Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J. nr. 2013-6810-55390

En gravid kvinde blev afskediget i prøveperioden, efter at hun havde meddelt indklagede, at hun var gravid. Indklagede havde ikke dokumenteret, at de forud for afskedigelsen havde tilkendegivet overfor klager, at hun ikke varetog stillingen på tilfredsstillende måde. Der var ikke i øvrigt oplysninger der underbyggede, at klager ikke havde den nødvendige erfaring eller evner til at varetage stillingen på tilfredsstillende måde. Indklagede havde derfor ikke godtgjort, at afskedigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 145.000 kr., svarende til seks måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn, i forbindelse med at klager blev opsagt fra sin stilling som Visual Merchandiser under sin graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev opsagt under sin graviditet.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 145.000 kr. med procesrente fra den 9. december 2013, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager påbegyndte sit arbejde hos indklagede den 21. august 2013 som Visual Merchandiser. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at de første seks måneder blev betragtet som prøvetid.

I forbindelse med ansættelsen af klager skrev indklagede i mail af 19. august 2013 blandt andet til klager:

"thank you for last Friday's pleasant meeting . As there is a time issue to consider I have decided to send you the proposal right away. I think

you have the motivation, the experience and the required energy to bring our [] store to the visual merchandising standards we

need to be. In the light of this here is my proposal: . . . . ."

I uge 38 2013 (16.-22. september) informerede klager sin daglige leder (butikschef A) om, at hun var gravid.

Den 12. november 2013 sendte klager en mail til Country Manager B, hvor hun skriftligt informerede om sin graviditet, det forventede fødselstidspunkt, og hvornår hun forventede at gå på barsel. Hun skrev videre, at:

"As I understand from [A], you do not wish to hold a follow-up meeting with me face to face regarding work expectation and overall evaluation of my trial period so far. Therefore, if you would be so kind to give me a written answer on the following points below, in order for me to continue optimizing my work as an in-store VM.

- Looking through my contract, I am aware that I was never handed a job description, even though this is stated as an amendment to my contract. Would you be so kind to send this to me by e-mail for reference.

- I have still not received the specific VM guidelines for Kids, Toddler and Baby for winter Collection 2013 as I have requested. Would you be so kind to send me this by e-mail as well?

- I would like to welcome the opportunity for you to give me an evaluation and written feedback on my daily work so far, and highlight points for improvement as well as points of success."

Den 13. november 2013 modtog klager en opsigelse. Der var ikke angivet nogen begrundelse.

Den 14. november 2013 skrev klager til indklagede, at hun mente, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede skrev tilbage, at de havde opsagt hende inden for prøveperioden, idet de ikke følte, at der var basis for et fremtidigt ansættelsesforhold med henvisning til klagers kvalifikationer og indsats.

Der blev herefter afholdt et møde den 4. december 2013 mellem klager og indklagede, men det var ikke muligt at finde en mindelig løsning.

Klager har herefter klaget til Ligebehandlingsnævnet.

Klager har i forbindelse med klagen fremlagt en udtalelse fra sin tidligere arbejdsgiver, hvor hun var ansat som VM Manager. Udtalelsen er dateret den 23. februar 2014. Det fremgår heraf, at:

"I had the great pleasure of working along-side [klager]at [firmanavn] from 1st June 2012 to 31st May 2013, where she held the position of VM Manager for the [] brand. I would describe [klager] as a dedicated, strong and inspiring colleague, with a thorough [] grounding in Visual Merchandising. I have never once had cause to question her abilities and have valued her input and support during the time we spent together. I consider it to be a gift to have worked along side such a positive and energetic colleague, whose infectious positive energy helped to shape and inspire the teams and territories that we were responsible for. I would jump at the chance of working with [klager] again and wish her luck with any future projects that she may undertake."

Klager har også fremlagt sit CV, hvoraf det fremgår, at hun tidligere har varetaget stillinger som Visual Merchandiser.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at opsigelsen af hende under hendes graviditet er i strid med ligebehandlingsloven. Hun ønsker derfor en godtgørelse.

Lørdag den 9. november 2013 fik klager kendskab til, at hendes stilling hos indklagede var blevet slået op på jobindex. Klager kontaktede øjeblikkeligt A. A oplyste, at hun ikke havde kendskab til dette jobopslag.

Tirsdag den 12. november 2013 meddelte A klager, at hendes stilling var blevet slået op, da B havde underrettet hende om, at butikken havde brug for en ny person til at varetage klagers stilling. Klager fik ikke oplyst, om der var tale om et barselvikariat, eller om man søgte en person til at erstatte hende. Der var dog ikke noget i stillingsopslaget, der tydede på, at der var tale om et barselsvikariat.

Klager har ikke modtaget en advarsel, der kunne indikere, at hun ikke levede op til forventningerne. Hun har heller ikke modtaget en evaluering af sit arbejde eller fået en udviklingssamtale på trods af, at hun gentagne gange har bedt om dette. Klager har på intet tidspunkt fået at vide, at hun ikke levede op til forventningerne til stillingen.

A og klager gennemgik flere gange ugentligt under hele klagers ansættelse, hvilke opgaver der skulle prioriteres i forretningen ud fra VM agenda, personale og vareleveringer.

Der var tale om helt almindelig kommunikation i form af morgenmøder, hvor en ansat sammen med butikschefen aftaler og gennemgår ugens opgaver, som det er almindeligt på alle arbejdspladser for at optimere arbejdsgangen.

