Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 99
Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. februar 2015

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven

(Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.)

[af justitsministeren (Mette Frederiksen)]:

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2 til lovforslaget, Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-5 til lovforslaget, og Venstres, Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6 til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2014 og var til 1. behandling den 16. januar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden

Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i forretningsordenen om, at 2. behandling først må finde sted 2 dage efter offentliggørelse af betænkningen.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 6. november 2014 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 48. Den 19. december 2014 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Røde Kors.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 27. januar 2015.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 76 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-75.

Udvalget forventer, at spørgsmål nr. 76 bliver besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S, DF, RV og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1, 2 og 6 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (V, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren og det under nr. 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-4 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 5 stillede ændringsforslag. Hvis de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget støtter lovforslaget. Partierne havde dog på visse væsentlige punkter gerne set lovforslaget forbedret og har på den baggrund bedt Justitsministeriet om teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag, en anmodning, som helt usædvanligt ikke er blevet imødekommet. Partierne vil derfor i et selvstændigt beslutningsforslag søge partiernes ønsker fremmet.

Partierne mener ikke, at lovforslaget i tilstrækkelig grad tager højde for de personer, som uden myndighedernes kendskab alligevel drager til krigs-, terror- og konfliktzoner med risiko for, at de vender radikaliserede tilbage til Danmark. På den baggrund havde partierne gerne set nedenstående tilføjet regeringens lovforslag:

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance foreslår indrejseforbud til områder i verden, hvor der er risiko for, at udrejste fra Danmark vender radikaliserede tilbage til landet med færdigheder, som sætter dem i stand til at gennemføre terrorangreb.  Justitsministeren skal efter indstilling fra Udenrigsministeriet, PET og FE fastsætte en liste over de lande og områder, der er omfattet af forbuddet. Det skal være en betingelse, at der i områderne er udbredte krigslignende handlinger eller terroraktivitet.  Alle danskere, der ønsker at rejse til de lande og områder, der er opført på listen, skal søge om tilladelse hos Justitsministeriet.

Såfremt rejsen sker med et anerkendelsesværdigt formål, gives en myndighedsgodkendelse. Såfremt der ikke opnås godkendelse eller ikke søges og der alligevel foretages en rejse til de pågældende områder, skal det være muligt at idømme den eller de pågældende en straf på op til 6 års fængsel.

Forslaget kan potentielt have betydning for de imamer fra f.eks. Grimhøjmoskeen eller andre religiøse forkyndere, der opfordrer til, at (især) unge mennesker tager til Syrien eller Nordirak, da straffelovens medvirkensbestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.  Overtrædelse af dette forslag til ny bestemmelse (herunder medvirken) kan omfattes specifikt af udlændingelovens § 22, stk. 6, således at adgangen til udvisning forbedres.

Når der træffes beslutning om, at et område eller et land opføres på listen, skal det kommunikeres klart til offentligheden. Folketinget skal desuden have mulighed for at fjerne områder eller lande fra listen uanset ministerens beslutning.

Danske statsborgere, som straffes for overtrædelse af bestemmelsen, skal i forbindelse med afsoningen af deres straf have tilbud om at indgå i et exitforløb, som kan fremme en tilbagevenden til f.eks. uddannelse eller arbejde.

Partierne anerkender, at et forbud mod at rejse til de pågældende områder uden myndighedsgodkendelse næppe vil forhindre, at personer, der nærer et stærkt ønske om at deltage i f.eks. Islamisk Stats terroraktiviteter, tager af sted. Forslaget giver dog mulighed for, at de pågældende kan idømmes en fængselsstraf ved hjemkomsten, såfremt det kan bevises, at de har befundet sig i områder, der er omfattet af forbuddet.

Endvidere ønsker partierne, at alle udlændinge på ophold i Danmark, der ønsker at rejse til områder, der er opført på listen, jf. ovenstående, skal søge om godkendelse i Justitsministeriet, der skal vurdere formålet med rejsen.

Såfremt rejsen sker med et anerkendelsesværdigt formål, gives godkendelsen.

