Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00730

Resumé

Mor fik 26 minutter til at svare

BT skrev ”Se video: Mor fra ”Stop krigen, mor og far” nægtede sine børn at tage på ferie”. BT sendte artiklen til moren med besked på hurtigt at svare. 26 minutter senere var artiklen lagt på bt.dk, uden at moren havde nået at svare. Pressenævnet kritiserer BT for ikke at give mere tid.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at BT har udeladt nogle for hende afgørende informationer og nuancer. Hun har i den forbindelse blandt andet anført, at artiklerne tegner et billede af hende som en pengegrisk mor, der ønsker at kontrollere og chikanere sin mand.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er det redaktøren, der er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Redigeringsretten vil normalt også omfatte vinklingen på en artikel. En vinkling må dog ikke blokere for, at andre oplysninger og synsvinkler kommer frem. Pressenævnet finder, at BT har truffet et redaktionelt valg i forhold til, hvordan [Klager] er portrætteret. [Klager] må acceptere, at BT ikke kan gengive alle hendes argumenter i den form, hun ønsker.

Formuleringen om tvangsfjernelse

[Klager] har anført, at det ikke er korrekt, at Skanderborg Kommune truede med at tvangsfjerne pigerne på grund af deres ”åbenlyse mistrivsel”. Kommunen var alene bekymret for, at forældrenes konflikter ville kunne skade pigernes trivsel. På baggrund af dette fremsatte kommunen en trussel om tvangsfjernelse. Efter Pressenævnets opfattelse ligger sondringen i, hvorvidt pigerne allerede havde lidt skade af forældrenes konflikter eller ej. Det fremgår af artiklen, at der i kommunen blev indledt en undersøgelse med henblik på at vurdere pigernes trivsel, og at der må antages på forhånd at have foreligget en mistanke om mistrivsel af et vist omfang. Pressenævnet finder derfor ikke, at formuleringen er tilstrækkeligt afvigende fra de faktiske omstændigheder til, at nævnet vil udtale kritik.

Forelæggelse

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at skadelige, krænkende, agtelsesforringende oplysninger skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes – først og fremmest ved forelæggelse hos den pågældende, jf. punkt A.5.

BT har anført, at begge artikler er forelagt [Klager], og dette har [Klager] ikke bestridt. Nævnet lægger videre til grund, at BT ikke havde indgået en forudgående aftale med [Klager], at hun skulle svare inden for en given tidsramme.

Vedrørende forelæggelse af den første artikel ses det af sagens oplysninger, at BT sendte en mail til [Klager] klokken 19.24. Artiklen ses derefter at være blevet uploadet på bt.dk klokken 19.50. [Klager] har således alene haft 26 minutter til at sende sine bemærkninger til BT, idet det fremgår af sagen, at [Klager] først svarede klokken 20.09. Hendes bemærkninger kan således ikke være medtaget i artiklen. Pressenævnet finder dette kritisabelt særligt under henvisning til, at [Faren] i den første artikel vurderer [Klager]s følelser i forhold til, at hun ikke kan give døtrene de samme ferieoplevelser, som han kan.

Pressenævnet finder, at det forekommer illusorisk at forelægge artiklen, når der ikke meddeles [Klager] tilstrækkelig tid til at komme med sine bemærkninger. Pressenævnet udtaler kritik heraf.

Debat på de sociale medier

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

[Klager] har samtykket til at medvirke i TV 2s udsendelser og efterfølgende i BTs pressedækning af udsendelserne. [Klager] har således medvirket til at inddrage offentligheden i sit privatliv. [Klager] har derfor ikke haft grundlag for at antage, at en efterfølgende debat ville blive unddraget offentligheden.

Krav om sletning af artiklerne

Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke forud for sin klage til Pressenævnet har anmodet BT om at slette artiklerne, hvilket er udgangspunktet, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt B.8. Pressenævnet har imidlertid lagt til grund, at BT på baggrund af udtalelsen til nævnet ville have meddelt [Klager] afslag herpå. Pressenævnet realitetsbehandler derfor spørgsmålet.

