Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00731

Resumé

Klager synes hendes holdninger fylder for lidt

Ekstra Blader skrev ”Fem års skilsmissekrig: Samarbejd eller mist jeres datter” og flere efterfølgende. Klager fik artiklerne til gennemsyn, men klagede bagefter over, at hendes synspunkter ikke fyldte nok i artiklen. Pressenævnet peger på, at redaktøren har retten til at redigere og udtaler ikke kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af deltagerne forekommer centrale.

God presseskik

Det kan efter parternes oplysninger lægges til grund, at [Klager] har samtykket til at medvirke i interviews til en række artikler, som sætter fokus på familiemedlemmernes indbyrdes konflikter, og at hun dermed har samtykket til, at både hun og hendes børn portrætteres i en meget privat sammenhæng. Deri ligger en åbenbar risiko for, at følsomme og komplicerede familierelationer afdækkes, uden at den medvirkende har en egentlig kontrol over indholdet.

[Klager] fik forelagt artiklerne til gennemsyn med henblik på eventuelle kommentarer, og hun havde i den forbindelse ikke indsigelser af samme karakter, som hun efterfølgende har tilkendegivet.

Pressenævnet finder på den baggrund ikke, at god presseskik kan anses for at være blevet tilsidesat derved, at [Klager]s synspunkter og personlige holdninger ikke blev skildret i det omfang, hun ønskede, og at artiklerne efter hendes opfattelse ikke beskæftigede sig tilstrækkeligt med det offentliges eventuelle manglende evne til at hjælpe forældre i forbindelse med en konfliktfyldt skilsmisse. Der henvises til det ovenfor anførte om redaktørens redigeringsret.

Pressenævnet finder endvidere, at Ekstra Bladet har udvist den nødvendige og tilstrækkelige omhu i behandlingen af familiens situation i lyset af emnets følsomme karakter. Pressenævnet finder i den forbindelse ikke anledning til at kritisere, at Ekstra Bladet har bragt et billede af [Klager]s datter, idet der er tale om et billede fra TV 2s udsendelse.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt anledning for at kritisere Ekstra Bladet for artiklerne.

Sletning af artiklerne efter punkt B.8.

Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke forud for sin klage til Pressenævnet har anmodet Ekstra Bladet om sletning af artiklerne, hvilket er udgangspunktet, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt B.8. Det ses imidlertid af Ekstra Bladets udtalelse til Pressenævnet, at bladet ville have afvist [Klager]s anmodning. Pressenævnet realitetsbehandler derfor spørgsmålet.

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Da [Klager] har samtykket til at medvirke i artiklerne, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at Ekstra Bladet ikke har slettet artiklerne. Pressenævnet bemærker, at nævnet i øvrigt ikke har fundet, at indholdet af artiklerne kan anses som en tilsidesættelse af god presseskik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over tre artikler bragt på ekstrabladet.dk den 8. oktober 2014, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har endvidere anmodet om, at artiklerne slettes fra ekstrabladet.dk.

Sagen er behandlet sammen med sagerne nr. 14-70-00730, [Klager] mod BT, og 14-70-00734, [Klager] mod TV 2.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 8. oktober 2014 klokken 17.58 artiklen ”Fem års skilsmissekrig: Samarbejd eller mist jeres datter” på ekstrabladet.dk. Af underrubrikken fremgik følgende:

”Fem års skilsmissekrig tæt på at koste begge forældre deres ældste datter: Her er historien, som du ikke ser på fjernsynet.”

Under et videoklip fremgik følgende tekst:

”Senere i aften kan du i TV 2s ’Stop nu krigen, mor og far’ møde [Faren] og [Klager], som også optræder i klippet her. De to har i årevis kæmpet en kamp om retten til børnene.”

Af klippet fremgår følgende udsnit af udsendelsen på TV 2:

”[Faren]: Jeg synes det er synd for pigerne – hovedsageligt synd for pigerne. Jeg skal nok klare den. Men det er ærgerligt, at hvis pigerne er hos deres mor, må jeg faktisk ikke kontakte dem. De må ikke kontakte mig. De må ikke komme over på besøg. Hvis der er et arrangement i skolen, må jeg ikke troppe op, jeg må ikke komme. [..]

[Speak]: Moren, [Klager], er administrativ medarbejder i en døgninstitution. Hun har boet alene siden bruddet med [Faren].

[Klager]: Der er jo konflikter om stort set alt, altså fordi vi ikke kan blive enige om ting, og fordi vi er så forskellige. [Datteren] har problemer med at tåle gluten og mælk, og det tager jeg hensyn til her, men det bliver der ikke taget hensyn til hos [Faren].

Vært: Har I svært ved at acceptere det hos hinanden? Vil du gerne have, at pigerne skal leve på en bestemt måde, når de er hos [Faren]?

[Klager]: De skifter jo liv fra gang til gang, og det er der ikke noget i vejen med, det er jo vores holdninger og meninger omkring tingene. Men det gør bare, at vi ”clasher” gang på gang, fordi vi er så dybt uenige om tingene.”

Af artiklens brødtekst fremgik følgende:

”’Børnesocialrådgiveren har vurderet, at [Datteren]s sundhed og udvikling er truet og er bekymret for [Datteren]s trivsel’.