Partierne foreslår, at udlændinge på ophold i Danmark, der rejser til de pågældende områder uden forudgående tilladelse, automatisk mister deres opholdstilladelse. Det vil betyde, at de pågældende ikke længere har retten til at indrejse og opholde sig i Danmark. De pågældende kan ansøge om at generhverve opholdstilladelsen. Ansøgningen skal kunne imødekommes, hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder.

Partierne opfordrer endelig regeringen til at skele til de fire partiers udspil »Initiativer til imødegåelse af radikalisering i Danmark«, december 2014, herunder gennemføre en undersøgelse af, i hvilket omfang der – selv ved risiko for statsløshed – kan indføres mulighed for fortabelse af dansk statsborgerskab ved dom for terror eller deltagelse i krigshandlinger, der har tilknytning til udbredt terrorvirksomhed.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget tilføjer, at DF har noteret sig, at Venstres, Enhedslistens, Socialistisk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har fremsat ændringsforslag om en såkaldt solnedgangsklausul. En sådan klausul kan DF ikke støtte, da DF mener, at indsatsen mod islamisme og terrorisme bør udgøre en fast og permanent del af dansk rets- og udlændingepolitik. DF mener ikke, at tiden er inde til at diskutere, hvornår initiativer, som ikke engang har haft en effekt endnu, skal ophøre med at fungere. På den baggrund stemmer DF imod ændringsforslaget, om end DF ikke principielt har noget imod solnedgangsklausuler i lovgivningen. Dog mener DF ikke, at det giver mening i forhold til dette lovforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det at inddrage en persons pas, uden at personen er dømt for en lovovertrædelse, er et meget vidtgående indgreb i personens rettigheder.

Det oprindelige lovforslags formulering af mistankekravet (»grund til at antage«) er efter ELʼs opfattelse så vagt, at retssikkerheden ikke er tilstrækkelig. EL ønsker med ændringsforslaget at bringe mistankekravet på niveau med det mistankekrav, der gælder ved legemsundersøgelser og varetægtsfængsling (»begrundet mistanke«). Vedtages dette, vil det minimum af retssikkerhed, der bør være til stede, kunne siges at være opfyldt. På den baggrund og med denne ændring af mistankekravet vil EL være i stand til at stemme for det samlede lovforslag, på trods af at EL stadig finder, at der er uklarheder i lovforslaget, som i praksis kan føre til uheldige situationer, når en kommende lovgivning om pasinddragelse m.v. skal anvendes. EL har i den forbindelse desuden principielle betænkeligheder ved at lade anonyme kilderapporter fra Politiets Efterretningstjeneste danne grundlag for pasinddragelse m.v., hvilket ifølge ministerens svar på spørgsmål nr. 8 (jf. svar på spørgsmål nr. 34, 69 og 70) til lovforslaget kan blive tilfældet. Retssikkerheden og de reelle muligheder for at få medhold i en klage er efter ELʼs opfattelse for ringe med en sådan ordning.

EL finder samme uklarhed i forhold til begrebet »anerkendt nødhjælpsorganisation«, som er meget vagt defineret, og konstaterer samtidig, at justitsministeren i en række svar til EL i Retsudvalget ikke har villet afgrænse eller definere dette begreb nærmere. EL finder det endvidere uklart, hvilke militære styrker der kan anses for at være allieret med Danmark og dermed ikke omfattet af lovforslagets anvendelsesområde. Justitsministeren har i en række svar til Retsudvalget undladt at præcisere dette nærmere, og det kan i praksis give myndighederne store vanskeligheder, når de skal afgøre, om en persons ophold i et konfliktområde har et anerkendelsesværdigt formål. Disse uklarheder og usikkerheder om lovens anvendelsesområde finder EL problematisk, særlig henset til indgrebets alvor.

EL frygter, at lovforslagets regler om inddragelse af pas m.v. kun i begrænset omfang vil afholde potentielle kombattanter fra at udrejse til konfliktområder, fordi udrejsekontrollen ved EUʼs og Schengenområdets ydre grænser, som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 47 til lovforslaget, ikke er tilstrækkeligt effektiv.