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Dog kan oplysninger om offentlige personer som f.eks. politikere være relevante længe efter publiceringen. Det samme kan gælde for oplysninger om andre personer, der har offentlighedens interesse.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Pressenævnet finder, at der henset til at [Klager] har samtykket til at medvirke i artiklerne, ikke foreligger grundlag for at kritisere, at BT ikke har slettet artiklerne. Nævnet bemærker, at nævnet i øvrigt ikke har fundet, at indholdet af artiklerne kan anses som en tilsidesættelse af god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende på bt.dk:

[rubrik]

BT får kritik af Pressenævnet

[underrubrik]

Mor fik 26 minutter til at svare på kritikken i artiklen ”Se video: Mor fra ”Stop nu krigen, mor og far” nægtede sine børn at tage på ferie”

[tekst]

Klokken 19.24 sendte BT artiklen på mail til moren med besked på at vende tilbage hurtigst muligt. 26 minutter senere, klokken 19.50 lå artiklen på bt.dk, uden at moren havde nået at svare.

Pressenævnet kritiserer BT for ikke at give moren mere tid til at svare.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over to artikler bragt på bt.dk den 8. oktober 2014, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har endvidere klaget over mediets afvisning af at slette artiklerne.

Sagen er behandlet sammen med sagerne nr. 14-70-00731, [Klager] mod Ekstra Bladet og 14-70-00734, [Klager] mod TV2.

1 Sagsfremstilling

1.1 Den første artikel

BT bragte den 8. oktober 2014 klokken 19.50 en artikel på bt.dk med rubrikken “Se video: Mor fra “Stop nu krigen, mor og far” nægtede sine børn at tage på ferie”. Under rubrikken var indsat en gengivelse af et udsnit af TV2’s udsendelse “Stop nu krigen, mor og far”:

[Klager]: Det startede jo allerede der i det små, fordi [Faren] ikke ville betale det bidrag, der var blevet fastsat af Statsforvaltningen, og han har hele tiden arbejdet for at få en deleordning, for at slippe for at betale børnebidrag.

[Faren]: Det har påvirket [Klager] så hårdt, at hun har inddraget pigerne i den økonomiske situation. Nu kunne de ikke komme på ferie, fordi far render med det hele, og nu har de ikke råd til noget som helst.

Speak: Over årene sender [Klager] og [Faren] adskillige beskyldninger mod hinanden til Statsforvaltningen for at vinde sagen. [Faren] skriver ”begge piger er bange for deres mor”. [Klager] skriver ”hans løgnagtige beskyldninger mod mig bliver mere og mere grove”.

[Klager]: Systemet det fodrer skilsmisseforældre med redskaber til at fortsætte kampen i uendelighed. Selvom jeg fik det, som jeg mener er det rigtige, jamen så kan der gå en rum tid, og så kan [Faren] bare starte forfra.

Speak: [Klager] og [Faren]s indbyrdes kommunikation bryder helt sammen. Efterhånden kan de ikke engang skrive mails eller sms’er til hinanden. [Klager] og [Faren] har tidligere fået rådgivning i Statsforvaltningen, og de beder nu igen om hjælp. Men Statsforvaltningen afgør, at de ikke kan hjælpe familien med konfliktmægling. ”Statsforvaltningen kan ikke tilbyde et forløb her”.

[Faren]: Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Det er der ingen, der kan fortælle mig. Jeg har spurgt i Statsforvaltningen ”hjælp mig”. Hvad er det, jeg skal gøre? Hvad er det, jeg skal ændre? Vi er bare ikke kommet videre.

Af artiklens brødtekst fremgik følgende:

“Onsdag aften kommer andet afsnit af TV2 dokumentarprogrammerne, Stop nu krigen, mor og far. Denne gang viser programmet igen, hvor galt det kan gå, når forældrenes konflikt om børnene ender i en gordisk hårdknude.

I fem år førte [Faren] og [Klager] en nervepirrende skyttegravskrig mod hinanden. Mellem skudsalverne forsøgte deres to piger, [Lillesøsteren] på nu 10 og [Datteren] på 13 år, at navigere. Med det resultat, at Skanderborg Kommune til sidst truede med at tvangsfjerne pigerne på grund af deres åbenlyse mistrivsel.

