Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - stillingsopslag - ej medhold

J. nr. 2013-6810-05081

Et universitet spurgte til ansøgernes alder, køn og nationalitetsland i forbindelse med et online ansøgningsskema til brug ved jobansøgninger. Nævnet fandt, at det ikke var i strid med ligebehandlingsreglerne at spørge om en ansøgers alder og køn. Nationalitetsland som udtryk for, at der spørges om en ansøgers etniske og/eller nationale oprindelse, var derimod i strid med forskelsbehandlingsloven. Nævnet fandt, at udtrykket "nationalitetsland" var egnet til at skabe tvivl om, hvorvidt der blev spurgt efter ansøgernes statsborgerskab eller deres etniske eller nationale oprindelse. Klager fik derfor medhold for så vidt angik skemaets spørgsmål om til nationalitetsland.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn, alder og nationalitet eller etnisk og/eller national oprindelse vedrørende et skema til brug for ansøgninger til ledige stillinger ved et universitet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede handlede i strid med forskelsbehandlingsloven, da de i deres ansøgningsskema til ledige stillinger udbad sig oplysninger om ansøgers nationalitetsland.

Sagsfremstilling

En kvinde klager over, at hun som ansøger til TAP-stillinger (teknisk administrativt personale) ved indklagede, skal udfylde et elektronisk ansøgningsskema, hvor fødselsår, køn og nationalitetsland skal angives.

Parternes bemærkninger

Klager ønsker Ligebehandlingsnævnets vurdering af, om det af indklagede anvendte ansøgningsskema er i strid med ligebehandlingsreglerne.

Klager har oplevet andre institutioner, som benytter et tilsvarende ansøgningsskema, men klager har valgt at klage over indklagede, fordi hun bor i den by indklagede ligger i og derfor er ekstra opmærksom på stillingsopslag, som kommer derfra.

Ansøgningsskemaet er udviklet af PeopleXS. De står også bag ansøgningsskemaer, hvor man ikke skal afgive alle disse oplysninger. Dette tyder på, at den enkelte institution kan foretage et valg med hensyn til, om de vil have felterne med eller ej. Et andet universitet bruger også rekrutteringssystemet PeopleXS. De beder ikke om disse oplysninger.

Indklagede skelner i sin oversigt over ledige stillinger mellem videnskabelige og teknisk-administrative stillinger. Der er tale om to forskellige formularer, og klagers klage er baseret på ansøgningsformularen til TAP-stillinger. Indberetnings- og inddateringspligten i Forskningsrekrutteringsstatistikken er derfor irrelevant.

Det er korrekt, at der benyttes kønsneutrale stillingsbetegnelser og en standard vending om at "Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund". Man kan ikke sætte lighedstegn mellem det, der kommunikeres ud, og det der reelt praktiseres i udvælgelsessituationen.

Klager er årgang 1960 og har været til samtale hos indklagede for nyligt. Hun kan derfor med sikkerhed sige, at der ikke generelt sker en frasortering af ansøgere, der for eksempel er over 50 år. Men klager mener, at der er en risiko for det.

Selv om klager ud fra egen erfaring kan sige, at der ikke generelt diskrimineres på grund af for eksempel alder, viser de tilbagemeldinger, hun har fået i forbindelse med sin jobsøgning, at villigheden i forhold til at ansætte for eksempel en ældre ansøger ikke altid er der i den konkrete situation. I forbindelse med hendes opfølgning på et afslag på en ansøgning til et job slået op hos indklagede, sagde kontaktpersonen til hende, at hun prioriterede yngre ansøgere, når hun valgte ud, hvem der skulle til samtale. Klager ved ikke, om hun brugte det elektroniske rekrutteringssystem til at foretage sorteringen. Men det er muligt at gøre, som avisen.dk har demonstreret i forbindelse med en debat, der kørte først i april om Carlsbergs benyttelse af computerprogrammer (robotsortering) til behandling og sortering af jobansøgninger.

Klager har talt med andre, der har eller har haft med rekruttering at gøre (dog ikke hos indklagede), som ikke ser noget forkert i at bruge robotter til at frasortere ud fra et kriterium som for eksempel alder, fordi det letter dem i en situation, hvor de får i bunkevis af ansøgninger.

Der er en stor risiko for, at oplysningerne bruges til en hurtig frasortering, hvis der er et stort antal ansøgere, uden at CV og ansøgning inddrages i vurderingen af ansøgernes kompetencer.

Klager er ikke bekendt med tal, der viser, hvilken alder, køn og national baggrund nyansatte har - eller ansatte i det hele taget - inden for de to overordnede stillingstyper ved indklagede.

Hvis sådanne tal eksisterer, vil det være tallene for nyansatte, der har interesse i denne forbindelse, da universiteterne sandsynligvis har mange ældre ansatte, som er blevet ansat som unge, og som har været der i mange år.

Netop det forhold, at der er en del ældre i medarbejderstaben, kan bruges som argument for at gå uden om ansøgere over en vis alder, da man med henvisning til bestræbelserne på at skabe mangfoldighed kan prioritere at ansætte yngre ansøgere.