Når EL trods disse problemer vil kunne støtte det foreliggende lovforslag under forudsætning af vedtagelse af ELʼs ændringsforslag, skyldes det, at EL er enig i den helt overordnede intention bag lovforslaget – nemlig at forhindre personer fra Danmark i at rejse til konfliktzoner for der at tilslutte sig væbnede grupper, der begår terror og krigsforbrydelser. EL er enig i, at Danmark på linje med en lang række andre lande her står over for et stort problem, som skal løses. EL vil gerne gøre opmærksom på, at problemet ikke løses alene ved indgreb i borgernes rettigheder som i det foreliggende lovforslag, men at forebyggelse, dialog og oplysning – som det for eksempel praktiseres af Østjyllands Politi og Aarhus Kommune – er en helt uundværlig del af indsatsen.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (LA):

1) I det under nr. 4 foreslåede § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »grund til at antage« til: »begrundet mistanke om«.

[Ændret mistankegrundlag]

Til § 2

2) I det under nr. 4 foreslåede kapitel 3 a ændres i § 21 b, stk. 1, »grund til at antage« til: »begrundet mistanke om«.

[Ændret mistankegrundlag]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

3) I den under nr. 8 foreslåede ændring af § 42 a, stk. 8, 3. pkt., ændres », eller at familiens« til: », og at familiens«.

[Redaktionel ændring]

4) Nr. 12 affattes således:

»12. I § 46, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p«: », bortset fra afgørelser om bortfald efter § 21 b,«.«

[Konsekvensændring som følge af lov nr. 1488 af 23. december 2014]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

5) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 53 a, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »kapitel 5 b«: »eller på klager over afgørelser om bortfald efter § 21 b, stk. 1, når udlændingen på tidspunktet for klagen opholder sig i udlandet«.«

[Klage over en afgørelse om bortfald truffet i forhold til en udlænding, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, har ikke opsættende virkning, hvis udlændingen opholder sig i udlandet på det tidspunkt, hvor udlændingen påklager afgørelsen om bortfald]

Til § 4

Af et flertal (V, EL, SF, LA og KF):

6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Denne lovs § 1, nr. 3-7, og § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om pas til danske statsborgere m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 1, nr. 9, ophæves den 1. marts 2020.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Solnedgangsklausul]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med ændringsforslaget foreslås det, at mistankegrundlaget »grund til at antage« i lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, ændres til »begrundet mistanke om«. Med ændringen vil lovforslagets mistankegrundlag bl.a. svare til mistankegrundlaget i retsplejelovens § 762 (om varetægtsfængsling) og § 792 b, stk. 2 (om legemsundersøgelse).

Til nr. 3

Der er tale om en sproglig præcisering, og der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring i forhold til det fremsatte lovforslag. Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 3.2.7.

Til nr. 4

Konsekvensændring som følge af lov nr. 1488 af 23. december 2014.

Til nr. 5

Ændringsforslaget skal teknisk ses i sammenhæng med § 1, nr. 16 og 17, i lovforslag nr. L 72, forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.), som blev vedtaget den 3. februar 2015.

Med bestemmelsen foreslås en ændring i reglerne omkring opsættende virkning ved klage til Flygtningenævnet, således at en klage over en afgørelse om bortfald efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 b, stk. 1, ikke automatisk tillægges opsættende virkning, hvis udlændingen befinder sig i udlandet på tidspunktet for klagens indgivelse.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 er bortfaldet efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 b, stk. 1, ikke automatisk på grund af klagen har ret til at indrejse i Danmark, før Flygtningenævnet har truffet afgørelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 3.2.6.2, at det forudsættes, at Flygtningenævnet behandler klager vedrørende bortfald af en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 b på samme måde som klager vedrørende bortfald af en opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 17, dog således at sagerne behandles efter den særlige hasteprocedure, som f.eks. anvendes i sager vedrørende asylansøgere, som af Rigspolitiet er indberettet som sigtede eller dømt for kriminalitet, jf. § 24, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1651 af 27. december 2013 om forretningsorden for Flygtningenævnet.

Hasteproceduren har som overordnet mål at sikre, at sagerne berammes og færdigbehandles hurtigst muligt. Flygtningenævnets møder er som udgangspunkt mundtlige, jf. herved udlændingelovens § 56, stk. 2. Dog kan Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger hertil, henvise en sag til skriftlig behandling efter udlændingelovens § 56, stk. 4, i en række nærmere opregnede tilfælde.

