Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - lejeaftale - kommuner - ej medhold

J. nr. 2014-6811-20824

Det var ikke i strid med loven, at klager efter samlivsophør fik tilbudt en toværelses lejlighed, mens han tidligere samlever fik tilbudt en treværelses lejlighed. Nævnet fandt, at der ikke var omstændigheder, der tydede på, at dette skyldtes klagers køn.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager ikke fik anvist en lejlighed ud fra samme akutte venteliste, som hans tidligere samlever havde benyttet sig af efter samlivsophævelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede anviste en toværelses lejlighed til klager, selvom klager ønskede en lejlighed af samme størrelse som den, klagers tidligere samlever fik anvist efter samlivsophør.

Sagsfremstilling

Klager meldte sig efter ophør af samliv den 7. oktober 2013 aktivt søgende til en lejlighed i et kommunalt boligselskab.

Indklagede havde to typer af ventelister, henholdsvis en opprioriteret venteliste (akutventelisten) og en almindelig venteliste.

Klager blev skrevet op på den almindelige venteliste, men ønskede at få anvist en lejlighed ud fra indklagedes opprioriterede venteliste.

Klager havde frem til samlivsophøret været bosat i en lejlighed, som var anvist af kommunen. Klager blev skrevet op til en treværelses lejlighed, hvor hans to børn ligeledes skulle bo, når de ikke var hos moderen.

Klagers tidligere samlever fik anvist en treværelses lejlighed ud fra boligselskabets akutte venteliste.

Kommunen orienterede den 15. november 2013 klager om deres retningslinjer for anvisning af boliger ved samlivsophævelse, herunder beskrivelse af hvordan det var muligt at blive skrevet op på indklagedes opprioriterede venteliste:

"Kommunen har en praksis når et samlivsforhold opløses. Denne praksis administreres således, at der ved henvendelse til Boligkontoret kan tilbydes en ny bolig på en opprioriteret liste til den ene af parterne i forholdet. Vi forsøger i disse situationer at hjælpe inden for 3-6 måneder.

I langt de fleste tilfælde sker opløsning af et samlivsforhold ved, at det fælles lejemål i første omgang overtages af den ene part. Den part som bibeholder lejligheden skriver sig efterfølgende op på den interne venteliste såfremt boligen ikke længere er passende.

Typisk er der af økonomiske årsager ønsker til en mindre bolig når et parforhold opløses, men kommunen har ikke anvisningsretten til alle lejemål. Såfremt begge parter i et forhold skulle tilbydes nye og måske mindre boliger ville det ikke længere være muligt at hjælpe inden for den ovennævnte korte frist".

I samme brev til klager oplyste indklagede, at:

"Boligselskabet har oplyst til Boligkontoret, at de i forbindelse med din opsigelse har vejledt dig om den interne omflytningsventeliste. Du valgte at opsige boligen i [Adressen på den tidligere lejlighed] uden at skrive dig op på den interne omflytningsventeliste og før du havde sikret dig, at du har et andet sted at bo.

Jeg kan på baggrund af ovenstående desværre ikke hjælpe dig med en bolig på den opprioriterede venteliste."

Indklagede og klager havde herefter en mailkorrespondance, som resulterede i, at indklagede revurderede klagers boligansøgning. Klager blev herefter flyttet over på den akutte venteliste.

Klager blev imidlertid i brev af 12. december 2013 orienteret om, at kommunen ikke havde mulighed for at anvise en lejlighed i samme boligselskab, hvor klager havde boet med sin tidligere samlever og 2 børn, såfremt der var en huslejerestance.

Indklagede anviste en toværelses lejlighed til klager i en tredje boligforening med overtagelse per 1. januar 2014 efter den akutte venteliste.

Den 16. december 2013 svarede indklagede, at klager ikke kunne være sikker på at stå som nr. et til den næste treværelses lejlighed, da ventelisten ændrede sig løbende, idet andre boligsøgende med højere anciennitet end klager, kunne være blevet aktivt søgende på listen. Klager blev ligeledes orienteret om, at han skulle huske at svare på, om han ønskede at leje den anviste toværelses lejlighed, da han ellers kunne risikere at blive slettet fra ventelisten.

Klager ønskede ikke at leje den anviste toværelses lejlighed, og oplyste indklagede om dette den 19. december 2013. Indklagede bekræftede samme dag overfor klager, at klager var aktivt søgende på den almindelige venteliste til en treværelses lejlighed.

I brev af 9. januar 2014 skrev indklagede til klager:

"Tak for dit brev dateret den 27. december 2013. Jeg har undersøgt sagen og Boligkontoret oplyser, at de i december 2013 fremsendte et tilbud til dig om en 2-rums lejlighed i [adressen] for at afhjælpe dit akutte behov for en bolig. Du fik tilbudt lejligheden via den opprioriterede venteliste jfr. den tidligere korrespondance.

I forbindelse med det fremsendte tilbud har jeg fået oplyst, at du pr. mail har været i kontakt med medarbejderne på Boligkontoret. Derudover blev du pr. telefon den 19. december 2013 gjort opmærksom på, at du - såfremt du takkede nej - ville blive flyttet til den almindelige venteliste".

Jeg har forståelse for, at du kan have ønsker til antal værelser eller m2, men når tildelingen sker fra den akutte opprioriterede liste indenfor 0-6 måneder kan du ikke sige nej og efter kommunens praksis fortsat være akut bolig søgende. På den almindelige venteliste er det muligt, at komme med specifikke ønsker efter behov og at takke nej til fremsendte tilbud såfremt lejemålet ikke er passende.

Det er min opfattelse at du er blevet grundig informeret om konsekvenserne ved at sige nej og jeg kan på den baggrund desværre ikke hjælpe dig med 3 værelses lejlighed via akutlisten."

Indklagede oplyste afslutningsvis, at klager var blevet orienteret om konsekvensen af at afslå indklagedes tilbud om en toværelseslejlighed.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, idet klagers tidligere samlever fik anvist en større lejlighed end klager.

Klagers tidligere samleverske fik efter opsigelsen af parrets fælles lejemål anvist en treværelses lejlighed. Klager har fået anvist en toværelses lejlighed.

Klager ønsker at få anvist en lejlighed svarende til lejligheden, som hans tidligere samlerske fik anvist efter ophævelsen af samlivet. Behovet for en treværelses lejlighed er ens for begge parter.

Klager er ikke enig med indklagede i, at en toværelses lejlighed er tilstrækkelig stor til klager, hans to børn samt en eventuel samlever.

Indklagede har ikke gjort nok for at hjælpe klager i en akut boligmangelsituation.

Indklagede har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Indklagede henviser i det hele til den skriftlige korrespondance, som er foregået mellem klager og indklagede inden klager sendte sagen til Ligebehandlingsnævnet.

Den skriftlige korrespondance er gengivet under ovennævnte sagsfremstilling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet enhver offentlig myndighed.

Det er klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik anvist en toværelses lejlighed mens hans tidligere samlever fik anvist en treværelses lejlighed.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager har været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling. Klager blev efter eget ønske skrevet op på indklagedes opprioriterede venteliste. Mænd og kvinder havde lige adgang til at blive skrevet op på denne liste. Klager var orienteret om, at det ikke var muligt at angive ønsker i forhold til størrelsen af lejligheder efter denne liste, og var tilsvarende orienteret om, at indklagede anviste lejligheder efter listen på baggrund af ansøgerens anciennitet.

Nævnet vurderer, at der ikke er noget der tyder på, at klagers køn har haft betydning for, hvorledes klager er blevet behandlet

Klager får ikke medhold i klagen.

<2014-6811-20824>