I dag er [Faren] og [Klager] dybt rystede over, at deres konflikt gik så vidt.

- Det er mit værste mareridt at blive truet med at miste mine børn, og det påvirkede mig i en sådan grad, at jeg havde svært ved at tænke på noget som helst andet, og i det hele taget fungere normalt, forklarer [Klager] til bt.dk.

Hun tror selv, at grunden til hun og eksmandens krig gik så vidt, er, at de grundlæggende er meget forskellige som mennesker, har meget forskellige livsværdier, holdninger og meninger.

- Det betød, at vi var uenige om stort set alt, siger hun.

Dog kunne de blive enige om - med Statsforvaltningens afgørelse - at [Datteren] er ni dage ad gangen hos sin mor, mens [Faren] har den ældste datter fem dage om ugen, en såkaldt 9/5 løsning. Mens de begge har deres yngste datter en uge ad gangen, en såkaldt 7/7 løsning. Derudover skiftes de til at have pigerne i skoleferierne og i helligdagene.

Men de mange uenigheder og evige stridigheder om dette og hint parterne imellem har tæret gevaldigt på tillidskontoen. Især hos [Klager].

I programmet ser man, at hun nægtede at underskrive den yngste datters pas. Derfor kunne [Lillesøsteren] ikke få lov til at komme på ferie til Mallorca, hvor de skulle flyve hen, sammen med sin storesøster [Datteren] og deres far, selv om den lille pige var helt vild for at komme af sted. Og selv om begge piger talrige gange havde været på flyrejser til udlandet med deres far.

- Statsforvaltningen eller retten tilbyder ikke nogen hjælp, såfremt børnene ikke kommer hjem fra udlandet som aftalt. Og da der tidligere havde været sådanne episoder - samt at [Datteren] tidligere er blevet tvunget til at flyve på trods af, hun er panisk angst for at flyve og en bekymring for, at pigerne skulle blive i udlandet gennem længere tid - kunne jeg ikke se, jeg havde andet valg, forklarer hun i dag.

Og selv om [Klager] til sidst accepterede at skrive passet under, var det for sent. Der blev ingen ferie med flyrejse til Mallorca for de to piger.

- Hun ventede så længe med at skrive under, at det blev for sent at bestille flybilletter. Så da [Klager] endelig gav sig, havde vi arrangeret, at vi alle kørte i bil til Frankrig i stedet for. For vi kunne ikke blive ved med at vente på, hun underskrev, fortæller [Faren] og tilføjer:

Derfor tager jeg pigerne med til Gran Canaria i efterårsferien i stedet for. Jeg har lige fortalt dem det, så nu har [Lillesøsteren] ikke andet i hovedet, end at vi skal af sted. Det er derfor, jeg med vilje har ventet så længe med at fortælle hende det, fordi hun glæder sig som en sindssyg, at jeg ikke syntes, det var det værd. For det går jo [Klager] på, fortæller [Faren] til bt.dk.

Går det din ekskone på, at du kan give pigerne nogle ferieoplevelser, som hun ikke kan?

- Ja, lyder det i en afgørende tone.

Efter kameraerne var slukkede, familieterapien var ovre og der var faldet ro over de før så stridende parter, åndede alt ro og fred i det idylliske Skanderborg. Begge piger blomstrede synligt op og nød deres sommerferie. Men i august skulle pigerne holde en tredages miniferie med deres farforældre på Hjerl Hede. En ferie de ifølge deres far havde glædet sig meget til i lang tid. Den lille ferie skulle holdes, mens pigerne var hos deres far.

- Men jeg var i USA og havde ikke fået informeret [Klager] direkte om, at jeg var derovre, og det var derfor min kæreste, som pigerne har boet sammen med i to år, der hentede pigerne. Det var kun pigerne, der vidste, jeg var derovre. Så da min kæreste den lørdag kom for at hente pigerne, mødte hun en låst dør, bilen var væk. Og der var ingen piger, fortæller [Faren].

I stedet blev han ringet op af kæresten med den nedslående melding. Han forsøgte flere gange at ringe til sin ekskone og sine døtre. Men forgæves.