Disse bestemmelser om Flygtningenævnets behandling af sager hjemler ikke en ret til at opholde sig i Danmark under sagens behandling, men finder anvendelse, hvis udlændingen i forvejen opholder sig i Danmark eller har mulighed for lovligt at indrejse i Danmark.

Det bemærkes i øvrigt, at i medfør af udlændingelovens § 56, stk. 4, nr. 5, kan nævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henvise en sag, der skal behandles efter § 53, stk. 6, til behandling på skriftligt grundlag, hvis forholdene i øvrigt taler for anvendelse af denne behandlingsform. Et eksempel på, at sager behandles på skriftligt grundlag, er tilfælde, hvor den pågældende udlænding befinder sig i udlandet.

Det fremgår af udlændingelovens § 55, stk. 1, at Flygtningenævnet om fornødent kan beskikke en advokat for udlændingen, medmindre den pågældende selv har antaget en sådan. I praksis beskikker Flygtningenævnet en advokat for ansøgeren i alle sager, der undergives mundtlig behandling. Det forudsættes i den forbindelse, at Flygtningenævnet ved behandlingen af klager over afgørelser om bortfald vil beskikke en advokat for udlændingen, uanset om sagen behandles skriftligt, hvis udlændingen ikke selv har antaget en advokat.

Advokatbeskikkelse i denne situation skal ses, i sammenhæng med at det følger af flygtningekonventionens artikel 32, at der skal gives flygtningen adgang til at fremlægge bevisligheder for at rense sig og til dette formål at appellere til og lade give møde for vedkommende myndighed m.v.

Efter § 34, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1651 af 27. december 2013 om forretningsorden for Flygtningenævnet kan nævnet træffe bestemmelse om afhøring af ansøgeren og eventuelle vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. I forhold til en udlænding, hvis opholdstilladelse er bortfaldet efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 b, stk. 1, vil der eksempelvis kunne foretages afhøring ved anvendelse af telekommunikation (telefon- eller videoforbindelse), eller der vil kunne fremlægges en eller flere skriftlige erklæringer fra udlændingen.

Til nr. 6

Baggrunden for lovforslaget er ifølge dets indhold »den aktuelle konflikt i Syrien og Irak«, at Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og »at konflikten i Syrien og Irak er den væsentligste faktor i trusselsbilledet«. Det fremgår også, at CTA vurderer, at de udrejste fra Danmark i alt overvejende grad tilslutter sig gruppen Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL).

Ændringsforslaget indebærer, at lovforslagets ændringer af pasloven bliver underlagt en såkaldt solnedgangsklausul, der medfører, at ændringerne bliver tidsbegrænsede ud fra et ønske om at indføre en bedre balance mellem hensynet til statens sikkerhed og den enkeltes retssikkerhed. Solnedgangsklausulens formål er at begrænse anvendelsen af ændringerne af pasloven til det, der er nødvendigt for at imødegå den aktuelle situation, der motiverer ændringerne, navnlig den øgede trussel, som fremmedkrigere udgør som følge af ISILs kontrol over større territorier i Syrien og Irak. Indførelsen af en solnedgangsklausul bevirker således, at opretholdelsen af ændringerne af pasloven, der bl.a. udgør et indgreb i borgernes ret til frit at udrejse, vil bortfalde inden for en periode på 5 år, medmindre lovgiver vurderer, at de skal opretholdes og vedtager dette ved lov. Solnedgangsklausulen reducerer samtidig risikoen for, at lovændringer indført under indtryk af en presserende fare udvides til andre områder, når den fare, der gav anledning til lovændringerne, ikke længere består.

Forslagsstillerne bemærker, at Uffe Elbæk (UFG) støtter ændringsforslaget.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Astrid Krag (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL) Nick Nielsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Søren Pind (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Martin Henriksen (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Mai Mercado (KF) nfmd.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 99

Bilagsnr.