Skanderborg Kommunes udmelding og dertilhørende trussel om at tvangsfjerne [Klager] og [Faren]s ældste datter [Datteren] bliver et chokerende vendepunkt for det stridende tidligere par.

De to får et ultimatum: Samarbejd eller mist jeres barn.

[Datteren] og lillesøsteren [Lillesøsteren] og deres forældre [Klager] og [Faren] fra Skanderborg står i aften klokken 20.50 frem i TV 2-dokumentaren 'Stop nu krigen, mor og far', hvor de efter fem års skilsmissekrig med store konsekvenser for deres børn tager imod et tilbud fra tv-kanalen om et terapiforløb for igen at kunne samarbejde – og især kommunikere om børnene.

Der er absolut ingen kommunikation mellem forældrene [Klager] og [Faren], da TV 2s kamerahold begynder at følge familien. Til gengæld har især den på det tidspunkt 11 år gamle [Datteren] taget alvorlig skade af sin mors og fars langvarige konflikt.

[Datteren] isolerer sig

Før forældrene indleder deres krig, klarer hun sig fremragende i skolen, men i takt med optrapningen af konflikten isolerer ældstedatteren sig mere og mere, hun kan ikke koncentrere sig i timerne og næsten ikke modtage undervisning.

Forældrenes krig fylder hende helt op, og hun kan ikke bære mere på sine spinkle skuldre. Lillesøster [Lillesøsteren] er bedre til at sige 'hold jeres krig væk fra mig'.

[Klager] erkender overfor Ekstra Bladet, at børnene bliver mere inddraget i konflikten mellem forældrene end godt er:

- Det vil de blive, selv om vi ikke direkte inddrager dem i det, kan de mærke konflikten, fordi de er genstand for konflikten. Det er jo ikke sådan, at man bare kan glemme alt, der er sket i fortiden, tilgive alt og så komme videre og få det bedste ud af det, siger [Klager], som tilføjer, at hun føler sig voldsomt truet og presset til at 'rette ind til højre', da truslen fra kommunen spøger.

- Det er en indgriben i mit privatliv, hvor systemet mener, at de skal diktere, hvordan jeg skal agere som mor i den situation. Det er hårdt at acceptere, når jeg ved, at vi begge er kærlige og ressourcestærke forældre.

Vælger far fra

Hendes eksmand [Faren] mener, at især [Datteren] bliver alt for meget involveret i forældrenes kamp og i forsøget på at ville beskytte både lillesøster, mor og far til sidst tyr til den eneste løsning, som giver hende lidt luft:

- I en periode vælger [Datteren] mig helt fra, fortæller [Faren] til Ekstra Bladet.

Da han efter omkring tre ugers adskillelse genser sin ældste datter, er hun så utryg, at hun ikke længere kan sove på sit eget værelse. Han opsøger en healer og en psykolog, som hjælper pigen lidt på vej. Det er bare nogle af de forsøg, forældrene gør på at hjælpe datteren igennem det svære forløb, som ingen af dem havde set komme.

I programmet kommer det frem, at forældrene ikke deltager sammen i eksempelvis skolearrangementer:

- Det er kun far, der kommer. Det er den, jeg er hjemme hos, som kommer. Mor vil ikke være der, når far er der. Jeg vil gerne have begge to med, men det kan jeg jo ikke, siger [Lillesøsteren] i programmet, hvor der på et tidspunkt bliver lagt op til, at [Klager] vil deltage i et MGP-arrangement på skolen, hvor den yngste datter skal optræde.

Hun må dog kigge langt efter sin mor, som ikke magter at møde op:

- Nej, kommer jeg derop i dag, vil [Faren] sandsynligvis tænke, at så gør jeg det samme, næste gang, der er et arrangement, og det er ikke sikkert, jeg er klar til at håndtere det, lyder begrundelsen.

Sådan gik det galt

[Faren] og hans ekskone [Klager] fortæller begge til Ekstra Bladet, at de i sin tid var enige om at flytte fra hinanden, og at de i begyndelsen kommer nogenlunde overens med de forandrede familieforhold.

Efter tre måneder vil [Klager] dog give forholdet en chance mere.

- Det ville jeg ikke, fortæller [Faren], som mener, at afvisningen rammer hans ekskone hårdt.

[Klager] selv fortæller, at hun føler sig svigtet, men uddyber overfor Ekstra Bladet:

- Jeg foreslår ikke, at vi flytter sammen igen, men fungerer som kærester for børnenes skyld. Han afviser det ikke, men han vil ikke afslutte forholdet til den kæreste, han havde på det tidspunkt, men lade døren stå åben. Det er hans måde at håndtere det på, og det kunne jeg ikke leve med – det er enten eller.

Kombinationen af det åbne sår, som det afbrudte parforhold medfører og grundlæggende uenighed om, hvor meget børnene skal være hos hhv. mor og far, bliver startskuddet til den årelange krigsførelse.

[Klager] mener, at børnene primært skal være hos hende, mens [Faren] går efter en såkaldt 7-7-ordning, hvor børnene er lige meget hos begge forældre.

Mor vil have børnene mest

[Klager] fortæller til Ekstra Bladet, at hun igennem flere år af børnenes barndom har gået derhjemme, og at [Faren] har brugt megen tid på sit arbejde som leder af et speditionsfirma.