- Da jeg endelig får fat i [Klager], fortæller hun mig, at hun ifølge Statsforvaltningen er i sin gode ret til at nægte at udlevere pigerne til fremmede. Heller ikke til mine forældre, fortæller han tydeligt frustreret.

Men heldigvis for pigerne gav deres 85-årige farfar ikke op.

- Men min far fik via [Datteren] fat i [Klager] og fik hende til at acceptere at aflevere pigerne til ham og min mor, fortæller [Faren].

[Klager] bekræfter, at hun nægtede at udlevere døtrene til sin eksmands nye kæreste.

- Jeg kender ikke hans kæreste – ud over, hvad pigerne har fortalt, og har ikke lyst til at udlevere mine piger til en for mig fremmed person. Jeg kontakter Statsforvaltningen for at få vejledning om, hvordan jeg skal forholde mig på baggrund af [Datteren]s udtalelse. Deres vejledning lyder, at det er [Faren] selv, der skal hente pigerne til feriesamvær og at feriesamvær er beregnet til at holdes sammen med sine børn, siger hun.”

1.2 Den anden artikel

BT bragte den 8. oktober 2014 klokken 21.40 endvidere en artikel på bt.dk med rubrikken “Det så du ikke på tv: Tilliden mellem mor og far fra “Stop nu krigen, mor og far” er helt væk”.

Af underrubrikken fremgår følgende:

“Onsdag aften kunne man følge krigen mellem [Klager] og [Faren] i kampen om deres børn i TV2 programmet Stop nu krigen, mor og far.”

Af brødteksten fremgår følgende:

“Her så man, hvordan det lykkedes for de to familieterapeuter [Person A] og [Person B] at få forliget de før så stridende parter, at moderen accepterede at underskrive den yngste datters pas, og ikke mindst at hun og [Faren] igen kunne være i samme rum og sågar føre en konstruktiv samtale om, hvordan de bedst kunne samarbejde om deres børn.

Begge forældre er også meget glade for, at de valgte at være med i programmet. Især er de glade for den familieterapi, de fik.

- Undervejs er jeg blevet tvunget til at tage stilling, revurdere mine holdninger og ikke mindst mærke efter. Jeg har også fået mulighed for at belyse, hvor konfliktskabende Statsforvaltningens håndtering af vores sager har været, og hvor galt det kan gå, siger moderen til bt.dk.

Hun lægger ikke skjul på, at selv om der blev løst nogle konflikter, har den et år lange rejse sammen med TV2 også været anstrengende.

Familieterapien har været sindssyg hård, men har udstyret mig med nogle redskaber, som jeg kan bruge i vores kommunikation fremadrettet, siger [Klager] og tilføjer

- Havde vi dog bare fået den hjælp meget tidligt i forløbet, så ville meget have set anderledes ud.

Sådan har [Faren] det også. Han føler især, at familieterapien har hjulpet begge børn.

Men alligevel er den skrøbelige våbenstilstand mellem forældrene til de to piger, [Lillesøsteren] på 10 år og [Datteren] på 13 år, igen brudt sammen. Ifølge [Faren] skyldes det en episode i august i år, hvor TV2's kameraer ikke længere fulgte parret. Her nægtede [Klager] nemlig igen at døtrene kunne komme på ferie. Denne gang skulle pigerne til Hjerl Hede i tre dage med deres farforældre. Men fordi det var [Faren]s kæreste, der kom for at hente døtrene og ikke ham, blev de to piger ikke udleveret.

Først da pigernes 85-årige farfar fik overtalt [Klager] til at udlevere børnebørnene til ham, kom pigerne af sted.

På det tidspunkt var de to forældre ellers i fuld færd med at aftale, at pigerne fast holdt deres efterårsferie hos moderen, men at de så skulle være fast hos faderen i vinterferien, fordi de begge er så glade for at komme på skiferie. Og at forældrene uden problemer lod pigerne deltage i familiebegivenheder i deres respektive familier, selv om det ikke var i 'deres periode'. Men episoden i august har gjort, at enhver form for kommunikation og samarbejde mellem forældrene igen er en saga blot.