Titel

1
Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Henvendelse af 20/1-15 fra Røde Kors
4
Udkast til betænkning
5
2. udkast til betænkning
6
Ændringsforslag fra justitsministeren
7
3. udkast til betænkning
8
4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 99

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om udarbejdelse af et ændringsforslag, som indfører en såkaldt solnedgangsklausul, således at der efter en given periode aktivt skal tages stilling til, om der er behov for at videreføre loven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvordan en borger med dobbelt statsborgerskab er stillet i forhold til pasinddragelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvornår ministeren påtænker at loven skal evalueres, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om deltagelse i kamphandlinger for de kurdiske Peshmerga styrker som udgangspunkt vil være omfattet af forslagets anvendelsesområde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvilke kurdiske styrker i Syrien, Irak og nabolandene der kan anses som værende omfattet af definitionen »et med Danmark allieret land«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvilke militære styrker af statslig og ikkestatslig karakter der kan betegnes som allieret med Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om mistankekrav »grund til at antage« ved inddragelse af pas og bortfald af opholdstilladelse er klart lempeligere end retsplejelovens mistankekrav i forhold til legemsindgreb, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at en person kan blive nægtet pas eller få inddraget sit pas efter den foreslåede bestemmelse i paragraf 2, stk. 1, nr. 4 (jf. lovforslagets paragraf 1, nr. 4), alene på baggrund af en anonym kilderapport, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorvidt den tyske paslovs mistankekrav i sager af denne type svarer til mistankekravet i det foreliggende lovforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om de tyske myndigheders konkrete mistankegrundlag for at nægte at udstede eller at inddrage et pas eller identitetskort og om at meddele udrejseforbud er brugt i relation til personer mistænkt for at ville udrejse til konfliktområder i Syrien eller Irak, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvilken grad af mistanke der i praksis skal til, før de britiske myndigheder annullerer, britiske statsborgeres pas, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om den nederlandske paslovs mistankekrav svarer til mistankekravet i det foreliggende lovforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om de nederlandske myndigheders konkrete mistankegrundlag i sager om personer mistænkt for at ville udrejse til konfliktområder i Syrien eller Irak, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om eksempler på en sådan »mere bagatelagtig trussel mod den offentlige orden«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvorvidt personer, der for en nødhjælpsorganisation udsendes til konfliktzoner i eksempelvis Irak eller Syrien, vil falde uden for lovforslagets anvendelsesområde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om eksempler på fyldestgørende dokumentation for en sådan ikkedeltagelse i aktiviteter af den i lovforslaget nævnte karakter, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorvidt enhver offentligt ansat, der i kraft af sit arbejde har en formodning eller en viden om, at en konkret person muligvis vil udrejse for at deltage i væbnet kamp i et konfliktområde af den type, der omtales i lovforslaget, vil være forpligtet til ufortøvet at videregive sin formodning eller viden til politiet og/eller Udlændingestyrelsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om eksempler på situationer, hvor det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis et indrejseforbud som omtalt i lovforslagets bemærkninger, punkt 3.2.4., meddeles for bestandig, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, hvorvidt de danske myndigheder opfatter Danish Muslim Aid (www.dmaid.dk) som »en anerkendt nødhjælpsorganisation«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvorvidt de danske myndigheder opfatter Care4Syria (www.care4syria. dk) som »en anerkendt nødhjælpsorganisation«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvorvidt de danske myndigheder opfatter VIOMIS (www.viomis.dk) som »en anerkendt nødhjælpsorganisation«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvorvidt de danske myndigheder opfatter Islamic Relief (www.islamic-relief.org) som »en anerkendt nødhjælpsorganisation«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvorvidt en dansk baseret nødhjælpsorganisation, der har godkendte og offentligt tilgængelige regnskaber, dermed vil være at anse som »en anerkendt nødhjælpsorganisation«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, hvorvidt en nødhjælpsorganisation, der er medlem af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), dermed vil være at anse som »en anerkendt nødhjælpsorganisation«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om en organisations mulighed for at søge myndighederne om at blive anset som »en anerkendt nødhjælpsorganisation«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvorvidt Justitsministeriet eller andre myndigheder tager initiativ til aktivt at informere dansk baserede nødhjælpsorganisationer