til undervisningen, og sikre, at den enkelte kursusdeltager har deltaget aktivt i undervisningen i en sådan grad, at der kan udstedes et kursusbevis for, at efteruddannelsen er gennemført.

0.5 Lærerkræfter

Institutionen skal sikre, at der anvendes lærerkræfter med relevante kompetencer inden for de enkelte emner i denne undervisningsplan.

0.6 Systematikken i undervisningsplanen

Denne undervisningsplan indeholder nogle uddannelsesmål, der fremgår af hvert afsnit.

Hvert hovedafsnit indledes med en kort beskrivelse af undervisningens hovedmål. Derefter følger underafsnit med delmål. Delmålene udgør retningslinjerne for undervisningen, idet de udgør kravene til kørelærerens viden, færdigheder og kompetencer efter endt undervisning.

Til præcisering af præstationskravene anvendes følgende udtryk i delmålsbeskrivelserne:

1) »Have kendskab til«; det vil sige, at kørelæreren skal være så vidt orienteret om et emne, at det ikke er ukendt for kørelæreren, eller at det kan understøtte og lette forståelsen af en efterfølgende mere målrettet og grundigere undervisning.

2) »Have viden om«; det vil sige, at kørelæreren skal have en sådan forståelse for et emne, at kørelæreren kan anvende sin viden.

3) »Opnå færdighed i«; det vil sige, at kørelæreren i praksis skal kunne anvende sin viden. Kørelæreren skal endvidere kunne anvende sine kompetencer, således at køreeleven når de fastsatte uddannelsesmål.


Bilag 3

1. UNDERVISNINGSLÆRE OG -FÆRDIGHED

Hovedmål

Kørelæreren skal lære om de grundlæggende pædagogiske kriterier og metoder for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, herunder elementer fra det pædagogiske undervisningsforløb, der er adgangsgivende til kørelæreruddannelsen.

Kørelæreren skal endvidere lære at anvende forskellige undervisningsformer og undervisningsmetoder.

Delmål

1.1 Undervisningslære og -færdighed

Kørelæreren skal have viden om følgende:

1) Valg af metoder og undervisningsformer ud fra mål og rammer for undervisningen.

2) Vurdering af deltagerforudsætninger og den voksnes læreprocesser.

3) Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen.

4) Samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisning.

5) Vurdering og valg af lærer- og formidlerrolle.

Kørelæreren skal opnå færdighed i:

6) Formidling af risikoforståelse i overensstemmelse med afsnit 3.


Bilag 4

2. UNDERVISNINGSPLANERNE FOR KØREUDDANNELSEN

Hovedmål

Kørelæreren skal lære om undervisningsplanerne for køreuddannelsen med tilhørende lærervejledninger.

Delmål

2.1 Undervisningsplanens systematik

Kørelæreren skal have viden om forskellige former for målbeskrivelser og deres betydning for køreundervisning og køreprøve i undervisningsplanen til den valgte kategori.

2.2 Undervisningsplanens indhold

Kørelæreren skal have viden om indholdet af delmålene i de relevante undervisningsplaner samt indholdet i lærervejledninger.


Bilag 5

3. RISIKOFORSTÅELSE, TRAFIKKULTUR, FÆRDSELSPSYKOLOGI OG FÆRDSELSSOCIOLOGI

Hovedmål

Kørelæreren skal lære om risikoforståelse, trafikkultur, færdselspsykologi og færdselssociologi i det omfang, det er relevant for køreuddannelsen.

Kørelæreren skal lære om forskellige faktorer, som har indflydelse på trafikanters holdning og adfærd i trafikken, herunder sociale og samfundsmæssige faktorer, ulykkes- og skadesfaktorer samt betydningen af trafikanternes selvopfattelse og holdning til færdselsregler og kontrol.

Kørelæreren skal lære om risikofaktorer i trafikken, især hvordan og hvorfor farlige situationer kan opstå, og hvordan man kan forebygge dem.

Kørelæreren skal lære om, at mennesker, der færdes i trafikken, er aktive medspillere i et socialt samspil, hvor egen adfærd kan få konsekvenser for andre, ligesom andres adfærd kan få konsekvenser for én selv.

Delmål

3.1 Sociale, psykologiske og samfundsmæssige faktorer

Kørelæreren skal have viden om:

1) Betydningen af sociokulturelle, udviklingsmæssige og psykologiske faktorer i forhold til adfærd i trafikken.

2) Forskellige trafikantgruppers (alder, køn, sociale tilhørsforhold) forudsætninger for at færdes i trafikken, herunder hvilke grupper der har særlig høj risiko.

3) Betydningen af modenhed, herunder hjernens udvikling for holdning og adfærd i trafikken.

4) Betydningen af realistisk selvvurdering, egenkontrol og motivation for sikker kørsel.

5) Betydningen af normer og gruppepres.

3.2 Ulykkes- og skadesfaktorer

Kørelæreren skal have kendskab til:

1) Statistiske oplysninger om de vigtigste ulykkes- og skadesfaktorer i trafikken.

Kørelæreren skal have viden om:

2) De hyppigste ulykkestyper for forskellige trafikantgrupper.

