Links til øvrige EU dokumenter
E1999L0032
 
E2001L0077
 
E2003L0030
 
E2009L0028
 
Den fulde tekst

Fremsat den 25. februar 2015 af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning1)

(Justering og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og senest ved § 1 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.«

Nr. 1 bliver herefter nr. 2.

2. I § 5, nr. 1, der bliver nr. 2, ændres »nr. 9.« til: »nr. 11.«

3. I § 5 indsættes efter nr. 1, der bliver nr. 2, som nyt nummer:

»3) Datahub: En it-platform, der ejes og drives af Energinet.dk, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.«

Nr. 2-12 bliver herefter nr. 4-14.

4. I § 5, nr. 5, der bliver nr. 7, udgår », herunder virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed«.

5. § 5, nr. 8, der bliver nr. 10, affattes således:

»10) Husholdningsforbruger: En elforbruger, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.«

6. I § 5 indsættes efter nr. 12, der bliver nr. 14, som nyt nummer:

»15) Netområde: Et nærmere afgrænset område, hvortil der i medfør af § 19, stk. 2, er givet bevilling til at drive netvirksomhed.«

Nr. 13-20 bliver herefter nr. 16-23.

7. I § 7, stk. 2, ændres »1. oktober 2015« til: »1. april 2016«.

8. § 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til datahubben. Indberetningen skal ske i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og andre oplysninger af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomheden varsler ændringer i priser og vilkår via datahubben.«

9. § 22, stk. 4, affattes således:

»Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder om måling af elektricitet, om opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, om dokumentation, indberetning og verifikation, om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger og om varsling af ændringer i priser og vilkår via datahubben. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 5, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.«

10. § 28, stk. 2, nr. 7-9, ophæves, og i stedet indsættes:

»7) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v. og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om elafgifter. Energinet.dk skal sikre, at datahubben understøtter overførsel af aftagenumre, jf. § 72 d, stk. 4 og 5.

8) Indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle ændringer i priser og vilkår.

9) Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.

10) Sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 9.«

Nr. 10-15 bliver herefter nr. 11-16.

11. I § 28, stk. 2, nr. 14, der bliver nr. 15, udgår »og 8«.

12. § 31, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Energinet.dk kan meddele påbud til brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår efter stk. 2. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan Energinet.dk træffe afgørelse om, at brugeren helt eller delvist udelukkes fra at gøre brug af Energinet.dk's ydelser, indtil vilkåret opfyldes.«

13. I § 49 indsættes efter »denne lov,«: »herunder elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, som faktureres efter § 72 b, stk. 1, 2. pkt., og § 72 d, stk. 1, 2. pkt.,«.

14. I § 70, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.

15. I § 70 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Lider netvirksomheden i et regnskabsår et tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende indbetaling af elafgift, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 2. pkt., hæves netvirksomhedens indtægtsramme med et beløb svarende til tabet. Indtægtsrammen hæves i det reguleringsår, hvor tabet er regnskabsført. Modtager netvirksomheden efterfølgende et beløb fra elhandelsvirksomheden eller konkursboet, der helt eller delvis dækker betalingen af elafgiften, reduceres indtægtsrammen med et tilsvarende beløb i det reguleringsår, hvor beløbet regnskabsføres.«

Stk. 3-13 bliver herefter stk. 4-14.

16. I § 70, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »§ 70, stk. 3.« til: »§ 70, stk. 4.«

17. §§ 71 a-73 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 72 a. En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben i henhold til vilkår fastsat af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2, for at kunne varetage sine opgaver efter stk. 2-5, § 8, stk. 5, og §§ 72 b-72 d.

Stk. 2. Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 6 b.

Stk. 3. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte forbruger informationer om elforbruget og udviklingen i dette. For fjernaflæste aftagenumre skal oplysninger om faktisk målt forbrug og fakturering i medfør heraf som minimum fremsendes til elforbrugeren fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-månedersperiode.

Stk. 4. Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra forbrugere og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirksomhed og Energinet.dk om nettekniske forhold.

Stk. 5. Elhandelsvirksomheden skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produkter, herunder priser og vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Elhandelsvirksomheden skal tillige indberette disse oplysninger til den i § 82 b nævnte prisportal, så længe prisportalen drives under Energitilsynets ansvar.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan meddele påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne nævnt i stk. 2-5. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-, energi- og bygningsministeren fratage elhandelsvirksomheden retten til at være registreret i datahubben. Fratages elhandelsvirksomheden retten til at være registreret i datahubben, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre uden forsinkelse af Energinet.dk til andre elhandelsvirksomheder efter § 72 e. Elhandelsvirksomheden kan registreres på ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 2-5.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse efter stk. 6, 2. pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi- og bygningsministeren, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi- og bygningsministeren anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.

Stk. 8. Energitilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af stk. 5. Overholder en elhandelsvirksomhed ikke stk. 5, kan Energitilsynet meddele pålæg om omgående berigtigelse af forholdet. Misligholder elhandelsvirksomheden groft eller gentagne gange sine forpligtelser efter stk. 5, orienterer Energitilsynet klima-, energi-, og bygningsministeren herom.

Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 2-5.

§ 72 b. Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk. Elhandelsvirksomheden fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet, herunder net- og systemydelser, jf. § 8, stk. 2-4, omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven. Elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer. Endvidere viderefaktureres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til de relevante aftagenumre.

Stk. 2. Energinet.dk indberetter oplysninger om afgiftssatser for elafgifter efter lov om afgift af elektricitet til datahubben.

Stk. 3. Elhandelsvirksomheden sikrer, at forbrugerne uden beregning kan indhente information i datahubben om forbruget på eget aftagenummer.

§ 72 c. Kommunikation mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet.dk om forhold, der vedrører et konkret aftagenummer, sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af § 28, stk. 2, nr. 13. I særlige tilfælde, der fastlægges i Energinet.dk’s forskrifter i medfør af § 28, stk. 2, nr. 13, hvor elhandelsvirksomheden har behov for en dialog vedrørende konkrete problemstillinger om målinger, fakturering, afbrydelser eller lignende, vil der kunne ske direkte kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både en elhandelsvirksomhed og en netvirksomhed.

Stk. 2. Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrørende identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har indgået aftale med.

Stk. 3. Ophæver eller opsiger en elhandelsvirksomhed sit aftaleforhold med en forbruger, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsen eller opsigelsen af aftaleforholdet til datahubben.

Stk. 4. Ophører et aftaleforhold mellem en elhandelsvirksomhed og en elforbruger, oplyses den relevante netvirksomhed via datahubben om dato for aftalens ophør. Netvirksomheden skal herefter sikre, at der foretages slutmåling hos forbrugeren.

Stk. 5. Elhandelsvirksomheden indhenter via datahubben oplysning om forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kan endvidere indhente oplysning om det summerede forbrug og om den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.dk. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.

Stk. 6. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af et aftaleforhold sker ud fra målte data. Er det ved afregningen ikke muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden indberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug i henhold til Energinet.dk’s forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.

§ 72 d. Netvirksomheden og Energinet.dk fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Netvirksomheden fakturerer ligeledes elhandelsvirksomheden for elafgift, som netvirksomheden skal svare efter lov om afgift af elektricitet. Energinet.dk fakturerer endvidere elhandelsvirksomheden for betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, og for elafgift, som Energinet.dk skal svare efter lov om afgift af elektricitet, for elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet.

Stk. 2. Faktureringerne efter stk. 1 skal ske med en betalingsfrist på mindst 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst 25 dage regnet fra forbrugsmånedens udgang.

Stk. 3. Netvirksomheden skal fakturere elhandelsvirksomheden, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., senest 5 hverdage efter, at netvirksomheden har modtaget grundlaget for engrosafregningen herfor fra datahubben. Energinet.dk skal sikre, at grundlaget for engrosafregningen er tilgængeligt for netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne i datahubben hurtigst muligt i måneden efter forbrugsmåneden og senest på et tidspunkt, som fastsættes i Energinet.dk's forskrifter.

Stk. 4. Afbryder en netvirksomhed eller Energinet.dk sin ydelse til en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, der er fastsat efter offentliggjorte og af Energitilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre, der i datahubben er knyttet til netvirksomheden eller til Energinet.dk, uden forsinkelse af Energinet.dk til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e.

Stk. 5. Tages en elhandelsvirksomhed under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt Energinet.dk, at elhandelsvirksomheden videreføres, overfører Energinet.dk uden forsinkelse elhandelsvirksomhedens aftagenumre til andre elhandelsvirksomheder efter § 72 e. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele Energinet.dk, om elhandelsvirksomheden videreføres.

§ 72 e. Energinet.dk indhenter en gang årligt i perioden den 1.-15. december tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre og på elforbrugere med forbrug på op til 100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende for 1 kalenderår. Elhandelsvirksomhederne kan dog trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, eller er indgivet konkursbegæring mod en anden elhandelsvirksomhed.

Stk. 2. Energinet.dk sikrer, at aftagenumre med forbrug på 100.000 kWh om året og derover kan identificeres i datahubben.

Stk. 3. Ophører en elhandelsvirksomheds leverancer som følge af indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, identificerer Energinet.dk uden ugrundet ophold elhandelsvirksomhedens aftagenumre i datahubben og fordeler aftagenumrene via datahubben på de elhandelsvirksomheder, der er tilmeldt, jf. stk. 1. Elhandelsvirksomhederne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre.

Stk. 4. Energinet.dk giver uden ugrundet ophold via datahubben meddelelse til de overtagende elhandelsvirksomheder og berørte netvirksomheder om det gennemførte leverandørskift for de fordelte aftagenumre, jf. stk. 3.

Stk. 5. Elhandelsvirksomhederne giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de elforbrugere, hvis aftagenumre elhandelsvirksomhederne har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om navnet på elhandelsvirksomheden, begrundelsen for, at elforbrugeren er overdraget til denne virksomhed, og en leveringsaftale i henhold til regler udstedt efter § 6 a. Bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 72 f.

Stk. 6. Leveringsaftalen, jf. stk. 5, er bindende for elhandelsvirksomheden i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet. Elforbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden elforbrugerens accept.

Stk. 7. Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.

Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er modtaget fra Energinet.dk, foretager netvirksomhederne uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre, jf. § 72 c, stk. 4.

Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge den eller de største elhandelsvirksomheder regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, og Energinet.dk ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet. Stk. 3-7 og § 72 f finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af aftagenumre, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af aftagenumrene mellem de tilmeldte elhandelsvirksomheder under hensyn til elhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser efter stk. 1.

§ 72 f. For timemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots timepris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. For ikketimemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots dagspris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. Elspotpriser tillægges endvidere net- og systemtariffer, betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven.

Stk. 2. Energitilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal, der er nævnt i § 82 b.

Stk. 3. Energitilsynet fastlægger senest den 1. december hvert år de tillæg, der er nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., for det følgende kalenderår. Tillæggene skal være udtryk for niveauet for de tillæg, der anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter for forbrug på op til 100.000 kWh om året

eller på 100.000 kWh om året og derover.

§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier, om hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og til forsyningssikkerhed er tilladt. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.

Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet.«

18. I § 82, stk. 6, ophæves 1. pkt., og i 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne, herunder også af elhandelsvirksomhederne, og«.

19. § 82 a ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 82 a. Energitilsynet foretager årlige undersøgelser af elpriser for elforbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året og vurderer, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Resultatet af undersøgelserne offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.

Stk. 2. Til brug for undersøgelser af elpriser for elforbrugere efter stk. 1 kan Energitilsynet pålægge elhandelsvirksomhederne at markere bestemte produkter i forbindelse med indberetning af priserne i den prisportal, som er nævnt i § 82 b, stk. 1.

Stk. 3. Træffes der beslutning om, at den i § 82 b, stk. 1, nævnte prisportal skal lukkes eller sælges, jf. § 82 b, stk. 3, kan Energitilsynet til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne efter stk. 1 pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette deres elpriser for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året til Energitilsynet og ved indberetningen at markere bestemte produkter.

Stk. 4. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetninger efter stk. 3.

§ 82 b. Energitilsynet har ansvaret for etablering og drift af en prisportal for elpriser, rabatter og vilkår på det danske elmarked for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året. Prisportalen skal være gratis og offentligt tilgængelig på internettet samt sikre gennemsigtighed, hvad angår elpriser, rabatter og vilkår.

Stk. 2. Energitilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab.

Stk. 3. Efter den 1. oktober 2018 kan klima-, energi- og bygningsministeren træffe beslutning om, at prisportalen skal lukkes eller sælges, hvis Energitilsynet vurderer, at der ikke længere er behov for prisportalen.

Stk. 4. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger efter § 72 a, stk. 5, og § 82 a, stk. 2.

§ 82 c. Energitilsynet fører en årlig statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor. Statistikken offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.

Stk. 2. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter § 20 c, stk. 2.«

§ 2

I lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.), som ændret ved § 4 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og § 4 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. Tre steder i § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »1. oktober 2015« til: »1. april 2016«.

§ 3

I lov nr. 633 af 16. juni 2014 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Ophævelse af forsyningspligten, indførelse af leveringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økonomiske kompensationer, Energinet.dk’s fusion med datterselskaber m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 2-6, 17, 19, 26, 44 og 50 ophæves.

2. I § 5, stk. 4, ændres »nr. 2-7« til: »nr. 7«, »15, 17, 19, 21, 26, 27, 32, 33, 35-37, 41, 43, 44, 47, 48 og 50-52« ændres til: »15, 21, 27, 32, 33, 35-37, 41, 43, 47, 48, 51 og 52«, og »1. oktober 2015« ændres til: »1. april 2016«.

3. § 7 ophæves.

4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 8, stk. 4, to steder i § 8, stk. 6, 1. pkt., og i § 10 ændres »1. oktober 2015« til: »1. april 2016«.

5. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »4, 5,«, og i § 8, stk. 2, udgår »og § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44,«.

6. § 8, stk. 3, 5 og 7, og § 9 ophæves.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den . . ., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. april 2016.

§ 5

Stk. 1. I perioden den 1.-15. marts 2016 indhenter Energinet.dk tilkendegivelser fra elhandelsvirksomheder, der svarer til tilkendegivelser i henhold til § 72 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17. Tilkendegivelserne er gældende i perioden fra den 1. april til den 31. december 2016. § 72 e, stk. 1, 3. pkt., i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. For perioden den 1. april-31. december 2016 fastlægger Energitilsynet senest den 1. marts 2016 tillæg, der svarer til tillæg fastsat i henhold til § 72 f, stk. 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.

§ 6

Stk. 1. § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder ikke anvendelse i områder, hvor der efter den 1. april 2016 fortsat findes en elhandelsvirksomhed med en gældende bevilling til forsyningspligtig virksomhed. I disse områder finder § 72 c, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, anvendelse indtil bevillingens udløb.

Stk. 2. I områder, hvor der efter den 1. april 2016 fortsat findes en elhandelsvirksomhed med en gældende bevilling til forsyningspligtig virksomhed, omfatter elhandelsvirksomhedernes informationsforpligtelser efter § 72 a, stk. 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, tillige information om elforbrugerens rettigheder i relation til forsyningspligten i det pågældende område.

Stk. 3. Får en elhandelsvirksomhed, der efter den 1. april 2016 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed og tillige varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, efter den 1. april 2016 inddraget sin bevilling i medfør af § 54, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, eller i medfør af § 54, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning som ændret ved § 1, nr. 37, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, skal virksomheden uden forsinkelse overføre elforbrugerne på de aftagenumre, hvortil virksomheden leverer elektricitet i sin egenskab af forsyningspligtig virksomhed, til et elprodukt, hvis bindingsperiode og pris svarer til § 72 e, stk. 6, og § 72 f i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17. § 72 e, stk. 5, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder tilsvarende anvendelse. Varetager virksomheden ikke elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, overfører Energinet.dk de pågældende aftagenumre uden forsinkelse til andre elhandelsvirksomheder efter § 72 e i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, som finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Elhandelsvirksomheder, hvis bevilling til forsyningspligtig virksomhed fortsat er gældende efter den 1. april 2016, skal inden bevillingens udløb underrette hver enkelt af de berørte elforbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplyse sine forsyningspligtkunder om leveringspligten, om elforbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på prisportalen nævnt i § 82 b i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19. I underretningen skal elhandelsvirksomheden tilbyde de af forsyningspligtkunderne, der er husholdningsforbrugere, et elprodukt, der svarer til et elprodukt efter § 6 b, stk. 1-3, i lov om elforsyning som affattet ved § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Ønsker elhandelsvirksomheden at opretholde et kundeforhold til sine forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, efter bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde elforbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, der tilbydes elforbrugerne i medfør af 4. og 5. pkt. skal til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke skifter til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, forsynes fra tidspunktet for bevillingens udløb fra deres hidtidige elhandelsvirksomhed med et elprodukt på de vilkår, der er angivet i underretningen.

Stk. 5. Elhandelsvirksomheder, hvis bevilling til forsyningspligtig virksomhed fortsat er gældende efter den 1. april 2016, kan ansøge klima-, energi og bygningsministeren om, at bevillingen bringes til ophør før bevillingens udløbsdato. Imødekommes ansøgningen, finder stk. 4 tilsvarende anvendelse.

§ 7

Stk. 1. Elhandelsvirksomheder med en bevilling til forsyningspligtig virksomhed, som udløber inden den 1. april 2016, uden at der gennemføres et udbud for nyudstedelse af bevillingen i det pågældende bevillingsområde, skal inden bevillingens udløb underrette hver enkelt af de berørte elforbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplyse sine forsyningspligtkunder om leveringspligten, om elforbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på Elpristavlen eller på prisportalen nævnt i § 82 b i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19. I underretningen skal elhandelsvirksomheden tilbyde de af forsyningspligtkunderne, der er husholdningsforbrugere, et elprodukt, der svarer til et elprodukt efter § 6 b, stk. 1-3, i lov om elforsyning som affattet ved § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Ønsker elhandelsvirksomheden at opretholde et kundeforhold til sine forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, efter bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde elforbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, der tilbydes elforbrugerne i medfør af 4. og 5. pkt., skal til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke skifter til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, forsynes fra tidspunktet for bevillingens udløb fra deres hidtidige elhandelsvirksomhed med et elprodukt på de vilkår, der er angivet i underretningen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 
Indholdsfortegnelse
   
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Justering af engrosmodellen i forhold til håndtering af elafgifter
 
2.1.1.
Gældende ret
 
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Udskydelse af engrosmodellen og leveringspligten
 
2.2.1.
Gældende ret
 
2.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
   

1. Indledning

Med lovforslaget justeres den såkaldte engrosmodel for detailmarkedet for elektricitet samtidigt med, at engrosmodellens og leveringspligtens indførelse foreslås udskydt til den 1. april 2016. Lovforslaget fremsættes samtidigt med forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og momsloven, jf. xxx, som indeholder de elafgiftsmæssige tilpasninger til den justerede engrosmodel.

Baggrunden for engrosmodellen er, at det i dag er normal praksis, at koncernforbundne net- og elhandelsvirksomheder udsender samlede regninger, og at disse udsendes af enten netvirksomheden eller en særlig faktureringsvirksomhed. Det giver koncernforbundne elhandelsvirksomheder en konkurrencemæssig fordel frem for ikkekoncernforbundne virksomheder, der selv skal bære deres faktureringsomkostninger.

Sekretariatet for Energitilsynet har givet udtryk for, at 3. liberaliseringspakke, der blev gennemført i dansk lovgivning med lov nr. 466 af 18. maj 2011, umiddelbart indebærer, at netvirksomheder ikke fortsat vil kunne udsende en samlet regning for elektricitet og netydelser. I yderste konsekvens vil forbrugerne derfor skulle modtage to regninger - en fra elhandelsvirksomheden og en fra netvirksomheden. Krav om dobbelt regningsudsendelse vil dog kunne undgås, såfremt der etableres en generel ordning, hvorefter elhandelsvirksomhederne og ikke netvirksomhederne varetager den samlede fakturering af forbrugerne.

På denne baggrund vedtog Folketinget derfor i 2012 engrosmodellen, der indebærer en total omlægning af eldetailmarkedet og rollefordelingen mellem netvirksomheder og elhandelsvirksomheder, jf. lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk.

Engrosmodellen skal fremme konkurrencen på elmarkedet ved, at forbrugerne efter engrosmodellens indførelse, der med dette lovforslag foreslås udskudt til den 1. april 2016, kun vil modtage elregninger fra deres elhandelsvirksomheder, og at en større del af de forbrugerrelaterede opgaver skal varetages af konkurrenceudsatte virksomheder, der må formodes at have fokus på lavest mulige omkostninger. Dette forventes over tid at føre til lavere priser på elektricitet. Kontakten til forbrugerne vedrørende det løbende forbrug, herunder opkrævning af net- og systemtariffer, elafgift, PSO-omkostninger og moms vil fra engrosmodellens idriftsættelse blive flyttet fra netvirksomhederne til elhandelsvirksomhederne.

I lov nr. 575 af 18. juni 2012, som ændret ved lov nr. 633 af 16. juni 2014, blev det vedtaget, at elhandelsvirksomher skulle varetage indbetalingen af elafgifter til told- og skatteforvaltningen. For at sikre indbetaling af elafgifterne til told- og skatteforvaltningen blev det endvidere vedtaget at elhandelsvirksomhederne efter engrosmodellens indførelse skulle være omfattet af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for de fakturerede elafgifter. Den samlede præmie for en sådan forsikringsordning blev skønnet til 25 mio. kr. Det blev forudsat, at en elhandelsvirksomhed, der ikke indbetalte elafgifterne korrekt til told- og skatteforvaltningen, således at der udløstes en udbetaling fra forsikringen, ville miste retten til at være afgiftsopkræver og dermed muligheden for at være elhandler på detailmarkedet.

Behovet for en justering af engrosmodellen skyldes, at der ved forberedelsen af udmøntningen af engrosmodellen har vist sig praktiske vanskeligheder med at gennemføre en forsikringsordning for elhandelsvirksomhedernes indbetalinger af elafgifter til told- og skatteforvaltningen. Dette skyldes både manglende klarhed om elhandelsvirksomhedernes faktiske fakturering af forbrugerne for afgifterne og vanskeligheder med at fastslå, om afgifterne er indbetalt korrekt til told- og skatteforvaltningen. Hertil kommer, at elhandelsvirksomhed kan drives fra udlandet, hvilket yderligere komplicerer skattekontrollen med afgifterne. Forsikringsordningen ville under disse omstændigheder blive væsentligt dyrere for forbrugerne end forudsat.

Det er derfor nødvendigt at sikre en anden organisering af afgiftsindbetalingerne til told- og skatteforvaltningen, således at denne på en enkel og omkostningseffektiv måde kan sikre den korrekte indbetaling af afgifterne.

Med lovforslaget foreslås derfor, at afgiftsindbetalingerne vil skulle varetages af netvirksomhederne i stedet for af elhandelsvirksomhederne. Dermed bevares den samme sikkerhed for afgiftsindbetaling af elafgifterne som eksisterer i dag, hvor det er netvirksomhederne, der varetager afgiftsindbetalingerne, men uden behov for en forsikringsordning. Det foreslås derfor, at kravet om en forsikringsordning udgår af loven. For at sikre netvirksomhederne mod tab, der måtte opstå, hvis en elhandelsvirksomhed ikke indbetaler elafgifterne til netvirksomheden, foreslås det endvidere, at netvirksomhederne kan indregne sådanne tab i deres indtægtsrammer, så indtægtsrammerne ikke bliver begrænsende for netvirksomhedernes muligheder for at indregne tab på elafgifter i deres nettariffer. Denne ordning vil alt andet lige være billigere for forbrugerne end en kollektiv garanti- eller forsikringsordning, der skal betales hvert år.

Med lovforslaget foreslås endvidere en udskydelse af idriftsættelsen af engrosmodellen og leveringspligten til den 1. april 2016, således at de nødvendige tilpasninger af it-systemer og administrative procedurer kan gennemføres sikkert inden idriftsættelsen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af engrosmodellen i forhold til håndtering af elafgifter

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret fakturerer netvirksomhederne elforbrugerne for betalingen for netydelser, betalinger til Energinet.dk for transmissions- og systemydelser og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, i lov om elforsyning (de såkaldte PSO-omkostninger), samt elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet. Elhandelsvirksomhederne fakturerer forbrugerne for betaling af den forbrugte elektricitet på aftalemæssige vilkår. Der er ikke begrænsninger for net- og elhandelsvirksomhedernes muligheder for at forudfakturere elkunderne i elforsyningsloven.

Netvirksomhederne er underlagt en økonomisk regulering i medfør af §§ 69 og 70 i lov om elforsyning og bekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning. Den økonomiske regulering består primært af tre mekanismer: indtægtsrammer, forrentningsloft og benchmarking. Indtægtsrammerne fastsætter overordnet rammerne for netvirksomhedernes driftsindtægter. En netvirksomhed må ikke oppebære højere driftsindtægter, end indtægtsrammerne tilsiger. Forrentningsloftet fastsætter den maksimale forrentning, netvirksomhederne kan opnå. Benchmarkingen fastsætter det omkostningsniveau, som for den enkelte netvirksomhed er ensbetydende med en effektiv drift. Udmøntningen af forrentningsloftet og benchmarking foretages i forhold til indtægtsrammen. Overskridelser af forrentningsloftet eller ineffektiv drift resulterer i fremtidige reduktioner af netvirksomhedernes indtægtsrammer. Som led i indtægtsrammereguleringen udmelder Energitilsynet hvert år ultimo december en forventet indtægtsramme for hver enkelt netvirksomhed for det følgende reguleringsår. Efter udgangen af et år udmelder tilsynet på baggrund af netvirksomhedernes reguleringsrammer en bagudrettet indtægtsramme for året. Indtægtsrammerne medfører i udgangspunktet, at netvirksomhedernes indtægter ikke overstiger de indtægter, som netvirksomhederne oppebar i 2004 korrigeret for bl.a. prisudviklingen, ændringer i den leverede mængde elektricitet og gennemførsel af nødvendige nyinvesteringer. Indtægtsrammerne administreres grundlæggende på baggrund af netvirksomhedernes årlige anmeldelser af indtægter, omkostninger og leveret mængde elektricitet, samt evt. ansøgninger om indtægtsrammeforhøjelser f.eks. i forbindelse med nødvendige nyinvesteringer, som giver anledning til forhøjelse af indtægtsrammerne.

Ved lov nr. 575 af 18. juni 2012 som ændret ved lov nr. 633 af 16. juni 2014 blev den såkaldte engrosmodel vedtaget. Den er endnu ikke trådt i kraft. Engrosmodellen indebærer, at kontakten til forbrugerne vedrørende det løbende forbrug, herunder opkrævning af net- og systemtariffer, elafgift, betaling af PSO-omkostninger og moms fra engrosmodellens idriftsættelse vil blive flyttet fra netvirksomhederne til elhandelsvirksomhederne. I lov nr. 575 af 18. juni 2012, som ændret ved lov nr. 633 af 16. juni 2014, blev det vedtaget, at elhandelsvirksomher skulle varetage indbetalingen af elafgifter til told- og skatteforvaltningen. For at sikre indbetaling af elafgifterne til told- og skatteforvaltningen blev det endvidere vedtaget at elhandelsvirksomhederne efter engrosmodellens indførelse skulle være omfattet af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for de fakturerede elafgifter.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at engrosmodellen justeres således, at netvirksomhederne vil skulle varetage indbetalingen af elafgifterne til told- og skatteforvaltningen. Netvirksomhederne vil efter den vedtagne engrosmodel allerede skulle fakturere elhandelsvirksomhederne for betaling af netydelserne på månedlig basis ud fra afholdt forbrug. Det vil derfor være administrativt enkelt for netvirksomhederne også at varetage opgaven med at fakturere elafgiften. Elhandelsvirksomhederne vil som forudsat i den vedtagne engrosmodel opkræve den fulde pris for leveret elektricitet, herunder elafgifterne, hos kunderne, der dermed fortsat kun vil modtage elregninger fra elhandelsvirksomhederne. Ligesom i dag vil det også fremover være netvirksomhederne, der skal svare elafgift til told- og skatteforvaltningen efter lov om afgift af elektricitet. Dette indebærer, at selvom en elhandelsvirksomhed ikke betaler elafgifterne til netvirksomheden, har netvirksomheden pligt til at betale elafgiften til told-, og skatteforvaltningen.