- Jeg har svært ved at acceptere, at han pludselig vil tage børnene, hvor jeg er af den opfattelse, at børnene har bedst af at være tilknyttet en forælder og have en base, siger [Klager].

[Faren] afviser, at han nogensinde har været ude på 'at tage børnene', men udelukkende ønsker den løsning, som pigerne selv beder om - at være lige meget hos mor og far.

Begge to møder op i Statsforvaltningen allieret med hver sin advokat.

De er nogle få gange igennem konfliktmægling og børnesagkyndig rådgivning, som dog langt fra får parterne tættere på hinanden.

Børnene fortæller selv i Statsforvaltningen, at de vil være lige meget hos mor og far, men det er ikke noget, som [Klager] bifalder.

- Det mener jeg ikke, man kan forlange af to børn på dengang syv og ni år at tage stilling til. Og jeg mener ikke, at børn har godt af at flytte hver uge. De risikerer at blive rodløse.

Statsforvaltningen fastsætter i første omgang samværet til, at begge piger skal være syv dage ad gangen hos forældrene. Det bliver senere lavet om til, at [Datteren] skal være fem dage hos sin far og ni dage hos sin mor, mens hendes lillesøster fortsætter syv-syv-ordningen.

Det løser dog ikke problemerne. [Klager] og [Faren] slås om alt fra kost til økonomi, og [Klager] kan ikke holde ud at være i rum med [Faren].

Aftalen om at stå frem med deres historie på TV 2 indbefatter et terapiforløb hos Dansk Familieterapeutisk Institut (DFTI), som TV 2 betaler regningen for.

Begge forældre retter en kraftig kritik mod skilsmissesystemet i Danmark - herunder Statsforvaltningen, som de ikke formår at give opløsningstruede skilsmissefamilier den hjælp, de har brug for.”

I artiklen fremgik et billede af [Lillesøsteren] med billedteksten ”[Lillesøsteren] var sammen med sin storesøster fanget midt i forældrenes skilsmissekrig”.

Ekstra Bladet bragte senere samme dag klokken 21.35 artiklen ”Far efter skilsmissekrig på tv: Jeg ville have gjort det igen”. Af artiklens underrubrik fremgik følgende:

”Sådan går det familien fra Skanderborg i dag: [Faren] og [Klager] samarbejder om børnene, men hun vil stadig ikke være i samme rum som sin eksmand”

Af artiklen fremgik desuden samme videoklip fra udsendelsen, som er gengivet ovenfor.

Af artiklens brødtekst fremgik følgende:

”- Jeg ville have gjort det hele igen. Ellers havde jeg mistet mine børn. Jeg er glad for, at jeg lyttede til mine piger.

Det konkluderer [Faren], som i fem år har udkæmpet en opslidende skilsmissekrig om døtrene [Datteren] og [Lillesøsteren] mod børnenes mor [Klager]. De stod onsdag aften frem i TV 2-dokumentaren 'Stop nu krigen, mor og far'

I dag har børnene det langt bedre. Mor og far forsøger at samarbejde og fokusere på børnenes trivsel frem for deres egne sår ovenpå skilsmissen.

- [Datteren] har skiftet skole og er blomstret omkring lektier, initiativ og samarbejde - om alt faktisk, fortæller [Faren] til Ekstra Bladet.

Han og [Klager] deltager dog stadig ikke begge i for eksempel skolearrangementer. Det er [Klager] ikke klar til:

- De konflikter, som er blevet bygget op igennem alle de år, kræver hårdt arbejde at komme igennem, hvis vi overhovedet kan komme igennem dem, siger [Klager], som er chokeret over, at [Faren] ville gøre det hele om, hvis han blev sat i situationen.

- Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk for eller haft intentioner om, at pigerne ikke skulle se deres far regelmæssigt, siger hun til Ekstra Bladet.

Sloges om kosten

[Klager] mener, at familien er nået et stykke vej, men at forholdet mellem hende og [Faren] langt fra er 'rosenrødt'.

Som en del af programmet har familien fået hjælp af Dansk Familieterapeutisk Institut (DFTI), som har hjulpet familien i gang med en mere konstruktiv hverdag end det eksplosive konfliktniveau, som de levede under i årevis og som skadede børnene dybt.

Det har blandt andet krævet en stribe kompromisser fra både [Klager] og [Faren].

Et af stridspunkterne er den ældste datter [Datteren]s kost, som [Klager] i lang tid kæmpede for skulle være mælke- og glutenfri. Det er [Faren] gået med til, og det har hjulpet datteren:

- Det har hjulpet [Datteren], at hun ikke skal leve i den konflikt mellem sin mor og far, siger [Faren], som er skeptisk overfor den reelle effekt af diæten, mens [Klager] holder fast i, at [Datteren] har fået det bedre på grund af kostændringen.

Det afgørende for begge forældre er, at [Datteren] har det bedre efter, at begge forældre konsekvent giver hende gluten- og mælkefri kost.

Et nyligt eksempel på at forældrene kan samarbejde er, at de sammen har truffet en beslutning om, at [Datteren] skal have bøjle på tænderne.