Det er svært at påvise, at der sker en frasortering af ansøgere på baggrund af nationalitet, alder eller køn i den konkrete situation. Når oplysningerne tilsyneladende ikke tjener andet formål, burde man udelade dem for at fjerne muligheden for at bruge disse kriterier til at grovsortere ansøgere og eliminere enhver tvivl.

Indklagede gør gældende, at det forhold, at ansøgere til ledige stillinger skal oplyse om nationalitetsland, køn og alder, ikke er i strid med ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven.

Ledige stillinger, der skal opslås eksternt, annonceres på indklagedes hjemmeside, på jobnet.dk, jobportalen www.job-i-staten.dk og eventuelt andre relevante medier. Ved alle opslåede stillinger anvender universitetet det elektroniske rekrutteringssystem PeopleXS, som ansøgere, der ønsker at søge en opslået stilling, skal benytte.

Indklagede benytter generelt kønsneutrale stillingsbetegnelser i stillingsopslagene, ligesom det altid fremgår, at alle interesserede opfordres til at søge stillingerne uafhængigt af personlig baggrund. Det fremgår ikke af stillingsopslagene, at der ved besættelse af en stilling søges eller foretrækkes en person af en bestemt nationalitet, et bestemt køn eller en bestemt alder.

Indklagede ansætter mange danske og udenlandske statsborgere - også i stillinger uden for det videnskabelige område. Indklagede ansætter også medarbejdere med vidt forskellig aldersmæssig baggrund, ligesom de ikke lader ansøgernes køn indgå i overvejelserne af, hvilken ansøger de ønsker at ansætte i en ledig stilling.

Indklagede lægger ifølge personalepolitikken vægt på at skabe mangfoldighed i medarbejderstaben samt på at fremme ligestillingen. I forbindelse med rekruttering er det indklagedes ønske, at besætte ledige stillinger med fagligt kompetente medarbejdere, som er professionelle, produktive og personligt engagerede i deres arbejde. Indklagede har ved rekruttering blik for både formelle og anvendte faglige kompetencer, for talent og potentialer og for personlige kompetencer.

Det er indklagedes vurdering af ansøgernes samlede kompetencer, sammenholdt med, hvilke funktioner/arbejdsopgaver der ifølge stillingsopslaget skal varetages, der er afgørende for, hvilke ansøgere der indkaldes til ansættelsessamtale, og hvilke personer der ansættes i en ledig stilling.

Ansøgere bliver bedt om at oplyse nationalitetsland, køn og fødselsdato uanset, hvilken type stilling, der er tale om. Oplysningerne indgår ikke i indklagedes vurdering af, hvilke ansøgere der ansættes. Oplysningerne anvendes alene i rapporteringsøjemed til at sikre et statistisk beredskab.

Indklagede ønsker at være attraktiv for begge køn, alle aldre og såvel internationalt som nationalt.

Danske universiteter har i forhold til besættelse af videnskabelige stillinger en indberetnings- og inddateringspligt i Forskerrekrutteringsstatistikken med hensyn til blandt andet nationalitet, køn og alder. Det vurderes således ikke af undervisningsministeriet eller Styrelsen for IT og Læring at være i strid med ligebehandlings- eller forskelsbehandlingsloven.

Klagers oplysninger understøtter, at indklagede ikke lægger vægt på alder ved besættelse af ledige stillinger.

Indklagede har ikke på baggrund af klagers oplysninger mulighed for konkret at efterprøve rigtigheden af hendes oplysninger om, at hun i forbindelse med ansøgning til en tidligere stilling fik oplyst af en kontaktperson, at hun prioriterede yngre ansøgere. En prioritering af yngre personer frem for ældre ansøgere er ikke i overensstemmelse med indklagedes personalepolitik.

Indklagede anvender ikke rekrutteringssystemet PeopleXS eller et andet IT-program til at foretage frasortering af ansøgere ud fra for eksempel alders- eller kønskriterier.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven og af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på grund af alder og køn.

Hvis en person, der anser sig for forskelsbehandlet, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager er imidlertid ikke konkret blevet forskelsbehandlet på grund af alder eller køn i forbindelse med sin seneste ansøgning hos indklagede.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 4, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelsen af en lønmodtager må anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse.

Bestemmelsen omfatter hverken alder eller køn, hvorfor det ikke var i strid med ligebehandlingsreglerne at spørge hertil.

Nationalitetsland som udtryk for, at der spørges om statsborgerskab er ikke omfattet af bestemmelsen.

Nationalitetsland som udtryk for, at der spørges om en ansøgers etniske og/eller nationale oprindelse strider derimod mod forskelsbehandlingslovens § 4.

Nævnet finder, at udtrykket "nationalitetsland" er egnet til at skabe tvivl om, hvorvidt det skal forstås som statsborgerskab og/eller som ansøgers etniske og/eller nationale oprindelse.

Klager får derfor medhold i klagen for så vidt angår skemaets forespørgsel til nationalitetsland.

<2013-6810-05081>