Den foreslåede model indebærer således, at told- og skatteforvaltningen fortsat vil have den samme store sikkerhed for afgiftsbetalingen som i dag, idet afgiftsbetalingen forbliver en opgave for netvirksomhederne. Det formodes, at netvirksomhederne med den gældende indtægtsrammeregulering og i kraft af deres status som naturlige monopoler på markedet i praksis ikke vil være i risiko for at gå konkurs. Derfor bortfalder behovet for forsikring eller garanti for indbetaling af elafgifterne til told- og skatteforvaltningen, når opgaven med indbetalingen er pålagt netvirksomhederne.

Tab, der måtte opstå ved, at netvirksomhederne bærer usikkerheden vedrørende manglende betaling fra elhandelsvirksomhederne, kan efter gældende regler, jf. § 69 i lov om elforsyning, indregnes i netvirksomhedernes tariffer, hvis de berørte netvirksomheder har rum til det inden for deres indtægtsramme. Det foreslås, at indtægtsrammereguleringen i § 70 i lov om elforsyning ændres, således at adgangen til at indregne tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af elafgifter i tarifferne udvides ved, at indtægtsrammen forhøjes i år, hvor sådanne tab måtte opstå. Det sikres således, at netvirksomhedens indtægtsramme ikke skal være begrænsende for dens mulighed for at indregne tab af elafgifterne i tarifferne. Dette vil alt andet lige være billigere for forbrugerne end en kollektiv garanti- eller forsikringsordning, der skal betales hvert år.

Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor der i et efterfølgende reguleringsår indkommer beløb fra elhandelsvirksomheden eller elhandelsvirksomhedens eventuelle konkursbo, der helt eller delvis dækker over tabet for betaling af elafgiften, som har givet anledning til indtægtsrammeforhøjelsen. For at undgå en overkompensation til fordel for netvirksomheden for tab for betaling af elafgifter, foreslås det, at forhøjelsen af indtægtsrammen i disse tilfælde udlignes ved en tilsvarende reduktion i det år, hvor beløbet regnskabsføres. Den beløbsmæssige beregning af reduktionen vil ske med afsæt i den forholdsmæssige andel, der udgøres af tabte afgiftsbetalinger i det samlede tab, som netvirksomheden har lidt ved manglende betaling fra den pågældende elhandelsvirksomhed. Den foreslåede løsning vil både reducere risiko for tab af afgiftsprovenuet og sikre fuld konkurrencefordel ved den vedtagne engrosmodel, idet den stiller alle elhandelsvirksomheder lige, uanset om de er koncernforbundne med netvirksomheder eller ej.

Den ændrede rollefordeling mellem netvirksomheder og elhandelsvirksomheder har den konsekvens, at kravet om, at elhandelsvirksomhederne skal være medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for sikkerhed for afgiftsbetalinger til told- og skatteforvaltningen, fjernes. Derved vil ingen elhandelsvirksomheder blive pålagt belastende garanti- eller forsikringskrav.

Justeringen af engrosmodellen vil imidlertid indebære et engangstab for statskassen ved overgangen til engrosmodellen, som er skønnet til ca. 1 mia. kr. Engangstabet skyldes, at netvirksomhederne i dag i vidt omfang forudfakturerer ikkestorforbrugere, mens netvirksomhederne efter lovforslaget altid skal fakturere ud fra afholdt forbrug, dvs. bagud. Årsagen hertil er, at elhandelsvirksomhederne skal have mulighed for at fakturere forbrugerne, før de skal indbetale elafgifter og nettariffer til netvirksomhederne.

Ved salg til forbrugere, der aftager forudbetalte produkter, vil elhandelsvirksomhederne kunne opnå en likviditetsmæssig fordel. Det må forventes, at konkurrencen på elmarkedet vil sikre, at denne likviditetsfordel vil udmønte sig i lavere priser. Ved salg til momsregistrerede erhvervskunder vil modellen være likviditetsmæssig neutral for elhandelsvirksomhederne, idet der vil blive indført en værnsregel i det sideløbende forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og momsloven, jf. nr. xxx. Efter denne værnsregel vil elhandelsvirksomheder ikke kunne forudfakturere momsregistrerede kunder for elafgifterne.

Umiddelbart vil lavere priser være en fordel for forbrugerne. Men omfanget af forbrugernes tab øges, hvis en elhandelsvirksomhed ophører i løbet af en forudbetalt periode. Sker dette, f.eks. ved elhandelsvirksomhedens konkurs, fordeles forbrugerne omgående på andre elhandelsvirksomheder, så forbrugerne er sikret fortsatte leverancer af elektricitet. Men elektriciteten skal købes igen hos den nye leverandør, inkl. alle omkostningselementer, PSO-betalinger, elafgifter og moms. Forbrugere, der ønsker at udnytte de økonomiske fordele, der vil kunne opnås gennem den øgede konkurrence på elmarkedet, må derfor samtidigt forholde sig kritisk til de virksomheder, de handler med. Langt de fleste elhandelsvirksomheder vil være solide og med en fornuftig og dermed ikke risikobetonet forretningsstrategi. Men det vil ikke kunne udelukkes, at virksomheder med en højere risikoprofil vil søge ind på markedet. Det betyder, at der vil være et behov for oplysning af forbrugerne om de økonomiske konsekvenser, det vil kunne få for dem, hvis de køber forudbetalte produkter, og deres elhandelsvirksomhed går konkurs eller lignende.

2.2. Udskydelse af engrosmodellen og leveringspligten

2.2.1. Gældende ret

Ved lov nr. 575 af 18. juni 2012 blev det vedtaget, at engrosmodellen skulle træde i kraft den 1. oktober 2014. Med lov nr. 633 af 16. juni 2014 blev engrosmodellen udskudt med 1 år til ikrafttræden den 1. oktober 2015. Ved udskydelsen skete ingen indholdsmæssige ændringer af engrosmodellen, men der blev givet yderligere tid til at udvikle og teste de omfattende it-systemer, som engrosmodellen kræver. Ved samme lov blev leveringspligten vedtaget ligeledes med ikrafttræden den 1. oktober 2015, idet det blev vurderet mest hensigtsmæssigt, at de to forestående store ændringer af konkurrencen på elmarkedet blev indført samtidigt.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som konsekvens af de foreslåede ændringer til engrosmodellen foreslås det at udskyde engrosmodellen og leveringspligtens indførelse til den 1. april 2016. Dette vurderes mest hensigtsmæssigt i og med, at en udskydelse af engrosmodellens indførelse vil give Energinet.dk og branchen tid til at forberede sig på de foreslåede ændringer af engrosmodellen inden ikrafttræden, herunder bedre tid til udvikling af it-systemer og markedsforskrifter, som kan understøtte de foreslåede ændringer. Desuden vil det forventede engangsunderskud ved engrosmodellens indførelse på 1 mia. kr. herefter først falde i 2016. Dermed har lovforslaget ikke betydning for, om Danmark holder sig inden for underskudsgrænsen i EU’s Stabilitets og Vækstpakke i 2015.

I forlængelse heraf vurderes det mest hensigtsmæssigt ligeledes at udskyde leveringspligten til tidspunktet for engrosmodellen indførelse. Udvalg for el-reguleringseftersynets (herefter benævnt elreguleringsudvalget), der er nedsat af regeringen som opfølgning på energiaftalen af 22. marts 2012, har i deres rapport, Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten af 30. maj 2013, anbefalet at leveringspligten indføres samtidigt med engrosmodellen. Desuden ville indførelse af leveringspligten forud for engrosmodellen kræve yderligere omfattende ændringer af Energinet.dk’s datahub, der er en it-platform, som håndterer data, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører.

I henhold til lov nr. 633 af 16. juni 2014 vil de vedtagne bestemmelser om engrosmodellen skulle træde i kraft den 1. oktober 2015. Uanset at der ved dette lovforslag alene foreslås mindre ændringer i de vedtagne regler, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at nyaffatte de ændringspunkter i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som de foreslåede ændringer vedrører i det omfang de berørte punkter først træder i kraft samtidigt med engrosmodellens indførelse den 1. april 2016. Ved lovforslaget overføres derfor væsentlige dele af lov nr. 633 af 16. juni 2014 til dette lovforslag i uændret form. Samtidigt ophæves de pågældende bestemmelser i lov nr. 633 af 16. juni 2014.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om, at netvirksomhederne får ansvar for faktureringen af elafgifterne vil indebære, at told- og skatteforvaltningen får sikkerhed for korrekt fakturering og indbetaling af elafgifterne, baseret på afholdt forbrug. Dog kan der være en minimal risiko for tab ved en netvirksomheds konkurs.

Ændringen indebærer desuden, at der ved overgangen til engrosmodellen vil komme et engangstab for statskassen, der er skønnet til ca. 1 mia. kr., fordi netvirksomhederne går fra forudfakturering til bagudfakturering af elafgifter for ikkestorforbrugere. I dag forudfakturerer netvirksomhederne i vidt omfang ikkestorforbrugere, men med lovforslaget foreslås det, at netvirksomhederne tidligst kan fakturere elhandelsvirksomhederne for elafgifter med en betalingsfrist 25 dage efter forbrugsmånedens udgang. Herved får elhandelsvirksomhederne mulighed for at fakturere deres elkunder, før de skal indbetale elafgifter og nettariffer til netvirksomhederne.

Herudover har lovforslaget ikke konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Vedrørende forslaget om ændring af reglerne om opkrævning af elafgifterne vil elhandelsvirksomhederne opnå en skønnet besparelse på ca. 25 mio. kr. pr. år i forhold til omkostningerne ved den vedtagne engrosmodel, da de med dette lovforslag ikke længere vil være pålagt at skulle være medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for elafgifterne. Hvis elhandelsvirksomhederne sælger forudbetalte elprodukter, vil de have en likviditetsmæssig fordel af, at elafgifterne først skal betales til netvirksomhederne den 25. i måneden efter forbrugsmåneden.

Netvirksomhederne vil skulle fakturere elhandelsvirksomhederne for elafgifter. Dette vil give netvirksomhederne en administrativ besparelse i forhold til i dag, hvor de skal fakturere hver enkelt forbruger for elafgift. I forhold til den vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte engrosmodel som vedtaget ved lov nr. 575 fra 2012 og lov nr. 633 af 16. juni 2014, er der dog tale om en ekstra opgave for netvirksomhederne. Samlet set vil dette dog ikke medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, da den administrative opgave blot flyttes fra elhandelsvirksomheder til netvirksomheder.

Lovforslaget medfører behov for udvikling af ny funktionalitet i datahubben. Det skønnes, at den it-mæssige udvikling af en sådan funktionalitet vil kunne opgøres til 10 - 15 mio. kr., som vil blive afholdt inden for Energinet.dk's ramme. Den foreslåede udskydelse af engrosmodellen vil endvidere have en afledt effekt på Energinet.dk’s implementering af engrosmodellen. Udskydelsen til den 1. april 2016 vurderes således at medføre øgede omkostninger for Energinet.dk til implementering på ca. 18 mio. kr., som vil blive dækket over Energinet.dk's tariffer. Samlet estimeres det at Energinet.dk vil have øgede omkostninger som følge af lovforslaget på 28 - 33 mio. kr.

Dansk Energi har skønnet, at ændringen og udskydelsen af engrosmodellen til den 1. april 2016 samlet set vil medføre omkostninger på mindst 41 mio. kr. for netvirksomhederne og mindst 30 mio. kr. for elhandelsvirksomhederne. Dansk Energi har understreget, at dette skøn er forbundet med betydelig usikkerhed.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Ved lovforslaget nyaffattes § 73, stk. 2, § 82 a, stk. 2, og § 82 c, stk. 1, som sikrer opfyldelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (herefter benævnt eldirektivet) om tredjeparts adgang til transmissions- og distributionsnettet baseret på offentliggjorte tariffer, jf. eldirektivets artikel 20, prisundersøgelser, jf. eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra j) og o) og statistik over afbrydelser, jf. eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra j)

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november 2014 til den 17. december 2014 været sendt i høring til følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Boligselskabernes Landsforening, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Frie Energiselskaber, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, HMN Naturgas I/S, HOFOR Energiproduktion, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, KL, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), Shell, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Østkraft og Aalborg Universitet.

     
     
     
     
     
9. Sammenfattende skema
   
     
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Told- og skatteforvaltningen vil få sikkerhed for korrekt indbetaling af elafgifterne, bortset fra en minimal risiko for tab ved en netvirksomheds konkurs.
Staten vil få et engangstab på ca. 1 mia. kr. på elafgifterne fra ikkestorforbrugere som følge af ændret opkrævningsmønster fra hyppigt anvendt forudfakturering til bagudfakturering.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Elhandelsvirksomhederne vil opnå en skønnet besparelse på ca. 25 mio. kr. pr. år i forhold til omkostningerne ved den vedtagne engrosmodel. Elhandelsvirksomheder, der sælger forudbetalte elprodukter, vil have en likviditetsmæssig fordel heraf.
Det estimeres, at Energinet.dk vil have øgede omkostninger på 10-15 mio kr. til udvikling af ny funktionalitet i datahubben, som vil blive afholdt inden for Energinet.dk's ramme. Endvidere vurderes udskydelsen til den 1. april 2016 at medføre øgede omkostninger for Energinet.dk til implementering på ca. 18 mio. kr., som vil blive dækket over Energinet.dk's tariffer.
Dansk Energi skønner under betydelig usikkerhed, at ændringen og udskydelsen af engrosmodellen til den 1. april 2016 samlet set vil medføre omkostninger på mindst 41 mio. kr. for netvirksomhederne og mindst 30 mio. kr. for elhandelsvirksomhederne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ved lovforslaget nyaffattes § 73, stk. 2, § 82 a, stk. 2, og § 82 c, stk. 1, som sikrer opfyldelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (herefter benævnt eldirektivet) om tredjeparts adgang til transmissions- og distributionsnettet baseret på offentliggjorte tariffer, jf. eldirektivets artikel 20, prisundersøgelser, jf. eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra j) og o) og statistik over afbrydelser, jf. eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra j)
   
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse i § 5, nr. 1, i lov om elforsyning indebærer, at der indsættes en definition af begrebet aftagenummer. Begrebet anvendes i § 6 c som affattet ved § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og i §§ 72 b og 72 c som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 17. Idet § 6 c har elforbrugerne som adressat, vurderes det at være nødvendigt at definere begrebet aftagenummer, da der er tale om en energifaglig term, som elforbrugere ikke kan forventes at kende. Definitionen indebærer, at der med aftagenummer forstås et nummer, som entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af en netvirksomheds pligt til at måle levering og aftag af elektricitet. Begrebet dækker således udelukkende over de såkaldte hovedmålere, som anvendes til afregningsformål overfor netvirksomheden. De såkaldte bimålere, der anvendes til individuel forbrugsmåling i visse boligforeninger eller lignende, hvor boligforeningens forbrug afregnes samlet overfor netvirksomheden, vil ikke være omfattet af definitionen af aftagenummer. I sådanne boligforeninger eller lignende vil hovedmåleren, som måler elektriciteten til samlet afregning overfor netvirksomheden, være omfattet af begrebet aftagenummer.

Indsættelsen er den samme, som fremgår af § 1, nr. 2, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, der af lovtekniske grunde foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af § 5, nr. 1, der bliver nr. 2, i lov om elforsyning, hvorefter henvisningen til § 5, nr. 9, ændres til § 5, nr. 11, er en konsekvens af, at nr. 9 i § 5 bliver nr. 11 som følge af indsættelse af nye numre i § 5, jf. forslagets § 1, nr. 2 og 3 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse i § 5, nr. 3, indebærer, at der indsættes en definition af begrebet datahub. Datahubben defineres i den foreslåede bestemmelse som en it-platform, der ejes og drives af Energinet.dk, som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark. Begrebet datahub anvendes flere steder i lov om elforsyning. Efter indførelsen af engrosmodellen, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger, vil datahubben få en endnu mere central rolle i elmarkedet. Derfor vurderes det at være nødvendigt at definere begrebet. Efter § 28, stk. 2, nr. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, skal Energinet.dk etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v. og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om elafgifter. Datahubben har været i drift siden marts 2013. Den foreslåede definition af datahubben svarer indholdsmæssigt til Energinet.dk's definition af datahubben i deres forskrifter.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af lovens § 5, nr. 5, der bliver nr. 7, og som indeholder en definition af begrebet elhandelsvirksomhed, indebærer, at det ikke længere fremgår af bestemmelsen, at virksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed er elhandelsvirksomheder. Dette er en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligten, som er vedtaget ved lov nr. 633 af 16. juni 2014. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af forståelsen af begrebet elhandelsvirksomhed med forslaget.

Ændringen er den samme, som fremgår af § 1, nr. 4, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som af lovtekniske grunde foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 5

Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i § 5, nr. 8, der bliver nr. 10, indebærer at definitionen af forsyningspligtig virksomhed udgår, og at der i stedet indsættes en definition af begrebet husholdningsforbruger. At definitionen af forsyningspligtig virksomhed udgår, er en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligten, som er vedtaget ved lov nr. 633 af 16. juni 2014.

Efter Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (herefter benævnt eldirektivets) artikel 3, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre privatkunder og evt. små virksomheder en ret til elforsyning. Privatkunde er i eldirektivets artikel 2, nr. 10, defineret som en kunde, der køber elektricitet til eget husholdningsforbrug, men ikke til erhvervsmæssig virksomhed.

Definitionen i den foreslåede bestemmelse adskiller sig herfra. Den indebærer, at hele forbruget af elektricitet på en ejendom, der anvendes til beboelsesformål, vil blive betragtet som husholdningsforbrug, også hvis der er et mindre forbrug af elektricitet til erhvervsmæssig virksomhed på ejendommen, der ikke er adskilt fra forbruget til beboelsesformål ved separate målinger eller lignende. Baggrunden herfor er, at elforbruget til den erhvervsmæssige virksomhed i mange tilfælde ikke meningsfuldt vil kunne adskilles fra elforbruget til beboelsesformål. Der tænkes her særligt på personer, som har et kontor derhjemme, hvorfra de driver erhvervsmæssig virksomhed. Hvis der er tale om egentlig produktion i hjemmet, herunder landbrugsvirksomhed, vil elforbruget til erhvervsmæssig virksomhed almindeligvis være så omfattende, at det vil kunne adskilles fra elforbruget til beboelsesformål. Hvis elforbruget i sådanne tilfælde ikke er adskilt fra elforbruget til beboelsesformål, må hele elforbruget falde uden for definitionen af husholdningsforbrug.

Den foreslåede nyaffattelse er den samme, som fremgår af § 1, nr. 5, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som af lovtekniske grunde foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 6

Med den foreslåede bestemmelse i lovens § 5, nr. 15, indsættes en definition af netområder. Baggrunden herfor er, at elhandelsvirksomhedernes leveringsforpligtelser efter § 6 b som affattet ved § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, afgrænses efter netområder. Netområder er geografisk afgrænsede områder, hvortil der er givet bevilling til at drive netvirksomhed, jf. § 19, stk. 2, i lov om elforsyning. Der sker løbende fusioner af netvirksomheder, således at en bevillingshaver overtager bevilling til nye områder fra de hidtidige bevillingshavere. Netområdet er da defineret som det sammenhængende område, som er omfattet af én bevilling. Hvis en bevillingshaver har flere netbevillinger, vil der være et tilsvarende antal netområder.

Den foreslåede bestemmelse er den samme, som fremgår af § 1, nr. 6, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som af lovtekniske grunde foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 7, stk. 1, kan kollektive elforsyningsvirksomheder kræve sikkerhed fra elforbrugere for manglende betaling for fremtidigt forbrug. Da engrosmodellen som vedtaget indebærer, at kollektive elforsyningsvirksomheder ikke længere vil skulle opkræve betaling direkte fra forbrugerne, følger det af § 7, stk. 2, at § 7, stk. 1, kun har gyldighed indtil den 1. oktober 2015, hvor engrosmodellen efter gældende bestemmelser skulle være trådt i kraft. Som et led i udskydelsen af engrosmodellen, jf. afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, foreslås en ændring af § 7, stk. 2, som indebærer, at den gældende bestemmelse i lovens § 7, stk. 1, om netvirksomhedernes mulighed for restanceinddrivelse fra elforbrugere fortsat vil være gældende indtil den 1. april 2016 og ikke kun til den 1. oktober 2015.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 22, stk. 3, skal netvirksomhederne forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet. Bestemmelsen indeholder endvidere en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om måling af elektricitet og formidling af forbrugsdata i slutforbruget.

I § 1, nr. 17, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 er en nyafftattelse af bestemmelsen i elforsyningslovens § 22, stk. 3, vedtaget med ikrafttræden samtidigt med engrosmodellen. Af den her vedtagne bestemmelse fremgår blandt andet, at netvirksomhederne skal indberette information til datahubben om virksomhedernes aftagenumre i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk om elforbrug, tarifoplysninger og anden information af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering. Bestemmelsen blev således tilpasset den ændrede rollefordeling under engrosmodellen, hvor elhandelsvirksomhederne skal kunne modtage al relevant information om deres kunders måleoplysninger m.v. gennem datahubben. Endvidere fremgår det af den bestemmelse, som er vedtaget ved lov nr. 633 af 16. juni 2014, at netvirksomhedernes varsling af væsentlige ændringer i priser og vilkår skal ske i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 22, stk. 3, 1. pkt., at netvirksomheden skal indberette oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til datahubben. Formålet hermed er at fastslå netvirksomhedernes ansvar for at indberette oplysninger til datahubben, således at elhandelsvirksomhederne vil kunne varetage deres nye ansvar for at fakturere forbrugerne for de samlede omkostninger for levering af elektricitet. Der er tale om en præcisering af netvirksomhedernes pligt til at varetage måleransvaret efter § 20, stk. 1, nr. 4, idet netvirksomhederne skal varetage måleransvaret og indberette oplysning til datahubben om forbruget af elektricitet på hvert enkelt aftagenummer. I henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., skal netvirksomhedernes indberetninger ske i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og andre oplysninger af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering efter § 72 b, stk. 1.

Det forudsættes, at netvirksomhederne vil indberette timeværdier, i det omfang sådanne værdier er målt hos forbrugerne. Timeværdier for kunder med et årligt forbrug på under 100.000 kWh, og i nogle netområder på under 50.000 kWh, vil ikke umiddelbart kunne bruges til afregningsformål, men mulighederne ventes at blive forbedret over tid på grund af etablering af et nyt beregningsmodul i datahubben, flexafregning, og opsætning af fjernaflæste målere med timeregistrering hos alle forbrugere inden udgangen af 2020.

Netvirksomhederne er ansvarlige for måling af forbruget til brug for årsafregningen. Det er også netvirksomhedernes ansvar at sikre måling af slutforbruget i forbindelse med, at en forbruger skifter leverandør eller flytter til en anden adresse. Netvirksomhederne indberetter tillige tarifoplysninger, herunder oplysninger om eventuelle gebyrer og abonnementer, således at datahubben kan beregne den samlede netbetaling for en elhandelsvirksomheds aftagenumre.

Energinet.dk fastsætter forskrifter for indberetningen i medfør af § 28, stk. 2, nr. 11, der bliver nr. 12 og nr. 12, der bliver nr. 13, i lov om elforsyning jf. lovforslagets,§ 1, nr. 10, og §§ 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2011 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen), herunder om de it-formater, der skal anvendes.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 3. pkt., skal netvirksomheden varsle ændringer i priser og vilkår via datahubben. Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt., sammenholdt med den foreslåede ændring af lovens § 22, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, indebærer, at alle ændringer i priser og vilkår og ikke kun de væsentlige ændringer skal varsles, samt at varsling af ændringer i priser og vilkår ikke nødvendigvis skal ske i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren. Begrundelsen herfor er et ønske om, at varslingerne skal kunne ske på vilkår, som aftales i branchen. Den foreslåede bestemmelse indebærer dog, at ændringer i priser og vilkår altid skal varsles via datahubben. Såfremt det ikke viser sig muligt at aftale de nærmere regler for varslingerne i branchen, foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om varslingerne efter § 22, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt., har sammenhæng med forpligtelsen til at varsle elforbrugerne om prisstigninger og vilkårsændringer efter regler udstedt i medfør af § 6 a. Efter indførelsen af engrosmodellen vil det være elhandelsvirksomhederne, der varsler prisstigninger i den samlede pris overfor elforbugerne. For at elhandelsvirksomhederne har mulighed for at foretage deres varsling af forbrugerne inden for fristen, skal netvirksomhederne indberette information om fremtidige prisstigninger til datahubben så betids, at elhandelsvirksomhederne kan varetage deres varslingsforpligtelse på op til tre måneder over for forbrugerne. Netvirksomhedernes varsling af elhandelsvirksomhederne kan ske ved at netvirksomheden indsender prisstigningen som en ændring af registrerede data til brug for afregning i datahubben, idet datahubben viderekommunikerer sådanne indsendelser til elhandelsvirksomheden inden for en time efter indsendelsen. Det forudsættes, at de nærmere regler for varsling vil blive fastsat i standardaftalen mellem elhandelsvirksomhederne og netvirksomhederne, som godkendes af Energitilsynet. Såfremt dette ikke sker, kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte de nærmere regler, jf. forslaget til nyaffattelse af § 22, stk. 4 i lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 22, stk. 4, giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om gennemførelse af bestemmelserne i lovens § 22, stk. 1-3, der vedrører netvirksomhedernes forpligtelser.

I § 1, nr. 19, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 er en nyaffattelse af bestemmelsen i elforsyningslovens § 22, stk. 4, vedtaget med ikrafttræden samtidigt med engrosmodellens indførelse, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Den foreslåede nyaffatttelse af § 22, stk. 4, 1. pkt., giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3 om netvirksomhedernes opgaver, herunder om måling af elektricitet, om opgaver og mål for energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, om dokumentation, indberetning og verifikation, om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger og om varsling af ændringer i priser og vilkår via datahubben.

For så vidt angår ministerens hjemmel til at fastsætte regler om måling af elektricitet, er formålet med bestemmelsen at understøtte udbredelsen af det intelligente og tidsfleksible elforbrug samt elbesparelser. Der kan således fastsættes regler om de informationer, som måleren skal måle og registrere, samt de forbrugsdata, som skal formidles til forbrugeren. Hjemlen fremgår af § 22, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 16, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, men flyttes med engrosmodellens indførelse pr. 1. april 2016 til § 22, stk. 4, 1. pkt., samtidigt med at affattelsen af § 22, stk. 3, ændres, jf. § 1, nr. 17 i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Den gældende hjemmel er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1358 af 3. december 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget.

Desuden kan ministeren efter den foreslåede bestemmelse fastsætte regler om netvirksomhedernes opgaver og mål for energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået. I overensstemmelse med en energipolitisk aftale af 10. juni 2005 skal der indgås en aftale med branchen om aktiviteterne, herunder et samlet mål for de besparelser, som netvirksomhederne på elområdet tilsammen skal sikre. Alle netvirksomheder har pligt til at sikre realiseringen af energibesparelserne, men må kun i begrænset omfang udføre opgaverne i netvirksomheden.