Aftenens program slutter med, at forældrene når til enighed om, at pigerne skal med [Faren] på ferie til Mallorca. Igennem halvandet år har [Klager] nægtet at underskrive papirerne, så [Lillesøsteren] kan få et nyt pas.

Frygtede bortførelse af børnene

Børnene giver i dokumentarprogrammet udtryk for, at mor vil straffe far, fordi hun ikke har råd til at tage børnene med på ferie. Det har hun ikke, fordi det er lykkedes [Faren] at få begrænset børnebidraget, som i en flerårig periode lød på over 8000 kroner. Den bliver ved Statsforvaltningen nedsat til cirka 2400 kroner.

[Klager] understreger, at konflikten ikke handler om penge, men om hendes frygt for, at [Faren] bortfører børnene til udlandet.

Han fastslår, at frygten er helt utopisk, mens [Klager] den dag i dag fastholder, at den var velbegrundet:

- En gang beholder han pigerne fem dage ekstra på en skiferie til Norge, og en anden gang tager han en dag ekstra med dem i Italien. Begge gange informerer han mig om det, da de allerede er taget af sted, fortæller [Klager].

[Faren] fortæller, at bruddene på aftalen, som skete for tre-fire år siden, var helt ekstraordinære, og at han informerede Statsforvaltningen om det, fordi han på daværende tidspunkt ikke følte, at han kunne kommunikere med [Klager].

- Da vi kom hjem blev jeg slæbt i fogedretten, og [Klager] fik erstatningssamvær, som hun har ret til ifølge loven, siger [Faren], som ville ønske, at han og [Klager] i al mindelighed kunne indgå aftaler om børnene i stedet for at leve efter et diktat fra Statsforvaltningen.

Efter [Faren]s udsagn har han tilbudt [Klager] at bidrage økonomisk, hvis hun vil på ferie med børnene, men ikke kan finde pengene i sin økonomi til det.

Han fortæller, at [Klager] kategorisk har afvist at tage imod tilbuddet, mens hun ikke erindrer at have fået det tilbud.

- Men det vil jeg da overveje nu, siger hun.

Børnene har fået ro

Samværsordningen er i dag, at [Datteren] er fem dage hos sin mor og ni dage hos sin far, mens lillesøster [Lillesøsteren] har en såkaldt syv-syv-ordning.

Spørger man [Klager] er den ordning ikke optimal, men har givet børnene 'ro på'. [Faren] vil også helst have begge børn syv dage ad gangen, men vurderer, at de har det godt, som de har det nu.

Begge parter gør efter eget udsagn meget for, at krigen ikke bryder ud igen.

- Jeg mener jo stadig, at vi hver især har forsøgt at gøre det, vi syntes, var det bedste for vores børn, og jeg mener stadig, at det gør børn rodløse, at de ikke har en primær forælder og en base, som er hjemme, siger [Klager].”

Ekstra Bladet bragte endvidere samme dag klokken 21.36 artiklen ”Forældre langer ud efter Statsforvaltningen”. Af artiklens underrubrik fremgik følgende:

”Flere og flere skilsmisser fører til en lang opslidende krig mellem forældrene, som i flere tilfælde skader børnene”

Af artiklen fremgik desuden samme videoklip fra udsendelsen, som er gengivet ovenfor.

Af artiklens brødtekst fremgik følgende:

”I løbet af blot den seneste måned er tre mennesker blevet dræbt i kølvandet på konfliktfyldte samværssager.

Ekstra Bladet har igennem de seneste uger skrevet om konfliktfyldte skilsmisser, og TV 2 har onsdag aften vist endnu et program i sin dokumentarserie 'Stop nu krigen, mor og far' om de svære skilsmisser.

Både i sidste uges program og aftenens udsendelse langer forældrene ud efter skilsmissesystemet i Danmark - herunder Statsforvaltningen, som alle føler sig svigtet af.

- I min optik gjorde Statsforvaltningens børnesagkyndige et fantastisk job, da de talte med vores børn. Statsforvaltningen gav jo mig det samvær, jeg og børnene gerne ville have. Men jeg mener, at systemet spiller fallit, når den ene part eller begge parter nægter kompromiser, og forvaltningen ikke kan gøre noget, hvorved børnene bliver fastholdt i et mega højt konfliktniveau, siger [Faren] fra Skanderborg, som håber, at politikerne i højere grad vil sigte mod Norge, hvor konfliktmægling og familieterapi er fast inventar ved enhver skilsmisse.

- Hvis vi bare havde fået den hjælp, vi nu har fået igennem familieterapeuterne, fra starten, havde vi været et helt andet sted i dag, lyder hans ekskone [Klager]s kritik af Statsforvaltningen.

- Men er det ikke meget at give Statsforvaltningen ansvaret for, at to voksne mennesker ikke kan finde ud af det sammen?

- Når man har et system, som vi finansierer via vores skat, så mener jeg godt, at man kan kræve, at det tager ansvar og hjælper.

- I programmet får man forståelsen af, at Statsforvaltningen afviser jer, da I beder om hjælp, men jeg kan forstå, at I både har fået børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling, men at man på et tidspunkt afslår det sidste, fordi du ikke vil være med?