- Nu følger vi Statsforvaltningens afgørelse. Det kan pigerne sagtens agere i, når bare de ved, de lige så godt kan lade være med at spørge, siger [Faren].

Heller ikke fra [Klager]s side er der tillid. Hun nægter fortsat at deltage i skolearrangementer, hvis hendes eksmand dukker op. Det har hun tænkt sig at blive ved med.

- Jeg kan ikke rumme at være i samme lokale med [Faren]. Mine nerver er fuldstændig tyndslidt efter så mange års konflikter, angst for, hvad dagen i morgen bringer og krig i Statsforvaltningen. Jeg kan simpelthen ikke hænge sammen, hvis jeg skal presse mig selv til at være sammen med ham. Samtidig ønsker jeg ikke at udsætte pigerne for at skulle 'vælge', hvem de vil være samme med, hvis vi deltager i det samme arrangement, lyder hendes argument.”

Under artiklen er endvidere indsat en tekstboks med et billede af [Klager] med et link til BTs Facebook-debat om programmet med rubrikken: “Hvad skal [Klager] og [Faren] nu gøre?”. Det er her muligt for læserne at skrive en kommentar til artiklen.

Yderligere oplysninger

Den 8. oktober 2014 klokken 19.24 forelagde BT artiklen “Se video: Mor fra “Stop nu krigen, mor og far” nægtede sine børn at tage på ferie” for [Klager]. BT anmodede [Klager] om at vende tilbage hurtigst muligt, såfremt artiklen indeholdt faktuelle fejl. Artiklen blev offentliggjort på hjemmesiden klokken 19.50. Samme dag klokken 20.09 svarede [Klager] på BTs forelæggelse. Ifølge [Klager] indeholdt artiklen to faktuelle fejl vedrørende børnenes alder. BT offentliggjorde den 8. oktober 2014 endvidere artiklen “Det så du ikke på tv: Tilliden mellem mor og far fra “Stop nu krigen, mor og far” er helt væk” klokken 21.40. Denne artikel ses ikke at være forelagt [Klager]. Den 9. oktober 2014 klokken 09.18 kontaktede [Klager] BT pr. mail, hvori hun skrev, at artiklen på bt.dk alene angav [Faren]s side af konflikten, og at hun var utilfreds med det billede, som artiklen tegnede af hende.

Af [Klager]s mail til BT den 8. oktober 2014 klokken 20.09 fremgår følgende:

”Kære [adressat BT]

Du er med denne artikel i gang med at starte krigen igen. Jeg kan kun se, at [Faren] ønsker at medvirke til det, da han kommer med nogle meget provokerende udtalelser, så han igen kan forsøge at placere skylden hos mig, og få opmærksomheden væk fra hans egen andel i problemerne.

Jeg kan ikke sidde disse beskyldninger overhørig. Jeg ønsker også, at min side af sagen kommer med.

Jeg retter i teksten faktuelle fejl med rødt. Og kommenterer med blåt, hvor jeg har markeret din tekst med grøn.”

Af [Klager]s mail til BT og TV 2 den 9. oktober 2014 klokken 9.18 fremgår følgende:

”Kære [adressat BT] og [adressat TV 2]

Jeg har netop læst artiklen på nettet, hvor kun [Faren]s side af ferieforhindringen i sommers fremgår. Jeg troede, at vi skulle have en nuanceret artikel/debat, hvor vi skulle afholde os fra at komme med personlige ting, der kunne starte krigen igen. Jeg sagde ja til at deltage under forudsætning af, at der ikke skulle startes en krig igen. Jeg bliver hængt ud og anklaget i det offentlige rum – og nu også på Face Book.

Pigerne og jeg er dybt rystede og ulykkelige over dette efterspil.