Som led i aftalen med branchen vil der således ikke blive fastsat mål for hver enkelt netvirksomhed. Det forudsættes, at branchen foretager den interne fordeling af netvirksomhedernes samlede forpligtelser. Det afgørende er, at de aftalte besparelser samlet set bliver indfriet indenfor den aftalte tidsfrist. Hvis der skulle vise sig behov herfor, giver bestemmelsen imidlertid mulighed for, at der kan fastsættes bindende besparelsesmål for enkelte netvirksomheder inden for branchens samlede besparelsesmål eller besparelsesmål, som gælder for alle netvirksomheder, f.eks. en forpligtigelse til at sikre en besparelse, som udgør en procentdel af den transporterede elektricitet. Bestemmelsen tænkes anvendt, såfremt der mod forventning ikke indgås en brancheaftale, herunder en aftale om netvirksomhedernes samlede besparelsesforpligtelser, eller såfremt enkelte virksomheder ikke vil tilslutte sig brancheaftalen. Med bestemmelsen vil det således kunne sikres, at alle bidrager til at opnå de nødvendige besparelser.

Lovens almindelige sanktionsbestemmelser vil være gældende i forhold til virksomhedernes opfyldelse af pålagte besparelsesmål. Der vil efter bestemmelsen i lovens § 88, stk. 1, kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af regler udstedt efter § 22, stk. 4.

Ministeren vil kunne fastsætte regler om tilrettelæggelsen af besparelsesaktiviteterne, herunder om samarbejde mellem virksomhederne samt regler om, at virksomhederne skal sikre, at alle kundekategorier omfattes af energispareaktiviteter. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om krav til dokumentation, indberetning og verifikation af de realiserede energibesparelser. Det vil kunne fastsættes, at dokumentation og verifikation skal indberettes til en af branchen udpeget organisation, som herefter foretager en samlet indberetning til klima-, energi- og bygningsministeren.

Der gives endvidere hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Som nævnt er udgangspunktet, at der indgås en frivillig aftale med branchen, og branchen forudsættes herunder selv at fordele fællesomkostningerne imellem sig. Bestemmelsen vil derfor alene blive anvendt, såfremt der er virksomheder, der ikke vil tilslutte sig brancheaftalen, således at disse virksomheder også bidrager til dækning af de fællesomkostninger, der er knyttet til grundlaget for opgørelse af effekterne m.v.

Realiseringen af energibesparelserne sker over netvirksomhedernes nettariffer.

Endelig indsættes en hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om netvirksomhedernes varsling af ændringer i priser og vilkår via datahubben. Ændringen skal ses i sammenhæng med nyaffattelsen af § 22, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter varslingerne ikke længere skal ske i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren. Udgangspunktet vil således være, at branchen aftaler de nærmere regler for varsling af ændringer i priser og vilkår. Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 giver således her ministeren en mulighed for at fastsætte regler om varslingerne, hvis branchen ikke kan indgå en aftale om varslingerne. Formålet er at sikre, at elhandelsvirksomhederne modtager informationer om netvirksomhedernes prisstigninger via datahubben i så god tid, at elhandelsvirksomhederne kan varsle forbrugerne om eventuelle prisstigninger i forbrugerprisen som følge af elhandelsvirksomhedens øgede omkostninger til netydelsen.

Efter stk. 2 bemyndiges ministeren desuden til at fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 5, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver. Bestemmelsen er ikke indholdsmæssigt ændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 22, stk. 4, 2. pkt. Det nærmere indhold af udbuddene vil blive indeholdt i en aftale med branchen. Udbud vil - i overensstemmelse med den politiske aftale af 10. juni 2005 - især være aktuelle for besparelsesaktiviteter rettet mod erhvervsvirksomheder. Øget konkurrence forventes især på dette område at kunne øge effektiviteten.

Realiseringen af energibesparelserne, herunder de energispareaktiviteter, der sendes i udbud, sker over netvirksomhedernes nettariffer. De enkelte netvirksomheder vil derfor skulle bidrage til finansiering af de opgaver, som løses gennem udbud. Det forudsættes, at virksomhederne indbyrdes aftaler en model herfor, men såfremt der mod forventning ikke indgås en brancheaftale, eller såfremt enkelte virksomheder ikke vil tilslutte sig brancheaftalen, kan der være behov for, at ministeren fastsætter regler herom. Sådanne regler vil ikke indebære nye udgifter for elforbrugerne, idet der alene vil kunne være tale om regler om fordelingen af de midler til energibesparelser, som i alle tilfælde opkræves over nettarifferne.

Til nr. 10

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 28, stk. 2, omhandler Energinet.dk’s opgaver.

Ved § 1, nr. 26, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, blev lovens § 28, stk. 2, nr. 7-16, nyaffattet, som led i udskydelsen af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015. Nyaffattelsen indeholder de regler, som skulle være gældende fra engrosmodellens indførelse.

Ved dette lovforslag nyaffattes lovens § 28, stk. 2, nr. 7-9, af delvis lovtekniske grunde. En henvisning i § 28, stk. 2, nr. 7, skal således ændres som konsekvens af, at bestemmelsen i § 72 d, stk. 4, udgår som følge af, at elhandelsvirksomhederne ikke efter engrosmodellen skal varetage indbetaling af elafgifter til told- og skatteforvaltningen.

Desuden foreslås det med nyaffattelsen, at klima-, energi- og bygningsministerens hjemmel til at fastsætte regler om varsling af væsentlige ændringer i priser og vilkår via datahubben udgår af stk. 2, nr. 8.

Der er ikke i øvrigt foretaget ændringer i forhold til affattelsen ved § 1, nr. 26, i lov nr. 633 af 16. juni 2014

Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 7, 1. pkt., indebærer, at Energinet.dk skal etablere og drive datahubben til håndtering af måledata m.v. Datahubben er et knudepunkt, der administrerer transaktioner og kommunikation mellem alle elmarkedets aktører. I tillæg hertil skal elforbrugerne tilbydes adgang til at se og eventuelt formidle eller give accept til formidling af egne data (stamdata og elforbrug) til en modtager og legitime interessenter skaffes adgang til dataudtræk fra datahubben til samfundsnyttige formål, såsom at opnå energibesparelser. Som eksempel på en sådan legitim interesse fremhæves lov nr. 1276 om ændring af lov om Bygnings- og Boligregistrering (indsamling af energioplysninger m.v.) af 16. december 2009, efter hvilken oplysninger om energiforbrug i den danske bygningsmasse skal indsamles og videreformidles gennem BBR til brug for bygningsejere, myndigheder m.v.

Det bemærkes, at datahubben er omfattet af persondatalovens regler. Det er således ikke hensigten med datahubben at skabe en adgang til behandling af personoplysninger i videre omfang, end hvad der følger af persondataloven.

Aktører, elforbrugere og andre legitime interessenter sikres adgang til datahubben uden separat betaling. Den daglige brug af datahubben skal være gebyrfri. Det er hensigten, at udviklingsomkostninger og løbende drift af datahubben afregnes og afskrives over Energinet.dk’s tariffer.

Efter den 1. april 2016 skal datahubben endvidere varetage nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om elafgiftssatser. Det forudsættes, at der indgås en administrationsaftale mellem told- og skatteforvaltningen og Energinet.dk, således at det sikres, at Energinet.dk altid er informeret i god tid inden nye afgiftssatser eller andre ændringer vedrørende elafgifterne træder i kraft.

Datahubben skal således ikke kun håndtere stamdata og måledata, men også understøtte elhandelsvirksomhedernes fakturering af forbrugerne. Via datahubben modtager elhandelsvirksomheden oplysning om engrosbetalingen for net- og systemydelser, samt om PSO-omkostninger og afgifter m.v.

Energinet.dk sikrer i datahubben, at der altid er registreret én og kun én elhandelsvirksomhed pr. aktive aftagenummer. Ved afbrydelse af leveringen inaktiveres aftagenummeret, indtil der atter er indgået aftale med en elhandelsvirksomhed om levering. Datahubben vil kunne beregne, hvad netvirksomhederne og Energinet.dk kan fakturere den enkelte elhandelsvirksomhed.

Efter den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i stk. 2, nr. 7, 2. pkt., skal datahubben endvidere understøtte overførsel af aftagenumre, jf. de foreslåede bestemmelser i § 72 d, stk. 4 og 5. Formålet hermed er at understøtte fordelingsordningen, der sikrer elforbrugere fortsat elforsyning ved konkurs eller lignende af deres elhandelsvirksomhed. Efter fordelingsordningen vil den pågældende elhandelsvirksomheds aftagenumre blive overført til en anden elhandelsvirksomhed, jf. forslagene til § 72 d, stk. 4 og 5, og § 72 e i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Det foreslås derfor, at det fremgår af § 28, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., at Energinet.dk vil skulle konfigurere datahubben således, at denne understøtter overførelsen af aftagenumre efter de nævnte bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 8, indebærer, at Energinet.dk skal indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle ændringer i priser og vilkår. Bestemmelsen omhandler Energinet.dk’s forpligtelse til at indberette tarifoplysninger og oplysning om PSO-omkostninger til datahubben. Dette vil give elhandelsvirksomhederne et tilstrækkeligt grundlag til at kunne fakturere forbrugerne for Energinet.dk’s transmissions- og systemydelser og for PSO-omkostninger, jf. § 8.

Til brug for elhandelsvirksomhedernes varsling af forbrugerne om prisstigninger efter regler udstedt i medfør af § 6 a, aktuelt bekendtgørelse nr. 1353 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om levering af elektricitet, foreslås det, at Energinet.dk indberetter information om ændringer til datahubben så betids, at elhandelsvirksomhederne kan varetage deres varslingsforpligtelse over for forbrugerne inden for fristen for varsling af elforbrugerne på op til tre måneder. Efter reglerne i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af elektricitet gælder elhandelsvirksomhedernes varslingsforpligtelser dog ikke for ændringer i skatter, afgifter og lignede, herunder PSO-omkostninger. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 8 adskiller sig fra den vedtagne men endnu ikke ikrafttrådte bestemmelse, som blev vedtaget ved § 1, nr. 26, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, ved at klima- energi- og bygningsministeren efter den foreslåede bestemmelse ikke skal fastsætte regler om varslingen. Dette har sammenhæng med ændringen af den foreslåede paralle bestemmelse i § 22, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter netvirksomhedernes varsling af prisændringer overfor elhandelsvirksomhederne forudsættes fastsat i standardaftalen mellem elhandelsvirksomheder og netvirksomheder, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 8. Det forudsættes, at Energinet.dk ved forskrift vil fastsætte en frist for varsling af tariffer over datahubben, som afspejler den frist for netvirksomhedernes varsling, der aftales i branchen. Såfremt branchen ikke indgår en sådan aftale, vil ministeren kunne fastsætte regler om varsling af prisændringer efter § 28, stk. 2, nr. 8, efter bestemmelsen i § 28, stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som påhviler Energinet.dk i medfør af § 28. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 8 er desuden justeret, så den gælder alle ændringer og ikke kun væsentlige ændringer for at skabe parallelitet med den foreslåede ændring af § 22, stk. 3.

Efter bestemmelsen i stk. 2, nr. 9, skal Energinet.dk udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen, jf. § 28, stk. 3. Bestemmelsen er den samme, som den gældende bestemmelse i § 28, stk. 2, nr. 8.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 10, indebærer, at Energinet.dk skal sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen. Det følger heraf, at Energinet.dk skal tage initiativ til den nødvendige om- og nybygning, såfremt der viser sig behov for om- eller nybygning af transmissionsnet. Det materielle indhold af bestemmelsen er det samme, som følger af den gældende bestemmelse i § 28, stk. 2, nr. 9, bortset fra, at det ikke længere fremgår af bestemmelsen, at Energinet.dk skal samarbejde med transmissionsvirksomhederne. Denne forskel skyldes, at der ikke længere er andre transmissionsvirksomheder end Energinet.dk i Danmark.

Til nr. 11

Ved forslaget foreslås det, at en henvisning til elforsyningslovens § 54, stk. 8, i lovens § 28, stk. 2, nr. 14, der bliver nr. 15, udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 54, stk. 8, der vedrører muligheden for at pålægge Energinet.dk at videreføre en forsyningspligtig virksomheds bevillingspligtige aktivitet i en midlertidig periode, hvis den forsyningspligtige virksomhed ikke længere opfylder bevillingskravene, ophæves i forbindelse med afskaffelsen af forsyningspligten, jf. § 1, nr. 41, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som træder i kraft samtidig med engrosmodellens indførelse.

En tilsvarende ændring er indeholdt i affattelsen af § 28, stk. 2, nr. 7-16 som affattet ved § 1, nr. 26, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Af lovtekniske grunde, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, genindsættes ændringen i dette lovforslag, og § 1, nr. 26, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 ophæves samtidig hermed, jf. dette lovforslags § 3, nr. 1.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i § 31, stk. 3, 1. pkt., kan Energinet.dk træffe afgørelse om, at brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår for brugen af Energinet.dk's ydelser, kan udelukkes fra at gøre brug af disse. Ved brugere forstås de virksomheder, der benytter Energinet.dk's ydelser, herunder transmissionsnettet og datahubben. En tilsidesættelse af Energinet.dk's vilkår vil eksempelvis være grov, hvis overtrædelsen har mærkbare skadevirkninger for elmarkedets funktion. Den foreslåede ændring og udvidelse af § 31, stk. 3, 1. pkt., indebærer, dels at Energinet.dk gives bemyndigelse til at udstede påbud til brugere, der tilsidesætter vilkårene for at bruge Energinet.dk's ydelser, dels at Energinet.dk ikke kan træffe afgørelse om, at den pågældende bruger skal udelukkes fra at gøre brug af Energinet.dk's ydelser, før der konstateres manglende opfyldelse af dette påbud. Efter almindelige proportionalitetsgrundsætninger, bør der gives påbud, før et så indgribende middel tages i brug. Dette fremgår nu klart af bestemmelsen. Herved skabes også parallelitet til den foreslåede bestemmelse i § 72 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter ministeren alene kan fratage en elhandelsvirksomhed retten til at være registreret i datahubben, hvis der forinden er givet påbud, i anledning af virksomhedens grove eller gentagne misligholdelse af sine forpligtelser, og virksomheden ikke har opfyldt dette påbud. Energinet.dk er omfattet af forvaltningsloven, jf. § 17 i lov om Energinet.dk og afgørelser træffes derfor efter almindelige forvaltningsretlige principper.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring af § 49 indebærer en præcisering af, at elafgifter og PSO, skal holdes adskilt fra elhandelsvirksomhedernes og netvirksomhedernes formuer. Efter den gældende bestemmelse i § 49 skal midler, som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i elforsyningsloven holdes adskilt fra virksomhedens formue. Med den foreslåede ændring præciseres det, at bestemmelsen også gælder for elafgifter og PSO, som er faktureret efter de foreslåede bestemmelser i § 72 b, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter elhandelsvirksomhederne skal viderefakturere elafgifter og PSO uændret til forbrugerne, og § 72 d, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter netvirksomhederne skal fakturere elhandelsvirksomhederne for elafgifter. Herved undgås tvivl om, hvorvidt elhandelsvirksomhedernes viderefakturering af PSO- og elafgiftsmidlerne må anses for at være omfattet af § 49.

Adskillelsen af midlerne fra virksomhedernes formue indebærer, at midlerne ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning fra virksomhedernes kreditorer. Formålet med præciseringen af bestemmelsen er således at sikre, at der ikke kan gøres udlæg i elafgifter og PSO-midler, mens disse er i elhandelsvirksomhedernes og netvirksomhedernes varetægt.

Til nr. 14

Henvisningen i § 70, stk. 1, i lov om elforsyning til bestemmelsens stk. 2 foreslås ændret, således at der også henvises til stk. 3, som foreslås indsat i § 70 ved lovforslagets § 1, nr. 15.

Efter den gældende § 70, stk. 1, fastsættes priser for bl.a. netvirksomhedernes ydelser i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer, jf. nærmere om indtægtsrammer i afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger. Stk. 2 indeholder dels en bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om indtægtsrammer, og dels bestemmelser om bl.a. forhøjelser af indtægtsrammerne under visse betingelser, der er af betydning for fastsættelsen af virksomhedernes priser efter § 70, stk. 1. Med forslaget til nyt § 70, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, bliver der indsat nye bestemmelser om henholdsvis hævelse eller reduktion af indtægtsrammerne i visse situationer, jf. nærmere de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15, der ligeledes vil være af betydning for fastsættelsen af virksomhedernes priser efter § 70, stk. 1. Forslaget tager højde herfor, idet henvisningen i § 70, stk. 1, foreslås udvidet, således at der henvises til både § 70, stk. 2 og 3.

Til nr. 15

Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i lovens § 70, stk. 3, skal sikre, at en netvirksomhed kan få hævet sin indtægtsramme i et år, hvor netvirksomheden påføres et tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af elafgifter, med et beløb svarende til tabet. Skulle det senere vise sig, at virksomheden alligevel modtager beløbet eller dele heraf, eksempelvis efter konkursboet er gjort op, foreslås det, at dette vil håndteres ved en tilsvarende reduktion af indtægtsrammen.

Bestemmelsen er en konsekvens af, at netvirksomhederne efter lovforslaget fortsat skal bære ansvaret for indbetaling af elafgift til told- og skatteforvaltningen, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger og lov om afgift af elektricitet.

I henhold til § 69, stk. 1, i lov om elforsyning kan en netvirksomhed få dækket omkostninger til dækning eller imødegåelse af tab på debitorer inden for sin indtægtsramme. Dette forudsætter imidlertid, at der er rum til det inden for indtægtsrammen.

Med den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. sikres det, at en netvirksomheds indtægtsramme i nødvendigt omfang vil blive hævet i et reguleringsår for at sikre, at der er rum til dækning af tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af elafgifter, således at virksomhedens indtægtsramme ikke skal være begrænsende for dens mulighed for at indregne tabet i tarifferne. Det fremgår af forslaget til 2. pkt., at indtægtsrammen i givet fald vil blive hævet i det reguleringsår, hvor tabet er regnskabsført.

Indtægtsrammen vil blive hævet, uanset om netvirksomheden udnytter sin indtægtsramme fuldt ud i det pågældende år eller ej. Dermed sondres der ikke mellem virksomheder, der er bundet af forrentningsloftet og virksomheder, der er bundet af indtægtsrammen.

Netvirksomhederne er forpligtede til at aflægge deres reguleringsregnskaber i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven, jf. § 28, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning (herefter benævnt indtægtsrammebekendtgørelsen). Et tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af elafgifter vil være realiseret, og dermed give anledning til forhøjelse af indtægtsrammen, når det er bogført som tab fra debitorer efter de gældende regnskabslægningsprincipper i medfør af årsregnskabsloven. Det følger af den gældende § 76, stk. 5, i lov om elforsyning, at Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for eventuelle tab og om dokumentation for opkrævningen heraf. I dag er der fastsat regler med hjemmel i § 76, stk. 5, i lov om elforsyning, i bekendtgørelse nr. 823 af 27. juni 2014 om regler for anmeldelse af priser og betingelser m.v. for elforsyning. Bekendtgørelsen vil kunne ændres i lyset af den foreslåede bestemmelse. Det bemærkes, at den gældende § 76, stk. 5, efter lovforslaget fra den 1. marts 2016 vil blive til § 76, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, i forbindelse med § 1, nr. 47, og § 5, stk. 4, i lov nr. 633 af 16. juni 2014.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. ændrer ikke ved, at netvirksomhederne kan etablere en fælles garantiordning eller lignende for tab på debitorer, således at de hæfter solidarisk, hvis en virksomhed rammes af store tab. Efter § 69, stk. 1, i lov om elforsyning er det tilladt at indregne tab på debitorer i virksomhedens nødvendige omkostninger.

Formålet med forslaget til 3. pkt. er at sikre, at en netvirksomheds indtægtsramme, der er blevet hævet i medfør af den foreslåede bestemmelse i 1. pkt., reduceres i et efterfølgende reguleringsår, hvis virksomheden her modtager beløb, som helt eller delvist dækker betalingen af de elafgifter, der indgik i det tab, som gav anledning til indtægtsrammeforhøjelsen. Reduktionen vil ske i det reguleringsår, hvor beløbet regnskabsføres. Der tages herved højde for en situation, hvor netvirksomheden på et senere tidspunkt alligevel modtager betaling fra elhandelsvirksomheden eller fra konkursboet, der helt eller delvis dækker over det tidligere angivne tab. Det forudsættes, at evt. indkomne beløb bogføres som negative omkostninger. Energitilsynet vil i medfør af den gældende § 76, stk. 5, i lov om elforsyning, der bliver til § 76, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, i forbindelse med § 1, nr. 47, og § 5, stk. 4, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, kunne fastsætte krav om, at virksomhederne i deres reguleringsregnskab angiver relevante modtagne beløb. Energitilsynet vil ved beregningen af reduktionen skulle tage højde for den forholdsmæssige andel, der udgøres af tabte afgiftsbetalinger i det samlede tab som netvirksomheden har lidt ved manglende betaling fra den pågældende elhandelsvirksomhed. Det er således alene den andel af det modtagne beløb, der efter Energitilsynets beregning forholdsmæssigt svarer til tabte afgiftsbetalinger, der kan give anledning til reduktioner af indtægtsrammen.

Det bemærkes endelig, at forslaget til de nye bestemmelser vil give anledning til en ændring af indtægtsrammebekendtgørelsen. Denne ændring vil bl.a. skulle tage højde for spørgsmålet om forrentningen af evt. resulterende differencer i forbrugernes favør som følge af den reduktion af indtægtsrammen, som foreslås med indsættelsen af bestemmelsen i lovens § 70, stk. 3, 3. pkt., herunder om undtagelse af forrentningen af differencer i forbrugernes favør, der er opstået som følge af indhentet tab, i en periode indtil selskaberne har haft mulighed for at tilpasse tarifferne.

Til nr. 16

Ved forslaget foreslås ændring af henvisningen i § 70, stk. 7, i lov om elforsyning til bestemmelsens stk. 3. Der er tale om en konsekvensændring i forbindelse med, at der foreslås indsat et nyt stykke i § 70 i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter § 70, stk. 3, i lov om elforsyning bliver til § 70, stk. 4.

Til nr. 17

Det foreslås, at bestemmelserne i §§ 71 a-73 ophæves, og at der i stedet indsættes nye bestemmelser i §§ 72 a-73. Bestemmelserne i §§ 71 a og 72 vedrører prisreguleringen af forsyningpligtprodukterne. Efter gældende ret er §§ 72 a-72 d ophævet ved lov nr. 633 af 16. juni 2014.

Ligeledes er der ved § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, indsat nye bestemmelser i §§ 72 a-73, som endnu ikke er trådt i kraft. Disse bestemmelser vedrører de nye pligter og rettigheder for markedsaktørerne, som følger af engrosmodellen.

De foreslåede ændringer, som beskrives nedenfor, er en følge af, at kravet om, at elhandelsvirksomhederne skal afregne opkrævede elafgifter direkte med told- og skatteforvaltningen, erstattes af en pligt for netvirksomhederne til at svare elafgift til told- og skatteforvaltningen. Dermed bortfalder også behovet for, at elhandelsvirksomhederne skal være omfattet af en garanti- eller forsikringsordning vedrørende elafgifterne. Bestemmelserne herom udgår således. Det fremgår af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser nedenfor, hvad der er ændret i forhold til de vedtagne bestemmelser i § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014.

Til §§ 71 a og 72

Den foreslåede ophævelse af §§ 71 a og 72 i lov om elforsyning fremgik ligeledes af § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som af lovtekniske grunde imidlertid foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. Ophævelsen af §§ 71 a og 72 indebærer, at reglerne om prisregulering af forsyningspligtprodukterne ophæves. Dette er en konsekvens af, at forsyningspligten ophæves, jf. lov nr. 633 af 16. juni 2014. Der vil således ikke længere være nogen prisregulerede forsyningspligtprodukter på markedet efter den 1. april 2016. Til gengæld vil forbrugerne have ret til frit at vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt indenfor de områder, hvor virksomheden tilbyder forbrugerproduker efter §§ 6 og 6 b i lov om elforsyning, jf. § 1, nr. 8 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, der træder i kraft den 1. april 2016. Formålet hermed er at fremme konkurrencen på elmarkedet.

Til § 72 a

Den foreslåede affattelse af elforsyningslovens § 72 a indebærer i forhold til affattelsen af den samme bestemmelse i § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, at de dér vedtagne bestemmelser i § 72 a, stk. 2 og 3, om at elhandelsvirksomhederne skal være registreret hos told- og skatteforvaltningen og være medlemmer af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for sikkerhed for afgiftsbetalinger til told- og skatteforvaltningen, udgår. Baggrunden herfor er, at elhandelsvirksomhederne ikke skal være ansvarlige for indbetaling af elafgifterne til told- og skatteforvaltningen, idet denne opgave overføres til netvirksomhederne. Dermed er der heller ikke brug for, at elhandelsvirksomhederne har en garanti- eller forsikringsordning for elafgifterne.

Desuden foreslås tilføjet en bestemmelse i stk. 6 om, at hvis en elhandelsvirksomhed mister retten til at være registreret i datahubben, skal virksomhedens elkunder fordeles til andre elhandelsvirksomheder efter fordelingsordningen i § 72 e. Ligeledes foreslås tilføjet en bestemmelse i stk. 8 om, at Energitilsynet skal gøre klima-, energi- og bygningsministeren opmærksom på det, hvis en virksomhed groft eller gentagne gange misligholder sin forpligtelse til at sikre, at der til enhver tid er korrekte oplysninger om virksomhedernes produkter på virksomhedens hjemmeside og at disse oplysninger indmeldes til elprisportalen.

Den foreslåede affattelse af § 72 a indebærer ikke yderligere indholdsmæssige ændringer i forhold til den vedtagne bestemmelse i § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Nedenfor angives bemærkningerne til § 72 a i sin sammenhæng med ovenstående ændringer.

Med affattelsen af bestemmelsen i § 72 a, stk. 1, foreslås det, at en elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger datahubben i henhold til vilkår fastsat af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2 for at kunne varetage sine opgaver. Registreringen sker i datahubben efter vilkår fastsat af Energinet.dk. i medfør af § 31, stk. 2, under hensyn blandt andet til elhandelsvirksomhedernes øgede ansvar, som følger af, at elhandelsvirksomhederne får flere opgaver efter engrosmodellen og leveringspligtens indførelse. Vilkårene vil eksempelvis omfatte krav til it-sikkerhed, datakvalitet og dataudveksling i forhold til datahubben samt forhold, der indgår i Energinet.dk’s markedsforskrifter, og som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for handel med elektricitet, jf. § 31, stk. 2, nr. 3. Rammerne fastsat af Energinet.dk skal blandt andet sikre, at en elhandelsvirksomhed ikke uretmæssigt overfører forbrugere til sin virksomhed eller misbruger oplysninger i datahubben til ikkelovlige formål.

Elhandelsvirksomhederne er allerede registreret som markedsaktører. Energinet.dk’s vilkår forudsættes ikke at udelukke nogen eksisterende elhandelsvirksomhed fra at fortsætte sit virke efter iværksættelsen af engrosmodellen, da vilkårene i udgangspunktet vil være af samme karakter som de gældende rammer, om end noget mere specifikke for at understøtte engrosmodellen og leveringspligten.

I henhold til § 31, stk. 3, vil Energinet.dk kunne træffe afgørelse om, at brugere af Energinet.dk’s ydelser, der groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår som nævnt i § 31, stk. 2, vil kunne udelukkes helt eller delvist fra at gøre brug af Energinet.dk’s ydelser. I forhold til elhandelsvirksomhedernes brug af datahubben vil der imidlertid af hensyn til forsyningssikkerheden ikke kunne være tale om en delvis udelukkelse, da det er afgørende for forsyningssikkerheden og elmarkedets funktion, at alle elforbrugere til enhver tid kan modtage elektricitet fra en elhandelsvirksomhed.