- På det tidspunkt er vi allerede i gang med familieterapien, og jeg vurderer, at når det ikke har hjulpet tidligere, så kommer en times konfliktmægling efter fem års krig ikke til at gøre nogen forskel nu, siger [Klager], som mener, at Statsforvaltningen snarere har været med til at optrappe end at nedtrappe konflikten.

Statsforvaltningen er ikke med i TV 2s dokumentarprogrammer og bliver ikke her bedt om at svare på kritikken. Men den har Ekstra Bladet dog foreholdt Bente Koudal Sørensen, kontorchef i Statsforvaltningen.

Hvad angår de børnesagkyndige rådgivninger, så kan børnene deltage, men familierne kan ikke få mere end to møder i den form af Statsforvaltningen.

- Jeg er frygtelig ked af at høre kritikken, for rigtig mange forældre bliver med vores hjælp enige om, hvilke ordninger der fungerer bedst for deres børn.

- Statsforvaltningen er en afgørelsesmyndighed, hvor vi fastsætter og af og til suspenderer samvær, og selv om vi ønsker os flere redskaber til at hjælpe familier både forebyggende og under konflikter, så er det ikke vores opgave.

- Forældrene i disse programmer føler sig svigtet af systemet og efterspørger mere hjælp. Gør I det godt nok?

- Det lyder i programmerne, som om familierne slet ikke har fået tilbudt hjælp hos os, men det er ikke rigtigt. Men vi har ikke mulighed for at give familier den slags familieterapi, som de får i tv-programmerne. Vi har mulighed for at tilbyde konfliktmægling og børnesagkyndig rådgivning.

Bente Koudal Sørensen forklarer, at konfliktmægling er et møde, hvor konfliktmægleren ikke går ind og kommer med bestemte forslag og værktøjer til de af og til stridende parter, men forsøger at få parterne til at tale sig ind på hinanden og finde fælles fodslag til børnenes bedste.

- Men det er desværre ikke altid muligt, og vi kan ikke tvinge folk i det system, vi har i Danmark.

Bente Koudal Sørensen tilføjer, at konfliktmægling ikke er mulig at gennemføre, hvis ikke begge parter ønsker at deltage.

- Det er et tilbud, som ikke hjælper, hvis den ene part lægger armene over kors og ikke er indstillet på et gensidigt samarbejde om børnene.

Hvad angår de børnesagkyndige rådgivninger, så kan børnene deltage, men familierne ikke få mere end [to] møder i den form af Statsforvaltningen.

Statsforvaltningen kunne godt tænke sig i højere grad at kunne hjælpe børnene - også når sagerne er afsluttet i Statsforvaltningen.

- Der har for nylig været en sag, hvor et 12-årigt barn ikke vil have samvær med sin far, fordi hun tror, at faren er skyld i, at hun er kommet til skade, fordi han har skubbet hende. Nu vil hun ikke se ham mere, og han vil ikke sige undskyld til hende, fordi han ikke mener, at han har skubbet hende. Hvor end vi gerne vil, så kan vi ikke tilbyde at hjælpe de to, fortæller Bente Koudal Sørensen.

Hun er villig til et langt stykke hen ad vejen at påtage sig kritik fra forældre, men mener også, at der er mange eksempler på, at forældre skubber ansvaret for konflikterne fra sig:

- De siger, at de ingen hjælp fik, men jeg mener dybest set også, at voksne mennesker må tage et ansvar for at kigge indad, når det handler om deres børn. Mange gange bliver de i kampens hede blinde på det ene øje, og det hjælper ikke børnene.

Sidste år behandlede Statsforvaltningen 16.500 samværssager. 800 gange om året ender de med, at Statsforvaltningen ophæver den ene forælders samvær med sit barn.”

På ekstrabladet.dk er det i bunden af hver af de tre artikler muligt for læserne at skrive en kommentar til artiklerne. Artiklen ”Fem års skilsmissekrig: Samarbejd eller mist jeres datter” har således 59 kommentarer, artiklen ”Far efter skilsmissekrig på tv: Jeg ville have gjort det igen” har ligeledes 59 kommentarer og artiklen ”Forældre langer ud efter Statsforvaltningen” har 12 kommentarer. Det er endvidere muligt at dele artiklerne på Facebook, Twitter og via e-mail.

Yderligere oplysninger

Ekstra Bladet sendte i en e-mail til [Klager] den 7. oktober 2014 kl. 08.24 en række spørgsmål, som havde til formål at danne udgangspunkt for deres interview. Ekstra Bladet forelagde efterfølgende i en e-mail uden tidsangivelse de tre artikler for [Klager] med henblik på hendes eventuelle bemærkninger. [Klager] svarede den 7. oktober 2014 kl. 20.34 i en mail til Ekstra Bladet følgende:

”Hej [adressat Ekstra Bladet]

Jeg synes, du har fået rigtig meget med.

Dog savner jeg din gengivelse af, at [Faren] har tilbudt at hjælpe økonomisk, så pigerne igen får mulighed for at komme på ferie sammen med mig.

Jeg vedhæfter optakt og nedtakt, hvor jeg har rettet faktuelle fejl med rødt i parentes, og kommet med et par kommentarer.

Vil du sende links til mig, hvor jeg efterfølgende kan læse artiklerne?”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har navnlig anført, at Ekstra Bladets artikler understøtter det billede, der blev tegnet af hende i TV 2s udsendelse ”Stop nu krigen, mor og far”, hvor hun blev hængt ud og udpeget som syndebuk.