3) Samspillet mellem trafikant, køretøj og vej (det trafikale system).

4) Opmærksomhed og opfattelses- og reaktionsevnens betydning for trafikantens adfærd og risikoopfattelse.

5) Alkohol, medicin og euforiserende stoffers betydning for trafiksikkerheden.

6) Uligevægtig sindstilstand herunder sygdom, stress, træthed og opstemthed og betydningen for trafiksikkerheden.

7) Hastighedens betydning for ulykkesrisikoen.

8) Sikkerhedsudstyrs betydning for skadesrisikoen.

9) Betydning af afkodning af andre trafikanters hensigt og adfærd.

10) Synsfelt, centralt og perifert synsfelt.

11) Betydning af erfaring og rutine.

12) Kilder til viden om trafikuheld, herunder statistikker, havarirapporter mv.

3.3 Adfærds- og holdningspåvirkende virkemidler

Kørelæreren skal have viden om:

1) Forskellige måder at påvirke holdninger og adfærd på via lovgivning, køretøjsteknologi, vejtekniske foranstaltninger, kontrol, information og kampagner.

2) Menneskers forskelligartede måder at tilegne sig viden, færdigheder og holdninger.

3) Straf og sanktioner som metoder, der kan være med til at regulere trafikanternes adfærd i ønskelig retning.

4) Samfundsmæssige værktøjer i form af lovgivning, vejtekniske foranstaltninger og kampagner til at påvirke fremkommeligheden og øge sikkerheden for alle trafikanter.

5) Betydningen af, at skærpet opmærksomhed mod risikoforhold og faremuligheder ikke fører til overdreven forsigtighed eller afkald på udførelse af manøvrer i situationer, hvor ingen faretegn er til stede.


Bilag 6

4. REGELGRUNDLAGET FOR KØREKORT OG KØREUDDANNELSE

Hovedmål

Kørelæreren skal lære om relevante love og bekendtgørelser samt administrative bestemmelser.

Delmål

4.1 Kørelærergodkendelsen

Kørelæreren skal have viden om færdselslovens bestemmelser om:

1) opretholdelse af kørelærergodkendelsen,

2) frakendelse af kørelærergodkendelsen og generhvervelse af godkendelsen.

4.2 Kørekort

Kørelæreren skal have viden om følgende bestemmelser i færdselsloven:

1) Kørekort til motorkøretøj, erhvervsmæssig personbefordring, traktor og motorredskab samt knallert, herunder:

a) helbredsbetingelser,

b) aldersbetingelser,

c) køreuddannelse,

d) køreprøve og

e) øvelseskørsel.

Kørelæreren skal have viden om de grundlæggende bestemmelser i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende cirkulære, der har betydning for erhvervelsen af kørekort:

2) Kørekort til motorkøretøj, til erhvervsmæssig personbefordring, til knallert samt til traktor og motorredskab:

a) erhvervelsen,

b) kørekortkategorier,

c) alderskrav,

d) helbredskrav,

e) færdselsrelateret førstehjælpskursus,

f) kørekortets gyldighedstid,

g) udstedelse og

h) udvidelse.

4.3 Køreuddannelsen

Kørelæreren skal have viden om bestemmelser i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende cirkulære, der har betydning for køreuddannelsen:

1) pauser i køreuddannelsen,

2) køreuddannelsens varighed,

3) lektionsplaner,

4) indledende og afsluttende køreundervisning og

5) øvelseskørsel.

4.4 Køreprøven

Kørelæreren skal have viden om bestemmelser i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende cirkulære samt Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver, der har betydning for køreprøven:

1) Køreprøver mv., herunder:

a) teoriprøve,

b) praktisk prøve,

c) kontrollerende køreprøve og

d) vejledende helbredsmæssig køretest.

2) Øvelseskøretøjer i køreuddannelsen og ved den praktiske prøve.

3) Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

4.5 Frakendelse og generhvervelse af førerretten

Kørelæreren skal have viden om færdselslovens og kørekortbekendtgørelsens bestemmelser om:

1) Frakendelse:

a) betinget frakendelse,

b) ubetinget frakendelse,

c) kørselsforbud og

d) frakendelsestiden.

2) Inddragelse og generhvervelse, herunder

a) ANT-kursus,

b) særlig køreundervisning og

c) alkolås.


Bilag 7

5. MILJØRIGTIG KØRETEKNIK OG KØRETØJSTEKNIK

Hovedmål

Kørelæreren skal med baggrund i den mekaniske fysik og i køretøjstekniske forhold lære om energi- og miljørigtig køreteknik.

Kørelæreren skal lære om bekendtgørelser, forskrifter og anvisninger, som vedrører miljørigtig køreteknik og køretøjers indretning og udstyr.

Kørelæreren skal endvidere lære om nyere teknologi i køretøjerne.

Delmål

Energi- og miljørigtig køreteknik

Kørelæreren skal have viden om:

1) køretøjsteknologi, der har betydning for miljøet,

2) betydningen af korrekt køremåde af hensyn til brændstofforbruget og miljøet.