Manglende registrering i datahubben vil udelukke elhandelsvirksomheden fra at kunne fortsætte sit virke. Elhandelsvirksomhedens aftagenumre vil umiddelbart skulle overflyttes til andre elhandelsvirksomheder, jf. forslag til § 72 d, stk. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal elhandelsvirksomhederne udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper. Elhandelsvirksomhederne skal herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder efter leveringspligten. Efter gældende ret, jf. § 22, stk. 1, nr. 5, varetager netvirksomhederne denne opgave. Efter engrosmodellen og leveringspligtens indførelse bliver det elhandelsvirksomhedernes ansvar at sikre gennemsigtigheden om markedsforholdene, da elhandelsvirksomhederne vil skulle varetage den samlede kundekontakt. Hermed får elhandelsvirksomhederne ansvar for at sikre, at forbrugerne i tilstrækkelig grad oplyses om engrosmodellen og leveringspligtens indførelse samt andre væsentlige markedsændringer, der får betydning for forbrugerne.

Med den foreslåede affattelse af stk. 3, 1. pkt., sikres det, at forpligtelsen til at informere forbrugerne om deres elforbrug overgår til elhandelsvirksomhederne. Efter gældende regler er det netvirksomhedernes forpligtelse, men denne overføres til elhandelsvirksomhederne efter engrosmodellens indførelse. I dag er netvirksomhedernes forpligtelse til at oplyse forbrugerne om deres elforbrug nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Efter indførelsen af engrosmodellen vil disse forpligtelser overgå til elhandelsvirksomhederne. Der vil blive taget højde herfor ved ændring af bekendtgørelsen med hjemmel i § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning. Elhandelsvirksomhederne vil herefter skulle sørge for, at alle forbrugere, der er tilsluttet det kollektive net, sikres forståelig og fyldestgørende information om udviklingen i deres elforbrug over en årrække. Forpligtelsen til at oplyse om historiske årsforbrug skal opfyldes, uanset om forbrugeren har skiftet elhandelsvirksomhed i perioden. I disse tilfælde informeres forbrugeren om det historiske elforbrug, som er inddateret i datahubben. Forpligtelsen påhviler den elhandelsvirksomhed, der udsteder fakturaen til forbrugeren, jf. § 72 b, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at oplyse forbrugeren om forbrugets udvikling og give forbrugerne et incitament til at spare elektricitet.

Med den foreslåede nyaffattelse af stk. 3, 2. pkt., suppleres elhandelsvirksomhedernes informationsforpligtelse med et krav om, at fjernaflæste elforbrugere som minimum 4 gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-måneders periode skal have adgang til oplysninger om det faktisk målte forbrug i den pågældende periode samt den fakturering, som dette forbrug vil medføre. Der er ikke tale om en pligt til at fakturere forbrugerne 4 gange årligt på baggrund af det målte forbrug, men alene en pligt til at orientere forbrugerne om, hvilket faktureringsgrundlag, der hører til det målte forbrug. Det forudsættes, at elhandelsvirksomheden udtrykkeligt har gjort elforbrugeren bekendt med, hvordan og hvornår disse oplysninger løbende vil være tilgængelige for elforbrugeren. Dette kan eksempelvis ske i kontrakten.

Kravet indføres under hensyn til elforbrugerens adgang til at få kontrolleret de faktisk målte værdier, der udgør faktureringsgrundlaget for seneste faktureringsperiode eller dele af den, samt set i forhold til kravene til lokal lagerkapacitet af måleværdier i fjernaflæste elmålere, som er reguleret i direktiv 2004/22/EF af 31. marts 2004 om måleinstrumenter, bilag I, pkt. 10.5, og som er fortolket i WELMEC Guide 11.2, hvor WELMEC står for Western European Legal Metrology Cooperation (Vesteuropæisk samarbejde om legal metrologi). Heraf kan udledes, at der bør være en lokal lagerkapacitet i fjernaflæste elmålere, som kan rumme en faktureringsperiode tillagt en passende periode til at stille faktureringsoplysninger til rådighed for elforbrugeren samt sikre elforbrugerens mulighed for at få kontrolleret de faktisk målte værdier. Af guidens pkt. 4.5 fremgår, at en passende samlet lagerkapacitet for en faktureringsperiode på 1 måned bør svare til sammenlagt 10 uger. Det forudsættes i forlængelse heraf, at fjernaflæste elmålere, der opsættes i medfør af bekendtgørelse nr. 1358 af 3. december 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget, kan lagre data for en tre måneders periode i indtil 10 uger efter periodens afslutning.

Oplysningsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse vil først gælde fra det tidspunkt, hvor en elforbruger overgår til fjernaflæsning.

Med den foreslåede affattelse af stk. 4 foreslås det, at elhandelsvirksomhederne skal behandle klager fra forbrugere og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirksomhed eller Energinet.dk vedrørende nettekniske problemer. Med engrosmodellen vil forbrugerne alene have aftale med elhandelsvirksomhederne om det daglige forbrug af leveret el. Alle henvendelser fra en forbruger vedrørende elforbrug og leveringsforhold i øvrigt vil derfor skulle gå til den elhandelsvirksomhed, som forbrugeren har indgået aftale med. I den forbindelse pålægges elhandelsvirksomhederne at behandle elforbrugernes klager over forhold, der vedrører kontrakten mellem elhandelsvirksomheden og forbrugeren. Med indførelse af engrosmodellen er elhandelsvirksomhederne de direkte købere af netydelserne og dermed ansvarlige for, at netydelserne fungerer optimalt i forhold til forbrugerne. For at sikre, at forbrugerne ikke oplever forringelser i forsyningssikkerheden, hvis der opstår tekniske problemer i elforsyningen, vil det derfor være elhandelsvirksomhedernes forpligtelse at sørge for hurtig kontakt til den netvirksomhed, der varetager netdriften i forbrugerens område. Hvis det er åbenbart, at problemet vedrører transmissionsnettet vil henvendelsen skulle formidles til ejeren af dette net.

For at sikre en effektiv og hurtig reaktion på anmeldelser af tekniske problemer pålægges elhandelsvirksomhederne at sikre en døgnbemandet servicefunktion, som umiddelbart kan viderestille forbrugere, der henvender sig om tekniske problemer med elforsyningen eller måleren, til den relevante netvirksomhed eller Energinet.dk.

Omkostningerne til en døgnbemandet service vil kunne reduceres, i det omfang virksomhederne etablerer en fælles servicecentral, der kan varetage omstillingen til netvirksomhederne og Energinet.dk ud fra forbrugerens adresse eller aftagenummer i forhold til, hvis hver elhandelsvirksomhed skal have en servicecentral.

Efter det foreslåede stk. 5 skal elhandelsvirksomhederne oplyse om priser og vilkår for alle deres produkter på virksomhedens egen hjemmeside og indberette disse oplysninger til en offentlig prisportal, jf. forslaget til § 82 b efter lovforslagets § 1, nr. 19. Under begrebet relevante oplysninger hører bl.a. oplysning om, hvorvidt der er tale om en fast pris for en periode eller en variabel pris, opsigelsesperiode, information om rabatter, særlige introduktionstilbud og andre vilkår for elforbrugerne, herunder oplysning om priser og vilkår, når f.eks. et introduktionstilbud eller en rabat ophører. Desuden skal det klart fremgå af elhandelsvirksomhedens hjemmeside samt af oplysningerne til prisportalen, såfremt et produkt kun tilbydes i et eller flere begrænsede områder, jf. § 6 b, stk. 2, som affattet ved lov nr. 633 af 16. juni 2014. Alt efter den konkrete udformning af prisportalen vil der skulle leveres yderligere oplysninger til prisportalen, eksempelvis vedrørende elproduktets miljøkategori, elproduktets risikoprofil eller evt. supplerende ydelser til elproduktet. Det bemærkes, at Energitilsynet vil få en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bl.a. elhandelsvirksomhedernes indberetninger af oplysninger om priser og vilkår, jf. de specielle bemærkninger til forslaget til § 82 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Med det foreslåede stk. 6 får klima- energi- og bygningsministeren hjemmel til at udstede påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder de forpligtelser, der er nævnt i stk. 2-5. En misligholdelse vil eksempelvis blive anset for grov, hvis en elhandelsvirksomhed helt undlader at efterkomme en eller flere af sine forpligtelser efter stk. 2-5, eller hvis elhandelsvirksomheden i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en måde, som vil være til stor skade for elmarkedets funktion. Både informationsaktiviteterne og den døgnbemandede service er så væsentlige for markedets funktion, for mulighederne for at fremme elbesparelser og for opretholdelsen af en sikker elforsyning, at forpligtelserne til enhver tid skal overholdes af alle elhandelsvirksomheder. Ved manglende opfyldelse af et påbud vil klima-, energi- og bygningsministeren kunne fratage en elhandelsvirksomhed dens ret til at være registreret i datahubben. Hvis klima-, energi- og bygningsministeren fratager en elhandelsvirksomhed dens ret til at være registreret som bruger af datahubben, vil det ikke længere være muligt for elhandelsvirksomheden at drive elproduktionsvirksomhed. Det foreslås som en konsekvens heraf, at Energinet.dk fordeler virksomhedens kunder efter fordelingsordningen i § 72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Hvis elhandelsvirksomheden på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 2-5, vil den på ny kunne registreres i datahubben.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7 får elhandelsvirksomhederne en mulighed for at opnå domstolsprøvelse af en afgørelse om fratagelse af retten til at være registreret i datahubben, truffet i henhold til det foreslåede stk. 6, 2. pkt. Klima-, energi- og bygningsministeren er forpligtet til i sin afgørelse at oplyse virksomheden herom. Inden for en frist på 4 uger, fra virksomheden har modtaget meddelelse om afgørelsen, skal virksomheden fremsætte anmodning om domstolsprøvelse. Ministeren vil herefter anlægge sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.

Ministeren har mulighed for at fratage en elhandelsvirksomhed retten til at være registreret i datahubben, hvis en virksomhed groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne i § 72 a, stk. 2-5. Disse forpligtelser er væsentlige for markedets funktion og for forsyningssikkerheden. Af hensyn hertil vil muligheden for domstolsprøvelsen af ministerens afgørelse ikke have opsættende virkning. Der skabes hermed i øvrigt parallelitet til § 31, stk. 5, i lov om elforsyning angående domstolsprøvelsen af Energinet.dk’s afgørelser om afregistrering af en virksomhed fra datahubben, der af hensyn til forsyningssikkerheden og skadevirkninger for samfundet ligeledes ikke har opsættende virkning

Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, 1. og 2. pkt. indebærer, at Energitilsynet skal føre tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af stk. 5. Hvis Energistilsynet finder, at en elhandelsvirksomhed ikke overholder stk. 5, vil Energitilsynet give pålæg om omgående berigtigelse af forholdet. Formålet med bestemmelsen er, at der skal være kontrol med, om virksomhederne tilbyder elprodukter uden at offentliggøre dem f.eks. for at omgå leveringspligten i § 6 b, stk. 1 i lov om elforsyning, jf. lov nr. 633 af 16. juni 2014, som finder anvendelse på de elprodukter, der er offentliggjort efter forslaget til § 72 a, stk. 5. Desuden vil det være til skade for konkurrencen, hvis kunderne ikke har mulighed for at se alle elprodukter, der tilbydes på den adresse, hvor aftagenummeret befinder sig. Hvis et pålæg udstedt efter den foreslåede bestemmelse ikke efterkommes, kan forholdet straffes med bøde efter § 87, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 8, 3. pkt., indebærer, at Energitilsynet skal informere klima-, energi- og bygningsministeren om det, hvis en elhandelsvirksomhed groft eller gentagne gange misligholder sine forpligtelser efter stk. 5. Formålet med denne bestemmelse er, at ministeren bliver gjort opmærksom på de tilfælde, hvor Energitilsynet vurderer at der er grundlag for at fratage en virksomhed sin registrering i datahubben efter stk. 6. Dette er kun tilfældet, hvis der er tale om grov eller gentagen misligholdelse. Hvor der ikke er tale om grov eller gentagen misligholdelse bør Energitilsynets mulighed for at give påbud således udnyttes, før klima-, energi- og bygningsministeren udnytter den strengere sanktion efter stk. 6. Der vil for eksempel være tale om grov misligholdelse, hvis en elhandelsvirksomhed forsætligt helt har undladt at offentliggøre sine produkter på sin hjemmeside eller at indberette oplysninger om sine produkter til elprisportalen.

Med det foreslåede stk. 9 får klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for elhandelsvirksomhedernes informationsaktiviteter, klagebehandling, døgnservice og oplysning om elprodukter, jf. stk. 2-5. Reglerne vil blive udarbejdet i samarbejde med branchen under hensyntagen til, hvad der kan aftales i standardaftalen mellem elhandelsvirksomheder og netvirksomheder. I bekendtgørelsen kan der eksempelvis fastsættes regler om, hvordan elhandelsvirksomhederne skal informere forbrugerne om overgangen til engrosmodellen og forsyningspligten.

Til § 72 b

Den foreslåede nyaffattelse af elforsyningslovens § 72 b indebærer i forhold til bestemmelsen som affattet ved § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, at bestemmelsen i stk. 1, 4. pkt., hvorefter fakturering bagud skal ske mindst 4 gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3 måneders periode, udgår. Formålet med bestemmelsen i det vedtagne stk. 1, 4. pkt., var, at den skulle indgå som et led i sikringen af den løbende opkrævning af elafgifterne. Idet netvirksomhederne efter elafgiftsloven, fortsat vil have ansvaret for indbetaling af elafgifterne til told- og skatteforvaltningen foreslås det, at bestemmelsen udgår.

Endvidere er stk. 1, 1.-3.- pkt., omformuleret, således at det klart fremgår af bestemmelsen, at net- og systemydelser, PSO, elafgift og moms skal indregnes i forbrugerprisen, mens det udelukkende er PSO, elafgift og netvirksomhedernes bindende midlertidige prisnedsættelser, der skal viderefaktureres uændret til forbrugerne.

Der foreslås endelig indsat et nyt stk. 2, som fastslår ansvaret for indberetning af oplysning om elafgifter til datahubben.

I øvrigt foretages der ikke ændringer i § 72 b i forhold til affattelsen ved § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Nedenfor angives bemærkningerne til den samlede bestemmelse i § 72 b med de nævnte ændringer.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, introduceres engrosmodellen, hvorefter elhandelsvirksomheden sælger »leveret el« til forbrugerne. Elhandelsvirksomheden vil ligesom hidtil købe elektriciteten på den nordiske elbørs, Nordpool, fra en anden elhandler eller fra en producent, mens net- og systemydelserne købes fra de bevillingspligtige netvirksomheder og Energinet.dk. Elhandelsvirksomheden fakturerer forbrugerne for den samlede betaling for levering af elektricitet, inkl. net- og systemydelser, PSO, elafgift og moms.

Elhandelsvirksomheden kan vælge at viderefakturere betalingen for net- og systemydelser uændret til forbrugerne, eller at lade betalingen indgå som en integreret del af den samlede regning. Elhandelsvirksomheden står frit i denne henseende, herunder til at imødekomme forskellige kundekategoriers forskellige præferencer vedrørende betalingen for net- og systemydelserne, da tarifudformningen er et konkurrenceparameter. Dog skal betalingen for PSO-omkostninger og elafgift viderefaktureres uændret til forbrugerne, således at hver forbruger betaler de PSO-omkostninger og den elafgift, som skal afholdes for forbrugerens aftagenummer efter lov om afgift af elektricitet og elforsyningslovens § 8. Disse omkostninger kan altså ikke indgå som et konkurrenceparameter i elhandelsvirksomhedens prisfastsættelse. Bestemmelsen regulerer ikke, hvornår forbrugerne skal modtage deres faktura, herunder mulighederne for forudfakturering.

Med engrosmodellen er der kun ét aftaleforhold om leveret el, nemlig mellem forbrugeren og elhandelsvirksomheden. I udgangspunktet sendes derfor også kun én regning pr. afregningsperiode. Dette hindrer dog ikke, at en elhandelsvirksomhed udformer sin faktura således, at f.eks. betalingen udspecificeres for henholdsvis den forbrugte elektricitet og netydelserne. Udgangspunktet er tillige, at der sendes én regning pr. aftagenummer. Dette udelukker dog ikke, at en forbruger med flere aftagenumre vil kunne aftale med en elhandelsvirksomhed, at fakturaen udformes efter kundens behov, f.eks. således at afregningen for flere aftagenumre aggregeres.

Der vil også kunne være tilfælde, hvor flere forbrugere aftager elektricitet via det samme aftagenummer, eksempelvis fordi de har oprettet et system med bimålere, eller fordi den juridiske person, der er registreret på aftagenummeret, har aftalt en intern fordelingsnøgle med andre forbrugere, der aftager elektricitet via det samme aftagenummer uden brug af bimålere. I sådanne tilfælde vil den forbruger, der er registreret på aftagenummeret, kunne aftale med elhandelsvirksomheden, at denne fordeler den samlede regning på de enkelte forbrugere efter en aftalt fordelingsnøgle. Elhandelsvirksomheden vil dog ikke være forpligtet til at yde en sådan service.

Betaling for særlig service fra en elhandelsvirksomhed for at imødekomme forbrugeres individuelle behov vil være en del af aftalen mellem elhandelsvirksomheden og forbrugeren.

Med engrosmodellen fakturerer elhandelsvirksomhederne forbrugerne, mens netvirksomhederne alene fakturerer elhandelsvirksomheder. Det har betydning for eksisterende multiforsyningsvirksomheder, der omfatter netvirksomheder, vand og spildevand m.v. De vil ikke kunne videreføres i deres nuværende form, da netvirksomhederne ikke vil fakturere forbrugerne for netydelsen efter indførelsen af engrosmodellen. De synergieffekter, der kan opnås ved fælles fakturering, vil dog fortsat kunne høstes, hvis en elhandelsvirksomhed ønsker at indgå i et partnerskab om multiforsyning.

Det forhold, at netydelsen er en engrosleverance til elhandelsvirksomheden, og ikke som tidligere en detailleverance til forbrugerne, betyder, at elhandelsvirksomheden vil stå som den part, der umiddelbart misligholder kontrakten med forbrugeren, hvis leveringen svigter. Det bliver således i elhandelsvirksomhedens interesse at medvirke til at fremme en stabil elforsyning i samarbejde med netvirksomhederne. Elhandelsvirksomheden får herved et incitament til at reagere aktivt på eventuelle prissignaler fra netvirksomhederne, som fremmer forsyningssikkerhed.

Den ændrede ansvarsfordeling i elforsyningen vil indebære et behov for justeringer i det samlede aftalegrundlag i branchen.

Der lægges ikke særlige begrænsninger på elhandelsvirksomhedernes priser, idet enhver forbruger vil kunne vælge en anden leverandør, hvis prisen eller leveringsvilkårene i øvrigt ikke findes attraktive. Elhandelsvirksomhederne vil dog som andre virksomheder være underlagt de almindelige konkurrenceretlige regler.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indberetter Energinet.dk oplysning om afgiftssatser for elafgifter efter lov om afgift af elektricitet til datahubben. Som udgangspunkt er det de afgiftspligtige virksomheders ansvar at holde sig informeret om afgifternes størrelse. Men på elområdet er det vigtigt at sikre, at ikke blot de afgiftspligtige virksomheder, altså netvirksomhederne, men også elhandelsvirksomhederne, der opkræver afgifterne fra forbrugerne, er bekendt med afgiftssatserne, herunder satser knyttet til særlige forbrugergrupper.

Det forudsættes, at der indgås en administrationsaftale mellem told- og skatteforvaltningen og Energinet.dk, således at det sikres, at Energinet.dk altid er informeret i god tid, inden nye afgiftssatser træder i kraft. Energinet.dk sikrer via datahubben, at netvirksomheder og elhandelsvirksomheder til enhver tid modtager korrekte og opdaterede oplysninger om elafgifterne til brug for deres fakturering.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal elhandelsvirksomhederne sikre, at forbrugerne uden beregning kan indhente information i datahubben om forbruget på eget aftagenummer. Elhandelsvirksomhederne kan opfylde forpligtelsen ved via deres hjemmesider at sikre forbrugerne en enkel og gratis adgang til at indhente de informationer, der findes i datahubben, om deres eget elforbrug. Der er således alene krav om, at elhandelsvirksomhederne skal kunne skaffe elforbrugeren adgang til kundeportalen i datahubben, hvor kunden vil kunne se sine egne data. På kundeportalen vil kunden herunder have adgang til data, som er inddateret af kundens eventuelle tidligere elhandelsvirksomheder uden at den aktuelle elhandelsvirksomhed vil have adgang til disse data. Arten og omfanget af indberetningen til datahubben fastlægges i Energinet.dk’s forskrifter. Bestemmelsen ændrer ikke ved det forhold, at elhandelsvirksomhederne skal opfylde kravene til specificerede regninger, som fastlægges i Energitilsynets bekendtgørelse nr. 821 af 27. juni 2014 om elhandelsvirksomheders fakturering af omkostninger over for elforbrugere. Bekendtgørelsen vil dog skulle revideres med indførelsen af engrosmodellen, således at den afspejler den nye ansvarsfordeling på elmarkedet og elhandelsvirksomhedernes muligheder for selv at vælge omfanget af viderefakturering af net- og systemtariffer, herunder at net- og systemydelser ikke nødvendigvis er et element i den endelige forbrugerpris.

Til § 72 c

Den foreslåede affattelse af elforsyningslovens § 72 c vedrører indberetning og indhentning af data via datahubben. I forhold til affattelsen af § 72 c i § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, indebærer den foreslåede bestemmelse, at elhandelsvirksomhedernes pligt til at indberette oplysninger om aftalte betalingsvilkår til datahubben efter den vedtagne bestemmelse i stk. 2, 2. pkt., udgår af bestemmelsen. Årsagen hertil er, at oplysninger om aftalte betalingsvilkår ikke vil være relevante, når opgaven med at svare elafgift løftes af netvirksomhederne, jf. lov om afgift af elektricitet.

Desuden indebærer ændringen i forhold til affattelsen i § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, at § 72 c, stk. 6, i § 1, nr. 44, hvorefter told- og skatteforvaltningen og det forsikringsselskab, der varetager forsikringsordningen, kan indhente oplysninger om de elafgifter, som elhandelsvirksomhederne skal fakturere deres forbrugere, udgår. Dette skyldes, at der ikke er behov for en forsikringsordning, når elhandelsvirksomhederne ikke skal svare elafgift til staten.

Endvidere foreslås henvisningen i § 72 c, stk. 1, 1. pkt. til § 31, stk. 2, i lov om elforsyning, fjernet. Der er tale om en korrektion, idet Energinet.dk´s hjemmel til at fastsatte forskrifter efter lov nr. 633 af 16. juni 2014 findes i elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 13, jf. forslagets § 1, nr. 10, og i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2011 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen).

Herudover indebærer den forslåede ændring af stk. 1, 2. pkt., i forhold til affattelsen ved lov nr. 633 fra 2014, at det i nogle særlige tilfælde vil blive muligt at kommunikere direkte mellem elhandelsvirksomheden, netvirksomheden og Energinet.dk, uden at datahubben benyttes.

Endelig foreslås det, at den vedtagne bestemmelse i § 72 c, stk. 2, 2. pkt., om at elhandelsvirksomhederne skal indberette data om særlige afgiftsforhold til brug for faktureringen, udgår, da forholdet foreslås reguleret i lov om afgift af elektricitet.

I øvrigt foretages der ikke ændringer i § 72 c i forhold til affattelsen i den vedtagne bestemmelse i § 1, nr. 44 i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Nedenfor angives bemærkningerne til den samlede bestemmelse i § 72 c med de nævnte ændringer.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 72 c stk. 1, 1.pkt., skal kommunikation mellem en elhandelsvirksomhed og de berørte netvirksomheder og Energinet.dk om forhold vedrørende et konkret aftagenummer ske via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk. Herved sikres vandtætte skotter mellem netvirksomheder og elhandelsvirksomheder om hvem, der er leverandør til konkrete forbrugere. Formålet hermed er at sikre, at der ikke sker diskrimination af elhandelsvirksomheder, som ikke er koncernforbundne med en netvirksomhed. Energinet.dk fastsætter forskrifter for dataudvekslingen i forbindelse med udviklingen af datahubben efter § 28, stk. 2, nr. 12 i lov om elforsyning. Forskrifterne har til formål at hindre, at informationerne i datahubben kan misbruges til skade for nogen af parterne, forbrugerne eller myndighederne.

Bestemmelsen hindrer ikke, at der vil kunne ske direkte kommunikation, der involverer både elhandelsvirksomhed og netvirksomhed, om enkelte aftagenumre, hvis det f.eks. skønnes nødvendigt for at afklare konkrete problemstillinger om målinger, fakturering, afbrydelser, genåbning m.v. Regler herom fastlægges i Energinet.dk’s forskrifter for kommunikation i datahubben, der udstedes i medfør af § 28, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 13, jf. forslagets § 1, nr. 10.

Med bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at der i særlige tilfælde, der er fastsat i Energinet.dk’s forskrifter, kan ske direkte kommunikation uden brug af datahubben om enkelte aftagenumre, der både involverer elhandelsvirksomhed og netvirksomhed. Der tages hermed højde for, at der kan være enkelte tilfælde, hvor elhandelsvirksomheden har behov for en direkte dialog uden om datahubben vedrørende konkrete problemstillinger om målinger, fakturering eller lignende, eksempelvis i forbindelse med afbrydelse af et målepunkt eller ændring af kundens afregningsform.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at elhandelsvirksomhederne overtager ansvaret for at indberette identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har indgået aftale med, til datahubben. Netvirksomhederne har i dag denne opgave, men da forbrugerne efter april 2016 alene vil have aftale med elhandelsvirksomhederne om det løbende forbrug, vil kun elhandelsvirksomhederne kunne varetage opgaven. Der vil være en overgangsfase mellem netvirksomhedernes registrering og elhandelsvirksomhedernes registrering, som vil blive styret af Energinet.dk’s forskrifter efter § 28, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Udformningen af forskrifterne for datahubben vil ske i overensstemmelse med persondataloven og i respekt for principperne om »privacy by design«, således at der bl.a. træffes de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger eller foranstaltninger til sikring af følsomme personoplysninger. Det forhold, at elhandelsvirksomheden varetager indberetning af forbrugerens identitet på hvert enkelt aftagenummer, hindrer ikke, at netvirksomhederne kan anvende informationen fra datahubben om forbrugerens identitet. Det vil f.eks. være nødvendigt, når netvirksomheden skal udsende aflæsningskort, eller indkalde til valg til forbrugerrepræsentationen. Indhentning af personoplysninger fra datahubben skal ske inden for rammerne af persondataloven.

Med stk. 3 skal en elhandelsvirksomhed indberette til datahubben, hvis elhandelsvirksomheden ophæver eller opsiger et aftaleforhold. Hvis forbrugeren flytter adresse, vil der umiddelbart kunne indgås en ny aftale mellem forbrugeren og elhandelsvirksomheden på det nye aftagenummer. Krav til verifikation af aftaleophør og indgåelse af nye aftaler fastlægges i Energinet.dk’s forskrifter. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke fraviger § 6 b i lov om elforsyning, som affattet ved § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. En elhandelsvirksomhed med leveringspligt vil derfor kun kunne træde ud af aftalen med en husholdningsforbruger under de i § 6 b, stk. 5, beskrevne omstændigheder. Bestemmelsen vil derudover have betydning i de tilfælde, hvor en elhandelsvirksomhed leverer elektricitet til andre elforbrugere end husholdningsforbrugere og ønsker at ophæve aftaleforholdet med sin kunde, eksempelvis en erhvervsvirksomhed. Den berørte elforbruger vil da selv skulle finde en anden villig elhandelsvirksomhed. Såfremt elforbrugeren ikke indgår en aftale med en anden elhandelsvirksomhed, vil den hidtidige elhandelsvirksomhed kunne anmode netvirksomheden om at afbryde elforsyningen til elforbrugerens aftagenummer.