Hun føler sig manipuleret med, hun har sagt ja til andet, end virkeligheden blev, og hun er ikke på forhånd blevet advaret om risikoen for efterfølgende hetz på de sociale og digitale medier. Hun føler desuden ikke, at hun har fået brugbar hjælp efterfølgende til at håndtere dette. [Klager] har i den forbindelse anført, at det bl.a. er mediernes opgave at beskytte hende og hendes piger i en sårbar og følsom situation, hvilket artiklerne i høj grad må siges at være. Denne beskyttelse har Ekstra Bladet tilsidesat. Hun lod sig overbevise til at deltage i interviews til artikler til internettet for at få en mere nuanceret debat med høring af begge sider, eftersom beskeden var, at [Faren] deltog i det hele. Hun fik at vide, at emnet i artiklerne ville være systemets, herunder Statsforvaltningen, forældreansvarslovens og kommuners manglende hjælp i højkonfliktskilsmissesager. Hun opfatter det som svært at få øje på, at dette emne skulle være formålet med artiklerne, både mængde- og indholdsmæssigt. Aftalen var, at hun og [Faren] ikke skulle hænge hinanden ud på de digitale medier eller starte en ny krig op, og hun fik fra start at vide, at hun kun ville få lov til at rette faktuelle fejl. Da hun sagde ja pointerede hun, at hun på ingen måde ønskede at fortsætte, optrappe eller starte nye konflikter med sin medvirken i interviewet. Netop emnet skilsmissekrig er et utrolig følelsesladet emne, og giver i høj grad mulighed for næring til at fortsætte krigen på de digitale medier. Dette synes Ekstra Bladet som professionel aktør at have overset. Ekstra Bladet vælger at fokusere på den personlige tragedie og vælger kun i mindre grad at fokusere på systemets manglende hjælp.

[Klager] har endvidere anført, at Ekstra Bladets artikler er skrevet på baggrund af en udsendelse, som ikke viser et reelt billede, da der er udeladt afgørende informationer, nuancer og reelt indhold. Ekstra Bladet fremhæver og citerer situationer og udtalelser fra udsendelsen, som ikke er korrekte, da udsendelsen giver et forvrænget billede af hende. De bringer desuden et billede af [Lillesøsteren], hvor hun bliver udstillet som et meget trist barn. [Faren] citeres bl.a. for at sige, at [Datteren] i en periode vælger ham helt fra, og ved gensynet efter tre ugers adskillelse er så utryg, at hun ikke længere kan sove på sit eget værelse. Dette er ikke korrekt, idet situationen i stedet er den, at [Datteren] er så utryg ved at sove hos hendes far, at hun vælger ham fra i en periode – altså den omvendte situation. [Klager] bliver ikke spurgt til sin side af sagen. Hvis Ekstra Bladet havde hørt begge sider i sagen, havde [Klager] og hendes eksmand fået samme spørgsmål, og det tyder artiklerne ikke på er tilfældet. Dette ville have givet et mere reelt billede med belysning af begge sider, og ikke et ensidigt billede, som tilfældet er nu.

Artiklerne har i hendes og i adskillige andres øjne bidraget til billedet af hende som den pengegriske mor, der bare vil kontrollere og chikanere [Faren] gennem børnene. De sociale medier gik amok over udsendelsen, hjulpet godt på vej af artiklerne, og har fordømt hende ud fra ovennævnte billede. Det billede, der er blevet skabt af hende, og den efterfølgende hetz på de digitale medier, har skadet hendes personlige anseelse, givet hende angst for at møde mennesker, både kendte og ukendte, og givet hende ar på sjælen. Hendes piger risikerer i fremtiden at blive konfronteret af omgivelserne med billedet af den ”dårlige mor”, som er blevet skabt. At hun til enhver tid kunne have rettet henvendelse til Ekstra Bladet, hvis hun efterfølgende havde bemærkninger til Ekstra Bladets artikler, og at Ekstra Bladet ville være lydhør overfor sådanne evt. henvendelser, blev hun ikke gjort bekendt med, førend hun læste Ekstra Bladets svar på hendes klage.