Kørelæreren skal have viden om sammmenhængen mellem den mekaniske fysik og energi- og miljørigtig kørsel:

3) bevægelsesenergi, herunder inertikræfter,

4) vindmodstand,

5) belæsning,

6) tilpasning af hastighed og gear under kørsel på bakker.

Kørelæreren skal have viden om udstyrsbekendtgørelsens bestemmelser om:

7) luftforurening og

8) støj.


Bilag 8

6. SUPPLERENDE VIDEN

Hovedmål

Kørelæreren skal lære om færdselsloven med tilhørende bekendtgørelser, der har betydning for køreuddannelsen.

Delmål

6.1 Færdselslovens bestemmelser

Kørelæreren skal have viden om bestemmelser i færdselsloven med tilhørende bestemmelser vedrørende:

1) færdselslovens område mv.,

2) regler for al færdsel,

3) færdselsregler for kørende,

4) hastighed,

5) særlige regler for motorvej og motortrafikvej,

6) særlige regler for knallerter,

7) færdselslovens særlige regler for motorcykler,

8) førere af køretøjer mv.,

9) køretøjer mv.,

10) sikkerhedsudstyr,

11) befordring, belæsning, vægtdimensioner mv.,

12) køre- og hviletid,

13) færdselsregulering og afmærkning mv.,

14) erstatning og forsikring,

15) straf og afgifter.

6.2 Andre bestemmelser

Kørelæreren skal have viden om bestemmelser i anden lovgivning, der har betydning for køreuddannelsen, herunder:

1) bekendtgørelse om registrering af køretøjer,

2) lov og bekendtgørelse om syn og godkendelse.


Bilag 9

7. VALGFRIE EMNER

Hovedmål

Målet er, at kørelæreren efter eget valg kan få viden om eller færdighed i et af de følgende emner, som kørelæreren i sit arbejde skønner at have særlig interesse i eller behov for.

Kørelæreren skal vælge et af nedenstående emner med et tidsforbrug på 1 dag.

Kørelæreren skal lære om det valgte emnes indhold.

Delmål

7.1 Arbejdsmiljø

Kørelæreren skal have viden om arbejdsmiljø i overensstemmelse med afsnit 11 i undervisningsplanen for kørelæreruddannelsen.

7.2 Virksomhedsøkonomi, virksomhedsdrift og ansættelse

Kørelæreren skal have viden om virksomhedsøkonomi, virksomhedsdrift og ansættelse i overensstemmelse med afsnit 12 i undervisningsplanen for kørelæreruddannelsen.

7.3 Køreteknik til motorcykel

Kørelæreren skal have viden om:

1) de køretekniske forhold, der er gældende for motorcykel.

Kørelæreren skal opnå færdighed i at gennemføre:

2) undervisning i nogle af de manøvrer, der fremgår af afsnit 9 i undervisningsplanen for køreuddannelsen til motorcykel.

Kørelæreren skal opnå færdighed i selv at gennemføre:

3) de manøvrer, der fremgår af afsnit 9 i undervisningsplanen for køreuddannlsen til motorcykel, og

4) andre relevante køretekniske manøvrer på motorcykel.

7.3 Køreteknik til almindelig bil

Kørelæreren skal have viden om:

1) de køretekniske forhold, der er gældende for bil.

Kørelæreren skal opnå færdighed i at gennemføre:

2) undervisning i nogle af de manøvrer, der fremgår af afsnit 9 i undervisningsplanen for køreuddannelsen til almindelig bil.

Kørelæreren skal opnå færdighed i selv at gennemføre:

3) de manøvrer, der fremgår af afsnit 9 i undervisningsplanen for køreuddannelsen til almindelig bil, og

4) andre relevante køretekniske manøvrer i bil.

7.4 Køreteknik til store køretøjer

Kørelæreren skal have viden om:

1) de køretekniske forhold, der er gældende for store køretøjer.

Kørelæreren skal opnå færdighed i at gennemføre:

2) undervisning i nogle af de manøvrer, der fremgår af afsnit 9 i undervisningsplanerne for køreuddannelsen til store køretøjer.

Kørelæreren skal opnå færdighed i selv at gennemføre:

3) de manøvrer, der fremgår af afsnit 9 i undervisningsplanerne for køreuddannelsen til store køretøjer, og

4) andre relevante køretekniske manøvrer i store køretøjer.

7.6 Energi- og miljørigtig kørsel

Kørelæreren skal have viden om:

1) energi- og miljørigtig kørsel i overensstemmelse med undervisningsplanen for kørelæreruddannelsen,

2) sammenhængen mellem den mekaniske fysik og energi- og miljørigtig kørsel,

3) bevægelsesenergi, herunder inertikræfter,

4) vindmodstand,

5) belæsning,

6) tilpasning af hastighed og gear under kørsel på bakker,

7) stressfaktorer, som påvirker energi og miljørigtig kørsel.

Kørelæreren skal opnå færdighed i at:

8) anvende den køremåde, som gavner miljøet mest og giver den bedste udnyttelse af brændstoffet,

9) udnytte køretøjets bevægelsesenergi ved en defensiv køremåde, og

10) undgå at lade stress påvirke køremåden.