Med stk. 4 fastlægges proceduren, for den situation, hvor et aftaleforhold ophører. Det fremgår af bestemmelsen, at netvirksomheden, der har måleransvaret for det pågældende aftagenummer, via datahubben får meddelelse om, at aftaleforholdet ophører og datoen for ophøret. Energinet.dk’s forskrifter fastlægger retningslinjer for udvekslingen af de nødvendige informationer. Det er derefter netvirksomhedens pligt at sørge for, at måleren bliver aflæst til brug for slutafregningen. Det skal tilstræbes, at slutmåling så vidt muligt sker samtidigt med aftalens ophør.

Med stk. 5 foreslås det, at elhandelsvirksomheden til brug for sin fakturering indhenter oplysning i datahubben om forbrug og tarifoplysninger m.v. fra netvirksomhederne og Energinet.dk for hvert enkelt aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har kontrakt med, således at elhandelsvirksomheden kan udforme sine fakturaer. Der er ikke tale om en udtømmende liste over, hvilke oplysninger elhandelsvirksomheden kan indhente i datahubben om det enkelte aftagenummer. Det fastsættes i Energinet.dk's forskrifter efter § 28, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvilke oplysninger, der kan indhentes om hvert enkelt aftagenummer foruden forbrug og tarifoplysninger ud fra hensynet til, at elhandelsvirksomhederne skal kunne udforme sine fakturaer. Elhandelsvirksomheden kan endvidere indhente oplysning om den samlede pris for dens køb af net- og systemydelser fra hver enkelt netvirksomhed og Energinet.dk for en betalingsperiode.

Foreløbige måledata vil kunne indhentes løbende, mens verificerede måledata for store timeafregnede forbrugere indberettes mindst en gang månedligt af netvirksomhederne til datahubben efter frister og procedurer, som fastlægges i Energinet.dk’s forskrifter. Da der er tale om meget store datamængder, vil der for timeafregnet forbrug dog kunne komme efterfølgende korrektioner.

For mindre timemålte forbrugere vil der ikke kunne garanteres verificerede måledata på månedsbasis. Det betyder, at betalingen vil ske på beregnede data som aconto betalinger. Det forudsættes imidlertid, at netvirksomhederne og Energinet.dk løbende udvikler og forbedrer metoder og systemer, således at stadig større forbrugergrupper vil kunne få en afregning, der afspejler deres forbrugs fordeling over døgnet og året.

For forbrugere uden fjernaflæste målere sker måleraflæsningen normalt én gang om året. Det indebærer, at faktureringen må baseres på beregnede data ud fra en skabelonmodel for årsforbrugets fordeling over året og døgnet i henhold til Energinet.dk’s forskrifter.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6 skal årsafregning, periodisk slutafregning, dvs. endelige afregning for kortere perioder end 1 år, og slutafregning i forbindelse med, at en forbruger skifter leverandør eller adresse, ske på målte data. Erfaringen viser imidlertid, at det for mindre forbrugere ofte ikke er muligt at indhente målte data. Da der dog skal ske såvel årsafregning som slutafregning, vil elhandelsvirksomheden via datahubben kunne indhente oplysning om et skønnet forbrug, som er indberettet af netvirksomheden i henhold til Energinet.dk’s forskrifter. Selv ved måling af slutforbrug, vil der kunne være behov for, at netvirksomheden foretager en beregnet justering, hvis datoen for aflæsningen af slutforbruget afviger fra datoen for ophør af aftaleforholdet.

Problemet med manglende måleraflæsning vil formindskes i takt med indfasningen af fjernaflæste målere.

Hvis en forbruger har betalt for meget aconto, tilbageføres beløbet til forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen. Det vil således ikke længere være muligt, at vente med afregningen af for meget betalte beløb til næste acontobetaling, da der heri ligger et skjult uforrentet lån fra forbrugeren til forsyningsvirksomheden. Det vil blive anset for rettidig tilbagebetaling af tilgodehavender, hvis der sker modregning af for meget betalte beløb i en acontoopkrævning for den kommende periode, der udsendes samtidig med årsafregningen eller slutafregningen, således at forbrugeren alene får udbetalt et tilgodehavende, i det omfang det overstiger det samtidigt opkrævede acontobeløb.

Til § 72 d

Den foreslåede affattelse af elforsyningslovens § 72 d indebærer i forhold til affattelsen i § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, at der tilføjes en bestemmelse i § 72 d, stk. 1, om, at netvirksomhederne skal fakturere elhandelsvirksomhederne for elafgift, og Energinet.dk skal fakturere elhandelsvirksomhederne for PSO-omkostningerne i medfør af § 8, stk. 1. I stk. 3 fastsættes endvidere en frist for, hvornår netvirksomhederne skal fakturere elhandelsvirksomhederne for elafgifter.

Forslaget indebærer endvidere, at den vedtagne bestemmelse i stk. 2, hvorefter elhandelsvirksomheden skal afregne elafgift med told- og skatteforvaltningen, udgår. Baggrunden herfor er, at det vil være netvirksomhederne og ikke elhandelsvirksomhederne, der skal afregne elafgift med told- og skatteforvaltningen. Efter de gældende bestemmelser i lov om afgift af elektricitet fremgår det allerede, at netvirksomhederne skal svare afgift af elektricitet. Derfor vurderes det ikke at være nødvendigt at regulere forholdet i lov om elforsyning.

Affattelsen sammenholdt med ophævelsen af § 72 d som vedtaget med § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 medfører endelig, at den ved lov nr. 633 af 16. juni 2014 vedtagne bestemmelse i stk. 4 udgår. Den vedtagne bestemmelse i stk. 4 regulerer det forhold, at en elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben, jf. § 72 a, stk. 2. Idet bestemmelsen i § 72 a, stk. 2, hvorefter registrering i datahubben forudsætter, at en elhandelsvirksomhed er registreret hos told- og skatteforvaltningen foreslås ophævet, jf. ovenfor, bliver § 72 d, stk. 4, overflødig. Denne udgår således som en konsekvens af, at der ikke længere er et krav om, at elhandelsvirksomheder skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

I øvrigt er der ikke foretaget indholdsmæssige ændringer i § 72 d i forhold til den vedtagne bestemmelse i § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Nedenfor angives bemærkningerne til den samlede bestemmelse i § 72 d med de nævnte ændringer.

Den foreslåede bestemmelse i § 72 d, stk. 1, indebærer, at netvirksomhederne og Energinet.dk skal fakturere elhandelsvirksomhederne månedligt bagud for deres respektive ydelser. Efter stk. 1, 2. pkt., skal netvirksomhederne ligeledes fakturere elhandelsvirksomhederne for elafgift, som netvirksomheden skal svare efter lov om afgift af elektricitet. Efter stk. 1, 3. pkt. skal Energinet.dk endvidere fakturere elhandelsvirksomhederne for PSO-omkostninger og for elafgift, som Energinet.dk skal svare efter lov om afgift af elektricitet for elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet. Bestemmelsen afklarer således betalingsgangene efter indførelsen af engrosmodellen. Bestemmelsen har nær sammenhæng med den foreslåede § 72 b, stk. 1, hvorefter elhandelsvirksomhederne skal fakturere deres forbrugere for den samlede levering af elektricitet inklusiv netvirksomhederne og Energinet.dk's ydelser, PSO og elafgift. Faktureringen sker som samlede beløb. Dog kan der være brug for, at Energinet.dk udspecificerer PSO-omkostninger og moms m.v. efter regler fastsat i Energinet.dk's forskrifter med hjemmel i § 28, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal betalingen fra elhandelsvirksomheden til netvirksomheden og Energinet.dk ske med en betalingsfrist på 14 dage efter datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst 25 dage regnet fra forbrugsmånedens udgang. Bestemmelsen er foreslået for at sikre elhandelsvirksomhederne mulighed for at fakturere sine momsregistrerede forbrugere så betids, at betalingen fra disse forbrugere kan være modtaget, inden elhandelsvirksomheden skal betale netvirksomheden og Energinet.dk.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3. 1. pkt., skal netvirksomhederne fakturere elhandelsvirksomhederne for netydelser og elafgift senest 5 hverdage efter, at netvirksomheden har modtaget grundlaget for engrosafregningen herfor fra datahubben. Efter stk. 3, 2. pkt., skal Energinet.dk sikre, at grundlaget for engrosafregningen er tilgængeligt for netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne i datahubben hurtigst muligt i måneden efter forbrugsmåneden og senest på et tidspunkt, der fastsættes i Energinet.dk's forskrifter. Energinet.dk sikrer, at det såkaldte engrosafregningsgrundlag beregnes i datahubben efter regler fastsat i Energinet.dk's forskrifter med hjemmel i § 28, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Engrosafregningsgrundlaget er de beløb, som netvirksomhederne og Energinet.dk kan fakturere de enkelte elhandelsvirksomheder. Beløbene, der kan faktureres, beregnes ud fra månedens målte eller beregnede forbrug på hver enkelt elhandelsvirksomheds aftagenumre og de tarifoplysninger, herunder gebyroplysninger, der ligger i datahubben. Det skal tillige sikres, at der kan ske en korrekt beregning af momsen af netvirksomhedernes og Energinet.dk’s ydelser.

Baggrunden for at fastsætte en frist for netvirksomhedernes fakturering af elhandelsvirksomhederne er, at der i skatteministeriets lovforslag om tilpasninger til engrosmodellen er foreslået en værnsregel, som indebærer, at elhandelsvirksomhederne ikke kan fakturere deres momsregistrerede kunder for elafgifter, før de har modtaget en faktura for elafgifterne fra netvirksomheden. For at elhandelsvirksomhederne således ikke skal tilpasse sig netvirksomhedernes forskellige praksis for fakturaudstedelse fastsættes der en fast frist på 5 hverdage fra det nødvendige engrosafregningsgrundlag foreligger for alle netvirksomheder. For at netvirksomhedernes fakturering ikke forsinkes unødigt af det nødvendige engrosafregningsgrundlag, fastsættes det, at Energinet.dk skal sikre, at engrosafregningsgrundlaget er tilgængeligt hurtigst muligt og på et tidspunkt, som nærmere fastsættes i Energinet.dk's forskrifter. Den nuværende frist for engrosafregningsgrundlaget efter forskrifterne er 5 arbejdsdage. Hvis denne frist ikke ændres kan elhandelsvirksomhederne således indrette sig på, at de vil kunne fremsende fakturaer for elafgifterne til deres momsregistrerede kunder senest 10 hverdage efter forbrugsmånedens udgang. Energinet.dk vil med forslaget fortsat have en vis fleksibilitet til at ændre fristen for engrosafregningsgrundlaget. En evt. ny frist skal dog fastsættes under hensyntagen til, at engrosafregningsgrundlaget efter loven skal fremsendes hurtigst muligt efter forbrugsmånedens udgang.

Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås proceduren for effektuering af en netvirksomheds eller Energinet.dk’s beslutning om at afbryde deres ydelse til en elhandelsvirksomhed. Ydelsen består i at stille netkapacitet og systemydelser til rådighed for transport af elektricitet til forbrugerne. Denne transport af elektricitet skal ikke fysisk kunne afbrydes. Forholdet mellem netvirksomhed og elhandelsvirksomhed kan derfor alene afbrydes ved, at de berørte aftagenumre, dvs. de enkelte forbrugere, i datahubben flyttes fra elhandelsvirksomheden.

Så længe et aftagenummer i datahubben er knyttet til en given elhandelsvirksomhed, vil forbrugeren skulle afregne elforbruget med denne virksomhed. Hvis en elhandelsvirksomhed misligholder sine forpligtelser over for en netvirksomhed eller Energinet.dk, vil en afbrydelse af netvirksomhedens ydelse til elhandelsvirksomheden i praksis derfor kun kunne ske, ved at forbrugerne overflyttes til en anden elhandelsvirksomhed.

Afbrydelsen af netydelsen til elhandelsvirksomheden indebærer, at elhandelsvirksomheden ikke fortsat vil kunne sælge elektricitet til de forbrugere, der er omfattet af den misligholdte netvirksomheds aftagenumre. Hvis elhandelsvirksomheden misligholder Energinet.dk's ydelser, vil afbrydelse af transmissions- og systemydelsen omfatte alle elhandelsvirksomhedens aftagenumre i Danmark, da transmissionsnettet omfatter hele Danmark.

Netvirksomhederne og Energinet.dk kan kun foretage afbrydelse af kundeforholdet til en elhandelsvirksomhed efter metoder, som er godkendt af Energitilsynet i henhold til § 73 a, stk. 1, i lov om elforsyning.

Elforbrugerne vil automatisk blive overført til et i en overgangsperiode reguleret produkt hos en anden kommerciel elhandelsvirksomhed efter proceduren i forslaget til § 72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Elforbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af ændringen. De vil uden ophør modtage elektricitet, men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for produktet er reguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. forslagene til § 72 e, stk. 6, og § 72 f.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastsættes en ny procedure, som finder anvendelse, når en elhandelsvirksomhed går konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling. Efter gældende ret indtræder den forsyningspligtige elhandelsvirksomhed, hvis aftaleforholdet mellem en elhandelsvirksomhed og dennes kunder ophører, jf. de gældende bestemmelser i § 6, stk. 2, og § 34 i lov om elforsyning. Som en konsekvens af afskaffelsen af de særlige forsyningspligtige virksomheder har den foreslåede bestemmelse i stk. 5 til formål på en anden måde at sikre forsyningen til kunder, som mister deres elhandelsvirksomhed i forbindelse med en rekonstruktions- eller konkursbehandling. Proceduren svarer til proceduren efter den gældende § 54, stk. 8, 2. og 3. pkt., der vedrører den situation, hvor en forsyningspligtig virksomhed tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og som vil blive ophævet ved engrosmodellens indførelse, jf. § 1, nr. 41 i lov nr. 633 af 16. juni 2014.

Med bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at Energinet.dk, i tilfælde af at en elhandelsvirksomhed tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling, uden forsinkelse overfører virksomhedens aftagenumre til en anden elhandelsvirksomhed efter proceduren i henhold til den foreslåede nyaffattelse af § 72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvis rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge har meddelt, at elhandelsvirksomheden videreføres. Formålet hermed er at sikre forsyningen af elforbrugere i tilfælde af elhandelsvirksomhedens rekonstruktions- eller konkursbehandling. Efter forslaget vil elforbrugerne automatisk blive overført til et i en overgangsperiode reguleret produkt hos en anden kommerciel elhandelsvirksomhed efter proceduren i forslaget til § 72 e. Elforbrugernes forsyningssikkerhed berøres således ikke af ændringen. De vil uden ophør modtage elektricitet, men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for produktet er dog reguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. den foreslåede nyaffattelse af § 72 e, stk. 5 og 6.

Med begrebet uden forsinkelse menes, at Energinet.dk skal fremskynde opgaven i en sådan grad, at der på det næstkommende afregningstidspunkt om muligt vil være klarhed over til hvem elforbrugerne skal afregne, dette dog under hensyntagen til, at der skal beregnes rimelig tid til at identificere de relevante aftagenumre, gennemføre fordelingen i et regneark og at give meddelelse til de berørte elhandelsvirksomheder og netvirksomheder om de gennemførte leverandørskift efter proceduren i § 72 e.

Med bestemmelsen i stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at rekonstruktør eller kurator hurtigst muligt og senest 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning skal meddele Energinet.dk, om elhandelsvirksomheden videreføres. Formålet hermed er at sikre en hurtig behandling af sagen hos Energinet.dk samtidigt med, at rekonstruktør eller kurator gives en rimelig frist til at vurdere, om virksomheden skal drives videre. Bestemmelsen fratager ikke rekonstruktør eller kurator muligheden for at drive konkursboet videre eller sælge virksomheden eller virksomhedens aktiver efter konkurslovens regler. Bestemmelsen forpligter således rekonstruktør henholdsvis kurator til inden for 1 uge at tage stilling til, om skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler med elforbrugerne (eller en række af disse aftaler) skal videreføres efter konkurslovens § 12, litra o, eller om boet skal indtræde i disse efter konkurslovens § 55. Det forudsættes, at rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til Energinet.dk straks efter, der er taget en beslutning om, hvorvidt virksomheden skal videreføres, uanset at der endnu ikke er forløbet 1 uge.

Til § 72 e

Den foreslåede nyaffattelse af elforsyningslovens § 72 e indebærer i forhold til affattelsen i § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, at henvisningerne til § 72 d, stk. 3-5, to steder i § 72 e, stk. 1, et sted i stk. 2 og et sted i stk. 9 ændres til § 72 a, stk. 6 og § 72 d, stk. 4 og 5. Som en konsekvens af, at § 72 d, stk. 2 og 4, udgår og der indsættes nye stykker i stk. 2 og 3, jf. bemærkninger til § 72 d, skal bestemmelserne i § 72 e, stk. 1, 3 og 9, således udelukkende henvise til § 72 d, stk. 4 og 5. Endvidere er der indsat en henvisning til § 72 a, stk. 6, da det er tilføjet til denne bestemmelse, at fordelingsordningen vil finde anvendelse, hvis klima-, energi- og bygningsministeren fratager en elhandelsvirksomhed retten til at være registreret i datahubben, jf. forslaget til § 72 a, stk. 6 og bemærkningerne hertil. Fordelingsordningen vil således blive iværksat, hvis klima-, energi- og bygningsministeren fratager en elhandelsvirksomhed retten til at være registreret i datahubben efter § 72 a, stk. 6, eller hvis en netvirksomhed eller Energinet.dk afbryder sin ydelse til elhandelsvirksomheden efter § 72 d, stk. 4, eller hvis elhandelsvirksomheden går konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling og elhandelsvirksomheden ikke videreføres efter § 72 d, stk. 5.

I øvrigt er der ikke foretaget indholdsmæssige ændringer i § 72 e i forhold til den vedtagne bestemmelse i § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Nedenfor angives bemærkningerne til den samlede bestemmelse i § 72 e med de nævnte ændringer.

§ 72 e fastsætter proceduren og reglerne for overførsel af kunder til en ny elhandelsvirksomhed i de tilfælde, hvor kunderne mister deres hidtidige elhandelsvirksomhed uden egen skyld, jf. § 72 a, stk. 6 og § 72 d, stk. 4 og 5, i lov om elforsyning. Formålet med § 72 e er at sikre en uafbrudt forsyning til elforbrugere, som pludseligt mister deres elhandelsvirksomhed, og sikkerhed om hvem der skal modtage betalingen for elforbruget i situationer, hvor en elhandelsvirksomhed pludseligt ophører. I disse tilfælde vil det ikke med rimelighed kunne forventes, at elforbrugerne kan nå at indgå en ny aftale om levering af elektricitet, inden den aftalemæssige forsyning med deres hidtidige elhandelsvirksomhed ophører. Derfor tildeles elforbrugerne efter § 72 e automatisk et elprodukt hos en anden elhandelsvirksomhed. Med bestemmelsen foreslås det, at elforbrugere, som mister deres elhandelsvirksomhed, fordeles ved en fordelingsnøgle, der fastsættes i en bekendtgørelse efter stk. 10 og administreres af Energinet.dk. Ved fordelingsnøglen fordeles elforbrugerne ligeligt mellem de elhandelsvirksomheder, som har tilkendegivet deres interesse for at overtage leveringen til de berørte elforbrugere.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indhenter Energinet.dk en gang årligt tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre, hvis en elhandelsvirksomhed går konkurs eller på anden vis udelukkes fra markedet. Virksomhederne kan anføre et maksimalt antal aftagenumre, de ønsker at overtage. Hermed giver bestemmelsen også mindre elhandelsvirksomheder mulighed for at melde sig til fordelingsordningen. Virksomhederne kan endvidere oplyse, om de vil overtage alle kategorier af elforbrugere eller kun elforbrugere med et årligt forbrug på op til 100.000 kWh eller forbrug på 100.000 kWh og derover Formålet hermed er, at virksomheder, som har specialiseret sig i enten store eller små kunder, ikke skal udelukkes fra at tilmelde sig fordelingsordningen. Tilkendegivelsen skal ske i perioden 1.-15. december, idet det herved sikres, at elhandelsvirksomhederne vil kende prisen på det produkt, som de skal tilbyde elforbrugerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 72 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Tilkendegivelsen vil gælde for det følgende kalenderår, medmindre den trækkes tilbage af virksomheden. Tilkendegivelsen kan efter forslaget ikke trækkes tilbage efter indtræden af en af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5. Endvidere kan virksomhederne ikke trække deres tilmelding tilbage, hvis en anden elhandelsvirksomhed har indgivet konkursbegæring, da der i en sådan situation vil være en overvejende sandsynlighed for, at denne virksomhed vil gå konkurs inden for den nærmeste fremtid. Med den årlige tilmelding til ordningen gives virksomhederne mulighed for løbende at vurdere, om de har tilstrækkelig finansiel styrke til at overtage det indmeldte antal kunder. Når der indtræder en hændelse, som igangsætter fordelingen af kunderne, er der dog behov for sikkerhed vedrørende de deltagende elhandelsvirksomheder, for at Energinet.dk uden forsinkelse kan fordele kunderne til virksomhederne. Derfor kan virksomheder ikke framelde sig fordelingsordningen efter indtræden af en af de i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, nævnte hændelser.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at Energinet.dk umiddelbart skal kunne identificere aftagenumre med forbrug på 100.000 kWh om året eller derover. Hensynet bag bestemmelsen er, at fordelingen af aftagenumre med et årligt forbrug på henholdsvis over eller under 100.000 kWh skal kunne gennemføres hurtigt af Energinet.dk, hvis en af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, indtræder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 omhandler proceduren ved indtræden af en af de i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, nævnte situationer. Efter bestemmelsen identificerer Energinet.dk de relevante aftagenumre i datahubben og fordeler dem efter en fordelingsnøgle, der er fastlagt af klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af stk. 10, til de elhandelsvirksomheder, der et tilmeldt fordelingsordningen. Herefter giver Energinet.dk meddelelse til de overtagende elhandelsvirksomheder om de aftagenumre, de skal overtage. Elhandelsvirksomhederne kan hverken helt eller delvist afvise de elforbrugere, som de får tildelt. Det må imidlertid forventes, at nogle af de berørte elforbrugere allerede har indgået aftaler om leverandørskift, som vil skulle effektueres på et tidspunkt efter gennemførelsen af fordelingen. Derfor vil fordelingen skulle ske med forbehold for allerede indgåede aftaler om leverandørskift, jf. stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at Energinet.dk uden ugrundet ophold informerer både elhandelsvirksomhederne og de berørte netvirksomheder om de foretagne leverandørskift. Dette skal sikre elhandelsvirksomhederne og netvirksomhederne mulighed for at reagere hurtigt overfor elforbrugerne, således at den fortsatte forsyning af elforbrugerne kan sikres.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 indebærer, at elhandelsvirksomhederne skal informere de elforbrugere, som de overtager gennem fordelingsordningen, om det skete leverandørskift. Meddelelsen herom skal ske ved individuel kommunikation uden ugrundet ophold. Ved individuel kommunikation forstås direkte kommunikation for eksempel ved brev, e-mail eller lignende. Elforbrugeren skal oplyses om navnet på den modtagende elhandelsvirksomhed og begrundelsen for, at elforbrugeren er overført til denne elhandelsvirksomhed. Herunder skal det oplyses, hvilken af de situationer, der er nævnt i § 72 a, stk. 6 og § 72 d, stk. 4 og 5, der har udløst overflytningen. Elhandelsvirksomheden skal samtidigt fremsende en leveringsaftale i henhold til regler fastsat efter § 6 a i lov om elforsyning, aktuelt bekendtgørelse nr. 1353 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om levering af elektricitet. Prisen på produktet og vilkårene for leveringen skal oplyses. Bindingsperiode fastsættes i medfør af stk. 6 og prisen fastsættes efter § 72 f. Varslingsreglerne i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af elektricitet indebærer, at det skal fremgå af kommunikationen, hvis elhandelsvirksomheden agter at ændre pris eller vilkår efter udløb af den i forslaget til stk. 6 fastsatte periode på 3 måneder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 indebærer, at bindingsperioden for elhandelsvirksomhederne fastsættes til 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, mens den for elforbrugerne vil være løbende måned plus 1 måned. Efter udløbet af de 3 måneder fortsætter elhandelsvirksomhedernes leveringspligt efter elforsyningslovens § 6 b, som affattet ved § 1, nr. 8 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, i forhold til husholdningsforbrugerne, men de vil kunne tilbyde andre produkter end de i forslaget til stk. 8 nævnte, hvis de vælger at lade disse produkter ophøre. Hvis elhandelsvirksomheden agter at lade produkterne fortsætte ud over perioden på 3 måneder, vil de være at betragte som standardprodukter, der skal fremgå af virksomhedens hjemmeside og den i § 82 b nævnte prisportal. Hvis elhandelsvirksomheden vælger, at produkterne alene skal gælde i de nævnte 3 måneder, indebærer varslingsreglerne i bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af elektricitet, at dette skal fremgå af kommunikationen, ligesom det heraf skal fremgå, hvad pris og vilkår ændres til efter udløbet af de 3 måneder. For at sikre at der ikke sker afbrud af forsyningen, er leveringsaftalen bindende uden elforbrugerens accept. Formålet hermed er, at proceduren skal kunne gennemføres uden forsinkelse. Endvidere skal den aftagende elhandelsvirksomhed have sikkerhed for betalingen for den elektricitet, den leverer.

Da der ikke er tale om en aftale, som indgås mellem elforbrugeren og elhandelsvirksomheden, men derimod om en lovreguleret forpligtelse for elhandelsvirksomheden til at forsyne elforbrugeren, er det vurderingen, at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag i forbrugeraftalelovens forstand, og at forbrugeraftaleloven således ikke finder anvendelse. Der henvises i den forbindelse til lovbemærkningerne til forbrugeraftaleloven, jf. Folketingstidende 2013-2014, A, L 39, som fremsat. Der vil således ikke være en ret til 14 dages fortrydelse for elforbrugere, der overføres til et nyt elprodukt, jf. § 72 e.

For at give elforbrugerne mulighed for hurtigt at skifte til et andet elprodukt eller en anden elhandelsvirksomhed, foreslås det, at produktet højst må have et opsigelsesvarsel for elforbrugerne på løbende måned plus 1 måned.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 fastsætter, hvorledes elforbrugerne og elhandelsvirksomhederne er stillet i den situation, hvor der inden fordelingstidspunktet, jf. stk. 3, er indgået aftale mellem en elforbruger og en anden elhandelsvirksomhed om leverandørskift til denne virksomhed. I dette tilfælde respekteres den aftale, elforbrugeren har indgået med en anden elhandelsvirksomhed, således at leverandørskiftet sker på det aftalte tidspunkt. Det vil kunne indebære, at elforbrugeren vil være bundet i en kortere periode end bestemt i stk. 6. Ved selve fordelingen af aftagenumre vil der ikke kunne tages hensyn til evt. aftalte leverandørskift, da de kan være aftalt, længe før leverandørskiftet skal ske. Der vil hermed være indbygget en mindre usikkerhed for de deltagende elhandelsvirksomheder om bindingsperioden for de omfattede aftagenumre.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 indebærer, at netvirksomhederne skal indhente måledata fra de berørte målepunkter, så snart de har modtaget meddelelse fra Energinet.dk om deres berørte aftagenumre, jf. stk. 4, således at der kan foretages slutafregning af målepunkterne, jf. § 72 c, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 9 indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge den eller de største elhandelsvirksomheder regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandør, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en eller flere af de hændelser, der kan udløse fordelingsordningen og Energinet.dk ikke har modtaget tilstrækkeligt mange tilkendegivelser til at dække behovet. Med et akut behov menes en situation, hvor der ved en konkret fordelingssituation, jf. stk. 3, er interessetilkendegivelser om overtagelse af et mindre antal aftagenumre, end det antal aftagenumre, der konkret har mistet deres elhandelsvirksomhed. Situationen forventes ikke at opstå, men vil teoretisk set kunne hænde. Sker det, kan klima-, energi- og bygningsministeren pålægge enkelte virksomheder at indtræde som leverandør, således at forsyningssikkerheden opretholdes for alle berørte elforbrugere. Pålægget vil ske til den eller de største af de ikke tilmeldte elhandelsvirksomheder. Hvis det heller ikke dækker behovet vil den største af de tilbageværende elhandelsvirksomheder blive pålagt at deltage og så fremdeles, indtil behovet er dækket.