Jeg synes, det er usmageligt og rigtig dårlig journalistik. Men bekræfter blot mit indtryk af, at visse aviser/medier kun er ude efter en god historie uden tanke for konsekvenserne for de implicerede mennesker.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at BTs artikler understøtter det billede, der blev tegnet af hende i TV 2s program “Stop nu krigen, mor og far”. God presseskik er tilsidesat derved, at der er udeladt afgørende informationer og nuancer, at hun er blevet manipuleret med, at hun sagde ja til andet end det i virkeligheden blev, og at hun på forhånd ikke blev advaret om risikoen for efterfølgende hetz på de sociale medier. Hun føler desuden ikke, at hun efterfølgende har fået brugbar hjælp til at håndtere debatterne på de sociale medier. Da artiklerne blev skrevet af BT den 8. oktober 2014 var det på baggrund af TV 2s udsendelse “Stop nu krigen, mor og far”, som ikke giver et reelt billede af konflikten. Det er mediernes opgave at beskytte hende og hendes børn i en følsom og sårbar situation. Denne beskyttelse har BT tilsidesat.

Hun havde oprindeligt ikke ønsket at medvirke i artiklerne, men hun lod sig overbevise, da hendes eks-mand ville medvirke i interviews til artiklerne, hvorpå hun følte sig presset til at oplyse om hendes side af sagen. BT valgte at fokusere på den personlige tragedie, som en skilsmisse er, og ikke på systemets manglende hjælp til forældre i den situation. BT valgte ligeledes at vinkle historien fra hendes eks-mands side, hvilket kun var en fordel for ham.

BT skrev desuden i artiklen, at Skanderborg Kommune truede med at tvangsfjerne hendes døtre på grund af “åbenbar mistrivsel”. Dette er ikke korrekt. Skanderborg Kommune var bekymret for, at forældrenes konflikter kunne skade pigernes trivsel, hvorfor de fremsatte en trussel om tvangsfjernelse.

Hun mener videre, at [Faren]s udtalelser vedrørende konflikten om ferien fremhæves i artiklerne, men at hendes holdning ikke fremgår. Vigtige informationer er således udeladt, hvilket stiller hende i et dårligt lys.

Oprindeligt var hun ikke begejstret for at medvirke i artikler til BT, da hendes indtryk var, at BT ikke er en seriøs avis. Dog var hun blevet forsikret om, at det var en seriøs journalist. Artiklerne tegner et billede af hende som en pengegrisk mor, der ønsker at kontrollere og chikanere sin mand.

De sociale medier er gået amok, godt hjulpet på vej af artiklerne i BT, og hun føler sig hængt ud i den offentlige debat på baggrund af et misvisende billede tegnet af hende i TV 2s udsendelse. Hun mener, at hendes personlige anseelse har lidt skade.

2.2. BTs synspunkter

Artiklerne er skrevet på baggrund af TV 2s udsendelser, men efter gennemførsel af egne interviews. BT kan ikke gøres ansvarlig for andre mediers programvirksomhed. BT kan således alene henholde sig til de to artikler offentliggjort på bt.dk.

Konflikter om børn er et emne med stor journalistisk relevans, men også et område med sårbare mennesker som aktører. BT har skildret en konflikt mellem to forældre så fair og nænsomt som muligt, hvor begge parter er blevet hørt.

BT mener, at der er fuld dækning for artiklernes rubrikker og indhold – herunder dækning for at skrive, at Skanderborg Kommune truede med at tvangsfjerne pigerne på grund af deres åbenlyse mistrivsel samt dækning for at skrive, at moren nægtede sine børn at tage på ferie. Det fremgår både af TV-udsendelsen samt af BTs interview med moren.

Generelt kan det anføres, at klager er blevet hørt i stort omfang, at hun har haft BTs artikler til gennemsyn inden publicering og har benyttet sig af denne mulighed for at rette fejl og fjerne citater. På denne baggrund tilbageviser BT [Klager]s klage.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at BT har udeladt nogle for hende afgørende informationer og nuancer. Hun har i den forbindelse blandt andet anført, at artiklerne tegner et billede af hende som en pengegrisk mor, der ønsker at kontrollere og chikanere sin mand.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er det redaktøren, der er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Redigeringsretten vil normalt også omfatte vinklingen på en artikel. En vinkling må dog ikke blokere for, at andre oplysninger og synsvinkler kommer frem. Pressenævnet finder, at BT har truffet et redaktionelt valg i forhold til, hvordan [Klager] er portrætteret. [Klager] må acceptere, at BT ikke kan gengive alle hendes argumenter i den form, hun ønsker.