Idet artiklerne efter [Klager]s opfattelse er ukorrekte, misvisende og skadelige ønsker hun, at alle henvisninger og spor til/fra disse, dvs. videoer, trailere, artikler, kopiering og henvisning fra/til samme, samt debatterne i forbindelse med artiklerne bliver slettet fra internettet, således at hun ikke kan udsættes for yderligere hetz. Det er et prisværdigt træk, at Ekstra Bladet har valgt ikke at dele artiklerne på Facebook af hensyn til familien, men for at dette skulle være troværdigt, skulle Ekstra Bladet ligeledes have valgt ikke at give mulighed for at kommentere artiklerne på deres hjemmeside, hvor den efterfølgende hetz også foregår.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har navnlig anført, at artiklerne omtaler et tema, som er af væsentlig offentlig og samfundsmæssig interesse. Baggrunden for artiklerne var, at [Klager] og hendes eksmand valgte at deltage i et program på TV 2, hvor de fortæller om deres skilsmisse og deres årelange opslidende konflikt vedrørende deres børn. Ekstra Bladets artikler er baseret på en selvstændig og kritisk research, som har været ganske omfattende. Ekstra Bladets journalist har blandt andet grundigt interviewet begge parter, ligesom Ekstra Bladets selvstændige research blandt andet har omfattet interviews med myndigheder mv. [Klager] og hendes eksmand har rejst en kritik af myndighederne, som gengives i artiklen ”Forældre langer ud efter Statsforvaltningen”. De kritiserer, at hjælpen fra myndighederne har været mangelfuld og utilstrækkelig. Mens denne kritik ikke bliver foreholdt myndighederne i TV 2s udsendelse, har Ekstra Bladet forelagt kritikken for Statsforvaltningen, der kommenterer kritikken i den nævnte artikel. Ekstra Bladet har nuanceret og grundigt gengivet begge parters synspunkter og opfattelse af sagen. Under interviewet med [Klager] og hendes eksmand har Ekstra Bladets journalist bl.a. spurgt om detaljer og begivenheder, der blev omtalt i TV 2s udsendelse for kritisk at efterprøve og undersøge de omtalte forhold. Når [Klager] skriver, at Ekstra Bladets artikler skulle være skrevet med udgangspunkt i udsendelsen på TV 2, er dette sammenfattende ikke korrekt. Anledningen til, at Ekstra Bladet har skrevet om sagen, er naturligvis hendes og hendes eksmands frivillige deltagelse i TV 2s program, men Ekstra Bladet har skrevet artiklerne på grundlag af Ekstra Bladets selvstændige og kildekritiske research, herunder Ekstra Bladets selvstændige interviews med klager og hendes eksmand. Ekstra Bladets artikler er således ikke en ukritisk gengivelse af TV 2s udsendelse.

Ekstra Bladet har endvidere anført, at [Klager] frivilligt har deltaget i et interview med Ekstra Bladets journalist, og i den forbindelse har berettet om hendes personlige oplevelser under den langvarige skilsmissesag og hendes syn på konflikten. Hun fik fremsendt journalistens spørgsmål på forhånd, hvoraf det fremgik, at interviewet og artiklerne ville omhandle forældreparrets personlige kamp og konflikt. Hun fik endvidere forelagt artiklerne til gennemsyn og havde mulighed for at kommentere disse før offentliggørelsen heraf. Klagen har således karakter af en urimelig efterrationalisering. [Klager] kunne til hver en tid have rettet henvendelse til Ekstra Bladet, hvis hun efterfølgende havde bemærkninger til artiklerne. Ekstra Bladet har til stadighed lagt vægt på at tage hensyn til hende og hendes familie, og ville derfor have været lydhør overfor sådanne eventuelle henvendelser. I stedet valgte hun at indgive klage direkte til Pressenævnet uden forudgående henvendelse til Ekstra Bladet.

For så vidt angår klagen over, at Ekstra Bladet skulle vælge at fokusere på den personlige tragedie i stedet for systemets manglende hjælp, er dette ikke korrekt. I artiklen ”Forældre langer ud efter Statsforvaltningen” gengives parrets kritik af myndighedernes manglende hjælp til at få løst eller undgå konflikter, og artiklen indeholdt et kritisk interview med statsforvaltningen. Hertil kommer, at artiklerne er blevet forelagt for og godkendt af klager, før artiklerne blev offentliggjort. Ekstra Bladet fokuserer ikke på den ”personlige tragedie”, men gengiver så hensynsfuldt som muligt beretningen om en hård og konfliktfyldt skilsmisse, som parterne selv har indvilget i detaljeret at omtale offentligt i udsendelsen på TV 2, og som har betydelig almen interesse. Hvis [Klager] ikke ønskede sine personlige forhold omtalt, kunne hun have undladt at stille op til et tv-program i TV 2 med efterfølgende interviews i medier mv. Herudover har Ekstra Bladet taget ekstraordinære hensyn til [Klager] og familien i en sårbar og følsom situation, herunder ved omhyggeligt at forelægge artiklerne for hende og hendes eksmand, og ved bevidst at undlade omtale af en række personlige og private forhold og udelade udsagn, som eventuelt kunne give anledning til en optrapning af det i forvejen høje konfliktniveau mellem parterne. I det hele taget har Ekstra Bladet gjort, hvad Ekstra Bladet kunne for at behandle familien rimeligt og Ekstra Bladet har hele tiden sørget for at høre begge sider i sagen.

I forhold til klagen over citatet fra [Faren], bemærkes det, at [Klager] har fået forelagt hele afsnittet, hvori det i øvrigt bliver beskrevet, at begge forældre gør flere forsøg på ”at hjælpe datteren igennem det svære forløb, som ingen af dem havde set komme”. Citatet er en gengivelse af [Faren]s oplevelse af sagen. Citatet er korrekt, og [Klager] havde ingen bemærkninger hertil i forbindelse med forelæggelsen. Der er gennemført et interview med [Klager], hvor hun havde lejlighed til at fortælle sin version af historien, og hendes synspunkter er i det hele taget gengivet meget udførligt i Ekstra Bladets artikler. Den anførte detalje har i øvrigt ikke nogen særskilt relevans for det overordnede billede af sagen.