Ved udstedelse af pålægget vil klima- energi- og bygningsministeren tage hensyn til størrelsen af de virksomheder, der måtte blive pålagt at indtræde som leverandør. Som udgangspunkt vil elhandelsvirksomhederne i denne situation højst blive pålagt at aftage et antal aftagenumre svarende til 10 pct. af deres aftagenumre på fordelingstidspunktet. Men procentsatsen vil stige, hvis dette er nødvendigt. Hvis f.eks. markedets største elhandelsvirksomhed går konkurs, og ingen elhandelsvirksomheder har tilmeldt sig fordelingsordningen, vil procentsatsen stige i nødvendigt omfang til at dække behovet, idet alle elhandelsvirksomheder vil få procentvis samme øgede antal aftagenumre.

Ved udstedelse af pålægget efter denne bestemmelse vil stk. 3-7 og den foreslåede § 72 f finde anvendelse, således at pris og vilkår for produktet reguleres på samme måde som de øvrige produkter, som elforbrugere kan blive overført til efter § 72 e.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 10 indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fordeling af aftagenumre efter § 72 e, herunder en fordelingsnøgle for fordeling af aftagenumre ud fra et tilfældighedsprincip under hensyn til elhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser, jf. stk. 1. Følgende principper vil blive lagt til grund for fordelingsnøglen: Alle aftagenumre fordeles ligeligt mellem de tilmeldte elhandelsvirksomheder ud fra et tilfældighedsprincip og under hensyntagen til virksomhedernes ønsker til tildelingen vedrørende elforbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh og storforbrugere med et forbrug på 100.000 kWh og derover samt det maksimale antal aftagenumre. Fordelingsnøglen kan udformes på forskellig vis. Det grundlæggende er at finde en model, som højst giver ét ekstra aftagenummer i hver kategori til nogle elhandelsvirksomheder end til de øvrige, hvis antallet af tildelte aftagenumre ikke kan blive det samme til alle elhandelsvirksomheder. Undtaget herfra er dog elhandelsvirksomheder, der har indmeldt et maksimum for antallet af nye aftagenumre ved fordelingen. Fordelingen slutter, når alle aftagenumre er fordelt.

Til § 72 f

Den foreslåede affattelse af § 72 f indeholder ikke ændringer i forhold til de vedtagne bestemmelser i § 72 f i § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Nedenfor angives bemærkningerne til den samlede bestemmelse i § 72 f.

De foreslåede bestemmelser i 72 f indebærer, at priserne omtalt i § 6 c, jf. § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og forslaget til § 72 e, stk. 5, fastsættes i loven.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at priserne fastsættes til spotprisen for elektricitet for de relevante prisområder handlet på den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, plus et tillæg, der fastsættes af Energitilsynet. Spotprisen skal være timeprisen for timemålte elforbrugere og dagsprisen for ikketimemålte elforbrugere. Det fastsatte tillæg er et bruttotillæg, som også skal dække eksempelvis balanceringsomkostninger og øvrige omkostninger. Bestemmelsen har til formål at sikre, at prisen bliver så markedsnær som muligt,

De efter stk. 1, 1. og 2. pkt., fastsatte elspotpriser tillægges efter stk. 1, 3. pkt., endvidere net- og systemtariffer, PSO-omkostninger, elafgifter og moms. Dermed viderefaktureres elhandelsvirksomhedens omkostninger til disse beløb uændret til elforbrugerne som en del af den samlede pris for elproduktet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at Energitilsynet skal sikre, at de samlede priser offentliggøres på den nye prisportal efter forslaget til § 82 b i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Dette er bl.a. afgørende for, at elforbrugerne, der i medfør af § 6 c, stk. 7, jf. § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, skal betale de efter forslaget til § 72 f fastsætte priser, kan få kendskab til disse priser. Det skal tydeligt fremgå af prisportalen, hvad der vil være den samlede elpris for en elforbruger inklusiv net- og systemtariffer, PSO betalinger, elafgifter og moms. Tarifferne kan variere afhængigt af, hvilket netområde aftagenummeret er placeret i. Det skal således fremgå af prisportalen, hvad prisen vil være i hvert netområde.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at Energitilsynet fastsætter de i forslaget til stk. 1 nævnte tillæg. Det skal ske 1 gang årligt og senest den 1. december, således at tillæggene er kendt inden elhandelsvirksomhederne skal tilkendegive deres interesse for at deltage i fordelingsordningen efter forslaget til § 72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Tillæggene skal være rimelige for både elhandelsvirksomhederne og de berørte elforbrugere. Derfor skal de fastsættes, således at de er udtryk for niveauet for de tillæg, der i perioden op til fastsættelsestidspunktet anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter på henholdsvis timebasis og dagsbasis for forbrug under 100.000 kWh og forbrug på 100.000 kWh og derover. Dette kan eksempelvis ske ved, at Energitilsynet for ikke-timemålte forbrug under 100.000 kWh estimerer et tillæg til Nord Pools dagspris, hvor tillægget beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige pris for elspotprodukter på Elpristavlen og den gennemsnitlige Nord Pool dagspris over en given periode. For timemålte forbrug under 100.000 kWh kan tillægget eksempelvis fastsættes ved, at der fra tillægget for de ikke-timemålte forbrug fratrækkes en estimeret profilomkostning, da elhandelsvirksomhederne ikke har profilomkostninger til denne forbrugskategori. For timeaflæste forbrug på 100.000 kWh og derover kunne tillægget fastsættes ved, at Energitilsynet med udgangspunkt i tillægget for timeaflæst forbrug under 100.000 kWh fastsætter tillægget for de timemålte storforbrugere som en procentsats heraf, som skal afspejle den normalt lavere profit pr. kWh ved meget store forbrug, men som samtidig skal give et incitament til, at elhandelsvirksomhederne vil påtage sig at levere til storforbrugere, som pludseligt har mistet deres elhandelsvirksomhed.

Til § 73

Den foreslåede affattelse af § 73 indeholder ingen ændringer i forhold til de vedtagne bestemmelser i § 73 i § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Nedenfor angives bemærkningerne til den samlede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., indebærer, at priserne for de kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser skal fordeles på køberne af ydelserne til rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier, således at der ikke kan krydssubsidieres til fordel for bestemte kategorier. Ved kategorier tænkes på grupper af aftagere defineret ud fra størrelsen og karakteren af forbruget og ikke på geografisk afgrænsede grupper, jf. stk. 1, 3. pkt. Hensigten med bestemmelsen er, at det skal være muligt at prisdifferentiere ud fra bestemte brugergruppers forbrug, f.eks. differentiering mellem industrielle aftagere med et stort forbrug og private husstande med et mindre forbrug. Bestemmelsen skal forstås således, at der ved køberkategorier tænkes på forskellige grupper af aftagere defineret ud fra størrelsen og karakteren af forbruget og ikke på geografisk afgrænsede grupper. Princippet i § 73 i lov om elforsyning er, at prisen for elektricitet skal fastsættes med udgangspunkt i omkostningerne til levering af elektricitet til de pågældende kunder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., indebærer, at princippet i 1. pkt. suppleres med en øget mulighed for at netvirksomheder kan lave prisdifferentiering med de specifikke formål at fremme mere effektiv udnyttelse af nettene og forsyningssikkerhed.

Netudbygningen er båret af hensynet til, at der skal være tilstrækkelig kapacitet til at dække behovet for elektricitet, dvs. spidslastforbruget. Udviklingen i spidslasten er dermed styrende for netudbygningen. Med stigende elforbrug, f.eks. ved øget anvendelse af eldrevne varmepumper og elbiler, vil der kunne være behov for omfattende investeringer i netforstærkninger, med mindre det lykkes at få elforbruget fordelt mere jævnt over døgnet, altså at undgå at spidslasten stiger i takt med et stigende samlet forbrug.

Derfor vil der kunne være behov for øget mulighed for tidsmæssigt differentierede og i et vist omfang også geografisk differentierede tariffer, der vil give forbrugerne incitament til at anvende elektricitet på en intelligent måde og dermed medvirke til at udjævne elforbruget og formindske spidslasten i nettet. Det foreslås derfor at give netvirksomhederne øget mulighed for at anvende prisdifferentierede tariffer. Hensynet til effektiv udnyttelse af nettene og forsyningssikkerhed vil dermed bedre kunne varetages.

Tidsmæssigt prisdifferentierede tariffer vil kunne anvendes generelt, men også begrænses til specifikke forbrugerkategorier afhængig af det spændingsniveau, som forbrugeren er tilsluttet. Geografisk differentiering kan f.eks. anvendes i forbindelse med tarifudviklingsforsøg for et begrænset tidsrum.

Med den ændrede ansvarsfordeling i elsektoren med elhandelsvirksomhederne som købere af netydelser, vil prisdifferentierede tariffer komme til at rette sig mod elhandelsvirksomhederne, der skal kunne se en nytte i at videreformidle dem til forbrugerne.

De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse skal fortsat ske efter metoder, der er godkendt af Energitilsynet, jf. § 73 a, stk. 1, i lov om elforsyning og netvirksomhederne skal offentliggøre metoder, tariffer og tilslutningsafgifter på deres hjemmesider. Gennemførelse af prisdifferentierede tariffer af hensyn til forsyningssikkerhed eller effektiv netudnyttelse vil kræve dokumentation, der sandsynliggør, hvordan disse vil kunne fremme forsyningssikkerheden og/eller en mere effektiv netudnyttelse.

Netvirksomhederne vil endvidere som supplement til deres generelle tariffer kunne indgå aftaler med kommercielle aktører om, at de sikrer styring eller afbrydelighed af elforbruget ude hos de enkelte forbrugere. Det kunne f.eks. dreje sig om styring af opladningen af elbiler.

Omkostninger til tilslutning og til fremtidige ændringer i tilslutningen vil forbrugeren lige som i dag fortsat afregne direkte med den bevillingshavende netvirksomhed, eventuelt via en elinstallatør. Tilslutningen sker typisk i forbindelse med ibrugtagningen af en ejendom eller et elanlæg. Både mindre forbrugere og storforbrugere kan endvidere på et senere tidspunkt træffe aftale med netvirksomheden om forstærkning af elanlægget eller andre ændringer i tilslutningen.

I tillæg til tilslutningsaftalerne vil netvirksomhederne kunne indgå aftaler med store erhvervsforbrugere eller producenter om afbrydelighed og/eller maksimale effektaftag på det individuelle tilslutningspunkt i begrænsede tidsrum, med henblik på at opnå en udjævning af netbelastningen ud fra hensynet til effektiv udnyttelse af nettene eller forsyningssikkerhed. Det forudsættes, at sådanne aftaler kun indgås med erhvervsforbrugere eller producenter med et årligt forbrug på mindst 100.000 kWh eller en installeret effekt på mindst 63 ampere.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 3. pkt., indebærer, at prisen kun i særlige tilfælde kan differentieres på baggrund af opdelingen i kundegrupper ud fra geografiske kriterier. Der kan således ikke prisdifferentieres alene på grund af geografisk tilknytning, f.eks. i forhold til forbrugerne på en ø eller forbrugere, der bor i tyndt befolkede dele af et netområde. Ved sammenlægning af to geografisk adskilte netområder vil der eksempelvis være tale om et særligt tilfælde, hvorfor det er tilladt i en overgangsperiode at opretholde forskellige priser, hvis prisforskellen er markant mellem de to områder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at virksomhederne skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet. Herved implementeres kravet om tredjeparts adgang til transmissions- og distributionsnettet baseret på offentliggjorte tariffer i eldirektivets artikel 20.

Til nr. 18

Elforsyningslovens § 82, stk. 6, foreslås ændret, således at bestemmelsen om, at Energitilsynet skal tage fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer og vilkår og fastsætte regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne, udgår.

Der er tale om den samme ændring af lovens § 82, stk. 6, som blev vedtaget med § 1, nr. 50, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, men som af lovtekniske grunde er foreslået ophævet ved dette lovforslags § 3, nr. 1.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at gennemsigtigheden i forhold til elhandelsvirksomhedernes priser, rabatter og vilkår fra den 1. april 2016 vil blive sikret gennem den nye prisportal efter forslaget til § 82 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, som Energitilsynet vil have ansvar for. Det vurderes, at det ikke vil være nødvendigt for Energitilsynet fortsat at kunne forpligte de kollektive elforsyningsvirksomheder til at indberette deres tariffer til den nye prisportal, idet disse vil indgå i elhandelsvirksomhedernes priser for leveret el i engrosmodellen. Det bemærkes i den forbindelse, at de kollektive elforsyningsvirksomheder fortsat vil skulle offentliggøre deres tariffer og betingelser for brug af elnettet efter den gældende § 73, stk. 2, i lov om elforsyning, fx på deres hjemmesider. Endvidere skal tariffer, priser m.v. fortsat anmeldes til Energitilsynet, jf. § 76 i lov om elforsyning.

Energitilsynets hjemmel i den gældende bestemmelse i stk. 6 til at fastsætte regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af klima- og energiydelser bibeholdes uden ændringer. Det bemærkes, at den bekendtgørelse, som Energitilsynet har vedtaget med hjemmel i bestemmelsen, jf. bekendtgørelse nr. 821 af 27. juni 2014 om elhandeslvirksomheders fakturering af omkostninger over for elforbrugere , vil skulle tilpasses for at tage højde for den nye værnsregel, som foreslås indført med forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og momsloven, jf. nr. xxx, hvorefter elhandelsvirksomheder ikke kan forudfakturere momsregistrerede kunder for elafgifter. Der skal således efter bekendtgørelsen være mulighed for at forudfakturere kunderne for de øvrige ydelser uden samtidigt at fakturere kunderne for elafgift. Desuden skal bekendtgørelsen afspejle, at elhandelsvirksomhederne efter det foreslåede § 72 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, ikke skal viderefakturere netydelser uændret til kunderne, således at netydelserne ikke nødvendigvis er en del af prisen for kundens elprodukt. Endelig skal bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt ændres, så det følger udskydelsen af engrosmodellen til den 1. april 2014.

Til nr. 19

Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelserne i §§ 82 a - 82 c indebærer i forhold til affattelsen af bestemmelserne med § 1, nr. 50, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 at der ændres en henvisning i § 82 b, stk. 4, således at der henvises til § 72 a, stk. 5, i stedet for § 72 a, stk. 7. Denne ændring er en konsekvens af nyaffattelsen af § 72 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne i §§ 82 a - 82 c.

Af lovtekniske grunde er det nødvendigt at nyaffatte §§ 82 a - 82 c for at gennemføre den nævnte ændring. Det bemærkes, at § 1, nr. 50, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 også nyaffatter §§ 81, 82 og 83. Der er imidlertid ikke fortaget andre ændringer i disse bestemmelser end den i dette lovforslags § 1, nr. 18, nævnte, og det er derfor ikke efter ikrafttrædelsen af § 1, nr. 49, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 nødvendigt at nyaffatte de øvrige bestemmelser.

Nedenfor angives bemærkningerne til bestemmelserne enkeltvis med den nævnte ændring.

Til § 82 a

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i § 82 a er, at det vurderes at være nødvendigt at kvalificere Energitilsynets generelle overvågningsforpligtelse nærmere i forhold til forbrugerpriserne efter afskaffelse af forsyningspligtprisreguleringen for at opfylde kravet i artikel 37, stk. 1, litra o, i eldirektivet.

Den foreslåede bestemmelse i § 82 a, stk. 1, indebærer, at Energitilsynet skal foretage årlige undersøgelser af elpriser for kunder med et forbrug på op til 100.000 kWh og vurdere, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende i overensstemmelse med eldirektivets artikel 3, stk. 3. Resultatet af undersøgelserne skal offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.

Formålet hermed er at sikre åbenhed om priserne. Endvidere forventes det at have en gavnlig effekt på konkurrencen, at det bliver offentligt kendt, hvis et eller flere produkter er mærkbart dyrere end de øvrige elprodukter på markedet. Der gives med bestemmelsen imidlertid ikke hjemmel til Energitilsynet til at pålægge virksomheder at ændre deres priser.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at Energitilsynet til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne, kan pålægge elhandelsvirksomhederne at give bestemte produkter en markør ved indberetning til den nye prisportal, der vil skulle afløse Elpristavlen, jf. forslag til § 82 b i lov om elforsyning. En lignende bestemmelse gælder allerede i dag i forhold til elhandelsvirksomhedernes indberetninger til Elpristavlen. Bestemmelsen blev indsat ved § 1, nr. 49, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Den foreslåede nyaffattelse indebærer alene, at der tages højde for, at Elpristavlen erstattes af den nye prisportal. Der er tale om en lavpraktisk markering af bestemte produkter for eksempel ved afkrydsning eller lignende, som gør det muligt for Energitilsynet at følge produkter, selvom de skifter navn. Markering af bestemte produkter kan eksempelvis være relevant for fortsat at følge den fremtidige udvikling af priserne for de produkter, som kunderne bliver overført til ved stiltiende accept i forbindelse med udløbet af forsyningspligtbevillingerne, der foreslås udskudt til den 1. april 2016, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Virksomhederne kan ikke med hjemmel i bestemmelsen pålægges at fastholde bestemte produkter fremadrettet. Hvis en virksomhed ikke efterkommer et pålæg fra Energitilsynet i henhold til bestemmelsen, vil Energitilsynet kunne udstede påbud herom efter § 85 c, stk. 1, i lov om elforsyning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal sikre, at Energitilsynet fortsat kan varetage sin opgave efter stk. 1, hvis klima-, energi- og bygningsministeren på et senere tidspunkt skulle beslutte, at den nye prisportal, der foreslås etableret under Energitilsynets ansvar, lukkes eller sælges, jf. forslaget til § 82 b, stk. 3. I disse tilfælde vil Energitilsynet kunne pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette de priser, der er genstand for prisovervågningen, og eventuelle markører, til Energitilsynet direkte. Bestemmelsen vil først blive relevant, efter at Energitilsynet ikke længere kan råde over prisportalen som database for de oplysninger, der er nødvendige for, at Energitilsynet kan varetage opgaven efter stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 bemyndiges Energitilsynet til at fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger af priser, der er genstand for prisovervågningen og eventuelle markører efter stk. 3. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om indberetningernes omfang og format.

Til § 82 b

Med den foreslåede indsættelse af § 82 b i elforsyningsloven gives Energitilsynet ansvaret for at etablere og drive en uvildig prisportal for elpriser på det danske elmarked for at understøtte den nye leveringspligtregulering.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, skal portalen være gratis og offentligt tilgængelig på internettet, ligesom den skal sikre gennemsigtighed i elpriserne for forbrugerne. Der skal således etableres en ny offentligt tilgængelig hjemmeside. For at sikre gennemsigtighed for forbrugerne, skal oplysningerne på elprisportalen formidles i et klart og let forståeligt sprog. Endvidere skal elprisportalen klart forklare forskellen på de forskellige produkttyper, herunder skal portalen uden unødig forsinkelse være kompatibel med de nye produkttyper, som måtte opstå i forbindelse med indførelsen af engrosmodellen og afskaffelsen af forsyningspligtbevillingerne. Det er afgørende for at fremme konkurrencen på elmarkedet, at portalen gør forbrugerne i stand til på et oplyst grundlag at vælge et af elprodukterne på markedet, ved at forbrugerne på en overskuelig måde kan sammenligne produkter på relevante parametre og nemt vælge det produkt, der passer til deres præferencer. Dette vil der skulle tages højde for ved den konkrete udformning af prisportalen og de oplysninger, som prisportalen skal kunne indeholde, eksempelvis udover oplysninger om priser og leveringsvilkår også oplysninger om et produkts miljøkategori eller om den økonomiske risiko, som forbrugeren udsættes for ved de enkelte produkter. Det vurderes endvidere at være afgørende, at forbrugerne skal kunne handle i tillid til oplysningernes objektivitet og rigtighed.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal Energitilsynet kunne udbyde opgaven med etablering og drift af prisportalen under Energitilsynets ansvar til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab. Med det fornødne markedskendskab menes en aktør, der har tilstrækkeligt kendskab til detailmarkedet for elhandel til at kunne drive portalen på en professionel måde. Formålet med at give Energitilsynet hjemmel til at udbyde opgaven med etablering og drift af prisportalen er, at opgaven dermed kan løftes af en eller flere aktører med ekspertise inden for kommunikations- og formidlingsmæssige opgaver samt IT-udvikling, indrapportering af data m.v. Prisportalen vil fortsat skulle drives under Energitilsynets ansvar. Det forudsættes således, at Energitilsynet i sin egenskab af projektejer sikrer en overordnet styring og ledelse af projektet, herunder af projektets budget. Med uvildig tredjepart forstås en fysisk eller juridisk person, som ikke har interesse i at fremme salget af et eller flere bestemte energiprodukter, og som ikke repræsenterer nogen, der har en sådan interesse. Hensynet bag at stille krav om, at etableringen og driften af portalen skal varetages af en uvildig aktør, er at fremme forbrugernes tiltro til prisportalen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren kan beslutte at lukke eller sælge prisportalen, hvis Energitilsynet vurderer, at der ikke længere er behov for prisportalen i markedet. Det vil være afgørende for vurderingen af, om der fortsat er behov for prisportalen, om forbrugerne har adgang til at orientere sig på elmarkedet og sammenligne elpriser uden brug af portalen. Ved vurderingen heraf kan der tages hensyn til, om der i mellemtiden er udviklet gode, private prisportaler, som er egnede til at udfylde funktionen for den under Energitilsynets ansvar drevne portal, herunder til at sikre gennemsigtigheden.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil Energitilsynet få en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger af oplysninger om priser og vilkår, jf. forslaget til § 72 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, og eventuelle markører for bestemte priser, jf. forslaget til § 82 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Det kunne eksempelvis være nærmere regler om hvilke oplysninger, der skal indberettes, samt hvordan og i hvilket format indberetningen skal ske.

Til § 82 c

Den foreslåede indsættelse af § 82 c, stk. 1, indebærer, at Energitilsynet skal føre årlig statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor på baggrund af oplysninger herom fra elhandelsvirksomhederne efter § 20 c, stk. 2, i lov om elforsyning, der er indsat ved § 1, nr. 13, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Med forsyningsafbrydelser menes afbrydelse af elforsyningen hos elforbrugere på anmodning fra elhandelsvirksomheden, jf. § 20 c, stk. 1, i lov om elforsyning, der ligeledes er indsat ved § 1, nr. 13, i lov nr. 633 af 16. juni 2014.

Der vil alene være tale om offentliggørelse af anonymiserede oplysninger til brug for statistiske formål. Offentliggørelse af oplysningerne forudsættes således at holde sig indenfor persondatalovens rammer.

Det skal fremgå af statistikken, med hvilken begrundelse forsyningen er afbrudt. Statistikken skal offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside. Formålet med bestemmelsen er at skabe åbenhed om omfanget af forsyningsafbrydelser, så der på et oplyst grundlag kan tages stilling til, om der er behov for at sætte særligt ind overfor den gruppe af økonomisk svage forbrugere, der afbrydes som følge af manglende betaling, jf. § 6 b i lov om elforsyning, der er indsat ved § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014.

Den foreslåede indsættelse af stk. 2 indebærer, at Energitilsynet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger efter § 20 c, stk. 2, eksempelvis om tidspunktet for de årlige indberetninger, formatet for indberetningerne m.v.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse ændres skæringstidspunktet i overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 3, 1. pkt., i lov nr. 575 af 18. juni 2012 som ændret ved lov nr. 641 af 12. juni 2013 og ved lov nr. 633 af 16. juni 2014 fra den 1. oktober 2015 til den 1. april 2016. Dette er en konsekvens af, at indførelsen af engrosmodellen foreslås udskudt til den 1. april 2016, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Forslaget indebærer, at en aftale mellem en elhandelsvirksomhed og en elforbruger om levering af elektricitet, der er indgået inden den 1. april 2016, og som rækker ud over denne dato, skal suppleres med en aftale om betaling for transport af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger samt elafgifter m.v., der skal have virkning fra og med den 1. april 2016.

Til § 3

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at § 1, nr. 2-6, 17, 19, 26, 44 og 50 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 ophæves. Der er tale om bestemmelser i lov om elforsynings § 5 om definitioner, § 22, stk. 3, om netvirksomhedernes indberetning af information til datahubben, § 22, stk. 4, som giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i § 22, stk. 1-3, § 28, stk. 2, nr. 7-15, om Energinet.dk's opgaver, §§ 71 a-73 om regulering af forsyningspligtpriser og den nye rollefordeling efter engrosmodellen og §§ 81-83 om Energitilsynets nye opgaver efter leveringpligten, som efter lov nr. 633 af 16. juni 2014 skulle træde i kraft den 1. oktober 2015.

De ændringer, som bestemmelserne i § 1, nr. 2-6, 17, 19, 26, 44 og 50, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, ville indebære i forhold til gældende ret, foreslås i stedet med enkelte ændringer medtaget i dette lovforslag, jf. § 1, nr. 1-6, 8-9, 4-5 og 17-19 og bemærkningerne hertil. Grundet den foreslåede udskydelse af engrosmodellen træder bestemmelserne dog først i kraft den 1. april 2016, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

Til nr. 2

Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 5, stk. 4, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 ændres, således at henvisningerne til § 1, nr. 2-6, 17, 19, 26, 44 og 50, udgår af bestemmelsen. Dette er en konsekvens af, at § 1, nr. 2-6, 17, 19, 26, 44 og 50, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Endvidere foreslås det, at ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres, således at lovens bestemmelser om engrosmodellen og leveringspligten først træder i kraft den 1. april 2016. Formålet med at udskyde engrosmodellens indførelse til den 1. april 2016 er at Energinet.dk og branchen skal have tid til at forberede sig på de foreslåede ændringer af engrosmodellen inden ikrafttrædelsen. Herunder skal der udvikles it-systemer, som kan understøtte de foreslåede ændringer. Desuden vurderes det mest hensigtsmæssigt at udskyde engrosmodellens ikrafttræden for at undgå, at det forventede engangsunderskud ved engrosmodellens indførelse på 1 mia. kr. falder i 2015 for at sikre, at Danmark holder sig inden for underskudsgrænsen i EU’s Stabilitets og Vækstpakke i 2015.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt at udskyde leveringspligten indtil engrosmodellen indføres, da det er forudsat i Elreguleringsudvalgets anbefalinger om leveringspligten, at leveringspligten indføres samtidigt med engrosmodellen. Desuden ville indførelse af leveringspligten før engrosmodellen kræve omfattende ændringer af Energinet.dk’s datahub.

Til nr. 3

Det foreslås, at § 7 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 ophæves. Der er tale om en overgangsbestemmelse, som vedrører § 72 e og 72 f, som blev vedtaget med § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, og som med dette lovforslag foreslås ophævet, jf. § 3, nr. 1. Overgangsbestemmelsen foreslås som konsekvens heraf ligeledes ophævet. Overgangsbestemmelsen overføres til dette lovforslag med de nødvendige tilpasninger, jf. § 5 og bemærkningerne hertil sammenholdt med forslagets § 1, nr. 17, med bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås, at skæringsdatoerne i overgangsbestemmelserne i §§ 8 og 10 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 ændres fra 1. oktober 2015 til 1. april 2016 som konsekvens af, at engrosmodellen og leveringspligten foreslås udskudt til 1. april 2016, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 5

Af lovtekniske grunde foreslås det, at henvisningen til § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning som affattet ved § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 udgår af overgangsbestemmelsen i § 8, stk. 2, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Dette skyldes, at § 1, nr. 44, foreslås ophævet ved lovforslagets § 3, nr. 1. Der indsættes en ny overgangsbestemmelse med samme indhold som § 8, stk. 2, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 i forhold til § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 6, stk. 1.