om, hvilke kriterier der efter lovforslagets vedtagelse gælder for at blive anset som »en anerkendt nødhjælpsorganisation«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvorvidt en nødhjælpsorganisation, der indgår praktiske aftaler med eksempelvis terrororganisationen Islamisk Stat med henblik på at kunne arbejde i et bestemt område, kan opretholde sin status som »en anerkendt nødhjælpsorganisation«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om ministerens kommentar til Norsk Røde Kors' høringssvar til det norske lovudkast »om kriminalisering av visse handlinger knyttet til væpnet konflikt (fremmedkrigere)«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvorvidt en nødhjælpsorganisation kan opretholde sin status som »en anerkendt nødhjælpsorganisation«, hvis det dokumenteres, at en del af organisationens hjælp gavner personer, der sympatiserer med Islamisk Stat, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvorvidt en nødhjælpsorganisation kan opretholde sin status som »en anerkendt nødhjælpsorganisation«, hvis det dokumenteres, at individuelle medarbejdere i organisationen har givet udtryk for støtte til Islamisk Stat, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm., om FN's sikkerhedsresolution 2178 af 24. september 2014 forpligter Danmark til at kriminalisere deltagelse i væbnede konflikter af den i resolutionen nævnte art, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvor ofte politiet har gjort brug af paslovens § 2, stk. 1, nr. 1, dvs. inddraget et pas grundet antagelse om, at personen vil unddrage sig strafansvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvilke organisationer/grupper der »driver organiseret kriminalitet«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om, hvilke muligheder politiet – og domstolene ved en domstolsprøvelse – har for at efterprøve oplysninger fra PET om intentionen om at udrejse forud for en afgørelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvorvidt et afslag på udstedelse af et provisorisk pas samt tilladelse til en specifik rejse kan påklages til højere myndighed eller indbringes for domstolene, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvorvidt myndighederne, hvis de beslutter at inddrage det danske nationalitetspas fra en dansk statsborger på grund af mistanke om planer om udrejse til et konfliktområde, samtidig i kraft af disse eller andre regler kan håndhæve en inddragelse af samme persons udenlandske pas eller identitetskort, hvis personen har dobbelt statsborgerskab, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvorvidt FN's sikkerhedsresolution 2178 af 24. september 2014 forpligter Danmark til at gennemføre ændringer i pasloven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvordan lovforslaget stiller sig til, at man aftjener værnepligt i et andet land, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om, hvorvidt en person, der rejser til Syrien og kæmper med kurderne (ikke PKK og andre terrorlistede) og imod IS, vil kunne være undtaget fra lovforslaget, hvis vurderingen er, at aktiviteterne ikke har bidraget til at øge risikoen for den danske stat, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvordan lovforslaget ser på danskeres tjeneste i Israels hær, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om teknisk bistand til udfærdigelse af et ændringsforslag om en såkaldt solnedgangsklausul, som indebærer, at den foreslåede adgang til at inddrage pas og udstede udrejseforbud automatisk ophører efter fem år, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, i hvilke situationer myndigheder eller private virksomheder har krav på at se en borgers eller kundes pas, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om, hvorvidt tyske regler »om at nægte udstedelse af pas og identitetskort, inddrage et allerede udstedt pas og identitetskort og meddelelse af udrejseforbud« har været brugt over for personer, der var mistænkt for at ville rejse til konfliktområder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om, hvorvidt alle grænseovergangssteder ved Schengenområdets ydre grænser har mulighed for elektronisk at efterprøve, om et pas er gyldigt og indehaveren ikke er eftersøgt i Schengen Information System, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om de igangværende drøftelser om at ændre Schengengrænsekodekset, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om eksempler på indgreb med samme lempelige mistankekrav som det i lovforslaget foreslåede, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om, hvorvidt det i praksis i alle tilfælde vil være muligt at stoppe en person, der forsøger at udrejse på trods af et udrejseforbud og på trods af registrering i Schengen Information System ved hjælp af et pas, som af de danske myndigheder er erklæret ugyldigt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om forbud mod og straf for at rejse til særlige områder uden tilladelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at udlændinge, der rejser til særlige områder uden tilladelse, mister opholdstilladelsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm., om regeringen vil følge udredningsarbejdet i Norge om »hvorvidt der bør indføres regler om tab af statsborgerskab for statsborgere, som optræder stærkt til skade for statens vitale interesser eller frivilligt har gjort tjeneste i en fremmed militærtjeneste«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om at redegøre præcist for, af hvilke grunde ministeren er imod at indføre en såkaldt solnedgangsklausul i lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at danske statsborgere eller personer på ophold i Danmark er bekendt med, hvilke handlinger der kan føre til fratagelse/ingen udstedelse af pas og/eller bortfald af opholdstilladelse, til justitsministeren , og ministerens svar herpå