For så vidt angår klagen over, at [Klager] ikke er blevet advaret om risikoen for efterfølgende hetz på de sociale medier, bemærkes det, at Ekstra Bladet, der ikke har været involveret i hendes beslutning om at stå frem i offentligheden, ikke er bekendt med en hetz på de sociale medier, men i øvrigt ikke er ansvarlig for, hvad andre måtte skrive på de sociale medier. Hun må under alle omstændigheder have været bekendt med og overvejet, at programmet på TV 2 og hendes deltagelse i interviews om et – i sociale sammenhænge – følsomt og kontroversielt emne ville kunne give anledning til reaktioner, kommentarer og debat mv. Ekstra Bladet har undladt at dele artiklerne på Facebook af hensyn til familien.

Ekstra Bladet har endvidere anført, at Ekstra Bladet ikke ved at bringe et billede af [Lillesøsteren] har udstillet hende som et meget trist barn. Derimod omtales det korrekt i artiklerne, at børnene naturligvis bliver påvirket negativt af forældrenes konflikt, hvilket klager også er opmærksom på, idet hun bl.a. siger ”at børnene bliver mere inddraget i konflikten mellem forældrene end godt er”. [Lillesøsteren]s påvirkning illustreres af det faktum, at hun er ked af, at forældrene ikke begge deltager i for eksempel skolearrangementer. Myndighederne så på børnenes situation med stor bekymring og alvor, og det er journalistisk relevant at belyse, hvorledes en årelang skilsmissekonflikt i sidste ende kan skade børn så meget, at myndighederne faktisk overvejer det ultimative skridt, nemlig en tvangsfjernelse. [Lillesøsteren] medvirker i TV 2s program med billeder af hende, og billedet fra artiklen stammer fra udsendelsen i TV 2. Ekstra Bladet fortæller endvidere om, at børnene har det langt bedre i dag.

Herudover har Ekstra Bladet bl.a. anført, at artiklerne må vurderes selvstændigt og uafhængigt af TV 2s udsendelse, som Ekstra Bladet ikke har været involveret i. Det er ikke korrekt, at Ekstra Bladet har tilkendegivet, at [Klager] kun måtte rette ”faktuelle fejl”. Tværtimod har der været en ganske åben dialog mellem hende og Ekstra Bladet. Ekstra Bladet har ikke manipuleret [Klager], og Ekstra Bladet fremstiller både hende og hendes eksmand på en nuanceret og fair vis. Det fremgår ikke af nogen af artiklerne, at hun skulle være ”pengegrisk”, eller at hun skulle være motiveret af økonomiske hensyn. Hun understreger tværtimod i artiklerne, at sagen på ingen måde drejer sig om penge eller økonomiske krav.

Ekstra Bladet har endelig afvist, at der måtte være grundlag for at fremsætte krav om, at artiklerne eller henvisninger til artiklerne skal slettes.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af deltagerne forekommer centrale.

God presseskik

Det kan efter parternes oplysninger lægges til grund, at [Klager] har samtykket til at medvirke i interviews til en række artikler, som sætter fokus på familiemedlemmernes indbyrdes konflikter, og at hun dermed har samtykket til, at både hun og hendes børn portrætteres i en meget privat sammenhæng. Deri ligger en åbenbar risiko for, at følsomme og komplicerede familierelationer afdækkes, uden at den medvirkende har en egentlig kontrol over indholdet.

[Klager] fik forelagt artiklerne til gennemsyn med henblik på eventuelle kommentarer, og hun havde i den forbindelse ikke indsigelser af samme karakter, som hun efterfølgende har tilkendegivet.

Pressenævnet finder på den baggrund ikke, at god presseskik kan anses for at være blevet tilsidesat derved, at [Klager]s synspunkter og personlige holdninger ikke blev skildret i det omfang, hun ønskede, og at artiklerne efter hendes opfattelse ikke beskæftigede sig tilstrækkeligt med det offentliges eventuelle manglende evne til at hjælpe forældre i forbindelse med en konfliktfyldt skilsmisse. Der henvises til det ovenfor anførte om redaktørens redigeringsret.

Pressenævnet finder endvidere, at Ekstra Bladet har udvist den nødvendige og tilstrækkelige omhu i behandlingen af familiens situation i lyset af emnets følsomme karakter. Pressenævnet finder i den forbindelse ikke anledning til at kritisere, at Ekstra Bladet har bragt et billede af [Klager]s datter, idet der er tale om et billede fra TV 2s udsendelse.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt anledning for at kritisere Ekstra Bladet for artiklerne.

Sletning af artiklerne efter punkt B.8.

Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke forud for sin klage til Pressenævnet har anmodet Ekstra Bladet om sletning af artiklerne, hvilket er udgangspunktet, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt B.8. Det ses imidlertid af Ekstra Bladets udtalelse til Pressenævnet, at bladet ville have afvist [Klager]s anmodning. Pressenævnet realitetsbehandler derfor spørgsmålet.

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Da [Klager] har samtykket til at medvirke i artiklerne, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at Ekstra Bladet ikke har slettet artiklerne. Pressenævnet bemærker, at nævnet i øvrigt ikke har fundet, at indholdet af artiklerne kan anses som en tilsidesættelse af god presseskik.

Afgjort den 17. februar 2015