Til nr. 6

Det foreslås, at § 8, stk. 3, 5 og 7, og § 9 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 ophæves. Der er tale om overgangsbestemmelser, som vedrører de bestemmelser, som foreslås ophævet med § 1, nr. 44, og 50 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, hvorfor overgangsbestemmelserne som konsekvens heraf ligeledes foreslås ophævet. Overgangsbestemmelserne overføres med de nødvendige tilpasninger til dette lovforslags § 6, stk. 2-4, og § 7.

Til § 4

Det foreslås i § 4, stk. 1, at loven træder i kraft den . . . .

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at lovens § 1 træder i kraft den 1. april 2016. Dette skyldes, at den pågældende bestemmelse vedrører engrosmodellen og leveringspligten, som foreslås udskudt til den 1. april 2016, jf. lovforslagets § 3, nr. 2 og bemærkningerne hertil.

Til § 5

Med forslaget til § 5 overføres overgangsreglerne i § 7 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 til dette lovforslag. Årsagen hertil er, at elforsyningslovens §§ 72 e og 72 f, som der henvises til i overgangsreglen, affattes ved dette lovforslags § 1, nr. 17, sammenholdt med at affattelsen ved § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 samtidig foreslås ophævet. Det materielle indhold af overgangsreglerne er uændret i forhold til § 7 i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Bemærkningerne til det materielle indhold af bestemmelsen angives nedenfor.

Det fremgår af § 72 e, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, at der foreslås etableret en fordelingsordning for overførsel af elforbrugere til en ny elhandelsvirksomhed i de tilfælde, hvor de mister deres hidtidige elhandelsvirksomhed uden egen skyld, f.eks. ved elhandelsvirksomhedens konkurs. Det fremgår af bestemmelsen, at Energinet.dk hvert år i december kan indhente tilkendegivelser fra elhandelsvirksomheder om at være med i fordelingsordningen for det følgende kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at Energinet.dk allerede i marts 2016 kan indhente tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om at være med i fordelingsordningen med henblik på at sikre, at fordelingsordningen allerede kan finde anvendelse fra den 1. april 2016. Tilkendegivelserne indhentet på baggrund af ændringsforslaget vil være gældende fra den 1. april til den 31. december 2016.

Efter stk. 1, 2. pkt., vil § 72 e, stk. 1, 3. pkt. i lov om elforsyning som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 17, finde tilsvarende anvendelse. Efter § 72 e, stk. 1, 3. pkt., kan elhandelsvirksomhederne trække deres tilkendegivelser tilbage, hvis der ikke er indtrådt en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5 eller indgivet konkursbegæring mod en anden elhandelsvirksomhed.

Det fremgår endvidere af § 72 f, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, at Energitilsynet skal fastsætte pristillæg. Pristillæggene vil dels indgå i fastsættelsen af prisen for elektricitet, der leveres til forbrugere, hvis aftagenumre i medfør af fordelingsordningen bliver overført til en anden elhandelsvirksomhed, dels indgå i fastsættelsen af en ejers betalingsforpligtelse efter § 6 c, stk. 7, i lov om elforsyning, jf. § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, i de tilfælde, hvor der i en periode ikke foreligger en anden aftale om levering af elektricitet til et aftagenummer. Efter § 72 f, stk. 3, skal Energitilsynet fastlægge tillæggene senest den 1. december hvert år for det følgende kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, indebærer, at Energitilsynet allerede i marts 2016 vil skulle fastsætte tillæggene med henblik på at sikre, at prisfastsættelser i forbindelse med fordelingsordningen og i forbindelse med den nævnte betalingsforpligtelse for ejeren vil blive mulig fra den 1. april 2016. Tillæggene vil være gældende for perioden fra den 1. april til den 31. december 2016.

Til § 6

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, indebærer, at § 72 c, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013 fortsat vil finde anvendelse i områder, hvor der fortsat findes en virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter den 1. april 2016. Forslaget indebærer, at hvis en elhandelsvirksomhed ophæver sin aftale med en forbruger i disse områder, vil forbrugeren blive overført til den relevante forsyningspligtige virksomhed, medmindre forbrugeren vælger en anden leverandør. Dette følger i øvrigt også af § 34 i lov om elforsyning, som efter § 8, stk. 1, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, fortsat vil være gældende for de virksomheder med forsyningspligtbevilling, hvis bevilling først udløber i foråret 2017. Der er tale om en delvis overførelse af overgangsreglen i § 8, stk. 2, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Overførelsen sker af lovtekniske grunde, da § 72 c, stk. 3, er affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 17, samtidigt med, at § 1, nr. 44, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, der indeholder en tidligere affattelse af § 72 c, stk. 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Med forslaget til stk. 2 sikres det, at de berørte forbrugere i overgangsperioden, indtil alle forsyningspligtbevillinger er udløbet, fortsat orienteres om forsyningspligten, ud over at de informeres om den nye leveringspligt. Bestemmelsen vil alene være relevant i områder, hvor der fortsat findes en virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed. Der tages med bestemmelsen således højde for, at både den nye leveringspligtregulering og forsyningspligten vil finde anvendelse i disse områder indtil bevillingernes udløb. Forbrugere bør oplyses herom. Informationsforpligtelsen vil kunne løftes ved, at en elhandelsvirksomhed vælger at informere alle sine kunder om, at der i visse områder vil være en forsyningspligtig virksomhed, som forsyner forbrugere, der ikke har valgt en anden leverandør, mens der henvises til en hjemmeside for yderligere information. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 8, stk. 3, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som er foreslået ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.

Forslaget til stk. 3 indebærer, at forsyningspligtkunderne i en virksomhed med fortsat forsyningspligtbevilling, der får inddraget sin bevilling, enten fordi virksomheden har overtrådt lovgivningen eller har givet urigtige eller vildledende oplysninger i sin ansøgning, skal flytte sine forsyningspligtkunder over til et andet produkt, hvis virksomheden også tilbyder levering af elektricitet på markedsbestemte vilkår. Det bemærkes, at virksomhedens strafbarhed omhandles i straffebestemmelserne i § 87 i lov om elforsyning. Baggrunden for den konkrete udmøntning af forslaget er, at der i disse situationer ikke er tale om en situation, hvor det er nødvendigt at overføre forbrugerne til en anden virksomhed for at sikre forbrugerne en uafbrudt forsyning. Virksomheden vil fortsat kunne forsyne kunderne med et markedsprodukt. Det vurderes imidlertid at være nødvendigt at regulere markedsproduktet for at beskytte forbrugerne, der pludseligt ikke længere kan modtage forsyningspligtproduktet. Bindingsperioden for produktet skal således svare til bindingsperioden i forslaget til § 72 e, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Prisen skal være i overensstemmelse med forslaget til § 72 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. I øvrigt skal virksomheden orientere sine forbrugere, idet § 72 e, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Herom henvises til forslaget til § 72 e, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Blandt de forsyningspligtige virksomheder, der fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed indtil 2017, er der nogle få mindre virksomheder, der alene tilbyder deres forbrugere forsyningspligtig elektricitet. I disse tilfælde kan det derfor ikke umiddelbart formodes, at virksomhederne vil kunne sikre deres kunder uafbrudt forsyning, hvis deres bevilling inddrages af de i bestemmelsen nævnte grunde. Det foreslås, at forbrugerne i disse tilfælde vil blive fordelt til andre elhandelsvirksomheder efter den nye fordelingsordning efter forslaget til § 72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Herom henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne dertil.

Det bemærkes, at inddragelsen af en forsyningspligtbevilling i forbindelse med, at en forsyningspligtig virksomhed tages under rekonstruktionsbehandling, indgiver konkursbegæring, erklæres konkurs eller ikke kan registreres eller mister sin registrering i datahubben, vil medføre en overførsel af virksomhedens kunder efter proceduren i forslaget til § 72 e.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 8, stk. 5, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som er foreslået ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.

Forslaget til stk. 4 indeholder en overgangsbestemmelse, der vil finde anvendelse, når de bevillinger, som fortsat eksisterer den 1. april 2016, udløber i 2017. Bestemmelsen vil også finde anvendelse, såfremt en virksomhed, der efter den 1. april 2016 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed, beslutter frivilligt at afhænde sin bevilling før bevillingens egentlige udløbsdato.

Forslaget til bestemmelsen læner sig op ad § 34 a, stk. 3 og 4, i lov om elforsyning. Dog tages samtidigt højde for den nye leveringspligt i forhold til husholdningsforbrugere. Virksomhederne skal efter forslaget inden deres bevillings udløb underrette deres forsyningspligtkunder, om at bevillingen udløber. Underretningen skal også indeholde oplysninger om leveringspligten, kundernes valgmuligheder og muligheden for at orientere sig på den nye prisportal efter forslaget til § 82 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I forhold til virksomhedens tidligere forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, tages der med lovforslaget højde for, at virksomhederne fremover er leveringspligtige over for disse kunder i medfør af § 6 b, i lov om elforsyning, der er indsat ved § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Virksomhederne forpligtes derfor til at tilbyde deres kunder, der er husholdningsforbrugere, et produkt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3. Forslaget indebærer således bl.a., at en virksomhed skal tilbyde fortsat levering til alle husholdningsforbrugere, herunder dem, som virksomheden evt. anser for dårlige betalere. I forhold til sidstnævnte vil virksomheden dog kunne kræve sikkerhedsstillelse i medfør af § 6 b, stk. 3, forudsat at betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. I forhold til de tidligere forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, kan virksomheden vælge, om den vil opretholde et kundeforhold til disse kunder. Det produkt, der tilbydes, uanset om der er tale om en husholdningsforbruger eller en anden elforbruger, skal være et produkt uden bindingsperiode og skal derfor til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil efter forslaget blive forsynet af deres hidtidige elhandelsvirksomhed med det tilbudte markedsprodukt fra tidspunktet for bevillingens udløb, uden at dette vil kræve elforbrugerens udtrykkelige accept.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 8, stk. 7, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 indebærer, at elhandelsvirksomheder, der fortsat har bevilling efter leveringspligtens indførelse, kan ansøge ministeren om, at deres bevilling bringes til ophør før bevillingens udløbsdato. Forsyningspligtige virksomheder vil således få mulighed for at give afkald på deres forsyningspligtbevillinger med den virkning, at leveringspligten finder fuldt ud anvendelse i det pågældende bevillingsområde. Hvis ansøgningen imødekommes skal den forsyningspligtige virksomhed oplyse sine forbrugere herom på samme måde som hvis bevillingen var udløbet efter reglerne i stk. 4, jf. bemærkningerne hertil ovenfor.

Overgangsreglerne i § 6 skal i øvrigt ses i sammenhæng med de overgangsregler, som bliver tilbage i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Det drejer sig om overgangsreglerne i § 8, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 10 som er foreslået ændret med dette lovforslags § 3, nr. 4 således at den 1. oktober 2015 er ændret til den 1. april 2016.

Til § 7

Formålet med § 7 er at fastlægge bestemmelser, der vil gælde i forhold til de virksomheder, hvis bevilling udløber før afskaffelsen af forsyningspligten den 1. april 2016, uden at der gennemføres et udbud for nyudstedelse af bevillingen i det pågældende bevillingsområde. Efter den 1. april 2016 vil der ikke længere blive udbudt forsyningspligtbevillinger. Forslaget indeholder tilsvarende forpligtelser for de pågældende virksomheder som de forpligtelser, der pålægges de forsyningspligtige virksomheder, der har bevilling til 2017, når deres bevillinger udløber, jf. lovforslagets § 6, stk. 4.

Virksomhederne skal efter forslaget således underrette deres forsyningspligtkunder om, at bevillingen udløber, inden deres bevillings udløb. Underretningen skal også indeholde oplysninger om leveringspligten, kundernes valgmuligheder og muligheden for at orientere sig om produkter og leverandører på Elpristavlen, hvis den fortsat eksisterer på tidspunktet for underretningen, eller den nye prisportal efter forslaget til § 82 b i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I forhold til virksomhedens tidligere forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, tages der med lovforslaget højde for, at virksomhederne fremover er leveringspligtige over for disse kunder i medfør af § 6 b, i lov om elforsyning som indsat ved § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Virksomhederne forpligtes derfor til at tilbyde deres kunder, der er husholdningsforbrugere, et produkt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3. Forslaget indebærer således bl.a., at en virksomhed skal tilbyde fortsat levering til alle husholdningsforbrugere, herunder dem, som virksomheden evt. anser for dårlige betalere. I forhold til sidstnævnte vil virksomheden dog kunne kræve sikkerhedsstillelse i medfør af § 6 b, stk. 3, forudsat at betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. I forhold til de tidligere forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, kan virksomheden vælge, om den vil opretholde et kundeforhold til disse kunder. Det produkt, der tilbydes, uanset om der er tale om en husholdningsforbruger eller en anden elforbruger, skal være et produkt uden bindingsperiode og skal derfor til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil efter forslaget blive forsynet fra deres hidtidige leverandør med det tilbudte markedsprodukt fra tidspunktet for bevillingens udløb, uden at dette vil kræve elforbrugerens udtrykkelige accept.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 9 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

     
Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
     
   
§ 1
   
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og senest ved § 1 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:
     
     
§ 5. I denne lov forstås ved følgende:
1) …
 
1. I § 5 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.«
Nr. 1 bliver herefter nr. 2.
     
     
1)
Andre indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder: Indtægter, som opnås ved netvirksomheders eller regionale transmissionsvirksomheders salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger. Andre indtægter skal desuden opfylde definitionen for indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, jf. nr. 9.
 
2. I § 5, nr. 1, der bliver nr. 2, ændres »nr. 9.« til: »nr. 11.«
2) …
   
     
   
3. I § 5 indsættes efter nr. 1, der bliver nr. 2, som nyt nummer:
»3) Datahub: En it-platform, der ejes og drives af Energinet.dk, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.«
Nr. 2-12 bliver herefter nr. 4-14.
     
     
5)
Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet, herunder virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed.
 
4. I § 5, nr. 5, der bliver nr. 7, udgår », herunder virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed«.
6) . . .
   
     
     
8)
Forsyningspligtig virksomhed: Virksomhed med bevilling med pligt til at forsyne forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, med elektricitet.
 
5. § 5, nr. 8, der bliver nr. 10, affattes således:
»10) Husholdningsforbruger: En elforbruger, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.«
9) . . . .
   
     
   
6. I § 5 indsættes efter nr. 12, der bliver nr. 14, som nyt nummer:
»15) Netområde: Et nærmere afgrænset område, hvortil der i medfør af § 19, stk. 2, er givet bevilling til at drive netvirksomhed.«
Nr. 13-20 bliver herefter nr. 16-23.
     
     
     
§ 7.
Stk. 2. Stk. 1 har kun gyldighed indtil den 1. oktober 2015.
 
7. I § 7, stk. 2, ændres »1. oktober 2015« til: »1. april 2016«.
     
     
§ 22.
Stk. 3. Netvirksomheden skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om måling af elektricitet og formidling af forbrugsdata i slutforbruget.
Stk. 4.
 
8. § 22, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til datahubben. Indberetningen skal ske i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og andre oplysninger af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomheden varsler ændringer i priser og vilkår via datahubben.«
     
     
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræves særskilt gebyr, regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 7, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.
Stk. 5.
 
9. § 22, stk. 4, affattes således:
»Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder om måling af elektricitet, om opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, om dokumentation, indberetning og verifikation, om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger og om varsling af ændringer i priser og vilkår via datahubben. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 5, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.«
     
§ 28. ….
Stk. 2. Energinet.dk skal udføre følgende opgaver:
1) ….
7) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v.
8) Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.
9) I samarbejde med transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 8.
10) …
 
10. § 28, stk. 2, nr. 7-9, ophæves, og i stedet indsættes:
»7) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v. og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om elafgifter. Energinet.dk skal sikre, at datahubben understøtter overførsel af aftagenumre, jf. § 72 d, stk. 4 og 5.
8) Indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle ændringer i priser og vilkår.
9) Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.
10) Sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 9.«
Nr. 10-15 bliver herefter nr. 11-16.
     
     
14) Sikre, efter pålæg fra klima-, energi- og bygningsministeren, midlertidig videreførelse af den bevillingspligtige aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1 eller 4, jf. § 54, stk. 6 og 8.
15) …
 
11. I § 28, stk. 2, nr. 14, der bliver nr. 15, udgår »og 8«.
     
     
§ 31. ….
Stk. 3. Energinet.dk kan træffe afgørelse om, at brugere, som groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår som nævnt i stk. 2, helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinet.dk’s ydelser, indtil vilkåret opfyldes. Dette gælder dog ikke i forhold til en netvirksomhed, når tilsidesættelsen angår vilkår som nævnt i stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde skal Energinet.dk orientere klima- energi- og bygningsministeren om forholdet.
Stk. 4.
 
12. § 31, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Energinet.dk kan meddele påbud til brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår efter stk. 2. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan Energinet.dk træffe afgørelse om, at brugeren helt eller delvist udelukkes fra at gøre brug af Energinet.dk's ydelser, indtil vilkåret opfyldes.«
     
     
§ 49. Midler, som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal holdes adskilt fra virksomhedens formue.
 
13. I § 49 indsættes efter »denne lov,«: »herunder elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, som faktureres efter § 72 b, stk. 1, 2. pkt. og § 72 d, stk. 1, 2. pkt.,«.
     
     
§ 70. Priser for netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. De i § 69 nævnte omkostninger omfatter også omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den bevillingshavende net- eller transmissionsvirksomhed, ligesom indtægtsrammerne omfatter de tilhørende indtægter. Net- og transmissionsvirksomheder, der kan dokumentere, at sådanne indtægter i 2004 blev indtægtsført i andre virksomheder og dermed ikke indgik i opgørelsen af indtægtsrammen, kan få deres indtægtsramme justeret fremadrettet med et beløb svarende til gennemsnittet af de pågældende indtægter i 2009-2011.
Stk. 2.
 
14. I § 70, stk. 1, 1.pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.
     
     
   
15. I § 70 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Lider netvirksomheden i et regnskabsår et tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende indbetaling af elafgift, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 2. pkt., hæves netvirksomhedens indtægtsramme med et beløb svarende til tabet. Indtægtsrammen hæves i det reguleringsår, hvor tabet er regnskabsført. Modtager netvirksomheden efterfølgende et beløb fra elhandelsvirksomheden eller konkursboet, der helt eller delvis dækker betalingen af elafgiften, reduceres indtægtsrammen med et tilsvarende beløb i det reguleringsår, hvor beløbet regnskabsføres.«
Stk. 3-13 bliver herefter stk. 4-14.
     
     
Stk. 7. Ved pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk, der indebærer en væsentlig fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende anlæg, kan Energitilsynet forhøje virksomhedens indtægtsramme med et beløb, der kompenserer for eventuelle afholdte meromkostninger ved fremskyndelsen. Energitilsynet kan endvidere forhøje indtægtsrammen med et beløb, der kompenserer for væsentlige meromkostninger som følge af pålæg fra myndigheder, som ligger ud over forpligtelsen til at drive nettene, jf. § 20, stk. 1, og som ikke er omfattet af § 70, stk. 3. Energitilsynet kan forud for sin afgørelse indhente udtalelse fra Energistyrelsen om, hvorvidt der er tale om forpligtelser, der går ud over den generelle forpligtelse i henhold til § 20, stk. 1.
Stk. 8.
 
16. I § 70, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »§ 70, stk. 3.« til: »§ 70, stk. 4.«
     
     
§ 71 a. For elhandelsvirksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 34 a, fastsættes prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere kvartalsvis. Prisen sammensættes af det ved udbuddet tilbudte tillæg, som dækker balancerings- og administrationsbidrag samt profilomkostninger, og en af Energitilsynet kvartalsvis beregnet grundlastpris. Grundlastprisen er prisen på de relevante prissikringskontrakter for det pågældende kvartal. Energitilsynet udmelder grundlastprisen senest 7 hverdage inden kvartalsskiftet.
Stk. 2. For elhandelsvirksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 34 a, fastsættes prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden elleverandør er ophørt, til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt det ved udbuddet tilbudte tillæg, som dækker balancerings- og administrationsbidrag.
Stk. 3. Priser, der er fastsat i henhold til stk. 1 og 2, offentliggøres af virksomheden og anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet.
Stk. 4. Energitilsynet påser, at virksomhedens priser efter stk. 1 og 2 i bindingsperioden ikke overstiger virksomhedens tilbud. Hvis Energitilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.
Stk. 5. Ved fusion mellem to eller flere virksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, hvoraf mindst én virksomhed har opnået bevillingen ved udbud efter § 34 a, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 1 og 2 var gældende på fusionstidspunktet i det eller de hidtidige bevillingsområder. Ved spaltning af en virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen ved udbud efter § 34 a, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 1 og 2 var gældende i det hidtidige bevillingsområde på spaltningstidspunktet.
 
17. §§ 71 a-73 ophæves, og i stedet indsættes:
     
§ 72. For virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter § 34 a, gælder, at prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før et kvartalsskifte af den forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.
Stk. 2. For virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter § 34 a, gælder, at prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden elleverandør er ophørt, fastsættes til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag.
Stk. 3. Ikkeerhvervsdrivende timemålte forbrugere skal tilbydes tilsvarende leverancer som nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Der kan fra forbrugere, som forsynes uden forudgående varsel, og hvis forbrug samlet udgør en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed, opkræves et engangsbeløb til uforudsete balanceringsomkostninger.
Stk. 5. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger, kan en forsyningspligtig virksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den forsyningspligtige virksomhed tage skridt til afbrydelse af elektricitetsforsyningen. Afbrydelse af elektricitetsforsyningen til en forbruger kan ikke ske som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug.
Stk. 6. Energitilsynet fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 7. De i stk. 1 nævnte priser anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør senest 7 hverdage efter anmeldelsesfristens udløb en oversigt over de i stk. 1 nævnte priser.
Stk. 8. Energitilsynet kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser. Hvis Energitilsynet finder, at priserne er i strid med stk. 1-4, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.
   
     
     
§ 72 a. (Ophævet)
 
»§ 72 a. En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben i henhold til vilkår fastsat af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2, for at kunne varetage sine opgaver efter stk. 2-5, § 8, stk. 5, og §§ 72 b-72 d.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 6 b.
Stk. 3. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte forbruger informationer om elforbruget og udviklingen i dette. For fjernaflæste aftagenumre skal oplysninger om faktisk målt forbrug og fakturering i medfør heraf som minimum fremsendes til elforbrugeren fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-månedersperiode.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra forbrugere og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirksomhed og Energinet.dk om nettekniske forhold.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produkter, herunder priser og vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Elhandelsvirksomheden skal tillige indberette disse oplysninger til den i § 82 b nævnte prisportal, så længe prisportalen drives under Energitilsynets ansvar.
Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan meddele påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne nævnt i stk. 2-5. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-, energi- og bygningsministeren fratage elhandelsvirksomheden retten til at være registreret i datahubben. Fratages elhandelsvirksomheden retten til at være registreret i datahubben, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre uden forsinkelse af Energinet.dk til andre elhandelsvirksomheder efter § 72 e. Elhandelsvirksomheden kan registreres på ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 2-5.
Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse efter stk. 6, 2. pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi- og bygningsministeren, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi- og bygningsministeren anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.
Stk. 8. Energitilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af stk. 5. Overholder en elhandelsvirksomhed ikke stk. 5, kan Energitilsynet meddele pålæg om omgående berigtigelse af forholdet. Misligholder elhandelsvirksomheden groft eller gentagne gange sine forpligtelser efter stk. 5, orienterer Energitilsynet klima-, energi-, og bygningsministeren herom.
Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 2-5.
     
     
§ 72 b. (Ophævet)
 
§ 72 b. Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk. Elhandelsvirksomheden fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet, herunder net- og systemydelser, jf. § 8, stk. 2-4, omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven. Elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer. Endvidere viderefaktureres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til de relevante aftagenumre.
Stk. 2. Energinet.dk indberetter oplysninger om afgiftssatser for elafgifter efter lov om afgift af elektricitet til datahubben.
Stk. 3. Elhandelsvirksomheden sikrer, at forbrugerne uden beregning kan indhente information i datahubben om forbruget på eget aftagenummer.
     
     
§ 72 c (Ophævet)
 
§ 72 c. Kommunikation mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet.dk om forhold, der vedrører et konkret aftagenummer, sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af § 28, stk. 2, nr. 13. I særlige tilfælde, der fastlægges i Energinet.dk’s forskrifter i medfør af § 28, stk. 2, nr. 13, hvor elhandelsvirksomheden har behov for en dialog vedrørende konkrete problemstillinger om målinger, fakturering, afbrydelser eller lignende, vil der kunne ske direkte kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både en elhandelsvirksomhed og en netvirksomhed.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrørende identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har indgået aftale med.
Stk. 3. Ophæver eller opsiger en elhandelsvirksomhed sit aftaleforhold med en forbruger, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsen eller opsigelsen af aftaleforholdet til datahubben.
Stk. 4. Ophører et aftaleforhold mellem en elhandelsvirksomhed og en elforbruger, oplyses den relevante netvirksomhed via datahubben om dato for aftalens ophør. Netvirksomheden skal herefter sikre, at der foretages slutmåling hos forbrugeren.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden indhenter via datahubben oplysning om forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kan endvidere indhente oplysning om det summerede forbrug og om den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.dk. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.
Stk. 6. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af et aftaleforhold sker ud fra målte data. Er det ved afregningen ikke muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden indberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug i henhold til Energinet.dk’s forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.
     
     
§ 72 d (Ophævet)
 
§ 72 d. Netvirksomheden og Energinet.dk fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Netvirksomheden fakturerer ligeledes elhandelsvirksomheden for elafgift, som netvirksomheden skal svare efter lov om afgift af elektricitet. Energinet.dk fakturerer endvidere elhandelsvirksomheden for betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, og for elafgift, som Energinet.dk skal svare efter lov om afgift af elektricitet, for elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet.
Stk. 2. Faktureringerne efter stk. 1 skal ske med en betalingsfrist på mindst 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst 25 dage regnet fra forbrugsmånedens udgang.
Stk. 3. Netvirksomheden skal fakturere elhandelsvirksomheden, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., senest 5 hverdage efter, at netvirksomheden har modtaget grundlaget for engrosafregningen herfor fra datahubben. Energinet.dk skal sikre, at grundlaget for engrosafregningen er tilgængeligt for netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne i datahubben hurtigst muligt i måneden efter forbrugsmåneden og senest på et tidspunkt, som fastsættes i Energinet.dk's forskrifter.
Stk. 4. Afbryder en netvirksomhed eller Energinet.dk sin ydelse til en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, der er fastsat efter offentliggjorte og af Energitilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre, der i datahubben er knyttet til netvirksomheden eller til Energinet.dk, uden forsinkelse af Energinet.dk til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e.
Stk. 5. Tages en elhandelsvirksomhed under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt Energinet.dk, at elhandelsvirksomheden videreføres, overfører Energinet.dk uden forsinkelse elhandelsvirksomhedens aftagenumre til andre elhandelsvirksomheder efter § 72 e. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele Energinet.dk, om elhandelsvirksomheden videreføres.
     