53
Spm. om, hvorfor en person kan meddeles udrejseforbud af Danmark og ikke kun indrejseforbud til lande med »konfliktområder«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om, hvorfor en person, som jf. den kommenterede høringsoversigt side 16 »har udtrykt ønske om at rejse til Syrien«, ikke udelukkende meddeles forbud mod at indrejse i Syrien, men også de facto meddeles forbud mod at rejse til eksempelvis Sverige«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om risikoen for, at en person radikaliseres af militant islamistisk ideologi, er større, mindre eller den samme, ved at den pågældende opholder sig i Danmark fremfor i Sverige eller Tyskland, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm., om en person kan blive frataget/nægtet udstedelse af pas samt meddelt udrejseforbud, såfremt personen alene har udtrykt sympati for militant islamistisk ideologi, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om definition af begrebet »militant islamistisk ideologi«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm., om en person kan blive frataget/nægtet udstedelse af pas, såfremt vedkommende alene har udtrykt sympati med andre personer, som er udrejst af Danmark for at deltage i de væbnede kampe i f.eks. Syrien eller Irak, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om en persons retsstilling i de tilfælde, hvor vedkommende nægtes udstedelse af/fratages pas samt meddeles udrejseforbud, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm., om regeringen har sikret sig, at de foreslåede nye bestemmelser er i overensstemmelse med EU-direktivet eller andre EU-retlige bestemmelser om fri bevægelighed, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om at redegøre for effekten af de nye bestemmelser, al den stund at Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet medfører, at personer i vidt omfang kan rejse ud af og ind i Danmark uden at blive kontrolleret ved den danske grænse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om, hvordan overholdelse af et meddelt udrejseforbud vil blive søgt sikret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om, at personer, som »flyver under myndighedernes radar« efterfølgende kan vende tilbage til Danmark og uforandret fortsætte deres tilværelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om et indrejseforbud til eksempelvis Syrien og Irak og efterfølgende sanktioner i form af fængsel for danske statsborgere og bortfald af opholdstilladelse til ikkedanske statsborgere, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm., om man kan forestille sig situationer efter disse foreslåede nye bestemmelser, hvor en person udelukkende får frataget/ikke udstedt pas, men ikke bliver meddelt forbud mod udrejse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om kommentar til henvendelse af 20/1-15 fra Røde Kors, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm. om, hvorvidt aktiviteter i lande uden for et konfliktområde potentielt kan give anledning til fratagelse/ikke udstedelse af pas samt meddelt udrejseforbud, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som gennemgående ændrer lovforslagets mistankekrav fra »grund til at antage« til »begrundet mistanke om«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om, hvorvidt det kun er i sager, hvor selve indholdet af eller oplysningerne fra en anonym kilderapport ikke kan udleveres til politikredsene eller fremlægges i retten, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm. om, hvilke oplysninger der præcis skal indgå i myndighedernes materiale, for at der er tilstrækkeligt grundlag for at danne grundlag for en afgørelse om udrejseforbud, pasinddragelse eller pasnægtelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm. om vurdering af, hvordan de tyske reglers mistankekrav skal forstås i praksis, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 27. januar 2015 om lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm. om, hvorfor vi her i landet opererer med den grundregel i strafferetsplejen, at anklagemyndigheden skal føre bevis for den tiltaltes skyld, for at vedkommende kan dømmes, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm. om, hvor mange personer, der ifølge PET er rejst til Syrien eller Nordirak i 2014, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm. om, hvornår en nødhjælpsorganisation kan betegnes som »anerkendt« i lovforslagets forstand, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm., om ministeren vil kommentere artiklen »EU's paskontrol har syrienkriger-smuthul« fra Jyllands-Posten den 3. februar 2015, til justitsministeren

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 99

Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om, hvordan forslaget gør det muligt at skride effektivt ind over for Syrienskrigere, der er udrejst, uden at myndighederne inden afrejsen har været opmærksomme på de pågældende, til justitsministeren