Formuleringen om tvangsfjernelse

[Klager] har anført, at det ikke er korrekt, at Skanderborg Kommune truede med at tvangsfjerne pigerne på grund af deres ”åbenlyse mistrivsel”. Kommunen var alene bekymret for, at forældrenes konflikter ville kunne skade pigernes trivsel. På baggrund af dette fremsatte kommunen en trussel om tvangsfjernelse. Efter Pressenævnets opfattelse ligger sondringen i, hvorvidt pigerne allerede havde lidt skade af forældrenes konflikter eller ej. Det fremgår af artiklen, at der i kommunen blev indledt en undersøgelse med henblik på at vurdere pigernes trivsel, og at der må antages på forhånd at have foreligget en mistanke om mistrivsel af et vist omfang. Pressenævnet finder derfor ikke, at formuleringen er tilstrækkeligt afvigende fra de faktiske omstændigheder til, at nævnet vil udtale kritik.

Forelæggelse

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at skadelige, krænkende, agtelsesforringende oplysninger skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes – først og fremmest ved forelæggelse hos den pågældende, jf. punkt A.5.

BT har anført, at begge artikler er forelagt [Klager], og dette har [Klager] ikke bestridt. Nævnet lægger videre til grund, at BT ikke havde indgået en forudgående aftale med [Klager], at hun skulle svare inden for en given tidsramme.

Vedrørende forelæggelse af den første artikel ses det af sagens oplysninger, at BT sendte en mail til [Klager] klokken 19.24. Artiklen ses derefter at være blevet uploadet på bt.dk klokken 19.50. [Klager] har således alene haft 26 minutter til at sende sine bemærkninger til BT, idet det fremgår af sagen, at [Klager] først svarede klokken 20.09. Hendes bemærkninger kan således ikke være medtaget i artiklen. Pressenævnet finder dette kritisabelt særligt under henvisning til, at [Faren] i den første artikel vurderer [Klager]s følelser i forhold til, at hun ikke kan give døtrene de samme ferieoplevelser, som han kan.

Pressenævnet finder, at det forekommer illusorisk at forelægge artiklen, når der ikke meddeles [Klager] tilstrækkelig tid til at komme med sine bemærkninger. Pressenævnet udtaler kritik heraf.

Debat på de sociale medier

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

[Klager] har samtykket til at medvirke i TV 2s udsendelser og efterfølgende i BTs pressedækning af udsendelserne. [Klager] har således medvirket til at inddrage offentligheden i sit privatliv. [Klager] har derfor ikke haft grundlag for at antage, at en efterfølgende debat ville blive unddraget offentligheden.

Krav om sletning af artiklerne

Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke forud for sin klage til Pressenævnet har anmodet BT om at slette artiklerne, hvilket er udgangspunktet, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt B.8. Pressenævnet har imidlertid lagt til grund, at BT på baggrund af udtalelsen til nævnet ville have meddelt [Klager] afslag herpå. Pressenævnet realitetsbehandler derfor spørgsmålet.

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.Dog kan oplysninger om offentlige personer som f.eks. politikere være relevante længe efter publiceringen. Det samme kan gælde for oplysninger om andre personer, der har offentlighedens interesse.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Pressenævnet finder, at der henset til at [Klager] har samtykket til at medvirke i artiklerne, ikke foreligger grundlag for at kritisere, at BT ikke har slettet artiklerne. Nævnet bemærker, at nævnet i øvrigt ikke har fundet, at indholdet af artiklerne kan anses som en tilsidesættelse af god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende på bt.dk:

[rubrik]

BT får kritik af Pressenævnet

[underrubrik]

Mor fik 26 minutter til at svare på kritikken i artiklen ”Se video: Mor fra ”Stop nu krigen, mor og far” nægtede sine børn at tage på ferie”

[tekst]

Klokken 19.24 sendte BT artiklen på mail til moren med besked på at vende tilbage hurtigst muligt. 26 minutter senere, klokken 19.50 lå artiklen på bt.dk, uden at moren havde nået at svare.

Pressenævnet kritiserer BT for ikke at give moren mere tid til at svare.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 17. februar 2015