   
§ 72 e. Energinet.dk indhenter en gang årligt i perioden den 1.-15. december tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre og på elforbrugere med forbrug på op til 100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende for 1 kalenderår. Elhandelsvirksomhederne kan dog trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, eller er indgivet konkursbegæring mod en anden elhandelsvirksomhed.
Stk. 2. Energinet.dk sikrer, at aftagenumre med forbrug på 100.000 kWh om året og derover kan identificeres i datahubben.
Stk. 3. Ophører en elhandelsvirksomheds leverancer som følge af indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, identificerer Energinet.dk uden ugrundet ophold elhandelsvirksomhedens aftagenumre i datahubben og fordeler aftagenumrene via datahubben på de elhandelsvirksomheder, der er tilmeldt, jf. stk. 1. Elhandelsvirksomhederne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre.
Stk. 4. Energinet.dk giver uden ugrundet ophold via datahubben meddelelse til de overtagende elhandelsvirksomheder og berørte netvirksomheder om det gennemførte leverandørskift for de fordelte aftagenumre, jf. stk. 3.
Stk. 5. Elhandelsvirksomhederne giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de elforbrugere, hvis aftagenumre elhandelsvirksomhederne har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om navnet på elhandelsvirksomheden, begrundelsen for, at elforbrugeren er overdraget til denne virksomhed, og en leveringsaftale i henhold til regler udstedt efter § 6 a. Bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 72 f.
Stk. 6. Leveringsaftalen, jf. stk. 5, er bindende for elhandelsvirksomheden i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet. Elforbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden elforbrugerens accept.
Stk. 7. Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.
Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er modtaget fra Energinet.dk, foretager netvirksomhederne uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre, jf. § 72 c, stk. 4.
Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge den eller de største elhandelsvirksomheder regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, og Energinet.dk ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet. Stk. 3-7 og § 72 f finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af aftagenumre, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af aftagenumrene mellem de tilmeldte elhandelsvirksomheder under hensyn til elhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser efter stk. 1.
     
   
§ 72 f. For timemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots timepris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. For ikketimemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots dagspris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. Elspotpriser tillægges endvidere net- og systemtariffer, betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven.
Stk. 2. Energitilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal, der er nævnt i § 82 b.
Stk. 3. Energitilsynet fastlægger senest den 1. december hvert år de tillæg, der er nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., for det følgende kalenderår. Tillæggene skal være udtryk for niveauet for de tillæg, der anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter for forbrug på op til 100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover.
     
     
§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.
Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet.
 
§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier, om hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og til forsyningssikkerhed er tilladt. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.
Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet.«
     
     
§ 82.
Stk. 6. Energitilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Energitilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne, herunder også af elhandelsvirksomhederne, og regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af klima- og energiydelser.
Stk. 7.
 
18. I § 82, stk. 6, ophæves 1. pkt., og i 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne, herunder også af elhandelsvirksomhederne, og«.
     
     
§ 82 a. Til brug for sin overvågning af forbrugerpriserne kan Energitilsynet pålægge elhandelsvirksomhederne at markere bestemte produkter på Elpristavlen.
 
19. § 82 a ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 82 a. Energitilsynet foretager årlige undersøgelser af elpriser for elforbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året og vurderer, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Resultatet af undersøgelserne offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Til brug for undersøgelser af elpriser for elforbrugere efter stk. 1 kan Energitilsynet pålægge elhandelsvirksomhederne at markere bestemte produkter i forbindelse med indberetning af priserne i den prisportal, som er nævnt i § 82 b, stk. 1.
Stk. 3. Træffes der beslutning om, at den i § 82 b, stk. 1, nævnte prisportal skal lukkes eller sælges, jf. § 82 b, stk. 3, kan Energitilsynet til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne efter stk. 1 pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette deres elpriser for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året til Energitilsynet og ved indberetningen at markere bestemte produkter.
Stk. 4. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetninger efter stk. 3.
     
   
§ 82 b. Energitilsynet har ansvaret for etablering og drift af en prisportal for elpriser, rabatter og vilkår på det danske elmarked for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året. Prisportalen skal være gratis og offentligt tilgængelig på internettet samt sikre gennemsigtighed, hvad angår elpriser, rabatter og vilkår.
Stk. 2. Energitilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab.
Stk. 3. Efter den 1. oktober 2018 kan klima-, energi- og bygningsministeren træffe beslutning om, at prisportalen skal lukkes eller sælges, hvis Energitilsynet vurderer, at der ikke længere er behov for prisportalen.
Stk. 4. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger efter § 72 a, stk. 5, og § 82 a, stk. 2.
     
   
§ 82 c. Energitilsynet fører en årlig statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor. Statistikken offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter § 20 c, stk. 2.«
     
     
   
§ 2
   
I lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.), som ændret ved § 4 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 og ved § 4 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages følgende ændring:
     
     
§ 4
   
Stk. 3. En aftale mellem en elhandelsvirksomhed og en forbruger om levering af elektricitet, der er indgået inden den 1. oktober 2015, og som rækker ud over den 1. oktober 2015, skal suppleres med en aftale om betaling for transport af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger samt elafgifter m.v., der skal have virkning fra og med den 1. oktober 2015. Fastsættelsen af betalingen for transporten af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger og vilkår kan påklages til Energitilsynet.
 
1. Tre steder i § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »1. oktober 2015« til: »1. april 2016«.
     
     
   
§ 3
   
I lov nr. 633 af 16. juni 2014 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Ophævelse af forsyningspligten, indførelse af leveringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økonomiske kompensationer, Energinet.dk’s fusion med datterselskaber m.v.) foretages følgende ændringer:
     
     
2. I § 5 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.«
Nr. 1-12 bliver herefter nr. 2-13.
 
1. § 1, nr. 2-6, 17, 19, 26, 44 og 50 ophæves.
     
3. I § 5, nr. 1, der bliver nr. 2, ændres »nr. 9.« til: »nr. 10.«
   
     
4. I § 5, nr. 5, der bliver nr. 6, udgår », herunder virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed«.
   
     
5. § 5, nr. 8, der bliver nr. 9, affattes således:
»9) Husholdningsforbruger: En elforbruger, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.«
   
     
6. I § 5 indsættes efter nr. 12, der bliver nr. 13, som nyt nummer:
»14) Netområde: Et nærmere afgrænset område, hvortil der i medfør af § 19, stk. 2, er givet bevilling til at drive netvirksomhed.«
Nr. 13-20 bliver herefter nr. 15-22.
   
     
17. § 22, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til den datahub, som Energinet.dk etablerer og driver, jf. § 28, stk. 2, nr. 7, i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk, om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og anden information af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomh
eden varsler via datahubben væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.«
   
     
19. § 22 stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder bl.a. regler om måling af elektricitet, regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 5, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.«
   
     
26. § 28, stk. 2, nr. 7-15, ophæves, og i stedet indsættes:
»7) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v. og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om gældende regler vedrørende afgifter. Datahubben skal endvidere understøtte overførsel af aftagenumre, jf. § 72 d, stk. 3-5.
8) Indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.
9) Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.
10) Sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 9.
11) Fremsende en årlig miljøberetning til klima-, energi- og bygningsministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraft-varme-produktion inden for det samlede elforsyningssystem.
12) Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger.
13) Udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder.
14) Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b, 9 og 9 a og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
15) Sikre efter pålæg fra klima-, energi- og bygningsministeren midlertidig videreførelse af den bevillingspligtige aktivitet, i tilfælde af at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1 eller 4, jf. § 54, stk. 6.
16) Anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv.«
   
     
44. §§ 71 a-73 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 72 a. En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben for at kunne varetage sine opgaver efter stk. 3-7, § 8, stk. 5, og §§ 72 b-72 d i henhold til ikkediskriminerende vilkår fastsat af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2.
Stk. 2. En elhandelsvirksomheds registrering i datahubben med henblik på varetagelse af opgaver efter stk. 3-7, § 8, stk. 5, og §§ 72 b-72 d forudsætter, at elhandelsvirksomheden er registreret hos told- og skatteforvaltningen i henhold til lov om afgift af elektricitet. Told- og skatteforvaltningen skal uden forsinkelse meddele det til Energinet.dk, hvis en registreret elhandelsvirksomhed får inddraget sin registrering. Tilsvarende skal Energinet.dk uden forsinkelse meddele det til told- og skatteforvaltningen, hvis en registreret elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben.
Stk. 3. Registrering i datahubben forudsætter, at elhandelsvirksomheden er medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for sikkerhed for afgiftsbetalinger til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper og herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 6 b.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte forbruger informationer om elforbruget og udviklingen i dette. For fjernaflæste aftagenumre skal oplysninger om faktisk målt forbrug og fakturering i medfør heraf som minimum fremsendes til elforbrugeren fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-månedersperiode.
Stk. 6. Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra forbrugere og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirksomhed og Energinet.dk vedrørende nettekniske forhold.
Stk. 7. En elhandelsvirksomhed skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produkter, herunder priser og vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Så længe den i § 82 b nævnte prisportal drives under Energitilsynets ansvar, skal elhandelsvirksomhederne tillige indberette disse oplysninger til prisportalen.
Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 3-7.
Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren kan give påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne nævnt i stk. 3-7. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-, energi- og bygningsministeren fratage elhandelsvirksomheden dens ret til at være registreret i datahubben. Elhandelsvirksomheden vil kunne registreres på ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 3-7.
Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse efter stk. 9, 2. pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi- og bygningsministeren, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi- og bygningsministeren anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.
Stk. 11. Energitilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af stk. 7. Hvis Energistilsynet finder, at en elhandelsvirksomhed ikke overholder stk. 7, kan Energitilsynet give pålæg om omgående berigtigelse af forholdet.
   
     
§ 72 b. Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk og fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet inklusive net- og systemydelser, elafgifter m.v. Betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og elafgifter m.v. viderefaktureres uændret til forbrugeren. Endvidere videreføres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til forbrugerne. Fakturering bagud sker mindst fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-månedersperiode.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden sikrer forbrugerne mulighed for uden beregning at kunne indhente information i datahubben om forbruget på eget aftagenummer.
   
     
§ 72 c. Kommunikation om måledata m.v. mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet.dk vedrørende konkrete aftagenumre sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2. I særlige tilfælde, der fastlægges i bekendtgørelsen om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning, og i henhold til procedurer fastlagt i Energinet.dk’s forskrifter vil der via datahubben kunne ske kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både elhandelsvirksomhed og netvirksomhed.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrørende identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har indgået aftale med. Elhandelsvirksomheden indberetter endvidere oplysning om aftalte betalingsvilkår og data om særlige afgiftsforhold for konkrete aftagenumre til brug for faktureringen.
Stk. 3. Såfremt en elhandelsvirksomhed ønsker at ophæve sit aftaleforhold med en forbruger, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsen af aftaleforholdet til datahubben.
Stk. 4. Når et aftaleforhold ophører, oplyses den relevante netvirksomhed via datahubben om dato for aftalens ophør. Netvirksomheden skal herefter sikre, at der foretages slutmåling hos forbrugeren.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden indhenter via datahubben oplysning om forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kan tillige indhente oplysning om det summerede forbrug og den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.dk. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan indhente rapporter fra datahubben om det forbrug og de dertil knyttede elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere. Endvidere kan det forsikringsselskab, der varetager forsikringsordningen, jf. § 72 a, stk. 3, indhente kopi af rapporterne om de elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere.
Stk. 7. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af et aftaleforhold sker så vidt muligt ud fra målte data. Hvis det ved afregningen ikke er muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden indberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug i henhold til Energinet.dk’s forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.
   
     
§ 72 d. Netvirksomhederne og Energinet.dk fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen herfor på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Betalingen skal ske med en betalingsfrist på 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst 25 dage regnet fra månedens udgang.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden afregner elafgifter med told- og skatteforvaltningen ud fra det samlede forbrug, der er faktureret på elhandelsvirksomhedens aftagenumre, og efter lov om afgift af elektricitet. Beløbet reduceres med forbrug, der er omfattet af forbrugerens aftale med told- og skatteforvaltningen om egen afregning af elafgifterne i henhold til § 4 i lov om afgift af elektricitet.
Stk. 3. Såfremt en netvirksomhed eller Energinet.dk afbryder sin ydelse til en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, der er fastsat efter offentliggjorte og af Energitilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre, der i datahubben er knyttet til den berørte netvirksomhed eller til Energinet.dk, uden forsinkelse af Energinet.dk til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e.
Stk. 4. Såfremt en elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben, jf. § 72 a, stk. 2, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre af Energinet.dk til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e.
Stk. 5. Hvis en elhandelsvirksomhed tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling og rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge derefter har meddelt Energinet.dk, at elhandelsvirksomheden videreføres, overfører Energinet.dk uden forsinkelse elhandelsvirksomhedens aftagenumre til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele Energinet.dk, om elhandelsvirksomheden videreføres.
   
     
§ 72 e. Energinet.dk indhenter en gang årligt i perioden den 1.-15. december tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at overtage et antal elforbrugere ved indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre og på elforbrugere med forbrug på op til 100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende for 1 kalenderår. Dog kan elhandelsvirksomhederne trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en eller flere af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser eller er indgivet konkursbegæring af en anden elhandelsvirksomhed.
Stk. 2. Energinet.dk sikrer, at aftagenumre med forbrug på 100.000 kWh om året og derover umiddelbart kan identificeres i datahubben.
Stk. 3. Hvis en elhandelsvirksomheds leverancer ophører som følge af indtræden af en eller flere af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser, identificerer Energinet.dk uden ugrundet ophold elhandelsvirksomhedens aftagenumre i datahubben og fordeler dem på de tilmeldte elhandelsvirksomheder. Elhandelsvirksomhederne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre.
Stk. 4. Energinet.dk giver uden ugrundet ophold meddelelse til de overtagende elhandelsvirksomheder og de berørte netvirksomheder om det gennemførte leverandørskift for de berørte aftagenumre.
Stk. 5. Elhandelsvirksomhederne giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de elforbrugere, hvis aftagenumre de har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om navnet på elhandelsvirksomheden, begrundelsen for, at elforbrugeren er overdraget til denne virksomhed, og en leveringsaftale i henhold til regler udstedt efter § 6 a. Bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 72 f.
Stk. 6. Leveringsaftalen, jf. stk. 5, er bindende for elhandelsvirksomheden i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet. Elforbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden elforbrugerens accept.
Stk. 7. Hvis der for et aftagenummer er aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber aftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.
Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift er modtaget fra Energinet.dk, foretager netvirksomhederne uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre, jf. § 72 c, stk. 4.
Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge den eller de største elhandelsvirksomheder regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser og Energinet.dk ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet. Stk. 3-7 og § 72 f finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om fordelingen af aftagenumre, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af aftagenumrene mellem de tilmeldte elhandelsvirksomheder under hensyn til elhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser efter stk. 1.
   
     
§ 72 f. For timemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots timepris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. For ikketimemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots dagspris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. Elspotpriser som nævnt i 1. og 2. pkt. tillægges endvidere net- og systemtariffer, de i § 8, stk. 5, nævnte beløb, diverse elafgifter og moms.
Stk. 2. Energitilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal, der er nævnt i § 82 b.
Stk. 3. Energitilsynet fastlægger senest den 1. december hvert år de tillæg, der er nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., for det følgende kalenderår. Tillæggene skal være udtryk for niveauet for de tillæg, der anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter for forbrug på op til 100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover.
   
     
§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier, i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.
Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet.«
   
     
50. §§ 81-83 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 81. Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne få adgang til en virksomheds eller en markedsdeltagers lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver nødvendig oplysning, herunder virksomhedens eller markedsdeltagerens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk.
Stk. 2. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.
   
     
§ 82. Energitilsynet aflægger årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver til klima-, energi- og bygningsministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.
Stk. 2. Energitilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registeret skal endvidere indeholde oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt om, hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder.
Stk. 3. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.
Stk. 4. Energitilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive elforsyningsvirksomheders indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders udførelse af deres opgaver.
Stk. 5. Energitilsynet overvåger graden af gennemsigtighed af engrospriser og udarbejder periodiske analyser til dette formål.
Stk. 6. Energitilsynet fastsætter regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af klima- og energiydelser.
Stk. 7. Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i en virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet.
   
     
§ 82 a. Energitilsynet foretager årlige undersøgelser af elpriser for elforbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året og vurderer, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Resultatet af undersøgelserne offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne efter stk. 1 kan Energitilsynet pålægge elhandelsvirksomhederne at markere bestemte produkter i forbindelse med indberetning af priserne i den prisportal, som er nævnt i § 82 b, stk. 1.
Stk. 3. Hvis der træffes beslutning om, at den i § 82 b, stk. 1, nævnte prisportal skal lukkes eller sælges, jf. § 82 b, stk. 4, kan Energitilsynet til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne efter stk. 1 pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette deres elpriser for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året til Energitilsynet og ved indberetningen at markere bestemte produkter.
Stk. 4. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetninger efter stk. 3.
   
     
§ 82 b. Energitilsynet har ansvaret for etablering og drift af en prisportal for elpriser på det danske elmarked for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året. Portalen skal være gratis og offentligt tilgængelig på internettet og sikre gennemsigtighed, hvad angår elpriser, rabatter og vilkår.
Stk. 2. Energitilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab.
Stk. 3. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger efter § 72 a, stk. 7, og § 82 a, stk. 2.
Stk. 4. Efter den 1. oktober 2018 kan klima-, energi- og bygningsministeren træffe beslutning om, at prisportalen skal lukkes eller sælges, såfremt Energitilsynet vurderer, at der ikke længere er behov for prisportalen.
   
     
§ 82 c. Energitilsynet fører en årlig statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor. Statistikken offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Til varetagelsen af sin opgave efter stk. 1 kan Energitilsynet fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor, jf. § 20 c, stk. 2.
   
     
§ 83. Energitilsynet gør klima-, energi- og bygningsministeren opmærksom på forhold, som Energitilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a. udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger.
Stk. 2. Energitilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som Energitilsynet mener kan være i strid med konkurrencelovgivningen.«
   
     
     
§ 5
. . .
   
Stk. 4. § 1, nr. 2-7, og §§ 6 b-6 d i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 1, nr. 9, 11, 13, 15, 17, 19, 21, 26, 27, 32, 33, 35-37, 41, 43, 44, 47, 48 og 50-52, træder i kraft den 1. oktober 2015.
 
2. I § 5, stk. 4, ændres »nr. 2-7« til: »nr. 7«, »15, 17, 19, 21, 26, 27, 32, 33, 35-37, 41, 43, 44, 47, 48 og 50-52« ændres til: »15, 21, 27, 32, 33, 35-37, 41, 43, 47, 48, 51 og 52«, og »1. oktober 2015« ændres til: »1. april 2016«.
     
     
§ 7
   
Stk. 1. I perioden den 1.-15. september 2015 indhenter Energinet.dk tilkendegivelser fra elhandelsvirksomheder, der svarer til tilkendegivelser i henhold til § 72 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44. Tilkendegivelserne er gældende i perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2015. § 72 e, stk. 1, 3. pkt., og stk. 9, i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. For perioden den 1. oktober-31. december 2015 fastlægger Energitilsynet senest den 1. september 2015 tillæg, der svarer til tillæg fastsat i henhold til § 72 f, stk. 3, i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44.
 
3. § 7 ophæves.
     
     
§ 8
   
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 4, 5, 7, 8, 32, 33, 36, 38, 39, 41, 47, 48, 51 og 52, finder ikke anvendelse på elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning i deres egenskab af forsyningspligtig virksomhed, hvis bevilling den 1. oktober 2015 fortsat er gældende, og indtil bevillingens udløb. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse indtil bevillingens udløb.
 
4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 2, 1. pkt., § 8, stk. 4, to steder i § 8, stk. 6, 1. pkt., og i § 10 ændres »1. oktober 2015« til: »1. april 2016«.
Stk. 2. § 6 b, stk. 7, 1. pkt., og § 6 c i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, finder ikke anvendelse i områder, hvor der efter den 1. oktober 2015 fortsat findes en elhandelsvirksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, indtil bevillingens udløb. I disse områder finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil bevillingens udløb.
 
5. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »4, 5,«, og i § 8, stk. 2, udgår »og § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44,«.
Stk. 3. I områder, hvor der efter den 1. oktober 2015 fortsat findes en elhandelsvirksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, skal en elhandelsvirksomheds informationsforpligtelser efter § 72 a, stk. 4, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, tillige omfatte information om elforbrugerens rettigheder i relation til forsyningspligten i det pågældende område.
 
6. § 8, stk. 3, 5 og 7, og § 9 ophæves.
Stk. 4. § 72 og § 72 b, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, finder fortsat anvendelse på elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning i deres egenskab af forsyningspligtig virksomhed, hvis bevilling den 1. oktober 2015 fortsat er gældende, og indtil bevillingens udløb.
   
Stk. 5. Såfremt en elhandelsvirksomhed, der efter den 1. oktober 2015 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed og tillige varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, efter den 1. oktober 2015 får inddraget sin bevilling i medfør af § 54, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, eller i medfør af § 54, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning som ændret ved denne lovs § 1, nr. 37, skal virksomheden uden forsinkelse overføre elforbrugerne på de aftagenumre, hvortil virksomheden leverer elektricitet i sin egenskab af forsyningspligtig virksomhed, til et elprodukt, hvis bindingsperiode og pris svarer til § 72 e, stk. 6, og § 72 f i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44. § 72 e, stk. 5, i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44, finder tilsvarende anvendelse. Hvis virksomheden ikke varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, overfører Energinet.dk de pågældende aftagenumre uden forsinkelse til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44, som finder tilsvarende anvendelse.
   
Stk. 6. Lovens § 1, nr. 41, finder ikke anvendelse på en elhandelsvirksomhed, der efter den 1. oktober 2015 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning og ikke varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, hvis virksomheden efter den 1. oktober 2015 midlertidigt får inddraget sin bevilling i medfør af § 54, stk. 4, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler anvendelse.
   
Stk. 7. Elhandelsvirksomheder som nævnt i stk. 1 skal inden bevillingens udløb underrette hver enkelt af de berørte elforbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplyse sine forsyningspligtkunder om leveringspligten, om elforbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på prisportalen nævnt i § 82 b i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 50. I underretningen skal elhandelsvirksomheden tilbyde sine forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, et elprodukt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3, i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, ved bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde elforbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, der tilbydes elforbrugerne i medfør af 4. og 5. pkt. skal til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil fra tidspunktet for bevillingens udløb forsynes fra deres hidtidige elhandelsvirksomhed med et elprodukt på de vilkår, der er angivet i underretningen.
   
     
§ 9
Stk. 1. Elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, hvis bevilling udløber inden den 1. oktober 2015, uden at der gennemføres et udbud for nyudstedelse af bevillingen i det pågældende bevillingsområde, skal inden bevillingens udløb underrette hver enkelt af de berørte elforbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplyse sine forsyningspligtkunder om leveringspligten, om elforbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på Elpristavlen eller på prisportalen nævnt i § 82 b i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 50. I underretningen skal elhandelsvirksomheden tilbyde sine forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, et elprodukt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3, i lov om elforsyning som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, ved bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde elforbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, der tilbydes elforbrugerne i medfør af 4. og 5. pkt., skal til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil fra tidspunktet for bevillingens udløb forsynes fra deres hidtidige elhandelsvirksomhed med et elprodukt på de vilkår, der er angivet i underretningen.
   
     
§ 10
Stk. 1. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om håndtering af økonomiske og logistiske aspekter i forbindelse med iværksættelse af engrosmodellen pr. 1. oktober 2015.
   
     
     
   
§ 4
   
Stk. 1. Loven træder i kraft den . . ., jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. april 2016.
     
     
   
§ 5
   
Stk. 1. I perioden den 1.-15. marts 2016 indhenter Energinet.dk tilkendegivelser fra elhandelsvirksomheder, der svarer til tilkendegivelser i henhold til § 72 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17. Tilkendegivelserne er gældende i perioden fra den 1. april til den 31. december 2016. § 72 e, stk. 1, 3. pkt., i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. For perioden den 1. april-31. december 2016 fastlægger Energitilsynet senest den 1. marts 2016 tillæg, der svarer til tillæg fastsat i henhold til § 72 f, stk. 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.
     
     
   
§ 6
   
Stk. 1. § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder ikke anvendelse i områder, hvor der efter den 1. april 2016 fortsat findes en elhandelsvirksomhed med en gældende bevilling til forsyningspligtig virksomhed. I disse områder finder § 72 c, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, anvendelse indtil bevillingens udløb.
Stk. 2. I områder, hvor der efter den 1. april 2016 fortsat findes en elhandelsvirksomhed med en gældende bevilling til forsyningspligtig virksomhed, omfatter elhandelsvirksomhedernes informationsforpligtelser efter § 72 a, stk. 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, tillige information om elforbrugerens rettigheder i relation til forsyningspligten i det pågældende område.
Stk. 3. Får en elhandelsvirksomhed, der efter den 1. april 2016 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed og tillige varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, efter den 1. april 2016 inddraget sin bevilling i medfør af § 54, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, eller i medfør af § 54, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning som ændret ved § 1, nr. 37, i lov nr. 633 af 16. juni 2014, skal virksomheden uden forsinkelse overføre elforbrugerne på de aftagenumre, hvortil virksomheden leverer elektricitet i sin egenskab af forsyningspligtig virksomhed, til et elprodukt, hvis bindingsperiode og pris svarer til § 72 e, stk. 6, og § 72 f i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17. § 72 e, stk. 5, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder tilsvarende anvendelse. Varetager virksomheden ikke elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, overfører Energinet.dk de pågældende aftagenumre uden forsinkelse til andre elhandelsvirksomheder efter § 72 e i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, som finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheder, hvis bevilling til forsyningspligtig virksomhed fortsat er gældende efter den 1. april 2016, skal inden bevillingens udløb underrette hver enkelt af de berørte elforbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplyse sine forsyningspligtkunder om leveringspligten, om elforbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på prisportalen nævnt i § 82 b i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19. I underretningen skal elhandelsvirksomheden tilbyde de af forsyningspligtkunderne, der er husholdningsforbrugere, et elprodukt, der svarer til et elprodukt efter § 6 b, stk. 1-3, i lov om elforsyning som affattet ved § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Ønsker elhandelsvirksomheden at opretholde et kundeforhold til sine forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, efter bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde elforbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, der tilbydes elforbrugerne i medfør af 4. og 5. pkt. skal til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke skifter til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, forsynes fra tidspunktet for bevillingens udløb fra deres hidtidige elhandelsvirksomhed med et elprodukt på de vilkår, der er angivet i underretningen.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheder, hvis bevilling til forsyningspligtig virksomhed fortsat er gældende efter den 1. april 2016, kan ansøge klima-, energi og bygningsministeren om, at bevillingen bringes til ophør før bevillingens udløbsdato. Imødekommes ansøgningen, finder stk. 4 tilsvarende anvendelse.
     
   
§ 7
   
Stk. 1. Elhandelsvirksomheder med en bevilling til forsyningspligtig virksomhed, som udløber inden den 1. april 2016, uden at der gennemføres et udbud for nyudstedelse af bevillingen i det pågældende bevillingsområde, skal inden bevillingens udløb underrette hver enkelt af de berørte elforbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplyse sine forsyningspligtkunder om leveringspligten, om elforbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på Elpristavlen eller på prisportalen nævnt i § 82 b i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19. I underretningen skal elhandelsvirksomheden tilbyde de af forsyningspligtkunderne, der er husholdningsforbrugere, et elprodukt, der svarer til et elprodukt efter § 6 b, stk. 1-3, i lov om elforsyning som affattet ved § 1, nr. 8, i lov nr. 633 af 16. juni 2014. Ønsker elhandelsvirksomheden at opretholde et kundeforhold til sine forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, efter bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde elforbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, der tilbydes elforbrugerne i medfør af 4. og 5. pkt., skal til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke skifter til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, forsynes fra tidspunktet for bevillingens udløb fra deres hidtidige elhandelsvirksomhed med et elprodukt på de vilkår, der er angivet i underretningen.
     

Officielle noter

1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16 som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88.