Klagers arbejde blev udført efter de udleverede VM guidelines. Det var B, der instruerede hende i at undlade enkelte regler fra VM guidelines ud fra B´s egen mening om, hvordan forretningen skulle se ud. Klager handlede blot efter hans løbende instrukser.

Indklagede har læst klagers CV, da indklagede modtog klagers ansøgning. Indklagede bekræftede på mail, at klager havde den rigtige erfaring, som indklagede søgte til stillingen.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises af Ligebehandlingsnævnet, idet en afgørelse kræver mundtlig bevisførelse.

Subsidiært gør indklagede gældende, at der skal ske frifindelse, idet klager ikke har været udsat for forskelsbehandling.

Indklagede afviser, at afskedigelsen var begrundet i klagers graviditet. Opsigelsen var ene og alene begrundet i, at klager i prøveperioden ikke levede op til de forventninger, der var til udførelsen af hendes job som Visual Merchandiser, hvor hun var ansat med hovedansvar for og med den hovedopgave at optimere og opretholde indklagedes VM guidelines i indklagedes konceptbutik i X-by.

Opsigelsen skete i prøveperioden, og der stilles ikke krav om, at der foreligger nogen forudgående advarsler eller lignende overfor arbejdstager for at kunne opsige denne.

Indklagede havde ytret utilfredshed med det arbejde klager udførte.

A og B havde løbende i ansættelsesforholdets forløb overfor klager givet udtryk for utilfredshed med hendes indsats. Inden for de første to måneder blev der ytret utilfredshed med, at klager helt havde tilsidesat at udføre nogen VM aktiviteter på 1. sal i forretningen, hvor børnekollektionen udstilles og sælges.

A og B har instrueret klager i, hvordan hun skulle udføre sit job, og hun har i forbindelse med kritik af sit arbejde netop fået forevist Visual Merchandising Book for hvert brand og Visual Merchandising Guidelines Handbook. Selv om hun har været bekendt med, hvordan hun skulle udføre arbejdet, har hun ikke udført det efter de guidelines, der ligger i disse bøger.

Indklagede vil alene kunne løfte bevisbyrden for dette, såfremt der afgives vidneforklaringer af A og B.

Klager bekræfter i sin skrivelse, at hun havde brug for assistance og instruktion fra såvel B som A. Dette var årsagen til, at det var nødvendigt at afholde ugentlige møder til at finde ud af, hvad der skulle ske i forretningen. Ligebehandlingsnævnet må derfor konkludere, at klager erkender, at hun ikke havde de evner, der var nødvendige for at bestride jobbet, til at arbejde selvstændigt og til selv at tilrettelægge sit arbejde.

Dette bestyrkes af, at hun på sit CV ikke havde nogen erfaring med det pågældende job. Hun blev ansat på prøvetid netop for at se, om hun var egnet til at bestride det pågældende job, og indklagede var klar over, at de skulle følge hende nøje og instruere hende i begyndelsen. Indklagede havde forhåbninger om, at hun senere kunne arbejde selvstændigt og havde evner til at bestride jobbet selvstændigt.

Hvis opsigelsen af klager var begrundet i hendes graviditet, ville det have været oplagt at indklagede havde opsagt klager allerede i midten af september 2013, hvor de blev bekendt med, at klager var gravid.

Dette skete ikke, idet indklagede var interesseret i at fortsætte ansættelsesforholdet, såfremt klager udførte sit arbejde tilfredsstillende. Tidsforløbet sandsynliggør således, at opsigelsen på ingen måde var begrundet i klagers graviditet, men i hendes manglende performance.

Indklagede fandt, at klager ganske enkelt ikke havde evnerne til at bestride den stilling som Visual Merchandiser, som hun var ansat på prøve til at bestride.

Baggrunden for prøveperioden var netop at afprøve, om klager var egnet til at udføre det pågældende job.

Det forhold, at hun tidligere har arbejdet i Y-by og har en anden ansættelse på ca. 11 måneder i en anden forretning i X-by for et andet brand, medfører ikke nødvendigvis, at hun kan udføre jobbet som Visual Merchandiser for indklagede. Såfremt dette var oplagt, ville man ikke have ansat hende med en prøveperiode.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

En arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klager var gravid, da hun blev opsagt, hvilket hun tidligere havde underrettet indklagede om. Det er derfor indklagede, der skal godtgøre, at graviditeten ikke havde betydning for beslutningen om at opsige klager.

Indklagede har ikke dokumenteret, at de forud for afskedigelsen havde tilkendegivet overfor klager, at hun ikke varetog sin stilling på tilfredsstillende måde. Der var ikke givet skriftlige advarsler, ligesom det ikke på anden måde er dokumenteret, at indklagede havde meddelt klager, at de ikke var tilfredse med hendes arbejde.

Indklagede har heller ikke dokumenteret, at der var særlige forbehold i forhold til klagers erfaring eller evner til at varetage arbejdet i forbindelse med ansættelsen af hende.

Endelig er der ikke i øvrigt oplysninger, der underbygger, at klager ikke havde den nødvendige erfaring eller evner til at varetage stillingen på tilfredsstillende måde.

Herefter, da opsigelsen skete ved brev fra Country Manageren dagen efter, at klager havde orienteret ham om sin graviditet, finder nævnet, at indklagede ikke har godtgjort, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Det er uden betydning for sagens afgørelse, at klager blev opsagt i prøveperioden, da ligebehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling også er gældende i denne periode.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 145.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 145.000 kr. til klager med procesrente fra den 9. december 2013, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

<2013-6810-55390>